Forskere: Østeuropæeres mål er arbejde – ikke velfærdskassen

Deres mål er at arbejde, og derfor yder de mere, end de nyder af det danske velfærdssamfund, siger forskere om østeuropæere i Danmark. Men ’velfærdsturisme’ handler ikke så meget om økonomi, som det handler om rimelighed, mener Venstre og Socialdemokraterne
2. januar 2014

Skal man opgøre, om det er en økonomisk fordel eller ulempe, at østeuropæere kommer til Danmark, så er det en klar fordel. De bidrager med mere til velfærdskassen, end de trækker på den. Det konkluderer en række forskere på baggrund af nye tal fra Finansministeriet. Det skyldes, at østeuropæere oftest kommer hertil med et mål om at arbejde, vurderer forskerne.

»Deres motivation er at arbejde – ikke at få lukrative velfærdsydelser,« siger Dorte Sindbjerg Martinsen, professor på Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

»Selv hvis nogle eventuelt måtte tage hertil kun for at modtage overførsler fra det offentlige, så er det samlet stadig en gevinst for den danske stat,« siger Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet. Forklaringen er, at de, der kommer hertil fra Østeuropa, typisk er i den erhvervsaktive alder, og derfor bidrager de oftest positivt til økonomien, mener Jon Kvist, der er velfærdsforsker på Syddansk Universitet.

Mange af de tilrejsende østeuropæere er også faglærte: »Derfor er det ikke overraskende, at de netto bidrager positivt til den danske økonomi. Det har ikke så meget at gøre med deres nationalitet, men derimod deres alder og uddannelse,« siger han.

Finansministeriet tal viser, at østeuropæere fra 10 EU-lande i tre år fra 2009 til 2011 bidrog med mere i indkomstskatter, end de fik udbetalt i indkomstoverførsler. I 2009 brugte statskassen 0,6 milliard kroner på indkomstoverførsler til østeuropæere, mens der var indkomstskatter for 1,7 milliarder kroner fra samme gruppe. I 2011 kom der skatter ind for 2,2 milliarder, mens der var udgifter til overførsler for 0,9 milliard kroner.

Beregningerne gælder for personer med permanent bopæl i Danmark, og ydelserne omfatter dagpenge, kontanthjælp, SU, børnecheck og social pension. Resultatet ligner et ældre, svensk studie, hvor økonomen Joakim Ruist også har regnet på, om østeuropæere ligger det offentlige i Sverige til økonomisk last. Konklusionen blev den samme, som de danske tal viser: Migranterne er nettobidragsydere.

Velfærdsforbehold ønskes

Ifølge Jakob Ellemann-Jensen, EU-ordfører for Venstre, viser de nye danske tal, at den »økonomiske side af sagen virker overskuelig« lige nu.

»Men diskussionen om den såkaldte ’velfærdsturisme’ handler i bund og grund om rimelighed snarere end økonomi,« skriver han i en mail til Information: »Det er ikke et problem, at mennesker, der bor, arbejder og betaler skat i Danmark, har adgang til de samme velfærdsydelser, som danske arbejdstagere i Danmark, så længe de netop bor, arbejder og betaler skat i Danmark. Der, hvor problemet kan opstå, er, hvis det er muligt at rejse til Danmark og fra dag ét have krav på velfærdsydelser som børnecheck, SU og kontanthjælp. Så risikerer vi at tiltrække de forkerte«.

Enhedslistens Finn Sørensen, der sidder i Folketingets Beskæftigelsesudvalg og Europaudvalg, afviser fænomenet velfærdsturisme generelt:

»I ordet velfærdsturisme er der indbygget en påstand om, at der kommer en helt masse mennesker herop for at nasse på systemet. Regnestykket viser, at det ikke passer, og det har vi heller aldrig troet. Langt hovedparten af udlændingene kommer her til landet for at søge arbejde.«

Alligevel mener Enhedslisten, at Danmark bør få et såkaldt velfærdsforbehold, så Folketinget uden om EU kan bestemme over, hvem der får adgang til danske velfærdsydelser. Finn Sørensen forklarer, at det ifølge Enhedslisten er urimeligt, at østeuropæere eksempelvis kan sende en børnecheck til børn, der ikke bor i Danmark. Han mener desuden, at de attraktive danske velfærdsydelser kan bruges som lokkemad af griske arbejdsgivere, der vil tilbyde udlændinge dårligere lønforhold, når arbejdere ved siden af kan få en børnecheck af staten.

Trods de nye tal er det stadig »svært at sige«, om velfærdsturisme er et problem i Danmark, mener Socialdemokraternes Jeppe Kofod, der er partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet.

»Men tallene tyder ikke på, at det er noget stort problem,« siger Jeppe Kofod, der også nævner eksemplet med børnechecken. Han tilføjer, at Finansministeriets tal er gennemsnitsberegninger, og at der derfor sagtens kan være underliggende problemer gemt i tallene.

Peter Nedergaard, professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, er enig. Han mener, at myten om, at østeuropæerne ikke bidrager til det danske samfund, men i stedet kun trækker på velfærden, nu må være død: »Men selv om de som gruppe bidrager, så betyder det ikke, at der ikke kan være problemer i forhold til enkeltstående tilfælde og ydelser,« siger han.

Begge fænomener kan sagtens være tilstede på samme tid, siger Jon Kvist fra Syddansk Universitet. Ligesom i den danske befolkning kan der sagtens være østeuropæere, der lever af systemet, selv om gruppen som helhed bidrager: »Men du skal kun have én Doven Paul fra Polen, før fanden er løs i Laksegade,« siger han.

Seneste artikler

  • ’Tak til Danmark for, at jeg har tid til at finde et ordentligt job’

    11. januar 2014
    Karolina Krasauskaitė fra Litauen fik SU, mens hun læste til jurist på Københavns Universitet. Nu får hun dagpenge og er én af dem, der tæller med i statistikken, når der bliver diskuteret ’velfærdsturisme’
  • EU-strid om dagpenge kan få følger for Danmark

    3. januar 2014
    EU-Kommissionen har slæbt Finland for EU-domstolen, fordi den finske regering nægter at slække på et krav om, at EU-borgere skal have arbejdet i landet i mindst fire uger, før de kan få dagpenge. Danmark har en lignende regel, som risikerer samme behandling, siger eksperter

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Bekymringer om østeuropæeres velfærdsturisme har bred appel, og skylden er rettet mod EU, hvor der er valg til Europaparlamentet den 25. maj.

Sandt og falsk om østeuropæiske velfærdsturister

Bekymringer om østeuropæeres velfærdsturisme har bred appel, og skylden er rettet mod EU, hvor der er valg til Europaparlamentet den 25. maj.

Presser EU dansk velfærd

EU-borgere har fået nemmere adgang til dansk SU og børnecheck efter en række domme fra EU-domstolen og en løftet pegefinger fra EU-Kommissionen.

Det har antændt en politisk debat om ’velfærdsturisme’, som handler om, hvor mange og hvor nemt østeuropæere kan nyde godt af danske velfærdsgoder.

Regeringen har i lang tid været i gang med at forhandle en europaaftale, der skal udstikke kursen for Danmarks engagement i EU.

Imens kræver politikere fra begge fløje et såkaldt velfærdsforbehold i et år, hvor der er valg til Europa-Parlamentet.

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Petersen

Hvor er det trættende at al snak i Danmark handler om velfærdsnassere - vi var dårligt færdige med at tale om indvandrene, før danskerne selv skulle mistænkeligøres for nasseri. Og nu er det så resten af Europas tur.

Dagpenge udgjorde i 2010 mindre end 2% af statens indtægter. Alligevel skulle 34.000 med djævlens vold og magt smides ud af dagpengesystemet og overføres til bistandssystemet. Hvorfor? Er det reformer der vender tilbagegang til fremgang?

Hvad med at vi tog fat på nogle virkelige problemer? Vi lever i en tid der skriger på grundlæggende forandringer - og vi beflitter os med at flytte folk fra den ene ydelse til den anden.

Vi kunne jo starte med at flytte folk væk fra sociale ydelser og i rigtigt arbejde. Men det kan politikerne ikke magte. For al magt er lagt i stadig færre hænder, som er mere interesseret i, at alt for lov at køre som det plejer.

Brugerbillede for Torben Nielsen

Problemet er vel at de kommer hertil og underbyder danske løn og overenskomstforhold. Det gør danske arbejdere arbejdsløse, så de skal have understøttelse, kontanthjælp eller mister alt hvad de har opbygget gennem arbejdslivet.

Hvordan kan det være en gevinst?

Fjollehoveder!

Brugerbillede for Steffen Gliese

Ja, Johannes Aagaard, hvor mange sprog var det ikke, at Helveg nåede at bekende, at han ikke kunne?! Måske burde han have forsøgt at lære i det mindste nogen af dem, hvis han var professionel og mente, det havde betydning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Petersen

@Torben Nielsen: Vi skal passe på, at vi ikke lader os styre af frygt.

Da jeg var ung, skulle vi alle sammen være bange for russerne. Det viste sig senere, at de ikke var farligere end andre mennesker. Så skulle vi være bange for AIDS. Vi er adskillige, som har fået vores sexuelle debut uden at bukke under for AIDS.

"De fremmede", terror og økonomisk og økologisk ruin er senere kommet til.

I gamle dage var det religion, som var "opium for folket" - senere er der kommet mange andre "stoffer" til.

Brugerbillede for Henrik Petersen

@Johannes Aagaard: Er det ikke tankevækkende, at i alle lande, fra det kommunistiske Kina til det kapitalistiske USA er det sådan, at stadig mere rigdom er samlet på stadig færre hænder?

Er problemet, at folk søger derhen, hvor de mener de kan skabe sig den bedste tilværelse? Eller er problemet, at større og større dele af Europas befolkning lades tilbage uden udsigt til en tålelig tilværelse?

Brugerbillede for John Vedsegaard

Uden at bruger beregninger, jeg har selv arbejdet sammen med østeuropæere.
Blandt dem jeg har arbejdet sammen med, er især en værd at bemærke. Han kom hertil og fik i løbet af kort tid hele sin familie med herop, som bestod af en kone og en søn.

De lånte et hus den første tid (han havde, heldigvis for ham en arbejdsgiver, som havde et hus han ikke skulle bruge selv) og har senere fået en lejlighed.

Men det var udelukkende for at skabe en ordentlig tilværelse for ham og familien de kom, altså ikke for at tage noget med tilbage til hjemlandet, men simpelthen blive Danskere.

De kom altså ikke for at udnytte Danskerne, men for at deltage på lige fod med alle andre.

Disse bemærkninger er værd at tage med, når man taler om hvorvidt østeuropæere kommer for at udnytte os og vores velfærdssystemer, det er nemlig langt fra alle der er sådan.
Der er stor forskel på tyvebander og mennesker der kommer for at få et almindeligt (oftest dårligt betalt) arbejde!

Så døm ikke alle, nogle er absolut værd at invitere som medborgere her i landet.

Brugerbillede for Gert Romme

Altså een gang til.

Uanset hvilke partiideologi man tilhører, og uanset hvilke holdning man har, så er det altså en kendsgerning, at hele vestens fremgang omkring, velstand, økonomi og teknologi bygger på, at nogen arbejder for "os", og gør det langt billigere.

Det gælder altså ikke blot de simple komparative fordele. Det gælder simpelt hen udnyttelse. Udnyttelse af andre mennesker og udnyttelse af andres resourcetilgange, og dette har stået på meget længe - måske lige fra man begyndte at bruge slaver. Og man kan heller ikke tale om, at vesten i stedet for levere teknologi på frie vilkår, for den er kommercielt beskyttet.

Det nye er, at nu flytter den billigere arbejdskraft altså helt ind hos os, og først da er denne udnyttelse et synligt problem. Og det er endda kun et problem, fordi de "udnyttede" direkte tager arbejdet ud af hånden på vestens arbejdsstyrke.

Man ser det altså ikke som et problem, at disse borgere medbringer deres hjemlands uddannelser, som hjemlandet har betalt for, og som hjemlandet måske nok kunne anvende, selv om det er for endnu billigere løn. Og man ser det heller ikke som et problem, at de der arbejder her, betaler skat i Danmark, men ikke i samme omfang har samme rettighed og mulighed for at trække på det velfærd, de faktisk betaler for.

Jeg bor f.eks. ikke i Danmark, som jeg betaler skat til, selv om jeg end ikke har stemmeret. Og bliver jeg syg, medens jeg er i Danmark, skal jeg som dansk skatteborger lægge penge ud for behandling, som mit opholdsland senere indfrier. Altså det opholdsland, jeg ikke betaler skal til.

Skal man rette sin vrede mod nogen, så spring politikere og arbejdsgivere over, og gå direkte til den skyldige, og det er dig selv. For hvis du ikke efterspørger billigere fødemidler, billige biler, energi, tv og alt muligt andet - f.eks. billigere renovering af dit hus, så var det ikke en virksomhed, der stod klar til at hjælpe dig med at udnytte andre mennesker og deres resourcer.

Brugerbillede for Dorte Sørensen

SKULLE kræfterne ikke i stedet bruges på bedre løn og arbejdsforhold til alle i EU og alle andre steder i Verden?
Skulle Danmarks politikere ikke hjælpe de faglige organisationers arbejde med at opbygge ordenlige løn og arbejdsforhold i stedet for at skabe større og større uligheder.
Hvis der blev større lighed med bedre løn og arbejdsforhold til ALLE så behøvede Danmark ikke at frygte for "velfærdsturisme"
Bare for at nævne en fordel ved at hæve løn og arbejdsforhold over hele kloden.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Hvis alt arbejde skal afregnes efter samme takst over hele verden, bliver alt arbejde for dyrt at få udført - kapitalismen fungerer ikke som andet end en hierarkisering af magt, opgjort i en abstrakt værdi som "penge".
Det ændrer ikke på, at der til gengæld er varer og produktion nok til en udmærket tilværelse for alle, endog med stadig mindre indsats på arbejdsmarkedet. Arbejder man på at realisere det, vil man se det paradoksale, at de, der påstår sig så flittige og derfor fortjener deres rigdom, i virkeligheden nok mest lever højt på det arbejde, andre lægger for dagen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

Sprogligt forvirrer det når alle bliver puttet i kassen "Østeuropæere" Der er fa'ens til forskel om man er en veluddannet polsk håndværker, eller fattig roma. Når vi omtaler tingene ud fra den gennemsnitlige påvirkning, forstår vi egentlig ikke problemet detaljeret nok.

med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Egon Maltzon

Det kunne se ud som om vi er i gang med at gentage fortidens synder.

I blot og bar begejstring over udsigten til integration med den store vide verden, omfatter 'the establishment' al indvandring med stor og ukritisk positivitet.

I 70'erne og 80'erne var 'the establishment' alle folketingets partier, og de mennesker i den virkelige verden, som blev ramt af problemerne blev henvist til at manifestere deres modstand gennem Fremskitspartiet, en kort overgang Fælleskurs og senere Dansk Folkeparti.

Taktikken var at benægte ethvert tilløb til kritik og demonisere kritikerne.
Når de negative konsekvenser ikke lod sig benægte længere, blev argumentet, at det samlet var en fordel for landet, og at vi ville få brug for arbejdskraft pga. demografien.
Der blev fokuseret på den pakistanske læge og ikke uuddannede familiesammenførte fra Afrika.

Hvordan det foreløbigt endte ved vi alle.
Import af en ny underklasse samt fremkomsten af en ny fascistoid version af Socialdemokratiet (DF), som vi ikke rigtigt ved hvor er på vej hen.
Hvordan det ender om 10-20 år kan man kun gisne om, men hvis vi fremskriver de sidste 20 års udvikling, er der ingen grund til optimisme.

'The establishment' er denne gang de samme som sidst, men har nu fået tilslutning fra en EU-lobby, finansieret for offentlige midler enten gennem den danske stat, eller via EU-midler.

Udtalelser som denne fra Finn Sørenden (EL) er således en klassiker:
»I ordet velfærdsturisme er der indbygget en påstand om, at der kommer en helt masse mennesker herop for at nasse på systemet. Regnestykket viser, at det ikke passer, og det har vi heller aldrig troet. Langt hovedparten af udlændingene kommer her til landet for at søge arbejde.«

Den afsluttende bemærkning fra Jon Kvist er også en klassiker:
»Men du skal kun have én Doven Paul fra Polen, før fanden er løs i Laksegade.

Hvis der er problemer skal de vel for f.... løses, og ikke bare ignoreres fordi den gruppe mennesker som misdæderne tilhører, også indeholder individer som bidrager positivt til samfundet.
Det har alle grupper, og vi kan jo således overføre synspunktet på gruppen af danskere,
hvor vi så ikke skal betragte socialt bedrageri, sort arbejde og skattesnyd som problemer, fordi de fleste danske ikke bidrager til den type forbrydelser.
Eller mord og voldtægt, hvor de fleste af os afholder os fra den slags.

Og hvis man tror man gør arbejdsomme østeuropærere en tjenste ved at ignorere slipstrømmen af mennesker som søger at forbedre deres økonomiske situation via danske overførselsindkomster, kan man jo passende kigge på de problemer som veluddannede indvandrere slås med i dagens Danmark.

Alle store problemer har været små, og ikke at løse de nuværende optræk til velfærdsturisme fra EU-borgere er opskriften på en ny bølge af indvandring med overførsler for øje, og de deraf følgende øgede stemmetal til Dansk Folkeparti.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

"The world's my oyster!" Men hvor mange, der er tvunget til at tage til udlandet, ville reelt hellere blive hjemme og arbejde under gode og trygge vilkår? De fleste, er jeg overbevist om... skal vi så ikke sige, det er det, der er målet for Europas befolkning: at hvis det falder for at kunne have glæde af at rejse til udlandet, skal man kunne det, men man skal aldrig være tvunget til at rejse af nød!

Brugerbillede for Pia Nicolaisen

"Skulle Danmarks politikere ikke hjælpe de faglige organisationers arbejde med at opbygge ordenlige løn og arbejdsforhold i stedet for at skabe større og større uligheder."

Jo i stedet for forkromede vækstpakker til de store kunne regeringen i stedet støtte dannelsen af medarbejderejede cooperativer. Det kunne gøres ved, gøre det muligt for medarbejderne når de lukker virksomheder at bruge deres 2-årige understøttelse som geninvestering/ overtagelse af virksomheden ( denne mulighed eksisterer f.eks. i Italien) og at lempe beskatningen af disse. Fagforeningerne kunne støtte disse virksomheder ved at give medlemsfordele (indkøbsforeninge), og informere deres medlemmer om betydningen af at støtte disse.
En del af overskudet,( f.eks. 3% ) fra cooperativerne kunne til gengæld gå i en pulje med det formål at skabe flere cooperativer.

https://www.youtube.com/watch?v=Y_lamS0kHdQ&feature=c4-overview&list=UUB...

Brugerbillede for Gert Romme

@Lennart Kampmann.

Hvad syntes du, er den moralske forskel på at udnytte "en veluddannet polsk håndværker" eller f.eks. læge, "eller fattig roma".

I mine øjne har håndværkeren eller måske lægen fået en uddannelse, som også romaen har været med til at betale.
Og i mine øjne har hjemlandet nok mere brug for dem, med de kostbare uddannelser, end vi har.

Og endelig har den typisken roma nok mere brug for job i f.eks. Danmark, end de øvrige nævnte.

I øvrigt kender jeg flere yderst veluddannede romaer, men de har faktisk, på en eller anden måde, haft et held, som ikke alle romaer desværre har haft. Og lad mig også lige slå fast, at jeg i øvrigt ikke kender nogen doven roma.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Hansen

"Der, hvor problemet kan opstå, er, hvis det er muligt at rejse til Danmark og fra dag ét have krav på velfærdsydelser som børnecheck, SU og kontanthjælp. Så risikerer vi at tiltrække de forkerte."

Citat: Jakob Ellemann-Jensen, EU-ordfører for Venstre

Med ovenstående udtalelse blander Venstres ordfører 3 offentlige ydelser sammen, som er vidt forskellige. Og tilmudrer dermed fuldstændig debatten, hvad enten det så skyldes inkompetence og uduelighed eller ond vilje.

1) Børnecheck

Hvorfor i alverden er det et problem, at tilflyttende borgere kan få denne fra dag et i Danmark? De skal jo også betale skat fra dag 1, og de har fra dag 1 krav på f.eks. at få deres barn passet i en institution eller få barnet undervist i skole. Og udgifterne til barnet er der også fra dag 1. De bliver jo ikke mindre af, at man er flyttet over en landegrænse. Vel?

Så der er ingen som helst logik eller rimelighed i det optjeningsprincip for børnecheck, som Venstre indførte som en af sine sidste handlinger, før partiet mistede regeringsmagten.

2) SU

For at modtage dansk SU skal en EU-borger enten have boet her i 5 år eller være arbejdstager eller familiemedlem til en arbejdstager. Tidligere har Danmark tolket arbejdstagerbegrebet sådan, at kun meget få studerende kom ind under det, og i praksis har EU-borgere derfor skullet bo her i 5 år eller være familiemedlem til en arbejdstager for at få SU.

Pga. en dom fra EU-domstolen sidste år har denne tolkning måttet ændres, således at det nu i princippet er muligt for unge fra hele EU at flytte til Danmark og modtage dansk SU til en uddannelse, hvis de har et fritidsjob på 10-15 timer om ugen ved siden af studierne.

Her må man sige, at der er tale om noget, der kan "spekuleres" i, ved at unge mennesker i EU kan vælge at flytte til de lande, der har den højeste SU, og tage deres uddannelse der.

Men jeg har svært ved at se, hvordan det kan føre til, at vi tiltrækker "de forkerte". For det er jo netop veluddannede unge, vi får hertil på den måde. Og derfor kan det kun være et problem, hvis en for stor del af dem forlader Danmark igen efter afsluttet uddannelse.

Da der som sagt er tale om en ny mulighed, der er opstået, må tiden vise, om det bliver et problem for Danmark. Og er det tilfældet, må vi overveje, om vi skal blive ved med at have en så gavmild SU. At finansiere uddannelse for en masse unge, som herefter bruger den til at arbejde i andre EU-lande, er således nok lige lovlig filantropisk.

3) Kontanthjælp

EU-borgere skal have boet i Danmark i 3 måneder, før de har ret til kontanthjælp. Og desuden er EU-opholdsret de første 5 år betinget af, at man er et af følgende:

a) arbejdstager
b) selvstændig
c) tjenesteyder
d) studerende
e) selvforsørgende

Ingen EU-borgere kan derfor flytte til Danmark og modtage kontanthjælp fra dag 1. Så det er fuldstændig usagligt og forhåbentlig mod bedre vidende, at Jakob Ellemann-Jensen får det til at lyde, som om det skulle være tilfældet.

En EU-borger kan først modtage kontanthjælp efter 3 måneders ophold i Danmark, og kun hvis han har været udsat for en social begivenhed f.eks. er blevet ufrivilligt arbejdsløs og ikke har optjent ret til dagpenge fra en A-kasse.

Har EU-borgeren arbejdet mindre end 12 måneder, bevarer han sin status som arbejdstager og dermed sin EU-opholdsret i 6 måneder. Har EU-borgeren arbejdet i mere end 12 måneder, bevarer han sin status som arbejdstager og dermed sin EU-opholdsret, så længe han står til rådighed for arbejdsmarkedet.

En EU-borger, der har haft f.eks. 4 måneders arbejde i Danmark, og som ikke er forsikret i A-kasse, kan altså modtage kontanthjælp i op til 6 måneder, medens han forsøger at finde et nyt job. Og lykkes dette ikke, må han rejse hjem og modtage kontanthjælp fra sit hjemland.

Har en EU-borger først arbejdet 12 måneder i Danmark, kan han derimod blive boende og modtage både dagpenge fra A-kasse og kontanthjælp på lige fod med danske statsborgere, såfremt han bliver arbejdsløs. Men det er vel heller ikke speciel urimeligt. For hvorfor skulle man ikke være omfattet af det sociale sikkerhedsnet, man er med til at finansiere via sin skattebetaling, bare fordi man har krydset en landegrænse i EU?

Det ville da i høj grad virke demotiverende i forhold til at udnytte retten til fri bevægelighed i EU, hvis man blev negativt forskelsbehandlet på den måde. Hvilket ville være i lodret modstrid med den målsætning, der er i EU om netop at tilskynde borgerne til at benytte sig af retten til fri bevægelighed.

Det er selvfølgelig fair nok at være imod retten til fri bevægelighed. Men så må man være ærlig nok til at sige, at det er det, man er. I stedet for at pakke det ind i - rent ud sagt - vrøvl og ævl om "social turisme".

Brugerbillede for Benjamin Bach

@Johannes Aagaard
Jeg hørte en spekulation om, at de, der ville forlade Bulgarien og Rumænien, for længst har gjort det. De få, der stadig vil udvandre, vil gøre det uanset fri bevægelighed, da arbejdstilladelse i forvejen var let at få. De kriminelle ville også rejse uanset, da de er ligeglade med grænsekontrol. Det synes jeg er værd at tage i betragtning, inden man fremskriver den totale affolkning af de to lande med udgangspunkt i fri bevægelighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Hansen

Borgere fra Bulgarien og Rumænien har helt frit kunnet flytte til Danmark siden - så vidt jeg husker - 2007, idet Danmark valgte IKKE at benytte sig at muligheden for at udskyde dette jævnfør den overgangsordning, der blev aftalt ved de to landes optagelse i EU samme år.

Om noget må man derfor forvente, at der vil komme FÆRRE bulgarere og rumænere til Danmark fremover, nu hvor de også helt frit kan flytte til alle de andre EU-lande.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

Om de tager de sociale ydelser, eller sender en dansker på samme, kan vel komme ud på et? Problematikken er vel, hvor langt man skal gå for at sikre danske arbejdspladser i en lavkonjunktur. Den største fejl i de økonomiske rækker, må være den manglende skelen til krisens omfang. Mekanismerne ændrer sig med vægten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Torbensen

Har de også indregnet manglende moms indbetalinger fra de østeuropæiske firmaer som opererer og forsvinder når der skal afregnes-samt udgifterne til egen arbejdskraft som er blevet arbejdsløse,skat kan helt sikkert hjælpe her,de har alen lange lister fra 2007 og fremefter for disse firmaer,så vidt jeg er orienteret drejer det sig om milliarder af kroner.

Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Vil man eventuelle problemer til livs kan man passende kigge lidt på det erhvervsliv der bruger folk som løntrykkere. Det kan aldrig være en polsk/bulgarsk/whatever arbejdstagers problem at vi har hhv et skruppelløst og forkælet erhvervsliv, og en komatøs fagbevægelse her i landet. Vedkommende har først og fremmest sig selv og måske en familie at forsørge.

Brugerbillede for Mogens Højgaard Larsen

Personligt tror jeg ikke på, at velfærdsturisme er et stort problem. Dog kan det med rimelighed diskuteres, om der er et problem, når 41% af en given befolkningsgruppes skatteindtægter returneres til samme gruppe i form af overførselsindkomster. At kalde det en god forretning er vel lidt af en tilsnigelse, når samme tal for Danmark som helhed ligger omkring de 5%?

Skal regnestykket passe, er man imidlertid også nødt til at inddrage de ca. 100.000 danskere, der er sendt på ufrivillig overførselsindkomst (pris: ca. 10 mia.) samt manglende geninvesteringer gennem forbrug, idet østeropæerne naturligt nok sender en pæn del af deres indkomst hjem til familierne (ca. 1 mia.)
Lægger man således til, at østeuropæerne pålægger butikken Danmark øgede udgifter på yderligere 11 milliarder, skal man være ualmindeligt blåøjet (eller forsker) for at se det sunde i arrangementet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Maltzon

@Mogens Højgaard Larsen:
Tja, hvis de bidrager med 41% er det vel stadig en god forretning isoleret set.
Men det er lidt som de blinde slås, for hvilke udgifter giver de udover indkomstoverførsler (skole, sundhed, kriminalitet etc.), og hvilke indtægter har Staten som ikke er indkomstskat (MOMS, afgifter etc.)?

Det er dog alligevel interessant af udgifterne var 35% i 2009 mens de er 41% i 2011.
Ikke nogen helt rar prognose hvis man fremskriver linært.

Men som jeg skrev i min første kommentar er det komplet irrelevant for diskussionen om der skal laves foranstaltninger for at undgå velværdsturisme.
Selvfølgeligt skal der det, ganske som der laves foranstaltninger for at undgå socialt bedrageri, sort arbejde og skatteunddragelse.

Men hvis man gerne vil fodre DF med nye stemmer, så er det bare at lade stå til.

Foranstaltningerne skal nok komme, ganske som de gjorde overfor økonomisk betinget indvandring, familiesammenføring og tildeling af statsborgerskaber.

Det er et spørgsmål om nationaløkonomi.

Tilbage er kun spørgsmålet hvem der skal indføre dem, og hvor stort et DF vi skal se før det sker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

@ Gert Romme
Jeg forholder mig kun til den (sproglige) dimension, hvor det ikke er godt at skære alle over samme kam. "Den fattige Roma" er i den sammenhæng en populær fordom, der kan modstilles "Den veluddannede polske Håndværker". Jeg har ikke yderlige moralske tilføjelser til de nævnte modpoler.

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Velfærdsturisme? Det er vist en skindiskussion, som pressen genopfinder med jævne mellemrum - måske for at flytte fokus fra det egentlige problem: at folk fra andre lande tager de dovne danskernes arbejde, samtidig med at de lade sig underbetale og finder sig i alt muligt lort som vi troede vi var sluppet af med en gang for alle: underbetaling og dårlige arbejdsforhold. I det lys er såkaldt velfærdsturisme meget mere sexet at skrive om. Det giver nogle fængende overskrifter, men indholdet mangler åbenbart. I tresserne og halvfjerdserne var der ægte velfærdsturisme: det var nå danskerne tog sydpå i hobetal for at bruge overskudspenge som de selv havde tjent på et umætteligt arbejdsmarked. Det kan du kalde velfærdsturisme. Det anden udgave er ikke værd at spilde tid på.

Brugerbillede for Jean Thierry

De har slet ikke fat i det egentlige problem for samfundsøkonomien, nemlig at der er nogle andre, der ikke får det arbejde, som de ikke-fastboende arbejdere får, og at udgifterne til og problemerne ved arbejdsløsheden øges.
Dertil er de ofte umenneskelige arbejdsvilkår jo også utålelige, især i et velfærdssamfund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Hansen

@Mogens Højgaard Larsen

Frihandel og fri bevægelighed er jo i sagens natur en 2-sidet proces. Og derfor er protektionisme også et tveægget svær.

Hvis vi ikke vil tillade borgere fra andre EU-lande at arbejde i Danmark, så vil de naturligvis heller ikke længere tillade danskere at arbejde i deres lande. Eller danske virksomheder at sælge deres varer momsfrit på deres markeder.

Under krisen i 1930`erne greb mange lande til protektionistiske tiltag a`la "danske arbejdspladser for danske arbejdere" eller "køb dansk". Men det løste IKKE de økonomiske problemer. Tværtimod er alle økonomer enige om, at det var med til at forlænge og forværre krisen.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi lærer af fortidens fejl og holder fast i de store fremskridt vi har opnået i Europa. Og hvoraf EU-borgernes ret til fri bevægelighed bestemt er et af de helt store.

Husk at også mange danskere nyder godt af den fri bevægelighed hvad enten det er som studerende eller arbejdstagere i UK, Norge, Tyskland og så videre. Eller som pensionister i Frankrig eller Spanien.

Det er et stort gode, at vi oven i vores danske statsborgerskab også har fået et EU-statsborgerskab, der bla. giver os ret til at bosætte os hvor som helst i EU, vi ønsker det, uden at skulle spørge nogen om lov, hvis vi blot har et eller andet forsørgelsesgrundlag i form af f.eks. arbejde eller pension.

At andre EU-landes borgere så også udnytter deres ret til fri bevægelighed til at flytte til Danmark, er en selvfølge og giver ikke mig anledning til at fortryde de aftaler, der er indgået mellem de nu 28 EU-lande og en lille håndfuld EØS-lande om frihandel og fri bevægelighed.

Og alt i alt er jeg sikker på, at den fri bevægelighed har givet et positivt bidrag til dansk økonomi. Den var bla. med til at sikre absolut nødvendig arbejdskraft under opsvinget. Ifølge økonomiske prognoser kan vi allerede om få år komme til at mangle 20.000 til 30.000 faglærte arbejdere i Danmark.

Og i den situation er det selvfølgelig afgørende vigtigt, at danske virksomheder kan rekruttere den arbejdskraft i udlandet, som de ikke kan finde i Danmark. Det er bla. nødvendigt for, at vi kan finansiere vores fortsatte velfærd herunder dagpenge eller kontanthjælp til danskere, der fortsat vil være arbejdsløse, fordi de ikke har de kvalifikationer, som virksomhederne har brug for.

Samtidig skal vi dog selvfølgelig forsøge at uddanne de arbejdsløse danskere, så de kan besætte nogle af de ledige stillinger. Men det er jo også det, som regeringen satser på med de reformer af bla. kontanthjælpen, som er vedtaget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Hansen

@Johannes Aagaard

Som sagt hænger tingene jo sammen. Så hvis man skal regne ud, hvad det koster staten, hver gang en dansker mister sit arbejde til en udenlandsk arbejder, skal man også regne ud, hvad staten tjener, hver gang en udlænding mister et job i sit hjemland til en dansker. Og hvad staten tjener, hver gang en dansk virksomhed kan eksportere sine varer toldfrit til et andet EU-land og dermed udkonkurrere lokal produktion.

Danmark har i dag et stort overskud på betalingsbalancen, og hovedparten af det overskud er i forhold til andre EU-lande. Så samlet set har vi givetvis en højere beskæftigelse og en lavere arbejdsløshed, end hvis der ikke var fri bevægelighed for både varer, tjenesteydelser og arbejdskraft i EU.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Hansen

"Alligevel mener Enhedslisten, at Danmark bør få et såkaldt velfærdsforbehold, så Folketinget uden om EU kan bestemme over, hvem der får adgang til danske velfærdsydelser. Finn Sørensen forklarer, at det ifølge Enhedslisten er urimeligt, at østeuropæere eksempelvis kan sende en børnecheck til børn, der ikke bor i Danmark. Han mener desuden, at de attraktive danske velfærdsydelser kan bruges som lokkemad af griske arbejdsgivere, der vil tilbyde udlændinge dårligere lønforhold, når arbejdere ved siden af kan få en børnecheck af staten."

Et "velfærdsforbehold" er en totalt dødfødt ide. Hvad i alverden får dog Enhedslisten til at tro, at 27 andre EU-lande vil gå med til en genforhandling af aftaler, der blev indgået for knap 30 år siden, med henblik på at Danmark skal kunne behandle deres borgere dårligere, end danskere bliver i deres lande?

Eller forestiller Enhedslisten sig mon, at "velfærdsforbeholdet" skal gå begge veje, således at en dansker, der er bosat i eksempelvis Tyskland, heller ikke skal have ret til de samme offentlige ydelser som en tysker eller polak eller franskmand?

Det bliver da godt nok kompliceret, og mon ikke de 27 andre lande blot vil ryste opgivende på hovedet over de 5,5 millioner danskere, der tror, at de er noget helt specielt, og at alle andre skal stå på hovedet for at finde på besværlige og komplicerede særordninger for netop dem?

Det er meget trist, at det ellers normalt ret fornuftige og liberale parti Enhedslisten er hoppet med på de anti-europæiske højrepopulisters tvivlsomme vogn med et forslag som dette.

I stedet skulle Enhedslisten hellere koncentrere sig om forslag, der kan gøre noget ved de virkelige problemer ved den fri bevægelighed i EU såsom manglende efterlevelse af danske overenskomster på nogle arbejdspladser, grænseoverskridende kriminalitet, udenlandske hjemløse mm.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Hansen

@Johannes Aagaard

For så vidt enig. Men nu er beregningen jo et svar på en debat, som nogle har valgt at rejse både i Danmark og andre EU-lande om såkaldt "velfærdsturisme" eller "social turisme". Den er ikke et svar på en debat om, hvorvidt der skal være fri bevægelighed for arbejdskraft i EU eller ej. Og derfor forholder beregningen sig selvfølgelig heller ikke til dette større og mere generelle spørgsmål.

Jeg kan da sagtens være enig i, at Danmark ikke mangler arbejdskraft i byggesektoren lige nu, og at der derfor næppe er nogen samfundsmæssige fordele ved, at migrantarbejdere fra andre EU-lande søger arbejde lige der netop nu.

Men hvis man skulle indrette den fri bevægelighed på en måde, så den tog hensyn til sådanne landespecifikke og konjunkturspecifikke forhold, ville det godt nok blive umådelig kompliceret. Så derfor støtter jeg den simple markedsbaserede tankegang, hvor man stoler på, at det i sidste ende regulerer sig selv.

Alt andet lige er folk jo nok mere tilbøjelige til at søge arbejde i brancher og regioner, hvor det er let at finde, end det modsatte. Men en del af problemet lige nu er jo, at der er krise i byggesektoren i det meste af EU. Og derfor kan man selvfølgelig få en situation, hvor nogle søger arbejde i den sektor i andre EU-lande, selvom der er mange ledige bygningsarbejdere i det pågældende EU-land, fordi situationen er endnu værre i deres eget land.

Men grundlæggende er det for mig at se byggeboblen i 00´erne, der er hovedproblemet her, og ikke den fri bevægelighed i EU. Som statsministeren sagde i sin nytårstale, er hovedløs spekulation i ejerboliger og letsindig långivning i bankerne ikke nogen god ide. Og da et flertal af danskerne ikke ville lytte dengang i 00`erne, hvor det gik "ufattelig godt", må vi nu kollektivt føle i stedet og betale den samfundsøkonomiske pris for disse dumheder.

I sidste instans er den danske arbejdsmarkedmodel baseret på, at det er fagbevægelsen, der skal kæmpe sig til rimelige løn og arbejdsforhold for sine medlemmer. Og i princippet er der da ikke noget i vejen for, at fagbevægelsen kan organisere en polak, der arbejder i København, fuldstændig som de også kan organisere en jyde, der arbejder i København.

Problemet for fagbevægelsen er bare, at migrantarbejdere alt andet lige er mindre tilbøjelige til at organisere sig end mere stationære arbejdere. Men reelt set er svækkelsen af fagbevægelsen jo noget, der har stået på i årtier, og hvor den svage organisering af bla. østarbejdere kun er en meget lille del af problemet.

Der er jo også flere og flere danske lønmodtagere, der vælger at stå uden for fagforeningerne. Så truslen mod den danske model kommer så sandelig ikke kun fra østarbejderne. De er snarere blot et synligt symbol på et langt mere omfattende og grundlæggende problem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Hele problemet består i, at det danske velfærdssystem er universelt, og at andre landes ikke er det. Danskere, der tager job i udlandet stilles altså ringere i samme situation. Det er derfor i danske lønmodtageres interesse - og også de udenlandskes -
at sociale ydelser hører til i det land, hvor man er statsborger. På den måde presser socialt afbalancerede systemer som de nordiske landes andre stater til på samme måde at tage hånd om deres befolkning. Og hvornår er det lige, at beskatning blev et spørgsmål om, hvor man arbejder, og ikke, hvor man bor?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Kim  Pedersen

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2152528/byd-dog-oestarbejderne...
Efter dette indlæg var i Politiken har jeg fået mange positive reaktioner. Desværre også mange negative. Der mener at jeg svigter den danske model ved at have et godt forhold til østeuropæere.
Jamen der findes østeuropæere som forsøger at udnytte vores velfærd. Der findes østeuropæiske bander som bliver tiltrykket af vores rigdom og små straffe for kriminalitet.
Men når det er sagt, så er det min erfaring, at de fleste kommer her til for at arbejde og leve.
Langt de fleste lever loge så lovlydigt som dig og mig, og betaler skatten med den samme glæde eller mangel på samme.
Men af en eller anden grund er der østracisme her i landet. Hvor mange polakvittigheder har du ikke hørt på din arbejdsplads?
Hvor mange gange har du ikke hørt fra 3F at alt er østarbejdernes skyld?
Hvor mange danske presseomtaler har du hørt om Euromaidan i Ukraine?
Så du klip i DR eller TV2 om de mindst 200000 som fejrede nytåret på pladsen?
Det sidste her er måske lige så vigtigt for Europa som fjernelse af muren, også fordi det er en kamp mod at Putin bygger en ny mur.

http://vimeo.com/83240973
Tak Lennon.

UKRAINSK FORÅR

folket på gaden
planter decemberblomster
en forårsbuket

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann

Jeg kan ikke sige det bedre end Johannes Aagaard. Det her er useriøst, manipulerende og har en politisk agenda. Igen er det en katastrofe at centraladministrationen har så stort et jerngreb omkring Danmark at den kan tillade sig at manipulere/medvirke til det på den her måde. Det burde enhver dansker blå som rød kunne se faren i.

// Jesper

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Nielsen

Jeg synes ikke at det er østracisme, Bjarne Kim Pedersen. Hvis jeg var østeuropæer ville jeg sikkert gøre det samme. Problemet er, at EU tillader at folk fra lande med meget lave lønninger, i princippet kan bringe danskerne til tiggerstaven, hvis nok af dem arbejder her og sender lønnen hjem.
Hvis de arbejder her ska de som minimum, arbejde efter danske løn og overenskomster.Ellers kan danskerne ende som udstødte på det danske arbejdsmarked. Ude af stand til at betale danske huslejer og afgifter.

anbefalede denne kommentar