Læsetid: 3 min.

EU-strid om dagpenge kan få følger for Danmark

EU-Kommissionen har slæbt Finland for EU-domstolen, fordi den finske regering nægter at slække på et krav om, at EU-borgere skal have arbejdet i landet i mindst fire uger, før de kan få dagpenge. Danmark har en lignende regel, som risikerer samme behandling, siger eksperter
Danmark har en særregel, som sikrer, at andre EU-borgere skal arbejde mindst 296 timer over tre måneder i Danmark, før de kan få danske dagpenge. Finland har en lignende, men den vil EU-Kommissionen have dem til at opgive. Sker det, kan fokus blive rettet mod den danske. Forsvinder reglen, vil EU-borgere fra f.eks. Polen (billedet), Litauen eller Ungarn kunne optjene retten til dagpenge i deres hjemlande for derefter at flytte hertil og få udbetalt danske dagpenge.

Kacper Pempel

3. januar 2014

Danmark risikerer i fremtiden at måtte opgive en særregel, som sikrer, at polakker, litauere og andre EU-borgere skal arbejde mindst 296 timer over tre måneder i Danmark, før de kan få danske dagpenge.

Uden den danske særregel vil en EU-borger kunne optjene retten til dagpenge i sit hjemland for derefter at flytte til Danmark og få udbetalt danske dagpenge.

Det kræver dog blandt andet, at de har arbejdet i sammenlagt 12 måneder i et eller flere EU-lande.Finland har et lignende krav, hvor reglen i stedet er fire uger i landet som lønmodtager eller fire måneder, hvis man er selvstændig.

Men EU-Kommissionen har længe ment, at Finland dermed frarøver EU-borgere deres mulighed for at bevæge sig frit rundt mellem medlemsstaterne uden at miste deres optjente ret til sociale ydelser.

Efter et forløb på et halvt år, hvor EU-Kommissionen har forsøgt at få Finland til at ændre reglerne, valgte Finland i slutningen af november sidste år at stå stejlt på sin ret, som nu skal afgøres ved EU-domstolen.

Professor Dorte Sindbjerg Martinsen fra Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet siger, at den finske regel minder om den danske.

»Hvis Finland må rette ind, kan Danmark være stillet i en sværere situation. Derfor er det også interessant for Danmark, at Finland kæmper en kamp, der kan have principiel betydning for Danmark,« siger hun og tilføjer:

»Hvis domstolen skulle finde forståelse for Finlands synspunkt, så kan det styrke Danmarks position – eller omvendt svække den.«

Catherine Jacqueson, der er lektor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og forsker i EU’s fri bevægelighed, er enig.

»Det er klart, at den finske sag kan få betydning for den danske, da de danske regler også er restriktive over for arbejdskraftens fri bevægelighed – endda mere end de finske regler«, skriver hun i en e-mail til Information.

Vigtigt at være på stikkerne

Ifølge finske embedsmænd har Danmark allerede rekvireret den finske sag for at kigge nærmere på præmisserne i sagen.

I september sidste år luftede Jonathan Todd, der er talsmand for EU-Kommissionen, muligheden for, at den danske særregel ville blive undersøgt.

Han sagde dengang til Ugebrevet A4, at EU-Kommissionen var i gang med at undersøge den danske lovgivning og måske ville kontakte Danmark i løbet af et par måneder.

Til Information siger Jonathan Todd, at EU-Kommissionen ikke har foretaget sig yderligere.

»Vi tænker over sagen,« siger en fåmælt Jonathan Todd, der ikke ønsker at kommentere sagen yderligere.

Vinder EU-Kommissionen den finske sag og forsøger sig med en lignende mod Danmark, vil et vigtigt værn forsvinde, siger Verner Sand Kirk, der er direktør for AK-Samvirke, a-kassernes brancheorganisation.

»Der er en risiko for et yderligere pres på vores velfærd,« siger han. Og den danske særregel er et godt bolværk mod det pres, mener han.

»Det er den, fordi du skal have haft en rimelig mængde arbejde, og det betyder, at folk, der spekulerer i det, har det temmelig vanskeligt. Men hvis du efter en dags arbejde kan få dagpenge i to år, bliver det noget helt andet.«

Verner Sand Kirks overordnede betragtning er, at velfærdsturisme ikke udgør noget problem, som situationen ser ud i dag. Der er godt nok kommet et stigende antal dagpengemodtagere fra andre EU-lande, men det er ikke noget »voldsomt problem«, som han siger.

»Men det er så potentielt alvorligt, at man bør følge det ekstremt tæt og være på stikkerne. For hvis der begynder at komme et misbrug, vi ikke kan dæmme op imod, vil der uvægerligt komme et krav om, at de danske dagpenge skal forringes,« siger han.

Danmark bør stritte imod

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Pia Adelsteen, mener, at Danmark bør gøre som Finland og tage sagen hele vejen til EU-Domstolen, hvis EU-Kommissionen vælger at indlede en sag om den danske særregel.

»Det kan godt være, vi taber den, men uanset hvad, så bliver vi nødt til at køre sagen og i det mindste tage sagen op i Ministerrådet,« siger Adelsteen, der kritiserer regeringen for at lægge sig »fladt ned« for EU-Kommissionen, når den tager danske anliggender op.

»Problemet er rimeligheden i, at man kan komme fra andre EU-lande og straks er berettiget til de ydelser, der er i den pågældende stat – vel vidende, at systemerne er meget forskellige i EU’s lande,« siger hun.

Jakob Ellemann-Jensen, Venstres EU-ordfører, peger på, at Danmark kan og bør komme med et indlæg i den finske sag, når den kommer for EU-Domstolen.

Han ser gerne, at den danske regering laver en redegørelse af, præcist hvilke velfærdsydelser andre EU-borgere har mulighed for at få, og hvad det præcist koster det danske samfund: »Ellers bliver det sådan en pseudodiskussion,« siger han.

 

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Nielsen

Til helvede med EU!

Hugo Pieterse, Enriquo Longo, Jørn Petersen, Claus Jørgensen, Kim Kristensen, Kim Rohde, Ditte Jensen, Rune Petersen, Alan Strandbygaard, lars abildgaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Der er kun en mulighed for at ændre EU kursen.

Demokratisk opstand - borgernes helt fundamentale ret til at skride ind overfor den politiske elites enevældige forvaltning af deres folkelige mandat.

Første skridt i den retning må være en ny Grundlov eller en gennemgribende revision af den eksisterende.

Hugo Pieterse, Torben Nielsen, Claus Jørgensen, Kim Kristensen, Rune Petersen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

EU skal aldeles ikke afgøre hvad vi gør i Danmark. Basta!

EU skal holde snuden for sig selv. De skal ikke tro vi er med på 'Europas Forenede Stater'. Aldrig i livet!

Fis af EU! Pas jer selv!

For pokker hvor er jeg træt af, at opleve hvordan EU HELE TIDEN forsøger at liste sig ind og bestemme mere og mere, som om de allerede var Europas nye regering. Det er de IKKE! Og det bliver de fandeme heller aldrig. Lorteforening!

{[Undskyld mit heftige ordvalg]

lars abildgaard, Hugo Pieterse, Torben Nielsen, Enriquo Longo, Jørn Petersen, Anders Kristensen, Flemming, Skovgaard Madsen, Claus Jørgensen, Steffen Gliese, Kim Kristensen, Ditte Jensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Den dansk særregel har kun eksisteret siden 2010, hvor den efter ønske fra Dansk Folkeparti blev til som en del af VKO´s dagpengereform. Så bekymringerne for en massivt "misbrug", når særreglen på et tidspunkt må afskaffes, virker mildt sagt ret overdrevne.

Og særreglen ER urimelig, og den ER i strid med princippet om fri bevægelighed i EU. Når en virksomhed i Odense opslår en ledig stilling, så skal den kunne søges at borgere i hele EU på lige fod. Og det kan den ikke, hvis Henrik fra Aarhus kan tage imod den, uden at han dermed mister sin optjente dagpengeret. Hvorimod det samme ikke gør sig gældende for Fritz fra Hamborg.

Fritz fra Hamborg kan ganske vist godt søge stillingen i den situation. Men hvis konsekvensen af at tage imod den er, at han de første 3 måneder står uden arbejdsløshedsforsikring, selvom han har betalt til en sådan i mange år, så tænker Fritz sig nok lige om en ekstra gang. Og tager måske hellere imod en lignende stilling i Berlin, således at han kan bevare sin arbejdsløshedsforsikring hele tiden.

Den danske særregel udgør derfor det, man kalder en indirekte hindring for den fri bevægelighed, og det er klart i strid med EU´s regler. Hvilket både VK-regeringen og embedsmændene nødvendigvis må have vidst, da loven blev vedtaget i 2010.

VK-regeringen har klart handlet i "ond tro" for at fratage vandrende EU-borgere nogle rettigheder, de har haft i masser af år, og det mener jeg er dybt forkasteligt. "Skurken" her er på ingen måde hverken EU-domstolen eller EU-kommissionen men derimod VK-regeringen og de danske embedsmænd, som hjalp dem med at krænke de vandrende EU-borgeres rettigheder, fordi det var politisk opportunt af hensyn til samarbejdet med Dansk Folkeparti.

Niels Martin Madsen, Carsten Mortensen, Erik Kall, uffe hellum, Jette Abildgaard, Sabine Behrmann, Svend Erik Sokkelund, Morten Lind og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar

@Alan

Jo EU-kommissionen og EU-domstolen skal aldeles afgøre, at Danmark og de 27 andre medlemslande lever op til de aftaler, der er indgået. Ellers bliver det jo rent anarki, hvilket vil føre til, at EU falder fra hinanden.

Det er så måske i virkeligheden også det, du ønsker. Og det har du da lov til. Men indtil det evt. bliver vedtaget at opløse EU, skal medlemslandene selvfølgelig leve op til de indgåede aftaler.

Og det medfører også, at tyskere, der arbejder i Danmark, skal have de samme rettigheder som danskere, der arbejder i Tyskland. Uanset hvad journalister, politikere, fagforeningsfolk og vælgere så end mener er "rimeligt".

Jette Abildgaard, Morten Lind og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar

»Det er den, fordi du skal have haft en rimelig mængde arbejde, og det betyder, at folk, der spekulerer i det, har det temmelig vanskeligt. Men hvis du efter en dags arbejde kan få dagpenge i to år, bliver det noget helt andet.«

Hvorfor bliver det det Verner Sand Kirk? Dagpengesatsen beregnes ud fra ens løn de sidste 3 måneder før, man bliver arbejdsløs. Så hvis man kun har arbejdet i Danmark i 1 dag, før man bliver fyret, bliver satsen altså reelt beregnet ud fra den løn, man havde i sit tidligere job i et andet EU-land. Og man kan så højest få udbetalt 90% af det beløb i dagpenge.

Hvem er det, som Verner Sand Kirk og hans venner i Dansk Folkeparti og Venstre tror sidder i et andet EU-land og synes, det er helt vildt fedt at skifte en tilværelse som lønmodtager i deres hjemland ud med en tilværelse som arbejdsløs i Danmark med en udbetaling på 90% af den tidligere løn? Her skal vi huske, at Danmark er et af de lande i EU, der har de højeste leveomkostninger såvel som den højeste skat.

Det er der nok ikke ret mange, der synes. Og det er nok derfor, det gik ganske udmærket før 2010, hvor særreglen blev indført efter krav fra Dansk Folkeparti. Særreglen er et "værn" mod et indbildt og ikke-eksisterende problem og bør derfor selvfølgelig fjernes uden yderligere tøven.

Det er faktisk for ringe, at regeringen ikke bare tager initiativ til det. Men det skyldes jo nok, at Radikale Venstre stemte for dagpengereformen og dermed er medskyldig i den krænkelse af de vandrende EU-borgeres rettigheder, som reformen medførte.

Niels Martin Madsen, Erik Kall, Jette Abildgaard, Morten Lind og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar

Hele denne debat er et symptom på, at danskerne tror, Danmark er universets centrum. Og at alle mennesker i hele Verden bare står på spring for at flytte til netop Danmark og stikke snablen ned i velfærdskassen.

Men kære venner sådan er det ikke. Danmark er et røvsygt land med høje skatter, dårligt vejr, dårlig mad, uvenlige indbyggere og kedeligt landskab. Og levestandarden i Danmark ligger kun en anelse over gennemsnittet i EU.

Så tag det bare roligt. Det er kun nogle få særligt interessere udlændinge, der gider bo her. Langt de fleste udlændinge foretrækker at bo andre steder.

Niels Martin Madsen, Carsten Mortensen, Erik Kall, Jette Abildgaard, Poul Eriksen, Erik Jensen , Torben Selch, Britta Hansen, Erik Karlsen og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar

@Lars Hansen:

"Danmark er et røvsygt land med høje skatter, dårligt vejr, dårlig mad, uvenlige indbyggere og kedeligt landskab.".

At skatterne er høje og vejret ofte usselt er korrekt, resten må du tale med din famillie, venner og ejendomsmægler om :-).

@Egon Maltzon

Det var ment som en behagelig spøg men dog med en gnist af alvor. For det er ved gud på tide, at danskerne kommer ud over den vrangforestilling om, at Danmark er noget helt særligt fantastisk, og fuldstændig anderledes og bedre end alle andre lande :-)

Niels Martin Madsen, Carsten Mortensen, Erik Kall, Jette Abildgaard, Poul Eriksen, Erik Jensen , Henriette Bøhne, Torben Selch, Svend Erik Sokkelund, Britta Hansen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar

"at alle mennesker i hele Verden bare står på spring for at flytte til netop Danmark og stikke snablen ned i velfærdskassen"

Skægt nok siger mange i Tyskland præcist det samme - bare om Tyskland. Det må verl betyde, at hvert menneske i hele verden har mindst én klon.... ;-)

Carsten Mortensen, Henriette Bøhne og Lars Hansen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Skal vi een gang for altid slå fast at Danmark er enestående blandt de fleste lande i Europa når det gælder korruption,lighed og opbakning til den berømmede danske model.Jeg forstår slet ikke argumentet om at Danmark ikke kan være et foregangsland fordi de andre har en lavere og dårligere standard end vi har,Det er noget gedigent vrøvl fordi det i sidste ende er et politisk valg der er taget for mange år tilbage og det virker bedre end de fleste lande i verden.De neo-liberales mareridt og onde drøm fordi brumbassen faktisk flyver.

Torben Kjeldsen, Erik Jensen , Flemming Scheel Andersen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Hasse Gårde-Askmose

"Han (Ellemann Jensen) ser gerne, at den danske regering laver en redegørelse af, præcist hvilke velfærdsydelser andre EU-borgere har mulighed for at få, og hvad det præcist koster det danske samfund: »Ellers bliver det sådan en pseudodiskussion,« siger han"

Det SKAL vi da have. det har den danske befolkning krav på. Så det er ikke nok med et "ser gerne".

Det forbavser mig og sikkert også mange andre, at der ikke alelerede på nuværende tidspunkt foreligger en sådan redegørelse.

Man kan ikke undgå at få den mistanke, at det er bevidst fra statsministerens side.
Hun er ikke - af hensyn til sit videre karriereforløb - meget for at lægge sig ud med EU.

Hugo Pieterse, Steffen Gliese, Erik Jensen , Flemming Scheel Andersen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

http://www.ugebreveta4.dk/da/2013/201336/Torsdag/Pres_paa_danske_dagpeng...

Sagen blev omtalt i ugebrevet A4 tilbage i september 2013. Og også dengang var direktøren for arbejdsløshedskassernes brancheorganisation AK-Samvirke, Verner Sand Kirk, i fuld gang.

Hvad i alverden er det, manden har gang i? Det må være første gang nogensinde, jeg har hørt direktøren for en interesseorganisation argumentere for, at nogle af hans medlemmer skal have RINGERE vilkår.

Og hvad er hans argument? Jo det er, at ellers risikerer man, at der kommer et politisk pres for, at ANDRE af hans medlemmer skal have ringere vilkår. Lad os lige udsætte Verner Sand Kirks udtalelser for "jødetesten". Det lyder sådan her:

»Hvis der kommer mange jøder, der vil hæve dagpenge her, vil der selvfølgelig komme et pres på de danske dagpenge i nedadgående retning. Nogle vil bruge de mange jøder på dagpenge til at hævde, at de danske dagpenge er alt for generøse,« siger Verner Sand Kirk.

Nej det lyder ikke rigtig godt vel?

Verner Sand Kirk har fuldstændig misforstået sin opgave. Han skal naturligvis kæmpe for de bedst mulige vilkår for ALLE sine medlemmer og herunder også for dem, der tilbringer en del af deres arbejdsliv i èt EU-land og en del i et andet EU-land.

Og det går jo begge veje det her. Hvis Danmark ikke vil tillade andre EU-landes borgere at tage medtjent dagpengeret med sig, når de flytter til Danmark, så vil det samme jo på sigt komme til at gælde for de af Verner Sand Kirks medlemmer, der har optjent dagpengeret i Danmark, og som herefter flytter til et andet EU-land for at arbejde der.

Så kom nu ind i kampen Verner Sand Kirk og indse, at den tid, hvor landegrænser i Europa nærmest var en Berlin-mur, heldigvis er fordi. Og kæmp for de bedst mulige vilkår for EUROPÆISKE lønmodtagere i stedet for DANSKE lønmodtagere.

Og må jeg så ikke minde om, at ifølge artiklen fra Ugebrevet A4, så:

"anslår Beskæftigelsesministeriet, at det højst drejer sig om cirka 50 til 150 EØS-statsborgere, der får dagpenge i Danmark nu som følge af såkaldt dagpenge-anciennitet optjent i hjemlandet. Og ingen ved, om der overhovedet er nogle af disse borgere, der ligefrem har spekuleret i de danske dagpengeregler. Under alle omstændigheder kan omfanget af ’dagpengeryttere’ ikke være særligt stort, når så få har brugt dagpengeanciennitet optjent i hjemlandet."

De tal peger for mig at e på, at problemet snarere end udspekuleret "velfærdsturisme" synes at være, at mange vandrende EU-borgere slet ikke er opmærksomme på den mulighed, de har, for at tage optjent A-kasse anciennitet med sig fra land til land.

Hele denne debat er derfor et gigantisk storm i et glas vand. Og som altid, når en debat bliver så usaglig, kan jeg ikke lade være med at spørge, hvad den skal bruges til? Hvilken (skjult) politisk dagsorden og hvilke interesser er det, der skal fremmes her?

Den eneste fornuftige udtalelse i artiklen fra Ugebladet A4 kommer fra juraprofessor Kirsten Ketcher. Direkte adspurgt om presset på de danske dagpenge siger hun:

»Der er ingenting at gøre. Danmark har tiltrådt EU-reglerne, og så kan det ikke hjælpe noget, at man bliver enormt overrasket over det.«

Jette Abildgaard, Poul Eriksen, Erik Jensen , Henriette Bøhne og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Endnu et citat fra artiklen i Ugebrevet A4:

»Hvis vi som skatteborgere skal se et formål med at bidrage til velfærdssamfundet, så er det jo, fordi vi ved, at der en sammenhæng mellem vores skat og goderne. Når man får børn, er der en hjælpende hånd; når man bliver syg, får man hjælp og så videre. Hele den forudsætning for velfærdsstaten ryger sig en tur, hvis man kan komme her som udlænding og få del i stort set alle goderne fra første dag uden at have betalt en øre i skat. Det underminerer i høj grad vores velfærdssamfund,« siger Ellen Trane Nørby.

Hvorfor gør det det Ellen Trane Nørby? Hvis man som udlænding (EU-borger) flytter til Danmark, har man jo betalt skat i det land, man hidtil har boet i. Mener du også, at en underminerer vores velfærdssamfund, at en københavner kan flytte til Jylland og få del i stort set alle goderne fra første dag uden at have betalt en øre i skat i Jylland?

Nej kære Ellen. Det her handler om smålighed og "ondt i røven" og rent ud sagt om racisme. Over for ikke mindst østeuropæere. Og du og dit parti bidrager til alt dette, fordi I med jeres sædvanlige populisme tror, at I kan fiske stemmer på det. Lige som da I for cirka 12 år siden hoppede med på kampagnen mod de muslimske flygtninge og indvandrere i Danmark.

Det er usselt og sølle at høre på Ellen. Og dybt uværdigt for et parti, der hele vejen igennem har været en af de varmeste fortalere for, at Danmark skulle være en del af EU.

Men desværre er en stor del af de danske vælgere så rent ud sagt snotdumme, at de falder for jeres platte populisme. Og det er vel derfor, I bliver ved med det.

Jette Abildgaard, Henriette Bøhne og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

@ Lars Hansen:

Så lad det falde fra hinanden!

Jeg kan ikke fordrage at nogen konstant vil skjule og sløre deres hensigter med EU.

Jeg kan ikke fordrage at miste min selvstændighed og mit nærdemokrati.
Jeg kan ikke fordrage centraliseringer og homogenisering.
Jeg kan ikke fordrage at vore politikere er i færd med at sælge ud af arvegodset.
Jeg kan ikke fordrage at det hele drejer sig om penge og magt for de få.
Jeg kan ikke fordrage at føle mig som et lille bitte sandskorn i mit samfund.
Jeg kan ikke fordrage at vi hele tiden skal føje os for smarte teknokrater.
Jeg kan ikke fordrage at nogen forsøger at liste noget ind under gulvtæppet.

Vi har gentagne gange stemt nej til mere EU. Og gentagne gange er der blevet udskrevet valg endnu en gang. Igen og igen. For vi skal for døden længere ind i et fælles storrige. Et modstykke til USA, som ender med at blive en kopi. Koste hvad det vil!

Hvorfor kan vore politikere bare ikke forstå at varetage befolkningens ønsker?
Hvorfor kan de ikke acceptere?
Vi vil ikke et storrige. Vi vil ikke være en delstat i Europa, hvor alle beslutninger foretages centralt. Vi vil have lov til at lave vore egne regler og love, uden indblanding.

Vi har allerede afgivet alt for meget af vor selvbestemmelse via vore politikere der sælger os ud.

lars abildgaard, Hugo Pieterse, Torben Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Enriquo Longo, Claus Jørgensen, Erik Jensen , Steffen Gliese, Anders Kristensen og Flemming, Skovgaard Madsen anbefalede denne kommentar

Danskerne har kun stemt nej 1 gang, og det var i 1992. 1 gang er ikke "gentagne gange". Alle de andre gange har danskerne stemt "ja". At du er uenig i det, betyder bare, at du er i mindretal.

Lev med det.

Jette Abildgaard, Karsten Aaen og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne kommentar

I øvrigt handler artiklen ikke om, hvorvidt Danmark skal være med i EU eller ej, eller om EU er en god ide eller ej. Så du afsporer debatten, hvilket givetvis også er din hensigt. Og i bund og grund fuldstændig uinteressant for alle andre end dig selv og dine meningsfæller blandt fanatiske EU-modstandere.

Dine indlæg svarer til at benytte enhver debat om et hvilket som helst lovforslag til at genoptage en debat om, hvorvidt vi overhovedet burde have et Folketing, eller om alle beslutninger burde træffes i kommunerne.

Når den slags har været diskuteret i 40 år, begynder det at være temmelig kedsommeligt og inderligt uinteressant at høre på.

Niels Martin Madsen, Jette Abildgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Idéen med EU, som jeg ser det, var og er at skabe en elite, som bliver serviceret af en underklasse. Noget i stil med Romerriget. Hertil skal bruges en del 'højere embedsmænd', men resten er og bliver slaver, som holdes hen med en overlevelsesløn og en tossekasse som fortæller om EU's vidunderligheder. Uden i øvrigt at komme ind på de forskellige landes folkepensionsordninger eller dagpengeforsikringer. Vi ved stor set ikke en pind om de øvrige EU-lande og de andre landes befolkninger ved ikke noget om Danmark. Det eneste vi ved, er at Italien, Grækenland og Frankrig bruger meget mere på deres folkepensioner end Danmark gør. Men når der er nogen fra øst-Europa, som ønsker at rejse her til, skydes det formodentlig ikke at de får en lavere løn, eller en lavere dagpengeforsikring end i deres eget land. Og så den gamle traver: Dagpengesatsen udgør ikke 90 procent af en løn men højest, hvis man skulle have en meget lille løn. Der er således loft over udbetalingerne. Vi er ikke kommet i EU for at gøre arbejderne rigere, men for at udjævne udbetalingerne til slaverne. Men der er en mærkelig ivrighed hos embedsmændene til at sløre disse forhold.

Hugo Pieterse, Flemming Scheel Andersen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Lars Hansen

Om den aktuelle regel er rimelig eller ej må være et rent dansk anliggende at afgøre, det skal EU ikke bestemme.

Finnerne har min fulde sympati og finder de knivene frem er det iorden med mig.

Det muligt det er svært at fatte, men centralisering af magt fører intet godt med sig.

Hugo Pieterse, Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

"Men EU-Kommissionen har længe ment, at Finland dermed frarøver EU-borgere deres mulighed for at bevæge sig frit rundt mellem medlemsstaterne uden at miste deres optjente ret til sociale ydelser."

Det ser da ud til at være et spørgsmål om finansiering; følger der ikke ydelser med de der bevæger sig rundt, svarende til rettighedsperioden, fra optjeningslandet ?

@Jørn Petersen

Nej det er IKKE et rent dansk anliggende at bestemme, om den aktuelle regel er rimelig heller ej. Lige som det heller ikke er et rent dansk anliggende at bestemme, om der skal pålægges told på varer, der importeres fra andre EU-lande eller ej.

Vi har indgået nogle aftaler med 27 andre lande i EU, og har ligeledes indgået en aftale med de samme 27 lande om, at EU-domstolen skal tolke de tvivlsspørgsmål, der måtte opstå omkring tolkningen af diverse tekster i traktaten og direktiver mm.

Så det er helt tværtimod sådan, at det er et anliggende for EU-domstolen - og kun den - at bestemme, om den aktuelle regel er i overensstemmelse med EU-retten eller ej.

Og ifølge juraprofessor og ekspert i socialret, Kirsten Ketscher, fra Københavns Universitet forholder det sig sådan at:

”EU-reglerne på det her område er så klare, at en førsteårs-studerende på jura bør kunne afgøre den sag”

Så ergo er det ikke så meget at komme efter, og det er bare at overholde de aftaler, vi har indgået med andre lande for snart mange år siden og behandle deres borgere ordentligt, når de flytter til Danmark for at arbejde.

Henriette Bøhne, Jette Abildgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Lars Hansen

Det er ren suverænitetsafgivelse og bondefangeri af danskerne at ligge under for dine argumenter. Selvfølgelig skal det føres til dørs og danskerne skal vide at EU ikke tjener deres sag og snart har fået fjernet al velfærd og stillet os alle i en klemme hvor vi ikke længere kan få øje på fællesskaberne, ud over dem som bliver dikteret fra centralt hold.

Alle ved at de fællesskaber der bliver tilbudt fra centralt hold kun tjener magten og undertrykker borgerne.

Derfor er det vigtigt at man holder op med at optræde som nyttige idioter, som kun kan læse teksten som absolut.

At bestemme selv, betyder ikke at udlændinge ikke bliver behandlet ordentligt.

Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Lars Hansen, det er ikke bare at bøje sig, det er tværtimod på tide at spørge os selv, om EU virkelig er det, vi ønsker og har brug for. Vi bøjer os for alt det, der er til udpræget ulempe for den danske befolkning, og deltager omvendt ikke i det, der kunne være en god idé og holde os på afstand af storebror USA på væsentlige områder.
Det gav mening at sige, at EU var en stor fordel, før vi med internettet blev klar over, at andre lande ligner os mere i værdigrundlag og velstand.
Hvis EU fortsætter sit vokseværk, som et barn kunne se var alt for forhastet tilbage i 00erne, overlever organisationen ikke.

Sören Tolsgaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men det er altså radikal politik at arbejde imod de værdier, vi har opbygget et af verdens mest solide samfund på?! Danmark er ikke som andre lande, for helvede, og den danske befolkning ønsker ikke at opgive de løsninger, der har vist sig langt mere holdbare end det makværk, politikerne har påført os med alt megen vægt på økonomi og alt for lidt på det, der udgør et samfund.
Et meget vigtigt træk i denne ødelæggelse var opgivelsen af realkreditinstitutterne.

Jens Thaarup Nyberg, Sören Tolsgaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

@Jørn Petersen

Der er ingen argumenter i mit indlæg 20:19. indlægget indeholder alene en beskrivelse af fakta. At du ikke kan lide disse fakta og i øvrigt er modstander af EU er dit problem, ikke mit.

Selvfølgelig kan man vælge at føre sager ved EU-domstolen, som man udmærket ved, at man taber. Det gjorde bla. Svend Auken i sin tid og fik dermed forsinket øldåsernes indtog på det danske marked med et par år. Og vel også scoret nogle billige politiske point.

Personligt synes jeg dog, det er at spilde domstolens tid og i øvrigt også at holde vælgerne for nar. Men det er sikkert meget velegnet til at undergrave den folkelige opbakning til EU, som du jo tydeligvis gerne vil.

Det er så din politiske dagsorden, som jeg på ingen måde er enig i eller støtter. Og da regeringen heller ikke støtter din dagsorden, forventer jeg da, at regeringen vil tage afgørelsen i den finske sag til efterretning og rette dansk lovgivning ind efter den.

Alt andet vil være meget mærkeligt, især fordi de to landes ordninger synes at være stort set identiske. Og der må vel være grænser for, hvor "dum" man kan gøre sig, selv over for EU-domstolen.

Henriette Bøhne, Jette Abildgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

@Peter Hansen

Det er radikal politik at forholde sig til virkeligheden og at overholde indgåede aftaler. Og radikale ser ikke nogen som helst grund til at fortryde indførelsen af fri bevægelighed i EU. Den ser vi tværtimod stadig som et af de største fremskridt, der er kommet ud af EU-samarbejdet.

At andre partier herunder ikke mindst Venstre er på vej væk fra deres tidligere standpunkter eller ikke kan blive enige med sig selv om, hvad de egentlig mener, er deres problem, ikke vores. Radikale mener det, vi hele tiden har ment og sagt om den fri bevægelighed. Der er ingen slinger i valsen der hos os.

Og heldigvis truer den fri bevægelighed i EU på ingen som helst måde de værdier, det danske samfund er bygget op på. Den påstand er lige så hysterisk, som den er falsk.

Henriette Bøhne, Karsten Aaen og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

De danske værdier handler om indbyrdes solidaritet på tværs af klasseskel, en grundlæggende tryghed for alle borgere, om de er i arbejde eller ramt af sociale begivenheder - og et relativt lavt privat forbrug, noget, vi heldigvis er ved at vende tilbage til efter 00ernes narkomani.
Alle disse ting hører til i et samfund med flade strukturer, hvor politikerne føjer borgerne og ikke et centralt agentur i et fremmed land. De lande, vi ligner mest, er relativt mere selvstændige, relativt mere selvberoende og relativt mere stolte af deres historie og det, de har opnået igennem nationale prioriteringer.
Jeg er tæt på at gå fra at være ivrig EU-tilhænger til at blive det modsatte, men det har nu været på vej, siden vi inviterede de østeuropæiske lande med en anden kulturel baggrund indenfor. Og det handler ikke kun om årene under kommunismen, men en kulturkreds forbundet med slavisk kultur og ortodokse værdier, som har splittet Europa siden 1074.

Flemming Scheel Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Lars Hansen

Ja vælgerne sagde nej en gang - efterfølgende stod man på pind for vælgernes ønsker og skepsis.
Vi fik det nationale kompromis. og Et ja
- Siden har man ikke ulejliget vælgerne at give deres holdninger tilkende.

Alibiet er §20
En gummiparagraf for uniformister og levebrødspolitikkere

Jeg er ked af at sige det - men alt det her jurist krumspringeri og dyre ord er pladder som jeg ikke fatter en bjælde af - for jeg er bare et enfoldigt fjols uden den store fatteevne - en af dem som man med god grund ikke skulle give stemmeret for jeg vil helt sikkert vælge forkert i den højere sags tjeneste.

Desuden kan en aftale til enhver tid opsiges. Der er intet odiøst i det.
Hvis en aftale ikke længere er attraktiv og man ikke kan forhandle sig til en ny - ja så forlader man da bare aftalen - forhåbentligt i god ro og orden.

Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Jette fra Dublin, den danske lønmodtager og den danske stat indkradser større dele af "merværdien" fra de private virksomheder ved at tvinge lønningerne op igennem høj skat. Hvis skatten blev sat ned, ville lønnen falde, og virksomhedsejerne slippe for at bidrage til samfundet i den grad, som vi har behov for.
Et samfund som det danske handler ikke om, at nogen skal blive rige på andres arbejdskraft og uddannelse, men om at trække på samme hammel og opnå goder for alle. Det er jo ikke for ingenting, at det var højskolen og andelsbevægelsen, der skabte den danske velstand og det danske, demokratiske sindelag.

Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Nu er dagpenge ikke en hellig grav for mit vedkommende, eftersom den hverken er speciel solidarisk eller til for alle.

Endvidere skal man betale til den, ergo er der tale om en forsikringsordning der er statsstøttet, hvilket i bund og grund strider mod en socialistisk og solidarisk tankegang.

Men så længe alternativet hedder kontanten, så kan jeg acceptere denne, men jeg vil næppe ligge søvnløs om natten når EU får fjernet denne særregel, eftersom der er tale om bageteller i forhold til de forringelser som de borgerlige gennemførte med forkortelsen af dagpengeperioden samt forlængelse af optjænings perioden.

Der er områder som EU blander sig i der er langt mere kritiske og farlige for de rester der er tilbage af social staten, end netop denne særregel.

Steffen Gliese

Mikkel Nielsen, alt ender og begynder med dagpengene i det danske velfærdssamfund. Det gik af lave, da medlemskab af fagforeningen blev frigjort fra a-kassen, og der skal man i virkeligheden finde den første årsag til fagbevægelsens tilbagegang.
Det er i høj grad en solidarisk ordning, hvor man i fællesskab betaler til en pulje, som til hver en tid kan støtte dem, der får brug for det. Sand socialisme omfordeler jo ikke via staten, men via solidariske ordninger, vedtaget i basisdemokratiske organer.
For enhver arbejder i arbejderbevægelsen er det jo ikke sådan, at man lover og priser dem, der ikke er i arbejde og ikke har været det. Man ved godt, at man selv trækker læsset, for at de kan få en ordentlig tilværelse. Den ulighed i arbejdsfordelingen, der er tale om, ses som et væsentligere problem end den økonomiske ulighed. Solidariteten handler om, at man opnår retten til dagpenge ved at bidrage, og at dagpengeretten er snævert forbundet med at høre til på arbejdsmarkedet. Derfor skal den ikke reelt kunne fortabes, men derimod genoptjenes i projektjob på overenskomstmæssige vilkår. Lad os huske, at den danske arbejdsstyrke trods alt består af halvdelen af befolkningen, hvilket er ganske betragteligt efter alle målestokke. Arbejdskampen består dog fortfarende i, at folk, der ikke er noget i vejen med, skal kunne komme ind på arbejdsmarkedet og ikke være henvist til kontanthjælp eller ingenting. Når behovet for arbejdskraft falder, skal nedtrapningen i arbejdstid ske solidarisk, så samfundet ikke opdeles - som det mere og mere bliver nu - i ydere, nydere og snydere. Det er da også reelt kendt, at de færreste, der prøver at arbejde, ikke ønsker at kunne fortsætte med det; men at det for mange, der ikke har prøvet det, let virker temmelig skræmmende og potentielt nederlagsfremkaldende, er en kendt og ærlig sag, der skal sættes ind overfor, fordi det, der i mit liv, blandt dem jeg kender, altid bare har været en grille, man kunne ignorere, er altså potentielt invaliderende for mange andre. Frem for at kunne nyde livet på kontanthjælp er der tale om, at de aldrig nogensinde kommer til at opleve glæden ved velgjort arbejde, hvad der i min optik kun kan ses som en dyb personlig tragedie.

Karsten Aaen, Jens Thaarup Nyberg, Flemming Scheel Andersen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Lars Hansen og ligesindede tager i debatter som denne udgangspunkt i, at danskerne har indgået nogle aftaler med EU-landene, som vi er forpligtet på for tid og evighed.

Det er guld for Lars Hansen, når en juraprofessor udtaler: "Der er ingenting at gøre. Danmark har tiltrådt EU-reglerne, og så kan det ikke hjælpe noget, at man bliver enormt overrasket over det."

EU-modstanderne kan godt stikke piben ind, debatten handler overhovedet ikke om, hvorvidt vi ønsker at være medspillere i EU. Lars Hansen finder denne snak "temmelig kedsommelig og inderlig uinteressant at høre på" for alle andre end "fanatiske EU-modstandere".

Ikke nok med det, modstanderne er "smålige" (jvf. dronningens nytårstale, forstås) og har ondt i røven, ja der er rent ud sagt tale om "racisme", hvis danskerne ikke accepterer, at der skal gælde de samme regler for EU-borgere, der flytter hertil, som for danskere, der flytter til ethvert andet EU-land, ligesom der gælder de samme regler for folk, der flytter internt rundt i kongeriget Danmark. Reglerne i Bulgarien og Danmark skal være ens, det må enhver da kunne forstå, så vi må rette ind efter vilkårene!

Det er jo så få, der overhovedet har lyst til at komme hertil, så selvom ledigheden hos os er relativt beskeden og mindstelønnen relativt høj, så vil det næppe få ret mange af ledige syd- og østeuropæere til at søge hertil. Det vil på ingen måde sætte de danske lønmodtageres vilkår under pres, og vi bør vel i ligemageriets og globaliseringens hellige navn og for ikke at blive kaldt "racister" give alle mennesker i hele verden ret til de danske ydelser, for kun meget meget få kan alligevel finde på at tage hertil. Halvfjerdsernes politik, hvor man indførte stop for fremmedarbejdere for at sikre danske jobs på danske hænder, hører naturligvis ikke den ny-liberalistiske unionsdannelse til. Nu må vi konkurrere med enhver, som arbejdsgiverne kunne tænke sig at ansætte. Og kommunerne går jo i øjeblikket ud fra et politisk diktat i front, idet de ansætter ledige i nyttejobs til langt under overenskomstmæssig løn, hvilket jo ikke er ulovligt. Så det må lønmodtagerne naturligvis rette ind efter, når fuldstændig ligeberettigede borgere fra Syd- og Østeuropa er villige til at arbejde for endnu ringere lønninger.

Det er "usselt og sølle at høre på", ja "dybt uværdigt" at tale EU imod, og især da hvis man tidligere har gået ind for unionen. Så bør man da holde fast ved aftalerne for tid og evighed, uanset hvor ondt det måtte gøre og om nationalstaten går i opløsning. Dens tid er alligevel forbi. Den "frie bevægelighed" for "vandrende EU-borgere" er ikke længere til debat, og det burde selv de provensielle landsbytosser og dagdrømmere, der stemmer på DF eller EL, da snart kunne forstå!

"Men desværre er en stor del af de danske vælgere så rent ud sagt snotdumme, at de falder for jeres platte populisme."

Tak, Lars Hansen, fordi du med velvalgte ord sætter disse snotdumme fanatikere på plads!

Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvad har radikale egentlig imod det Danmark, de selv har været nogle af de fremmeste bidragydere til at opbygge? Hvor er det, bristen sætter ind? Hvor er det, at de mener, vi er bedre tjent med at gå ned på andre landes middelmådige niveau, der kun har været skyld i ringere økonomi og indbyggede konflikter, som vi altid med rette har prist os selv for at løse i mindelighed?

Steffen Gliese

Lars Hansen gør et fortvivlet forsøg med den velkendte "Jødetest", der bare overhovedet ikke fungerer i hans eksempel, fordi det handler om udvidet ret og ikke indskrænkning i noget på forhånd givet.
Hvis den fri bevægelighed skal anerkendes, skal sociale ydelser og beskatning blive i oprindelseslandet, da EU jo er ét arbejdsmarked (i princippet). Det giver derfor ikke mening, at ophold af en varighed under fem år skulle flytte skattepligten fra hjemlandet, ligesom retten til sociale ydelser vel ikke kan komme det land ved, der blot mangler arbejdskraft.
Med en sådan binding til en hjemstavn vil man kunne bevæge sig frit uden at udløse misundelse og had, men måske tværtimod inspirere til at de bedst fungerende og mest solidariske systemer breder sig.

Mikkel Nielsen

Peter Hansen

Det du basalt set skriver er at arbejderne (medlemmer af fagforeninger og A-kassen) kun har sig selv og sine egne nærmest

Jeg syntes blot, Du glemmer den lille detalje at er man af den ene eller anden grund endt i en uheldig situation der gør at man ikke kan være med i klubben fordi man ikke har råd (hvilket ofte er tilfældet for folk på kontanten), ja så er fagforeninger og a-kassen ligeså meget ekskluderede, som den inddragede overfor egne. Der er tale om en forening/demokratisk organ/etc. der i bund og grund bygger på kapitalistiske forudsætninger, dermed har den allerede fra starten ekskluderet en del af befolkningen.

At kalde det at være på kontanten som en ordentlig tilværelse, kan kun komme for folk der intet aner om tilværelsen på overstående. Kontanten er en overlevelses ydelse, eller du kan kalde det sølle almisser fra de heldige og privilegerede med nedrægtige modydelser. Der basalt mere handler om at holde folk fra gader og stræder samt give en selv god samvittighed end næstekærlig og solidaritet.

Ville man være solidarisk så delte man sit arbejde med dem der kan og gav resten en ordentlig hjælpende hånd, men det er der jo ingen villighed til, nej man vil hellere lade folk rådne op på kontanten, samt hakke på dem.

Igen man har kun sig selv og egne nærmest, og solidariteten når det kommer til stykket ligger et utroligt lille sted når det ikke er ens egne "venner"

Steffen Gliese

Mikkel Nielsen, jeg kan fortælle dig, at jeg lever i en husstand med to indtægter på tilsammen 17.000 brutto. Vi lever udmærket. Det kommer an på, hvad man kræver af tilværelsen, tror jeg.

lars abildgaard, Enriquo Longo og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg tror, Mikkel Nielsen, at det også for mange helt almindelige beskæftigede - som kan være langt mere kontante og direkte end folk som mig, der reelt går med en latent dårlig samvittighed overfor dem, der skal varetage job, jeg priser mig lykkelig for foreløbig med min uddannelse at kunne holde stangen - gælder, at de ved, hvad de selv har måttet gøre for at komme ind på jobmarkedet. Mens vi alle sammen godt ved, at der ikke er arbejde til alle, og slet ikke hele tiden, generelt, så ved vi også, at der er nicher, som folk smutter ind i hele tiden. Derfor er arbejdsløsheden trods alt så lav, som den er. Derfor er det heller ikke de samme, der hele tiden er arbejdsløse.
Og hvad havde du tænkt dig? At folk, der går på arbejde, og som måske ikke hver dag vågner med en sang på læben, skal være glade for at kunne give til nogen, der ligeså godt som dem selv ville kunne arbejde? Det tror jeg trods alt ikke, man kan forlange. Men folk er fornuftige nok til at vide, at hvis man ikke sørge for at neutralisere en potentiel hær af skruebrækkere, har man et problem. Desværre er arbejdernes egne partier så faldet dem i ryggen og har taget disse våben fra dem på anden vis. På mange måder er vi ikke kommet væk fra, at samfundets ejere er de, der ejer i samfundet. Der står kampen.
Du har helt ret i, at det ville være langt det bedste at dele arbejdet, det ville i det hele taget være det bedste at få et ædrueligt forhold til, hvad det vil sige at arbejde; men før dette ædle oplysningsprojekt kan krones med held, er forholdene altså nogle andre. Og her er det i både kontanthjælpsmodtageres og arbejdendes interesse, at der ikke løftes en finger på andet end helt normale, overenskomstmæssige vilkår.

Claus Hornsby

Jeg elsker hykleriet med så mange her på Information.

Hvis det er et andet land, så bør det bare rette sig efter EU-lovgivning; men hvis det er lille Danmark som endu engang tilsidesætter EU-love - og det gør vi rent faktisk langt oftere end de fleste lande, herunder f.eks Storbritannien - så er det EU som skal skride af.

Endnu et bevis på, at Danmark er et ubetydeligt lille snæversynet land, som er helt gennemsyret af nationalisme.

Steffen Gliese

Det har intet med nationalisme at gøre, Claus Hornsby. Vi tror ikke på, at danskheden er bedst, men vi har altid haft en klar fornemmelse af, at vi er anderledes - og derfor har vi indrettet et samfund, der giver - gav! - andre og bedre løsninger på de fælles problemer i samfundet. At opgive dette for at overtage omverdenens anderledes uretfærdige og fællesskabsdræbende samfundsformer virker ærlig talt som en dårlig løsning.

Claus Hornsby

Det var f.eks. kun et par uger siden, at de fleste kommentatorer her på Information sagde at Storbritannien bør forlade EU, fordi deres regering har besluttet på en ny regel, som siger at borgere fra andre EU-lande skal have været i landet i 3 måneder før de er berettiget til dagpenge.

Ingen erkendelse af, at Storbritannien er en af de få EU-lande, som tillader borgere fra alle andre EU-lande at kræve dagpenge fra den dag, man ankommer til landet .. eller at selv deres nye strengere regler er mere generøse end Danmarks nuværende regler, og ikke engang stiller krav om at have arbejdet i Storbritannien inden man kan kræve dagpænge.

I stik modsætning til Danmark, behandler Storbritannien på øjeblikket faktisk borgere fra andre EU-lande bedre end de behandler deres egne borgere med dagpænge .. og så hævder de fleste her på Information at Storbritannien er dårlige europæere, som ikke spiller efter reglerne.

Steffen Gliese

Danmark er ikke UK, Claus Hornsby - de har en helt anden tankegang i deres sociale system, end vi ønsker her. Først og fremmest er England et ekstremt sammensat land med store regionale forskelle, som ikke fremgår, hvis man ikke kender og omgås folk fra mange egne af landet, og mange sociale klasser.
Det engelske klassesamfund har invalideret utroligt mange mennesker, og de sociale foranstaltninger for at rette op på det har ligeledes været mange, men ofte af en karakter, der kun - og kun indtil for nogle år siden - har kunnet stabilisere en relativ tryghed. Indsats for at bringe familier, der i generationer har været plaget af arbejdsløshed, har man ikke fået bugt med.
Hvad du skriver er selvfølgelig en ekstra kilde til voksende social indignation blandt UKs egne indbyggere. Det er også moralsk forkasteligt, at politikere tilsyneladende ikke forstår, at de ikke skal bringe EU's interesser til deres land, men bringe deres lands interesser til EU. Og med deres land mener jeg noget så simpelt som deres folks interesser.
Der er for meget af den tænkning, der skabte morderregimer i Nazityskland og Sovjetunionen, over dette ønske om at skabe en ny, grænseoverskridende befolkning. De europæiske folk daterer sig for de flestes vedkommen mere end tusind år tilbage i historien, og projektet må tage udgangspunkt i at skabe vilkår for dem, der harmonerer med deres divergerende historier og tankegange. Kun diversitet er efterstræbelsesværdig, men på samfundsplan, ikke som opløsning af den tryghed, der findes i møjsommelig opbygget kultur og institutionsliv.

Steffen Gliese

"Vi", Michael Pedersen, er den danske befolkning, der forstod at opbygge et land med udstrakt lighed og udstrakt indflydelse på egen tilværelse, og som ikke ønsker, at kortsigtede karrierehensyn skal sætte dette over styr. Vi ønsker ikke et nyt Romerrige, vi ønsker ikke en centralmagt, men en repræsenterende magt, hvis mandat kommer fra folkene til politikerne, ikke fra politikerne til folket.

Steffen Gliese

Danmark er universitets centrum, for danskerne. Og er det ikke temmelig hyklerisk at arbejde for andre landes ret til selvstændighed for deres folk, når man modarbejder bevarelsen af et af verdens mest solide systemer?
Jeg gad vide, hvad en schweizer ville sige til denne diskussion.

Steffen Gliese

Det virker, som om de radikale har den samme dårlige samvittighed overfor lande, hvor folk har det ringere, som jeg har over for dem, der må tage det arbejde, jeg helst vil undgå - og som jeg har taget en lang uddannelse for at komme væk fra.
Det er der ingen grund til. Danskerne har opbygget deres samfund med egen indsats og baseret på egne, originale værdier, som nu iøvrigt forsøges slettet af kulturarven af undervisningsministeren.

Carsten Mortensen

Jeg kan heller ikke lide EU, men Jette fra Dublin m.fl. har faktisk en pointe.
Jeg er fra en tid hvor det var muligt at få dagpenge i f.eks. Spanien, Portugal eller andre EU lande,.....det var der flere som benyttede sig af.
For tiden slår Antorini på tromme for at flere skal rejse til Tyskland for at uddanne sig.
Og det synes de fleste vel er ok.....men ligesom de skal have mulighed for dagpenge i Tyskland....så skal de som kommer her vel også have det....eller hur?

Som kuriosum kan tilføjes at min erfaring med arbejde i et andet EU land (Tyskland 91-92) ....er: Lavere timeløn end i DK.....men når regnestykket med skattefar var opgjort havde vi væsentlig flere penge til os selv end i det lille fantastiske kongerige.

Claus Hornsby

@Peter Hansen

Jeg håber at du ikke medregner mig i dit helt banale og mytiske "vi".

Og dine udsagn om England er blot fortærsket vrøvl. På mange måder er Storbritannien nu et langt mere integreret samfund end Danmark er, eller nogensinde har været; men det er desværre en stor del af den smådanske nationalistiske mentalitet, at vi narrer os selv med barnlige myter og ikke forstår, at den danske måde ikke altid er den rigtige måde (herunder den vildledte myte, at danskerne er verdens lykkeligste folk: vi ikke er lykkeligere .. på grund af vores forældede sociale begreber har vi bare lavere forventninger).

I dine ord (og selv i ordene fra de fleste af danskerne som bilder sig selv, at Danmark er en af europas 'good guys') ser jeg langt flere korrelationer med Nazityskland, end jeg gør i den fælleseuropæiske drøm.

Mikkel Nielsen

Peter Hansen

Nej der er ikke arbejde til alle, fordi vi har valgt et system der operere med arbejdsløshed og konkurrence på løn.

Den sidste del har vi dog i Danmark formået at minimere mest muligt, jeg tror dog ikke den vil holdes stangen meget længere, især ikke hvis folket i arbejde konstant skubber det ikke beskæftigede folk fra sig. For hvis vi Danmark skal opretholde bare en smule af solidariteten mellem disse, så skal de arbejdende også kæmpe for underdanmarks rettigheder. For ellers risikere man at disse i ren nød og desperation underbyder på løn og arbejdsvilkår og dermed vil forsage løndumping. Det er et latent problem som fagforeningen og dets medlemmer fuldstændig har overset, det er så at sige i deres interesse at ydelsen ikke er for lille, især i den form for arbejdsmarked vi har besluttet os for at have i Danmark.

I stedet har fagforeningen og visse debattører herinde gloet sig fuldstændig blind på løndumping fra udlændingens side. Det er selvf. også et problem, men det nytter ikke meget at gøre noget mod dette, hvis man glemmer at gøre noget ved det internt danske problem.

Enriquo Longo, Jens Thaarup Nyberg, Sören Tolsgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Carsten Mortensen, i et stort land vil det altid være billigere at leve, for forskellen mellem dem, der hjælpes af samfundet, og dem, der bidrager uden at få noget til gengæld, er større. Der er også større diversitet mellem mennesker. Det kan virkelig fint være udmærket, hvis det er det, man efterstræber. Jeg har selv været glad for at arbejde i Tyskland i perioder, og jeg rejser meget gerne i landet.
Jeg har også søgt arbejde i Tyskland på dagpenge, der jo var et mærkeligt system, hvor Tyskland skulle udrede mine høje, danske dagpenge. Det er det, der forekommer mig uanstændigt landene imellem. Hvis arbejdsmarkedet skal være frit, må lønmodtagerrettigheder fra hjemlandet følge en i en årrække, f.eks. fem år, indtil man endegyldigt har slået sig ned i et andet land og så kan begynde at betale sin skat og modtage sine goder på landets vilkår derefter.
Det er jo administrative løsninger, der kan fungere på den ene eller anden måde, der er tale om, og man må bare sige, at hvis EU virkelig ønsker betydeligt mere vandrende arbejdskraft, må man for husfredens skyld gøre det på min måde.

Sider