Læsetid: 3 min.

EU-strid om dagpenge kan få følger for Danmark

EU-Kommissionen har slæbt Finland for EU-domstolen, fordi den finske regering nægter at slække på et krav om, at EU-borgere skal have arbejdet i landet i mindst fire uger, før de kan få dagpenge. Danmark har en lignende regel, som risikerer samme behandling, siger eksperter
Danmark har en særregel, som sikrer, at andre EU-borgere skal arbejde mindst 296 timer over tre måneder i Danmark, før de kan få danske dagpenge. Finland har en lignende, men den vil EU-Kommissionen have dem til at opgive. Sker det, kan fokus blive rettet mod den danske. Forsvinder reglen, vil EU-borgere fra f.eks. Polen (billedet), Litauen eller Ungarn kunne optjene retten til dagpenge i deres hjemlande for derefter at flytte hertil og få udbetalt danske dagpenge.

Kacper Pempel

3. januar 2014

Danmark risikerer i fremtiden at måtte opgive en særregel, som sikrer, at polakker, litauere og andre EU-borgere skal arbejde mindst 296 timer over tre måneder i Danmark, før de kan få danske dagpenge.

Uden den danske særregel vil en EU-borger kunne optjene retten til dagpenge i sit hjemland for derefter at flytte til Danmark og få udbetalt danske dagpenge.

Det kræver dog blandt andet, at de har arbejdet i sammenlagt 12 måneder i et eller flere EU-lande.Finland har et lignende krav, hvor reglen i stedet er fire uger i landet som lønmodtager eller fire måneder, hvis man er selvstændig.

Men EU-Kommissionen har længe ment, at Finland dermed frarøver EU-borgere deres mulighed for at bevæge sig frit rundt mellem medlemsstaterne uden at miste deres optjente ret til sociale ydelser.

Efter et forløb på et halvt år, hvor EU-Kommissionen har forsøgt at få Finland til at ændre reglerne, valgte Finland i slutningen af november sidste år at stå stejlt på sin ret, som nu skal afgøres ved EU-domstolen.

Professor Dorte Sindbjerg Martinsen fra Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet siger, at den finske regel minder om den danske.

»Hvis Finland må rette ind, kan Danmark være stillet i en sværere situation. Derfor er det også interessant for Danmark, at Finland kæmper en kamp, der kan have principiel betydning for Danmark,« siger hun og tilføjer:

»Hvis domstolen skulle finde forståelse for Finlands synspunkt, så kan det styrke Danmarks position – eller omvendt svække den.«

Catherine Jacqueson, der er lektor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og forsker i EU’s fri bevægelighed, er enig.

»Det er klart, at den finske sag kan få betydning for den danske, da de danske regler også er restriktive over for arbejdskraftens fri bevægelighed – endda mere end de finske regler«, skriver hun i en e-mail til Information.

Vigtigt at være på stikkerne

Ifølge finske embedsmænd har Danmark allerede rekvireret den finske sag for at kigge nærmere på præmisserne i sagen.

I september sidste år luftede Jonathan Todd, der er talsmand for EU-Kommissionen, muligheden for, at den danske særregel ville blive undersøgt.

Han sagde dengang til Ugebrevet A4, at EU-Kommissionen var i gang med at undersøge den danske lovgivning og måske ville kontakte Danmark i løbet af et par måneder.

Til Information siger Jonathan Todd, at EU-Kommissionen ikke har foretaget sig yderligere.

»Vi tænker over sagen,« siger en fåmælt Jonathan Todd, der ikke ønsker at kommentere sagen yderligere.

Vinder EU-Kommissionen den finske sag og forsøger sig med en lignende mod Danmark, vil et vigtigt værn forsvinde, siger Verner Sand Kirk, der er direktør for AK-Samvirke, a-kassernes brancheorganisation.

»Der er en risiko for et yderligere pres på vores velfærd,« siger han. Og den danske særregel er et godt bolværk mod det pres, mener han.

»Det er den, fordi du skal have haft en rimelig mængde arbejde, og det betyder, at folk, der spekulerer i det, har det temmelig vanskeligt. Men hvis du efter en dags arbejde kan få dagpenge i to år, bliver det noget helt andet.«

Verner Sand Kirks overordnede betragtning er, at velfærdsturisme ikke udgør noget problem, som situationen ser ud i dag. Der er godt nok kommet et stigende antal dagpengemodtagere fra andre EU-lande, men det er ikke noget »voldsomt problem«, som han siger.

»Men det er så potentielt alvorligt, at man bør følge det ekstremt tæt og være på stikkerne. For hvis der begynder at komme et misbrug, vi ikke kan dæmme op imod, vil der uvægerligt komme et krav om, at de danske dagpenge skal forringes,« siger han.

Danmark bør stritte imod

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Pia Adelsteen, mener, at Danmark bør gøre som Finland og tage sagen hele vejen til EU-Domstolen, hvis EU-Kommissionen vælger at indlede en sag om den danske særregel.

»Det kan godt være, vi taber den, men uanset hvad, så bliver vi nødt til at køre sagen og i det mindste tage sagen op i Ministerrådet,« siger Adelsteen, der kritiserer regeringen for at lægge sig »fladt ned« for EU-Kommissionen, når den tager danske anliggender op.

»Problemet er rimeligheden i, at man kan komme fra andre EU-lande og straks er berettiget til de ydelser, der er i den pågældende stat – vel vidende, at systemerne er meget forskellige i EU’s lande,« siger hun.

Jakob Ellemann-Jensen, Venstres EU-ordfører, peger på, at Danmark kan og bør komme med et indlæg i den finske sag, når den kommer for EU-Domstolen.

Han ser gerne, at den danske regering laver en redegørelse af, præcist hvilke velfærdsydelser andre EU-borgere har mulighed for at få, og hvad det præcist koster det danske samfund: »Ellers bliver det sådan en pseudodiskussion,« siger han.

 

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikkel Nielsen

Nej Peter Hansen det er ikke nødvendigvis altid de samme der er arbejdsløse hele tiden, men det er de samme individer der ryger ind og ud af systemet. Dette er et fænomen man har været bekendt med hele tiden og som man ikke har fået løst.

Og så er der stadigvæk en gruppe mennesker som har været arbejdsløse i flere år i streg, samt været arbejdsløse det meste af deres liv, det syntes jeg egentligt ikke vi kan være bekendt fordi det er jo ikke fordi disse er dovne, de har bare ikke fået en reel chance.

Desuden syntes jeg også det er "vores" ansvar at give dem der skal være arbejdsløse en ordentlig forsørgelse, det er trods alt "os" der har besluttet at der skal være arbejdsløse.

Steffen Gliese

Jeg har i hvert fald ikke, Mikkel Nielsen, været med til at beslutte, at de skal være arbejdsløse.
Selv har jeg også haft et arbejdsliv med lejlighedsvise perioder med arbejdsløshed, og enten er jeg så kommet i aktivering et sted indenfor mit fag, som efterfølgende har givet mig ansættelse, eller også har jeg job et andet sted indenfor faget. Jeg har haft god samvittighed over at tjene de sider af samfundet, jeg ønsker at optimere på den måde, og jeg har også været stort set ligeglad med, om det var på den ene eller anden slags vilkår, jeg gjorde det.
Her er det jo også værd at huske, at det godt kan være, at Jytte Andersen stod bag aktivering for kontanthjælp og understøttelse for 20 år siden; men det er først med Hjort Frederiksen, at det endelige slag sættes ind, da man vedtager, at offentligt støttet arbejde ikke skal tælle med i optjeningen af dagpengeret.

Steffen Gliese

I gamle dage var dagpenge og kontanthjælp jo i realiteten en væsentlig del af støtten til politiske og kulturelle aktiviteter i samfundet. Hvor meget tingene dør, når alt puttes rigidt i lukkede systemer uden fleksibilitet, har vi kunnet iagttage i årene under VKO.

Jørn Petersen

Med EU som er den bestemmende factor der styrer hvilken vej danmark har lov at gå , er danskerne reelt frataget retten til at indrette deres eget samfund som de mener er bedst.

Virkeligheden i dag viser os at rigtig mange EU borgere bliver efterladt uden forsøgergrundlag, alene fordi centraliseringen og ensretningen af alle regler, forhindrer de enkelte nationer i at reagere på forskelle i befolkningens behov.

EU har sammen med storkapitalen taget styringen og vil forsøge at vækste os igennem fremtiden, med det resultat at der er mange borgere i EU, ja hele verden, der ryger af toget.

Et af alternativerne er at være selvforsynende i små enheder både hvad angår føde og energi.

Danmark dør som nation hvis vi mister vores evne til at tage vare på hinanden, storkapitalen tager ikke vare på nogen, den overlader hver flue til sig selv og sine evner i bedste neoliberale stil.

@Claus Hornsby

Spot on! Essensen af denne artikel er, at Danmark endnu engang er på kant med eller formentlig den forkerte side af nogle EU-regler, som vi selv har været med til at udforme sammen med de andre EU-lande. Men bliver vreden rettet mod de politikere og embedsmænd, som på den måde har krænket nogle borgeres rettigheder? Nej vreden bliver i stedet rettet mod EU og herunder det forhold, at EU-kommissionen og EU-domstolen overhovedet har de kompetencer, som vi selv har været med til at give dem.

Det var det samme cirkus, vi så i 2008 efter EU-domstolens kendelse i Metock-sagen. Her havde den daværende VK-regering og Udlændingestyrelsen gennem en årrække krænket rettighederne for et antal danske statsborgere med ægtefæller fra ikke-EU lande. Men hvad var reaktionen fra de fleste? Vrede over at EU-domstolen nu igen kom og blandede sig……

@Lasse Damsgaard

Vi stemte også i 1998 om Amsterdamtraktaten, der banede vejen for EU´s østudvidelse. Og netop de mulige problemer ved, at relativt fattige østeuropæere dermed fik adgang til fri bevægelighed, var en væsentlig del af debatten. Så dette HAR været debatteret i Danmark, og der blev truffet en demokratisk flertalsbeslutning, endda ved folkeafstemning. 55,1% stemte ja, hvilket må siges at være et meget entydigt resultat, når vi taler om folkeafstemninger, hvor der næsten altid vil være mange ”nej” stemmer, uanset hvad der stemmes om.

Så østarbejderne har fået fri adgang til Danmark, fordi det var, hvad et ret klart flertal af danskerne ønskede i 1998. Intet er derfor blevet ”lusket ind af bagdøren” eller vedtaget på udemokratisk vis. Tværtimod har processen omkring EU´s østudvidelse været så demokratisk forankret, som det overhovedet er muligt. Du hører bare til det mindretal, der ikke fik jeres vilje i 1998. Men dette er da overhovedet ikke anderledes end, at der også er mange dele af dansk lovgivning, jeg personligt er imod. Hvilket overhovedet ikke gør den lovgivning mindre legitim.

Herudover har vi også i 2000 stemt om, hvorvidt vi skulle ophæve vores forbehold mod euroen. Det sagde 53,2% af danskerne nej til. Hvilket politikerne respekterede med det resultat, at Danmark stadig ikke er med i euroen, selvom et stort flertal i Folketinget går ind for det.

@Søren Tolsgaard

Nej en indgået aftale forpligter ikke for tid og evighed. Men indtil den enten er opsagt eller ændret ved forhandling, så gør den. Dette burde ærlig talt være en fuldstændig selvfølgelighed. Men alligevel hører man gang på gang i den danske EU-debat fra diverse nationalister på især højrefløjen, at ”løsningen” er, at Danmark bare lader som om, de indgåede aftaler ikke eksisterer og dermed de facto ophæver dem.

Dette holder naturligvis ikke en meter, og lige præcis her satte VK-regeringen derfor også foden ned over for Dansk Folkeparti. I hvert fald da Fogh var statsminister. For efter Løkke tog over, der ”kom man til” at vedtage flere lovforslag, som man nødvendigvis må have været klar over, at det kun var et spørgsmål om tid, før EU-kommissionen og/eller EU-domstolen ville tvinge Danmark til at lave om. Men tankegangen har nok været noget i retning af ”den tid den sorg” og at de år, der ville gå indtil da, ikke kom dårligt igen.

Det vigtigste for Lars Løkke var tilsyneladende at få Dansk Folkeparti til at lægge stemmer til upopulære beslutninger om at forringe bla. dagpenge og efterløn, og så måtte man tage slagsmålet med EU bagefter. Man kunne jo altid gøre sig dummere, end man reelt er, og stille sig forarget an over, at det store fæle EU nu igen kom og blandede sig i stakkels uskyldige lille Danmarks forhold. Og debatten her på Information viser vel, at han havde ret i den vurdering, idet mange selv venstreorienterede (det er de fleste skribenter her vist) reagerer præcis, som Lars Løkke og Venstre ønskede sig det.

Men hvad er det reelt, Venstre og Dansk Folkeparti har at tilbyde de danske arbejdere ud over forringelser af dagpenge og efterløn? For mig at se ikke andet end valgflæsk og leflen for den indre svinehund samt en mængde ligegyldig symbolpolitik, der ikke løser nogen som helst reelle problemer.

Som f.eks. optjeningsprincip for børnecheck, der kun sparer det offentlige for 25 millioner om året, og som allerede har måttet opgives, fordi det fuldstændig entydigt er i strid med EU´s regler. Eller grænsebomme, der heller ikke blev til noget, og som jo i øvrigt ikke ville have holdt en eneste østarbejder væk fra Danmark, selvom de var blevet sat op.

Vil Venstre og Dansk Folkeparti melde Danmark ud af både EU og EØS, således at danske arbejdere ikke længere skal konkurrere med arbejdere i andre EU-lande? Nej det vil ingen af de to partier. Og det ville da også være en rigtig skidt ide at gøre det, da manglende deltagelse i frihandelsområdet i EU ville få så store negative økonomiske konsekvenser for Danmark, at det ville få enhver diskussion om lønkonkurrence mm. til at blegne, når arbejdsløsheden rundede 20%, fordi alle private virksomheder, der overhovedet kunne, ville flytte deres produktion ind i frihandelsområdet. Så ergo er dansk udmeldelse af EU ikke et reelt alternativ, og ingen partier i Folketinget går ind for det.

Hvad så med genforhandling af traktaten og/eller direktivet om fri bevægelighed, som bla. den konservative David Cameroun fra UK har sagt, at han ønsker? Det går Dansk Folkeparti givetvis også ind for, men Venstre gør ikke. Venstre er aldeles godt tilfreds med, at der kommer østarbejdere til Danmark, da det er Venstres kernevælgere, der nyder godt af at ansætte disse. Tænk bare på konflikten omkring Vejlegården og overenskomsten med den ”blå” fagbevægelse. Hvilken side af denne konflikt var Venstre på? Arbejdsgivernes.

Venstre vil bare gerne have regeringsmagten, og til det skal de bruge nogle af arbejdervælgernes stemmer. Og da mange arbejdervælgere ser lidt skævt til de der østarbejdere, så er det smart for Venstre at hoppe med på vognen med lidt østarbejder-bashing. Lige som det i mange år har været smart for Venstre at hoppe med på vognen i forhold til DF´s og arbejdervælgernes muslim-bashing.

Og hvis man som arbejder falder for dette og stemmer på Venstre, fordi man tror, at Venstre varetager ens interesser bedre end partierne på venstrefløjen (og her mener jeg S, SF og EL, ikke Radikale), så er man ærlig tal snotdum. Den udtalelse vil jeg gerne stå ved, selvom den givetvis fornærmer og sårer en del ”blå” arbejder-vælgere.

Jens Thaarup Nyberg

Mikkel Nielsen:
" 04. januar, 2014 - 01:06 #
Peter Hansen
Det du basalt set skriver er at arbejderne (medlemmer af fagforeninger og A-kassen) kun har sig selv og sine egne nærmest."

Ja, og hvis de stikker af, hvem skal så føde på resten.

Mikkel Nielsen

Jens Thaarup

Hvis de stikker af, er der andre der tager deres arbejde og formentligt til en dårligere hyre. Så i realiteten har de kun et valg som er holdbart i længden.

Det er desuden på tide arbejderne forstår, at de arbejdsløse på kontanten ikke er deres fjender men deres allierede.

For gør de først disse til deres fjender, så vil alle os almindelige mennesker ende med at tabe. Simpelthen fordi man fjerner noget af fundamentet som normalt modvirker at folk på kontanten går ud med et lavere løn krav, og denne yderligere splittelse vil åbne ladeporten endnu mere op for vores politikerne til at inføre flere forringelser over for denne gruppe. hvilket alt andet lige vil føre til mere desperation. En desperation som på ingen måder vil gavne de danske arbejdere. Derfor er en af de vigtigste forudsætninger for at vi kan bibeholde den smule vi har tilbage, at dem i arbejde er meget solidariske overfor bunden i samfundet.

Det er en glidebane uden lige at træde på dem der allerede ligger ned, disse har det i dag allerede svært og hos mange ser man nu en voksende vrede mod samfundet og de andre "klasser"

Jens Thaarup Nyberg

Som de danske regler er refereret i artiklen, svarer de til det almindelige krav om en optjeningsperiode på 12 mdr., samt en prøvetid på 8 uger. Denne sidste er formodentlig inspireret af flere danske overenskomster og, hvorvidt den er passende som prøve for udlændinge der søger beskæftigelse i dk, kan diskuteres.
Men det har vel ikke meget at gøre med:
Jette fra Dublin@
"Det er faktisk Danmark (og Finland) der har et problem nu, for i hvert fald Danmark, har paa intet tidspunkt oensket at foelge den regulation de selv har underskrevet og, indtil 2009/10 stjal landet ganske enkelt de penge andre EU borgere overfoerte til landet fra andre EU lande og, efterfoelgende blev EU borgeren straffet......"
når:
"dette var en af aarsagerne til at regulationen blev aendret pr. 1. Maj 2010, saa de Danske (og andre) Jobcentre ikke laengere kunne faa fingrene i andre menneskers dagpenge samt forsikringspenge (for ikke at tale om de stjaalne pensioner) fra andre EU lande!"

Ole E. Mikkelsen

Det synes usandsynligt om juraen og aftalerne omkring dette emne er så klare at afgørelsen skulle være så entydig som Lars Hansen, Jette fra Dublin m.fl antyder.

Jeg skal pointere at jeg ikke kender det konkrete indhold og egentlig heller ikke tager stilling.

Men mon ikke der er uklarheder, - og eventuelle eksplicitte og implicitte forudsætninger, som gør at de indvendinger som Danmark/Finland har juridisk kan være berettigede?

Det er sjældent at aftaler på det meget overordnede politiske plan, som EU er, lader sig formulere i klar tekst. I mange tilfælde bliver det til hensigtserklæringer, kompromis'er osv., som derefter omformuleres til aftaletekster, der herefter bliver ligeså uklare som hensigtserklæringerne.

Jeg tror derfor ikke at Danmark/Finland bryder en aftale i 'ond tro' hvis man altså overhovedet bryder nogen. Jeg kan næppe tro at man ikke har vurderet danske forhold, - f.eks. understøttelse, inden aftalen blev indgået.

Når der så kommer en afgørelse kan man principielt vurdere politisk om der skal ændres i aftalen eller tilhørsforholdet til EU teoretisk set måske skal overvejes. Uanset vanskelighederne heri, som påpeget af Lars Hansen.

Der er som nævnt flere debatter, - dels den konkrete juridiske, dels den politiske til den konkrete tolkning, og endelig tilhørsforholdet til EU generelt. Det er den første der må være den væsentlige.

Sider