Læsetid: 6 min.

’Finansministeriet antager, at offentligt ansatte er dovne’

Forventningerne til velfærdsstaten på den ene side og begrænsede ressourcer på den anden presser i høj grad den offentlige sektor, mener professor Jacob Torfing. Han retter en skarp kritik mod regeringen og Finansministeriet for kun at file på budgetter frem for at lave grundlæggende prioritering
Professor Jacob Torfing efterlyser politikere, der tør prioritere, hvordan besparelser rammer, i stedet for at gemme sig bag ‘grønthøster’-metoden

Tor Birk Trads

7. januar 2014

Det ligner en umulig opgave for den offentlige sektor: Som garanter for velfærdsstaten har de offentligt ansatte ambitioner om at blive bedre til at hjælpe borgerne. Samtidig kræver skatteyderne bedre service, som både skal være skræddersyet og ens for alle. Og endelig bliver de økonomiske ressourcer mindre år for år.

»På den måde er der et enormt pres på den offentlige sektor, for at den skal blive større, yde bedre kvalitet og løse flere problemer. Men når man kigger i kassen, er der som regel færre penge end sidste år,« siger professor Jacob Torfing på sit lyse kontor på RUC. Med udsigt over søen, som danner midtpunkt for universitetets mange bygninger, har samfundsforskeren »et flottere udsyn end de fleste offentligt ansatte«.

I en lang årrække har Jacob Torfing været optaget af ledelse og innovation i det offentlige, og det fornægter sig da heller ikke på de mandshøje bogreoler, hvor titler som ’Ledelse efter kommunalreformen’, ’New Forms of Governance’ og ’Velfærdsinnovation’ dominerer. At kommunerne skal tænke innovativt er en kæphest for forskeren – især i en krisetid, hvor nye og bedre løsninger ikke må koste noget, og hvor kommunerne er tilbage til budgetter på størrelse med dem før kommunalreformen.

»Det økonomiske råderum indsnævres år for år for både regioner og kommuner. Hvor man i mange år har vænnet sig til den gradvise opdrift i de offentlige udgifter, er det faktisk gået den modsatte vej de seneste fem år. Udgiftskurven i kommunerne er knækket, og den er simpelthen nede på 2007-niveau nu. Det gør, at der er en enorm klemme på den offentlige sektor, og det bakser man med både i kommuner og regioner: Hvordan kan vi gøre tingene på en god og ordentlig måde for færre midler?«

Ifølge Jacob Torfing er kombinationen af finanskrise, den nye budgetlov og en stram økonomisk styring fra centralt hold skyld i kommunernes begrænsede økonomiske råderum. De kommunale udgifter må ikke forøges, skatteprocenten er fastfrosset og der findes kun begrænset adgang til låntagning, hvilket betyder, at kommunernes eneste mulighed for at udvide deres budgetter er at tiltrække nye borgere; nye skattebetalere.

»Og det skal vel at mærke være dem af den gode slags. Dem, der bare skal have deres børn i institutioner, og hverken er på kontanthjælp eller plejehjem,« siger Jacob Torfing.

Fedtsugning i det offentlige

Undervejs i interviewet henter han forskellige pjecer, der fortæller om kommunale innovationsløsninger, og de er »tvingende nødvendige«, mener han, for kommunerne er »stort set låst fast inden for nogle meget stramme økonomiske rammer«. Selv om han ser flere problemstillinger ved regeringens økonomiske sparestrategi, er det største problem uden tvivl decentraliseringen af sparekravene. Med andre ord, at regeringen undlader at tage nogle grundlæggende politiske valg.

»Hverken regeringen eller kommunalbestyrelserne vil lave politiske prioriteringer af, hvor der skal spares. De laver bare en grønthøster- besparelse, hvor man sætter det samme sparekrav op for alle. Opfattelsen i Finansministeriet er jo, at der er en masse fedt i den offentlige sektor, og det kan suges væk. Derfor er det én stor fedtsugningsøvelse. De skruer lige én procent ned og én procent ned og én til og tænker, at kommunerne nok skal finde ud af det, fordi ’derude rutter de jo med ressourcerne’.«

– Men hvis der alligevel skal spares, hvorfor er det så et problem, at man ikke gør det fra centralt hold?

»Problemet er, at decentraliseringen af sparekravene helt ud på institutionsniveau gør rigtig ondt. Og det er også problematisk, fordi det er blindt – i og med, at man afholder sig fra at prioritere, hvorhenne vi skal have flere eller færre udgifter og bare sender Sorteper videre, ender man jo med, at alle skal spare det samme. Og der tages slet ikke hensyn til, at nogle områder i den offent- lige sektor er virkelig hårdt trængte, mens andre bedre kan bære en besparelse.«

Manglende tillid

Jacob Torfing har i flere år været fortaler for ’tillidsbaseret ledelse’, hvor medarbejderne tages med på råd og inddrages i diskussionen af visse ledelsesbeslutninger. Han har turneret rundt med ideen på bl.a. Christiansborg, og han glæder sig over, at økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) er blevet bannerfører for dagsordenen om tillid. Godt nok har tillidsreformen ladet vente på sig, men når den kommer, vil det ifølge forskeren gøre op med en gammel myte om den offentlige sektor:

»I mange år har det været god latin i Finansministeriet at antage, at offentligt ansatte er dovne og bare vil hoppe over, hvor gærdet er lavest. At de er sådan nogle egennyttige lønarbejdertyper, som vil yde så lidt som muligt for så høj en løn som muligt.«

Den manglende tillid til de offentligt ansatte har ført til stadigt stigende krav om dokumentation for de opgaver, som de ansatte udfører. Men ifølge Jacob Torfing viser den nyeste forskning, at »bestandige dokumentationskrav, som opleves kontrollerende«, er med til at undergrave medarbejdernes motivation, hvilket sænker produktiviteten.

Men i Finansministeriet og særligt i den underliggende Moderniseringsstyrelse, der blev oprettet i 2011 for at sikre »effektiviteten i den offentlige sektor«, ser man kun den faldende produktivitet – og ikke de udløsende faktorer, mener Jacob Torfing. Det skyldes ifølge forskeren Moderniseringsstyrelsens syn på de offentligt ansatte.

»Hvis man tager sådan en som Niels Gotfredsen, (direktør i Moderniseringsstyrelsen, red.), så har han faktisk i flere sammenhænge givet udtryk for, at han ikke giver ret meget for alt det med frivillighed og innovation, ’så længe vi ikke har fået de offentligt ansatte til at bestille noget. Det er dét, der er problemet!’ Han er tilsyneladende drevet af en fuldstændig mytisk forestilling om, at de offentligt ansatte sidder og drikker kaffe hele dagen og går hjem klokken halv fire – uden at opgaverne er løst. Det er denne opfattelse, der ligger til grund for store dele af Finansministeriets styringsbestræbelser. Derfor har de rigtig, rigtig svært ved at se potentialet i andre måder at gøre tingene på.«

– Hvis vi ikke skal måle, hvordan kan vi så vide, hvad skattekronerne går til?

»Jeg siger bestemt ikke, at vi skal holde op med at måle. Men vi skal gøre det, sådan som Kommunaldirektørforeningen anbefaler, og højst måle på fire-fem resultatmål inden for hvert område i den offentlige sektor. Altså måle på nogle få, tydelige resultater frem for på processer og metoder. Mere er der sådan set ikke behov for.«

Hvis måling skal bidrage til at øge produktiviteten er det dog ifølge Jacob Torfing helt afgørende, at »målene er meningsfulde, kan påvirkes af medarbejdernes indsats og desuden opleves som understøttende for den fagligt motiverede indsats«. Og så skal måling ifølge professoren kombineres med en styrkelse af de lokale ledere, som skal gå i dialog med medarbejderne om forbedringen af indsatsen.

Modreaktion

Den sparestrategi, som Finansministeriet er eksponent for, møder i disse år en modreaktion i den offentlige sektor. Såvel kommuner og regioner som en lang række forskere peger på, at der findes mulighed for at supplere sparestrategien med nogle helt andre måder at agere på i den offentlige sektor.

Handler det for eksempel om ledige, bør vi ifølge Jacob Torfing gøre op med ideen om, at den arbejds- løse kun skal hjælpes af jobcentret og ingen andre. Hjælpen skal derimod hentes i det netværk af personer og organisationer, der omgiver de ledige.

»Dem, der kan hjælpe med at få en ledig i arbejde, er jo også kontakter til den tidligere arbejdsplads, det er også a-kassen, det er også fagforeningen, det er også det sociale netværk, det er også andre ledige, der kan give råd og erfaringer videre. På den måde bliver jobcentret pludselig én blandt mange hjælpere i et stort netværk.«

Således kan ressourcer mobiliseres til at understøtte og geare den offentlige indsats, og det er helt afgørende, hvis velfærdsstaten skal overleve, mener professoren.

»Der er store potentialer i det tværgående samarbejde, så langt hen ad vejen tror jeg, at vi er i stand til at holde skindet på næsen. Men det kræver i høj grad, at alle de nye tendenser understøttes af regeringen og i sidste ende af Finansministeriet. Det er dér, hvor jeg ser den største hurdle i dag.«

Serie

Seneste artikler

  • ’Nogle gange må du bare lukke øjnene og gå forbi’

    13. januar 2014
    Tingene skal gå hurtigere i den offentlige sektor, hvor patienternes lidelser også er blevet langt mere komplekse i løbet af det seneste årti, fortæller social- og sundhedsassistent Annette Pedersen. At være nærværende kan være en stor udfordring i en travl og omskiftelig hverdag
  • ’Besparelserne er i meget høj grad et forsøg på at bevare velfærdsstaten’

    4. januar 2014
    Velfærdssamfundet er ikke et forsikringsselskab, og vi må ikke forfalde til at yde livslang erstatning for tabte evner, mener stadsdirektør i Aarhus Niels Højberg. Selv om dilemmaer står i kø, når kommuner presser deres borgere til at kunne selv, er der i hans øjne ingen vej uden om, når der skal skabes mere velfærd for færre penge
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brian Pietersen
  • Henrik Klausen
  • Toke Andersen
  • Mikkel Nielsen
  • Anders Reinholdt
  • Bjarne Andersen
  • Jakob Østergaard
  • Bill Atkins
  • Tilde Klindt
  • morten andersen
  • Bernd Åke Henriksen
  • Torben K L Jensen
  • Brian Jensen
  • Anne Eriksen
  • Rune Petersen
  • Jens Falkesgaard
  • Kristian Løwenstein
  • Rasmus Knus
  • Espen Bøgh
  • Ellen Jeppesen
  • Dorte Sørensen
  • Viggo Helth
Brian Pietersen, Henrik Klausen, Toke Andersen, Mikkel Nielsen, Anders Reinholdt, Bjarne Andersen, Jakob Østergaard, Bill Atkins, Tilde Klindt, morten andersen, Bernd Åke Henriksen, Torben K L Jensen, Brian Jensen, Anne Eriksen, Rune Petersen, Jens Falkesgaard, Kristian Løwenstein, Rasmus Knus, Espen Bøgh, Ellen Jeppesen, Dorte Sørensen og Viggo Helth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg syntes er mangler en kar konsekvent påpegning af netop besparelser i centraladministrationerne, staten, regionerne og kommunerne blandt de mest løntunge medarbejdere.

Jo, det er DJØF'erne jeg tænker på, som hele tiden kræver mere og mere kontrol, - dog ikke af dem selv, men derimod af andre nedad i systemet.

Den øgede kontrol disse DJØF'er indfører kræver stadig mere dyr arbejdskraft, der som oftest rekrutteres fra DJØF'ernes egne rækker, men som også er en økonomisk belastning løn- og pensionsmæssigt for centraladministrationerne, og dermed også for samfundets økonomi.

Den helt samme kontrol og kritik af arbejdet udøves ikke iblandt DJØF'ernes egne rækker, hvilket vi har set gang på gang.

Blandt de mange tiltag der har været i tiden er, "ny løn"(som incitament), åremålsansættelse(i stedet for tjenestemand på livstid), målsætning og belønning ud fra selvvalgte kriterier, som også blev nærmest "selvopgjort"(af andre DJØF'er), og velvilligt udbetalt rundhåndet, trods klare mangler, men tilført rigeligt med forklaringer herom.

En moderniseringsstyrelse vi ganske vist kender af navn, - men nærmest lige så luftig som en ånd, og som rejser spøgsmålet om - til hvilken gavn?!

Som det også peges på i artiklen, - hvad moderne er der i moderniseringsstyrelsen, når tankerne er så gamle, falmede, snæversynede, mytiske om andre menneskers arbejdsindsats i samfundet i det offentlige?

At ansætte DJØF'erne til at rydde op i den offentlige sektor, er næsten som at sætte ræven til at vogte gæs.

Ufrivilligt får man det indtryk, at holdningen hos DJØF'er er, at andre grupper i samfundet må gerne være ledige og på overførselsindkomst, men for DJØF'er gælder helt andre normer, er minder meget om DDR's arbjdsfordelingsprincipper, og hvor partifunktionærer altid skal have fuld løn og pension.

Peter Lang, Brian Pietersen, Henrik Klausen, Marianne Christensen, Lars Dahl, Jan Bruun, Mikkel Nielsen, Jan Persson, Jens Falkesgaard, jens peter hansen, Henrik Brøndum, Lene Christensen, Bjarne Andersen, Lykke Johansen, Kalle Nielsen, Karsten Kølliker, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Tilde Klindt, Rune Petersen, Erik Jensen , Bernd Åke Henriksen, Per Torbensen, Torben K L Jensen, Janus Agerbo og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Allan Christensen

Det er en ulykke af dimensioner om den traditionelle teknologiudvikling herunder udviklingen af kemiske sprøjtemidler ikke har bidraget til, at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

Præcist - men leder efter og ansætter DJØFère i Moderniseringsstyrelsen til ledende roller og har sendt opgaven i udbud med hensyn til at uddanne disse. Alt sammen for bedre at kunne trimme udgifterne for "de dovne". Mon ikke denne dovenskab har rod i det liberale livssyn.

Dette samt den effektivisering, man mener at kunne opnå, vil modregnes af alle de dyre ansatte og deres rapporter. Men det er man ikke klog nok til at kunne indse.
Der er også den hage, at vi aldeles ikke har jobs til dem, som skal gennem maskinen.

Ekspertvældet er så i stand til at forklare via lange ordtirader, at der er en ganske særlig overordnet, for lægmænd uforståelig, mening som vil gøre det langt billigere for kommuner og regioner. Man skal ikke læse langt på moderniseringsstyrelsens hjemmeside for at forstå det...

At der i det hele taget skulle være en tillidsreform? Jeg har ikke hørt om den. I Folketinget er der ikke den store tillid til hverken ministre eller embedsmænd, hvilket også vil kræve en del af "kagen". Dette syntes ikke at være tilfældet i den tidligere regering, der rask væk "bommede" og løj for fulde gardiner uden konsekvenser?

Brian Pietersen, Henrik Klausen, Paul Peter Porges, Mikkel Nielsen, Lene Christensen, Kalle Nielsen, Karsten Aaen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

Tilbage i år 2000 kom en ph.d. studerende fra Københavns Universitet med en veldokumenteret afhandling om den arbejdsmæssige effektivitet blandt sygeplejersker og sygehjælpere med flere i De Gamles By i København, som dengang for 14 år siden udløste en ophidset debat om den generelle arbejdskultur i den offentlige sektor kontra de privatansatte lønmodtageres arbejdsbetingelser i erhvervslivet, hvor man får lov til at knokle fra morgen til aften uden betalt frokost som hos de offentlige ansatte.

Akademikeren havde selv påtaget sig et sommervikariat i De Gamles By som plejer, og hver dag nedskrev han nøje sine kollegaers effektive arbejdstid i løbet af en syv timers arbejdsdag, og han kom frem til, at de arbejdede 3 timer 52 minutter effektivt med at servicere de ældre, mens de resterende 3 timer og 8 minutter udelukkende blev anvendt i vagtstuen, hvor man drak kaffe, spiste wienerbrød, røg cigaretter, udvekslede privatliv og generelt brokkede sig over, hvor dårligt lønnede de var som offentlige ansatte lønmodtagere i forhold til de privatansatte lønmodtagere.

Måske er Moderniseringsstyrelsen ikke helt galt på den.

Henrik Klausen, Lars Dahl og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar

’Finansministeriet antager, at offentligt ansatte er dovne’. Står der, og så må man jo spørge sig, er det ministeriest kolde bygninger, eller er dt en juridisk selvstændig person, der har denne opfattelse.

Man genkender i hvert fald den gamle talemåde, "at tyv tror, hver mand stjæler". Og hvis nogen politiker eller embedesmand har den opfattelse, bør man nok snarest undersøge, om denne er berettiget til at være i ministeriet. Og i hvert fald bør man undesøge grundigt om ikke dette gælder personen selv.

Jan Bruun, Mikkel Nielsen, Jan Persson, Jens Falkesgaard, Lene Christensen, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Rune Petersen, Torben K L Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg tror der er noget om at offentlige ansatte ofte er dovne. Men det behøver ikke at være en ulykke, for dovne mennesker kan udmærket være både kvikke, empatiske og omsorgsfulde og det jo nogle af de kvaliteter der altid efterspørges når der skal rekrutters varme hænder. Men det er klart at udpræget dovenskab i forbindelse med akademisme godt kan gå hen og blive lidt klamt.

Olav Bo Hessellund

"Ifølge Jacob Torfing er kombinationen af finanskrise, den nye budgetlov og en stram økonomisk styring fra centralt hold skyld i kommunernes begrænsede økonomiske råderum."

Nemlig - For oven over alting, stråler ikke moders sol, men EU og finanspagten....

Brian Pietersen, Henrik Klausen, Mikkel Nielsen, Peter Jensen, Lene Christensen, Rasmus Kongshøj og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Det er i princippet beskrevet allerede for 75 år siden, af HC Branner i romanen Legetøj, som godt nok foregår på en privat virksomhed, men princippet er det samme: den lidt for smarte fuldmægtig Feddersen indfører kontrolsedler, rapportering, overvågning for at effektivisere arbejdet ved at holde medarbejderne under opsyn - og resultatet blir det modsatte: utryghed, flere fejl, mindre erfaringsudvikling. Dengang hed det vist Taylorisering, og ikke New Public Management eller anden newspeak, men substansen og mentaliteten er den samme. Læs selv.

Ole Meyer, Firenze/København

Elisabeth Andersen, Brian Pietersen, Henrik Klausen, Paul Peter Porges, Bernd Åke Henriksen, Anne Eriksen, Peter Jensen, Lene Christensen, Poul Eriksen, Kalle Nielsen, Karsten Aaen, Per Torbensen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben Poulsgaard Jensen

Der trænges til nytænkning indenfor den offentlige sektor.
Dette gælder både kommune, region og stat.

Man kunne starte med at lade alle offentlige ansatte selv betale for sin frokost og rygepauser.

Dernæst nedbringe syge fraværet til niveauet for det private arbejdsmarked.

Herefter skulle flere af de offentlige arbejdspladser flyttet som skat gjorde for nogle år siden. Så man får mennesker ind fra andre erhverv. Så kan få slået "det plejer vi at gøre" ihjel.

Sæt krav til de offentlige. Se bare på sygehusene. Hvis de ikke kan levere varen indenfor 30 dage, så kan patienten gå et privat sygehus og få det gjort.

Track and trace på alle henvendelser til det offentlige. Som det fundgere på pakker fra fx post danmark. Så man kan se hvor sagen er. Hvor tid inden der kommer svar.

Er tiden overskredet, så må det offentlige betale kompensation.

Simple byggesager skal ikke tage flere måneder. Kun fx 14 dage.

Der er utrolig mange uduelige og uansvarlige mennesker ansat i det offentlige, som så at sige lever af at klippe hinandens hår, mens de skider på borgerne. Se eksempelvis historien om manden der fik bankkonti, forsikringer mv. opsagt fordi et sygehus fejlagtigt havde erklæret ham død, hvorefter alle nægtede at påtage sig ansvaret - altså hvad er det for en bananrepublikmentalitet der hersker?

Det er bare ikke noget der kan rettes op på med New Public Management, fortænkte "incitamentstrukturer" osv. Der er nogen der er nødt til at gå ind i de enkelte myndigheder og slet og ret stikke fyreseddeler ud til højre og venstre til inkompetencen er uddrevet.

@Torben Jensen. Du er da en klaphat! Ja, jeg har som sosu-assistent betalte pauser. I løbet af de pauser skal jeg besvare ethvert nødkald, foretage opkald hvis det kun er dér lægen er til at komme i kontakt med og sågar afbryde min frokost for at hjælpe beboere på toilettet! Ethvert måltid indtager jeg sammen med beboerene, fordi spejling er et ganske effektivt middel til at guide mennesker der har svært ved det, til selv at kunne bruge kniv og gaffel -det er alligevel ikke helt pauser som man ville holde på et kontor. Mht rygning, så er de fleste arbejdspladser blevet 100% røgfri pr 1/1 -14 -og når pausen ikke tilhører mig, kan jeg ikke engang gå væk fra matriklen for at ryge, ligesom at jeg ikke lige kan smutte i Netto hvis jeg har glemt min frokost derhjemme. Betalte pauser er ikke en gave til medarbejderen, men derimod til arbejdsgiveren som sikrer sig total kontrol over medarbejderens hvert eneste sekund. Mht sygefravær så skyldes det nok at vi render os selv halvt ihjel, bliver stressede over alle de borgere vi ikke kan nå at hjælpe, særligt psykisk -det er skåret væk for længe siden. Og når én bliver syg, bliver vedkommende ikke dækket ind, hvilket øger stresset for de der så skal udføre det mere arbejde. Det dér som "vi plejede at gøre" -det er væk, det vi plejede at gøre var at sikre at beboerne havde det godt! Det var dengang. Hvis du seriøst mener at man kan sammenligne byggeri med det at arbejde med mennesker, viser hvor ualmindelig virkelighedsfjern du er. Kommenterer som dine er blot med til at understrege forfatteren af artiklens pointe!

Henrik Günther, Brian Pietersen, Henrik Klausen, Martin B. Vestergaard, Majbritt Nielsen, Grethe Preisler, Paul Peter Porges, Torben Kjeldsen, Vibeke Rasmussen, Henriette Bøhne, Lars B. Jensen, Mikkel Nielsen, Jan Persson, Anne Eriksen, Anders Reinholdt, Jens Falkesgaard, Niels Mosbak, Per Torbensen, Karsten Aaen, Bill Atkins, Dennis Berg og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Engang var der noget der hed faglig stolthed. I dag piver man bare over hvor stresset er, slår benene op og ser "Vild med dans", og lader møllehjulet køre videre.

Ole Brockdorf:
Forskning har vist, at mennesker er effektive ca. 50% af arbejdsdagen. Det er ligegyldigt, om folk sidder ved deres computer og ser travle ud, hvis de i virkeligheden stener og laver overspringshandlinger.
Det er også derfor, at det ikke kan betale sig på den lange bane at sætte arbejdstiden op - vi skal simpelthen mentalt regenerere, ellers mister vi evnen til at arbejde effektivt - ihvertfald når man taler vidensarbejde.

Derfor lyder din oplysning om 4 timers effektivt arbejde som ganske rimeligt.
Som sagt gælder det vidensarbejdere. Jeg ved ikke, om det kan overføres til de arbejdssituationerne for de andre offentlige ansatte du nævnte. Men selv med fysisk arbejde er regenerering af energ nødvendig, så kommer aldrig op på 100% eller tilnærmelsesvis.

Claus Jensen, Brian Pietersen, Søren Roepstorff, Mikkel Nielsen, Jens Falkesgaard, Tilde Klindt og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Det offentlige trænger bestemt til en fedtsugning, men det er ikke lærerne, sygeplejerskerne eller pædagogerne, der skal skylles ud. Det er alle DJØF'erne og målermændene og skrivebordsgeneralerne. Det er alle de idiotiske krav om dokumentation og pis og papir og rapporter i ringbind.

Vi kan ikke blive ved med at opretholde en stor offentlig sektor som aktiveringsprojekt for samfundsvidenskabelige kandidater. Vi må sørge for at begrænse ledelsesbyrden i det offentlige, hvilket især kan gøres ved at demokratisere de offentlige arbejdspladser. Når de ansatte selv bestemmer over deres hverdag, vil det øge arbejdsglæden, og sikre at gode idéer let kan komme frem. Eventuelle ledere bør rekrutteres blandt personer med relevant faglig baggrund, og ikke som nu blandt DJØF'fere og folk, der har læst noget med business og ledelse. En skolelærer ved trods alt mere om hvad en skole kan og ikke kan end en der har forlæst sig på varm luft på CBS.

PS: Jeg kan i øvrigt rigtigt godt lide Thomas Jensens forslag om track and trace på henvendelser til det offentlige. Det lyder som en fin måde at udvide borgerens indsigt i sin sag.

Claus Jensen, Peter Lang, Brian Pietersen, Søren Roepstorff, Henrik Klausen, Bernd Åke Henriksen, Vibeke Rasmussen, Henriette Bøhne, Anne Eriksen, Anders Reinholdt, Jens Falkesgaard, Tilde Klindt, Lene Christensen, Richard Sørensen, Per Torbensen, Karsten Aaen og Dennis Berg anbefalede denne kommentar

Giv medarbejderne "medejerskab" til deres arbejdsplads. Som et kooperativ kunne de sammen tilrettelægge dagen, lægge mål og arbejde på deres opfyldelse.

At føle man har kontrol i sit liv - hvilket også gælder arbejdslivet - giver engagement og nedsætter stress (rigtig stress, ikke Feders lamme version).

Claus Jensen, Brian Pietersen, Henrik Klausen, Anne Eriksen, Tilde Klindt, Lene Christensen og Kalle Nielsen anbefalede denne kommentar
Kalle Nielsen

Ole Brockdorff 07/1 17:16 skriver om en ikke-verificeret ph.d. afhandling:
"Akademikeren havde selv påtaget sig et sommervikariat i De Gamles By som plejer, og hver dag nedskrev han nøje sine kollegaers effektive arbejdstid i løbet af en syv timers arbejdsdag,"

Jens Hansen på rulleskøjter - hvis en ansat kan holde regnskab med alle andres arbejdstid og nøje nedskrive denne ... hvor mange ansatte tror vi så der kan være, hvis det skulle kunne lade sig gøre? Jeg har ikke et godt svar, men skal vi optimistisk sige max. fem - måske utopisk 10. Og én arbejdsplads.

Øhh - betyder det, at hvis jeg har været i et entrepenørselskabs byggesjak og vi stort set drev den af dagen lang når bossen ikke var i nærheden, så kan vi konkludere at den private sektors ansatte er fløjtende ligeglade med arbejdsindsats og produktivitet?

Ifølge Brockdorff' logik ja - men efter min logik, kan man intet sige om arbejdskultur generelt fordi man har været i et enkelt arbejdsteam (uanset hvor nøjagtigt man nedgrifler sekunderne) - privat eller offentligt.

Brian Pietersen, Lars Dahl, Jan Persson, Anne Eriksen, Jens Falkesgaard og Tilde Klindt anbefalede denne kommentar
Kalle Nielsen

Anders Feder 7/1
"Der er utrolig mange uduelige og uansvarlige mennesker ansat i det offentlige, som så at sige lever af at klippe hinandens hår, mens de skider på borgerne."

Du lyder som om du har stor førstehåndserfaring - hvor har du erfaringen fra? og de "utroligt mange" du nævner - måske du kunne sætte et mere præcist tal på hvor mange du egentlig konkret har kendskab til?

Henrik Klausen, Lars Dahl, Jens Falkesgaard og Tilde Klindt anbefalede denne kommentar

Kalle Nielsen: Du lyder som om du selv er offentlig ansat, og har stor erfaring med at bruge den DJØFske undvigemanøvre, at bebrejde borgeren. Men jeg er ikke ansat af DJØF og skal ikke levere konsulentarbejde til dig. Jeg kan bare konstatere når jeg har haft kontakt med ansatte i det offentlige at de ofte er ubehøvlede og deres sagsbehandling sejlende. Jeg har desværre ingen grund til at antage at det ikke skulle være sådan det forholder sig generelt. Hvis I fra DJØFs side er interesserede i at vide skal I være velkomne til at sende en repræsentant ud - så skal jeg nok give vedkommende et par alvorsord og muligvis buksevand med på vejen.

Anders Feder, du er helt ude i hampen med komplet ufunderede beskyldninger slynget til højre og venstre.

Karsten Aaen, Henrik Klausen, Paul Peter Porges, Lars Dahl, Olav Bo Hessellund, Kalle Nielsen, Jan Persson, Anne Eriksen, Jens Falkesgaard og Tilde Klindt anbefalede denne kommentar

Dennis Berg: Det er en svær erkendelse at alle de penge du afleverer til staten går op i kaffedrikkeri og øv-dage, det anerkender jeg.

@Anders Feder. Lad mig give dig et eksempel; beboere har sin faste medicin og der udover noget pn-medicin, dvs noget han kan få efter behov. Hvis jeg udleverer 2 panodiler pn til denne borger, skal jeg skriftligt dokumentere det på et stykke papir i hans medicinskab. Derefter skal jeg notere det i hans journal og på advis. Så skal det dokumenteres i en handleplan der hedder pn-medicin -dette skal kopieres over i journal og ligeledes på advis. I en anden handleplan der hedder smerter, skal det atter dokumenteres og igen i journal og på advis. Efter ca 45 skal jeg naturligvis tjekke om medicinen har haft den ønskede effekt og ja, så skal effekten noteres i handleplan, i journal og på advis. Efterfølgende skal jeg dosere nye panodiler op i pn-æsken, så de er klar til næste udlevering -hvilket selvfølgelig skal noteres i handleplan, journal og advis. Dette er regler fra embedslæge og kommunale tilsyn. I dette tilfælde taler vi om 2 panodiler, det samme er gældende for stortset enhver handling vi foretager os i ældreplejen. Der har Aldrig været så mange utilsigtede hændelser i form af fejlmedicinering som der er efter al den kontrol er indført. Min pointe er relateret til dit eksempel om den mand der blev erklæret død. Det er da forfærdeligt (det havde været værre om han faktisk var død som følge af en anden fejl), men tror du det er tilfældigt at disse fejl sker i det offentlige? De sker fordi vores arbejdsopgaver øges i rasende fart og normeringen nedsættes hurtigere end man kan nå at lære sine kollegaers navne at kende. Jeg går hjem hver dag med dårlig samvittighed over alle de ting jeg ikke har kunne nå eller har måtte pålægge mine i forvejen hårdt pressede kollegaere. Jeg bliver så gal når du skriver som du gør flere gange om offentligt ansattes ineffektivitet. Du skulle prøve at gå i mine sko -du ville ikke holde en uge!

Karsten Aaen, Peter Lang, Claus E. Petersen, Henrik Klausen, Torben Kjeldsen, Paul Peter Porges, Vibeke Rasmussen, Henriette Bøhne, Dennis Berg, Lars B. Jensen, Kalle Nielsen, Jan Persson, Jens Falkesgaard, Niels Mosbak og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Det har sin berettigelse at kritisere de mange DJOEF'ere. Det teoretiske fundament med hensyn til oekonomistyring og ledelse der skal til at lede de fleste offentlige organisationer - kan staa paa bagsiden af et frimaerke. Jeg har selv laest denne tekst i hundredevis af udgaver i digre vaerker af rigtig fine folk.

God ledelse er i hoej grad et talent - om man er uddannet som DJOEF'er eller karetmager spiller ikke den store rolle.

Karsten Aaen, Claus Jensen, Peter Lang, Paul Peter Porges, Lars Dahl, Vibeke Rasmussen, Anne Eriksen, Anders Reinholdt, Jens Falkesgaard og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

DJØF'ere er vel gode til at lede andre DJØF'ere, ligesom skolelærere er gode til at lede andre skolelærere. At sætte en cand.polit. til at lede en skoleforvaltning, eller sætte en lærer til at lede justitsministeriets lovkontor er derimod ikke ideelt. Det er trods alt umuligt at være en god leder, hvis man ikke har noget begreb om det faglige arbejde, organisationen bedriver.

Vi må væk fra blændværket om at ledelse er noget abstrakt, noget man kan læse sig til. Vi må have fagligheden tilbage i højsædet i den offentlige ledelse.

Karsten Aaen, Peter Lang, Brian Pietersen, Thomas Østergaard og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Tjah, hvis den kulørte "presse" ellers er acceptabel som kilde

http://www.bt.dk/danmark/offentligt-ansatte-rengoeringsassistenter-har-d...

Jeg tror Michael Ziegler sludrer, gevaldigt, men at Mette Rose Skaksen har en rigtig god pointe omkring vigtigheden af at føle at man udfører en kerneopgave i et forholdsvist fladt hieraki.

Der er naturligvis også noget motiverende i den viden, at hvis virksomheden ikke er rentabel/beholder kunderne, går virksomheden/jobbet til.

Iøvrigt enig omkring DJØFerene skadelige indvirkning på arbejdsmoralen, det er ikke så meget at de er overbetalte kontrolfreaks, som at de systematisk forsøger at tiltuske sig æren (plus en bonus, bevilget af overDJØFen) for alle fremskridt i det udførte arbejdes effektivitet/kvalitet, og dermed berøver medarbejderen for incitement og arbejdsglæde.

Brian Pietersen, Kalle Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

@ Tilde Klint:

Du peger på noget meget væsentligt. Det er forkert blot at tale om vækst i det offentlige forbrug. Gennem mange år har der ganske vist været vækst i bureaukrati, kontrol og dokumentation, mens de egentlige arbejdsopgaver er blevet skubbet til side. Skide være med om gamle fru Hansen har det godt, når bare der står de rigtige ting i papirerne.

Hvad med om man indførte nulvækst i offentligt bureaukrati, et papir-stop?

Karsten Aaen, Brian Pietersen, Henrik Klausen, Paul Peter Porges, Henriette Bøhne, Dennis Berg, Tilde Klindt, Anders Reinholdt og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar

Tilde Klindt: Men med al respekt - hvem kan bruge din dårlige samvittighed til noget? Kan du bruge den noget? Kan den patient der bliver udsat for, i værste fald dødelige, fejl bruge den til noget? Det er ubegribeligt for mig at man kan indvilge i at tage sådan stilling hvis man virkelig mener at ydre forhold gør de mange fejl uundgåelige? Det virker, i mangel på et mindre stødende udtryk, kynisk. Du kan så sikkert sige at du også gør mange (de fleste) ting rigtigt - men er det virkelig rimeligt at en gruppe af tilfældige, levende mennesker med virkelige følelser og familier der er afhængige af dem skal betale prisen for at du kan gøre bare de fleste ting rigtigt? Det er desværre utroligt svært for mig at finde nogen grund til at respektere nogen der indlader sig på sådan en "handel".

Rasmus Kongshøj

@ Anders Feder:

Problemet er jo ikke den enkelte sosu-hjælper, og hans eller hendes faglighed. Alle de sosu-hjælpere jeg har mødt, både når de var på arbejde og privat, har været dygtige og samvittighedsfulde mennesker, der gør hvad de kan inden for et system, der er sandet mere og mere til i nedskæringer og bureaukrati.

Det er ulækkert at du prøver at overføre ansvaret for et umuligt system til den enkelte sosu-hjælper.

Karsten Aaen, Peter Lang, Brian Pietersen, Henrik Klausen, Olav Bo Hessellund, Vibeke Rasmussen, Henriette Bøhne, Dennis Berg, Niels Mosbak, Tilde Klindt og Jan Persson anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Selvfølgelig tror økonomer, at folk er dovne - de har jo selv valgt den letteste vej til en høj løn på bekostning af andre.

Karsten Aaen, Claus Jensen, Peter Lang, Brian Pietersen, Martin B. Vestergaard, Kalle Nielsen, Jens Falkesgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Jens Falkesgaard

Det er vist på tide at vi indser, at Finansministeriet, i sin nuværende form, mere er i vejen end gavnligt for landet...

Peter Lang, Brian Pietersen, Kalle Nielsen, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Danstrup

Det ville være befriende med en replik fra Niels Gotfredsen på Torfing lige lovligt unuanceret udlægning af udgangspunktet for Moderniseringsstyrelsens laden og gøren.
Man fristes til at tro, at det er en journalistisk skarpvinkling, da det er svært at tro, at en professor kommer med så forsimplede udsagn.

Henrik Brøndum - i forhold til ledere. Man (Moderniseringstyrelsen) har netop søgt nyt personale med erfaringer med ledelse - altså ikke DJØF`re. Der er så nedsat et udbud (det er slut nu) til firmaer, som vil påtage sig at undervise dem.
Så de kan hjælpe til med ledelsen?

Mikkel Nielsen

»I mange år har det været god latin i Finansministeriet at antage, at offentligt ansatte er dovne og bare vil hoppe over, hvor gærdet er lavest. At de er sådan nogle egennyttige lønarbejdertyper, som vil yde så lidt som muligt for så høj en løn som muligt.«

Den beskrivelse passer jo meget godt på dem selv, de kommer ud med de samme udmeldinger og antagelse gang på gang og der er ingen former for nytænkning i deres egne ranker, så spørgsmålet er om det ikke snare er dem selv den er galt med end alle andre, men som sagt tyv tror hver man stjæler.

Men det viser jo også at man har ministerier som ikke kan forholde sig objektivt, men på forhånd har en fasttømret holdning om tingene, og set i det lys er det ikke videre bemærkelsesværdigt at de hele tiden plævre løs om hvor gode besparelser er for deres tankegods om offentlig ansatt er så negativ som den næsten kan være, at det ikke er underligt at de ønsker færre af dem, altså lige med undtagelse af dem selv og andre DJØF'er for disse nyder jo godt af de krav selv samme stiller til dokumentation og andre stupide krav.

Men også tydeligt med en sådan holdning at de ikke kan se den rammer dem selv i nakken, for de offentligt ansatte DJØF'er og embedsmænd er også Ja offentligt ansatte og når det kommer til stykket de mindst produktive af slagsen.

Den manglende tillid til de offentligt ansatte har ført til stadigt stigende krav om dokumentation for de opgaver, som de ansatte udfører. Men ifølge Jacob Torfing viser den nyeste forskning, at »bestandige dokumentationskrav, som opleves kontrollerende«, er med til at undergrave medarbejdernes motivation, hvilket sænker produktiviteten.<\i>

Ja selvf. føre øget dokumentation til faldende produktivitet, man kan jo ikke være produktiv i den tid man skal bruge på at påbevise ens produktivitet. Det burde bære logik selv for en DJØF'er men noget kunne tyde på det ikke er tilfældet, for de tror på at jo mere man overvåger og jo flere krav man stiller til dokumentation jo mere produktiv bliver man, hvilket jo altså ingen hold har i virkeligheden, eftersom flere og flere krav om dokumentation jo vil tage mere og mere af den offentlige ansattes tid.

Karsten Aaen, Peter Lang, Henrik Klausen, Lars B. Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kalle Nielsen

Anders Feder 01:28

Det der anede mig var, at baggrunden for din ensidig negative kritik af alle offentligt ansatte var personlig betinget og uden hold i viden om emnet.

Prøv lige at se, hvilket grundlag du bedømmer de offentligt ansatte på:
"Jeg kan bare konstatere når jeg har haft kontakt med ansatte i det offentlige at de ofte er ubehøvlede og deres sagsbehandling sejlende. Jeg har desværre ingen grund til at antage at det ikke skulle være sådan det forholder sig generelt."

Hvis du virkeligt IKKE har grunde til at antage andet, så trænger du godt nok til at komme uden for døren og se nogle flere offentlige arbejdspladser.

Jeg stopper vores samtale her - din ensidigt negative generalisering af andre menneskers kompetencer og arbejdsindsats - den har du ret til at formidle, men jeg jeg synes du ville gøre os andre en tjeneste ved at udøve selvkritik før du eventuelt sender dine kommentarer.

Karsten Aaen, Henrik Klausen, Torben Kjeldsen, Paul Peter Porges, Lars Dahl, Dennis Berg og Tilde Klindt anbefalede denne kommentar
Bjarne Riisgaard

I stedet for at fortsætte en fantasiløs rejse mod stadig mere konservative, Kafka-lignende tilstande, med taylorisering af den offentlige sektor under etiketten "New Public Management" ligger en omkostningsbesparende og frigørende reform lige for:

Afvikling af den dyre, offentligt betalte undertrykkelsesindustri, knyttet til kontrolregimet omkring overførselsindkomsterne, ved at erstatte junglen af komplicerede og uigennemskuelige overførselsindkomster med en ubetinget, flad borgerløn for alle. Det ville være billigt og nemt at administrere, indebære et opgør med den underminering af retssikkerheden og den personlige integritet som kontrolregimet indebærer, og med en borgerløn der var flad og ubetinget, ville der ikke være nogen incitamentforstyrrelse i forhold til arbejdsmarkedet.

Søren Mikkelsen

Nu plejer jeg at læse kommentarerne her på sitet uden selv at deltage. Jeg syntes det er ret interessante holdninger, der får mig til at tænke en ekstra gang over tingene, tak for det.

Men, der er et men, jeg må kommentere på denne tråd.

Jeg er offentlig ansat med en mellemlang videregående praktisk sundhedsuddannelse. Jeg har arbejdet/været i klinik på 7 forskellige offentlige arbejdspladser i 4 forskellige kommuner. Min kone har ligeledes været nogenlunde samme antal steder og har en lignende uddannelse og arbejder i det offentlige.

Jeg har derudover også arbejdet 4 forskellige steder i det private. Så jeg har oplevet noget af det som bliver diskuteret her.

Mine oplevelser af en offentlig arbejdsplads er:

Pauser - hvad er det?

Jo vi har da en betalt frokostpause, hvor vi står til rådighed, hvilket har resulteret i at jeg aldrig har oplevet en uge hvor jeg har haft mere end 2 frokostpauser der har varet de 30 min.
Formiddagspause og eftermiddagspauser eksisterer kun hvis en af mine mange ledere har lagt et møde der, ellers er de der simpelthen ikke. Så måske et par gange i ugen.

Klager jeg? - nej for søren da, det er dejligt at have travlt og gøre en forskel.

Pauser i det private - det spænder fra oplevelser af stærke fagforeninger som har krævet de pauser der skal være til mere flydende ligesom det offentlige, dog aldrig så få pauser som i det offentlige.

Fejl - selvfølgelig.

Der sker fejl, vi er mennesker. Jeg har heldigvis ikke begået fejl der har betydet noget for menneskers helbred og kommer forhåbentlig aldrig til det. Jeg arbejder under autorisation som de fleste indenfor sundhedsvæsnet, hvilket gør at enhver borger/patient der skal bruge mig, kan klage over mig og hvis de får medhold, kan de sørge for at jeg ikke kan arbejde med mit fag længere.

Klager jeg? - nej, det er simpelthen dejligt at kunne sige fra overfor min arbejdsgiver med henvisning til at det går imod sundhedsloven og betingelserne for min autorisation. Det er der mange der ikke kan, men måske burde de have den mulighed?

I det private sker der også fejl, nogle ting har stor betydning andre ikke, men de sker hver evig eneste dag.

Hvad angår fejl af private virksomheder i forbindelse med mennesker helbred, så har jeg af min funktion på arbejdsmarkedet oplevet mange. Især praktiserende læger har travlt med at servicere så mange som muligt, så der sker en del fejl fra den side som jeg og andre i lignende funktioner er med til at rette op på dagligt.

Langsom sagsbehandling

Jep, det har jeg erfaring med og det er ikke med min gode vilje. Som Tilde så fint har beskrevet det, så skal vi dokumentere enhver handling vi foretager os eller ikke foretager os. Jeg ved ikke hvem der overhoved gider læse de 4-8 siders dokumentation jeg i gennemsnit skal lave på en arbejdsdag. Eller det faktum at der er blevet færre ansatte til flere borgere, som gør at der nødvendigvis kommer længere ventetid.

Klager jeg? - JA og det gør mine kollegaer, fagforening, patientforeninger og andre med indsigt hver evig eneste dag. Men det er pålagt os fra øverste myndighed og der er ikke andet at gøre end at prøve at finde glæde i det man kan ændre og gøre godt.

I det private har jeg aldrig nogensinde mødt den grad af mistro og kontrol som offentlige ansatte er udsat for hver evig eneste dag.

Er alt godt? Nej det er det absolut ikke.

Jeg har selv sagt et job op, fordi det var under enhver tænkelig standard og ledelsen var ikke til at rokke. Min funktion på arbejdsmarkedet gør også at jeg har noget med andre dele af den offentlige sektor end lige sundhedsdelen. Der er mange ildsjæle der gør det godt og samarbejdet med dem har været ekstrem positivt. Nogle steder er modsatte, ødelagt af dårlig ledelse, af besparelser, af manglende udvikling osv. Det er som regel der hvor brugerne ikke har så stor en stemme i det offentlige rum som ressourcestærke har. Der kan man finde folk der bruger meget tid på at drikke kaffe, men det er heldigvis kun omkring 2% af de offentlig ansatte jeg har mødt.

Det støder mig når nogle debattører udlægger det som om jeg ikke gider at lave en skid, ikke kan lave en skid og er dårligere end dem selv. Jeg har aldrig arbejdet så hårdt og så professionelt som da jeg begyndte at arbejde indenfor den offentlige sektor. Jeg har aldrig mødt så mange fordomme, så megen mistro og så megen hån som efter jeg begyndte at arbejde indenfor den offentlige sektor.

Men jeg gør en forskel. Jeg hjælper misbrugerne, hvor få overhoved vil tale med dem. Jeg sørger for at ældre mennesker stadigvæk kan føle sig som mennesker på lige fod med de yngre. Jeg sørger for at socialt udsatte uden stemme får en stemme.

Så jeg er godt tilfreds med mit arbejde og kan ikke klage, heller ikke når jeg som ufaglært fik mere i løn end nu :)

Jens Dybro Frederiksen, Theis Aagaard, Karsten Aaen, Peter Lang, Claus E. Petersen, Brian Pietersen, Henrik Klausen, Martin B. Vestergaard, Grethe Preisler, Paul Peter Porges, Tony Thomsen, Lars Dahl, Olav Bo Hessellund, Steffen Gliese, Vibeke Rasmussen, Henriette Bøhne, Dennis Berg, Lars B. Jensen, Niels Mosbak, Tilde Klindt og Kalle Nielsen anbefalede denne kommentar

@Anders Feder; du indleder med at skrive "med al respekt" og alt hvad du derefter skriver er så fuldstændig respektløst! På intet tidspunkt har jeg beskrevet at have lavet én eneste fejl i mit arbejde, så den konklusion må være for din egen regning. Mit forsøg var at påpege problematikken i at jo mere kontrol man pålægger offentligt ansatte, jo flere fejl opstår der. Man fratager folk muligheden for at tænke selv, man giver dem så mange opgaver at intet menneske kan rumme dem og jo, at "jeg" bliver stresset påvirker faktisk både patient, borger og samfund. Hvis udviklingen fortsætter, hvilket det desværre lader til at den gør, så ender vi med at samtlige sosu medarbejdere kun kan arbejde til de er 50 og må derefter på offentlig forsørgelse af en art. Og du har da sådan set ret i at hvis en dør på grund af en fejl kan han ikke bruge dårlig samvittighed til ret meget, men hvis tiden og normeringen var til det, så var fejlen ikke opstået og dermed en mere overlevende -det tror jeg tilgengæld at han ville sætte pris på. Du formår jo nærmest at fremstille mig som tilhænger af fejl, men hvis jeg ikke brændte for mit job, tror du så jeg ville vælge det lavest lønnede job som ingen andre ønsker?
Jeg tilslutter mig Kalle Nielsen og dropper den her debat, fordi "med al respekt" så er du et fjols at høre på Feder.

Theis Aagaard, Karsten Aaen, Peter Lang, Henrik Klausen, Torben Kjeldsen, Lars Dahl, Olav Bo Hessellund og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Kalle Nielsen

Søren Mikkelsen
Tak for nuanceret indblik - stemmer overordnet overens med mine erfaringer. Vi skal passe på generaliseringerne af gruppers kompetencer og arbejdsindsats - for generaliseringerne hindrer os i at forholde os nuanceret til virkelighedens forskellighed.

Offentlig/privat er bare ét af mange, mange måder at opdele enhver arbejdsstyrke i DK - der er mange, mange andre variable :)

Karsten Aaen, Lars Dahl og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Tilde Klindt: Du er da sikkert myreflittig og laver ikke fejl. Det må bare være en ringe trøst for de borgere det går ud udover at fejl i det offentlige altid er nogle andres skyld.

Anders for fanden da -jeg har ikke skrevet at jeg aldrig har lavet en fejl, men påpegede blot at jeg ingen steder havde skrevet at jeg havde lavet fejl. Og ja, jeg er faktisk "myreflittig" -ligesom alle de andre offentlige ansatte :-) God dag til dig Anders Feder.

Steffen Gliese

Det kommer selvfølgelig an på funktionerne, om folk er flittige eller ej! Det kommer jo også an på, hvad man laver! Hvis man er vagtmand i en strøgbutik, går den meste tid med at stå ganske passivt i døren, og hvis man er sygehjælper på et plejehjem, er der også ret stille, når de ældre sover til middag.

Bernd Åke Henriksen

Hvis din holdning er uændret, Anders Feder, er der vel ingen grund til kontinuerligt at gentage den

Det er kvalmende med al den her kritik, der er af de offentligt ansattes arbejdsmoral. Masser af medarbejdere veksler frem og tilbage mellem den private og den offentlige sektor. Det har jeg selv gjort, og der er faneme ikke nogen der skal fortælle mig, at det hellige almindelige private erhvervsliv er én eneste bønne mere effektivt end det offentlige.
Dét er ganske enkelt tomt sludder.
Nu har vi lige kommissionsrapporten om at transportinvesteringer over 10 år svarer til et tab på 21 milliarder. My foot. Det var jo 30 mia. Danske bank tabte på et par måneder på et investeringseventyr i Irland.
For de ineffektive trafikinvesteringer har vi trods alt en del infrakstruktur, hvad i hede hule h... står der tilbage i Danske Bank af samfundsgoder efter deres tab? Hva? Hva? Hva?

Jens Dybro Frederiksen, Karsten Aaen, Majbritt Nielsen, Torben Kjeldsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Anders Feder. Fejl er. Fejl er. Du laver fejl. Jeg har lavet fejl. Er medarbejderne i Bilka Silkeborg flittigere end medarbejderne på Viborg Sygehus?
Der er jo ikke for ti øre hold i det du melder ud. Holdning, jo masser, men fakta. Nix.

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Majbritt Nielsen, Torben Kjeldsen og Tilde Klindt anbefalede denne kommentar

Sider