Læsetid: 3 min.

Forskellen på fagligt og socialt pres

I hvilket omfang er det fagligt og ydelsesmæssigt pres, der kvaser de unge og mange andre. Og i hvilket omfang er det et socialt pres, som stjæler nattesøvnen?
20. januar 2014

I den seneste tid har forskellige medier samlet små grupper af gymnasieelever om sig og ladet dem berette, hvor, hvordan og hvornår det gør ondt.

Det indgår i det løbende portræt af en problemstilling, der akut viser sig i forbindelse med gymnasiet, men i lige så høj grad vedrører alle de andre, der sover dårligt og kan sætte bekræftende flueben i overmål på typen af ’Er du stresset-skemaer’ i 10 punkter, som findes her, der og alle vegne.

Skemaerne kan forskrække, men næppe gøre nogen klogere. Det samme gælder gymnasieartiklerne. Det overordnede budskab er, at ’vi’ er mere pressede og forventes at yde mere end nogensinde. Det krydres så gerne med en kilde, som dybsindigt kommenterer, at der er forskel på godt pres, som får folk til at strække sig og blive bedre og større, og dårligt pres, som slår dem ud. Men er pres bare pres, som kan være godt eller dårligt? I hvilket omfang er det fagligt og ydelsesmæssigt pres, der kvaser de unge og mange andre? Hvornår er det et socialt pres, som stjæler de unges nattesøvn?

Som misvisende samlebetegnelse for det pres, som plager store dele af befolkningen, tales ofte om ’præstationspres’.

At være inde og nå til tops

De aktuelle beskrivelser af det, der presser, drejer sig imidlertid sjældnere om at skulle præstere noget end om at skulle ’eksponere sig’, ’sælge sig’, ’iscenesætte sig’, ’føre sig frem’, ’opnå prestige’, ’være på’, ’netværke’, ’blive synlig’. Medgivet: Ordet ’faglig’ hører til gruppen af gummiord, men det kan trods alt ikke strækkes i det uendelige. Dette drejer sig om socialt, ikke om fagligt pres.

Socialt pres har på meget modsætningsfyldte måder at gøre med tilhørsforhold til og positionering i grupper. Det drejer sig om at være inde, ikke ude. Og det drejer sig om at være i toppen, ikke i bunden.

Man må være inde for at kunne komme til tops. Det gælder om at demonstrere villighed til at tilpasse sig og om at demonstrere, at man er social, i betydningen at man ikke formasteligt holder sig for sig selv.

Udtrykket en ’ener’, som historisk har haft en klang af respekt, kan i dag ses anvendt som skældsord – ikke en karakteristik af en person, der er eller kan noget særligt, men en betegnelse for en asocial person. Samtidig udgøres vejen til toppen imidlertid af forventninger om, at man er i stand til at fremstå som original og unik. Kunsten er at lade være med faktisk at være det, for det kan let koste pladsen inden døre.

Hele tiden lade som om

I den ensomme og modsætningsfyldte kamp for en plads i varmen og lyset er det i dag ikke nok at opnå Volvo, villa og vovse, som stræbsom middelklasse angiveligt tidligere kunne koncentrere sig om. Nej, man skal dokumentere altruistisk sindelag gennem frivilligt arbejde.

Man skal lade, som om man hygger sig ved sociale arrangementer, hvor alle er travlt optaget af at måle sig mod hinanden. Tøjet, huden, håret, vægten, sproget, snakketøjet, omgangskredsen, forbindelserne, uddannelsen, karaktererne, ansættelserne, holdningerne, aktiviteterne, kønnet, alderen – der kan være noget galt med det hele.

Det er da ikke morsomt at skulle skabe sig hele tiden. Det er halsbrandsfremkaldende og nattesøvnsnedbrydende.

Det er ikke sært, hvis mange har det dårligt. Men socialt pres drejer sig hverken om at vide, kunne eller yde noget og bør ikke forveksles med fagligt pres.

Det ville være nyttigt at få disse to former for pres analyseret og sat over for hinanden. Sammenhænge er der selvfølgelig, men hvilke?

Hvis nogen skulle finde på at sænke de faglige forventninger for at mindske det sociale pres, tror jeg, at de har fået galt fat på sammenhængene.

Gitte Meyer er seniorforsker ved Center for Civilsamfundsstudier på Copenhagen Business School

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Marie Pedersen
  • Søren Rehhoff
  • Viggo Helth
  • Jesper Wendt
Marie Pedersen, Søren Rehhoff, Viggo Helth og Jesper Wendt anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Skemaerne kan forskrække, men næppe gøre nogen klogere. "
Disse skemaer og målinger bliver brugt af målerlarver og regnedrenge/piger til at kreere socialtpres ved at gøre målgruppe individer "forkerte". Skemaerne bliver brugt til at pege fingre "du er ikke op til forventning". PISA er et godt eksempel.
Hvad er forventningen et udtryk for? En historisk baseret forventning, målinger er historiske.
Men det er dog nutid og fremtid vi skal leve i, så anderledes tænkende og nyskabelse er hvad vil bære os frem. Det kan ikke måles objektivt.
Har vi mod og tillid til at tro på noget nyt og anderledes, som ikke står i et skema?

Det er korrekt, der er afgjort nuancer. Det sociale pres fylder nok mere, men der hvor det overlapper, i en uortodoks stil, er, når folk har venner på arbejdspladsen. Så alene, står det ganske vist ikke, men det giver heller ikke mening, som illustreret, at tegne et ensartet billede. Samtidig kan man sige, at de overlapper hinanden uhensigtsmæssigt i den sammenhæng, at, er man presset på arbejdet, smitter det af i det sociale og vice versa. Hvor man jo kan sige, at din status i den kontrære situation også er betonet af den anden status.