Læsetid: 3 min.

Historien om vor tids største lækage

Artikel for artikel har alverdens medier på baggrund af Snowden-lækagen afdækket NSA’s metoder til at opnå global informationsoverlegenhed. Den første danskrelaterede afsløring skriver sig ind i rækken af historier om tjenestens indsats for at sikre amerikanernes strategiske interesser
Artikel for artikel har alverdens medier på baggrund af Snowden-lækagen afdækket NSA’s metoder til at opnå global informationsoverlegenhed. Den første danskrelaterede afsløring skriver sig ind i rækken af historier om tjenestens indsats for at sikre amerikanernes strategiske interesser
30. januar 2014

Læs:  Med NSA til klimatopmøde

Den mest hemmelighedsfulde af alle de amerikanske efterretningstjenester er i 2013 blevet den mest eksponerede. En enkelt whistleblower var, hvad der skulle til for at sætte verdensomspændende fokus på det overvågningsapparat, som National Security Agency (NSA) i hemmelighed har bygget op.

Dagbladet Information kan i dag præsentere de første danskrelaterede afsløringer fra de dokumenter, som whistlebloweren Edward Snowden tog med sig fra NSA. I syv måneder er der hver uge blevet afsløret nye elementer af tjenestens globale masseovervågning, ambitionerne om at kontrollere internettets knudepunkter og opbygningen af en hackerhær med ekstremt avancerede teknikker. Tre forhold, der tilsammen skal gøre tjenesten i stand til at opsnappe præcis den information, den på et givent tidspunkt ønsker.

NSA skriver selv på sin hjemmeside, at dens mål er »Informationsoverlegenhed for USA og dets allierede«. Som dagens historie om spionage mod COP15-klimaforhandlingerne illustrerer, så begrænser det sig ikke til forhold, der er relevante for den nationale sikkerhed, men dækker også over spionage af strategiske årsager mod allierede og internationale institutioner.

Noget, der er blevet sat særligt fokus på i kraft af Snowden-dokumenternes afsløringer af blandt andet spionage mod FN og EU’s kontorer i New York, ledere i Tyskland, Brasilien og Mexico samt internationale topmøder i Storbritannien og Canada.

De få betroede

Så vidt vides har kun de to amerikanske journalister Glenn Greenwald og Laura Poitras adgang til alle de tusindvis af dokumenter, som Snowden tog med sig fra NSA. Edward Snowden har også givet dokumenter til Barton Gellman på Washington Post, mens The Guardian skulle være i besiddelse af dokumenter om særligt den britiske tjeneste GCHQ, NSA’s forlængede arm i Europa.

De lækkede dokumenter, som hidtil er publiceret, er af forskellig karakter. Mange er interne Power Point-præsentationer af overvågningsprogrammer og dokumenter, der beskriver en særlig problematik, succesfuld indsamling eller hackeroperation. Det er kun i begrænset omfang, at de enkelte mål – personer og organisationer – for overvågningen fremgår. 

Mens Laura Poitras først og fremmest har dækket NSA-sagen i Der Spiegel og New York Times har Glenn Greenwald samarbejdet med medier i blandt andet Brasilien, Holland, Sverige, Norge, Frankrig, Spanien og Canada. Glenn Greenwald og Laura Poitras er begge tilknyttet First Look Media, der er startet af eBay-milliardæren Pierre Omidiyar, og Informations artikler er blevet til i samarbejde med Laura Poitras, der skriver fra Berlin.

Hjælp til terrorister

Hjælp til terrorister
Offentliggørelsen af de fortrolige dokumenter er blevet angrebet for at skade USA og Storbritanniens nationale sikkerhed og hjælpe terrorister med at finde nye veje uden om overvågningen. 

NSA’s direktør, general Keith Alexander, har eksempelvis advaret om, at afdækningen af NSA’s metoder »forøger risikoen for, at et terrorangreb vil blive gennemført«. 

Særligt The Guardian har været under hårdt pres fra britiske myndigheder og politikere – bedst demonstreret ved, at GCHQ-agenter i sommer krævede avisens harddiske med de lækkede dokumenter destrueret. Harddiskene endte med at blive savet i stykker af GCHQ, men inden da havde avisen delt dokumenterne med The New York Times og selv flyttet kopier af dem til sit New York-kontor. Dermed kunne avisen fortsætte publiceringen i USA, hvor beskyttelsen af pressefriheden er mere vidtrækkende end i Storbritannien. 

På trods af den hårde kurs mod medierne bag afsløringerne er der for første gang længe startet en debat om reformer af de britiske og amerikanske udenrigstjenester, der ifølge kritikere har fået lov til at vokse sig for store og magtfulde, uden at den politiske og juridiske kontrol er fulgt med.

Spionage mod europæiske allierede og internationale institutioner har skabt yderligere diplomatisk pres på præsident Obama for at reformere tjenesterne. I midten af januar annoncerede han reformer for at genoprette befolkningens tillid til tjenesterne, som ifølge hans udsagn gør et nødvendigt arbejde for at beskytte nationen og dens allierede. 

Edward Snowden selv opholder sig i Rusland, hvor han har fået midlertidigt asyl, mens han hjemme i USA er sigtet for spionage, der kan sende ham i fængsel resten af livet. I julen trådte han for første gang i et halvt år frem i Washington Post og forholdt sig til de kritiske reaktioner på lækagen. 

»Jeg prøver ikke på at ødelægge NSA, jeg arbejder for at forbedre NSA« siger han i interviewet og forklarer, at hans handlinger er begrundet i et system, der var gået langt ud over sine grænser, uden at nogen kendte til det og derfor kunne stoppe det: »Du har den mulighed, og det går op for dig, at alle de andre personer, der sidder rundt om bordet, har den samme mulighed, men de gør det ikke. Så en eller anden bliver nødt til at være den første.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu