Kommentar
Læsetid: 3 min.

Høringer kan styrke Folketinget

Folketinget har kun få muligheder for at kontrollere regering og administration. Parlamentariske høringer vil være et effektivt supplement til de tunge undersøgelseskommissioner og bør kunne sættes i værk af et kvalificeret mindretal
Indland
3. januar 2014

Formanden for Folketinget, Mogens Lykketoft, og Folketingets øvrige præsidium overvejer at indføre parlamentshøringer med inspiration fra Norge, Storbritannien og USA og muligvis andre stater. Det kan gøre det muligt for folketingsmedlemmer at udspørge politikere, embedsfolk og borgere i en sag, hvor personer eller systemet ikke har

fungeret korrekt, eventuelt direkte ulovligt. Ansvar kan bedre placeres, og eventuelle systemfejl kan rettes.

Det danske Folketing har i international sammenligning få værktøjer til kontrol af regering og administration med. Danmark er her langtfra et foregangsland. Det mærker vi mindre til, fordi vi oftest har mindretalsregeringer.

At sidde i mindretalsregering dæmper risikoen for, at ministre fristes til urent trav. For ministeren risikerer jo ministerstorme, ’næser’ og i værste fald at måtte trække sig (som vi så ofte ser det). Og da embedsfolk i de fleste tilfælde arbejder for at beskytte deres minister, dæmper det, at en regering er i mindretal, også deres impulser til at fravige dydens smalle vej. Men hvis ministre er sikre på, at der ikke kan komme flertal imod dem, så kan de blive lidt sløve med at tage sig i agt. Det samme kan embedsfolkene. For undersøgelseskommissioner kan jo kun nedsættes, når der er flertal for det (og det samme gælder Rigsretten). I VK-tiden så vi, at Dansk Folkeparti (DF) gerne deltog i en ministerstorm mod konservative ministre som Lars Barfoed. Men i realiteten var Venstre-ministrene så beskyttede som ministre i en flertalsregering. DF holdt hånden under Venstres ministre. De efterlod sig en regn af ’sager’, herunder lækagesagen, jægerbogsagen, fangemishandlingssagen, sagen om overbetaling af privathospitaler og flere til. Plus det løse som Lars Løkke Rasmussens bilag.

Sjældent tog regeringen selv initiativ til nedsættelse af en undersøgelseskommission og en ministerfyring, som det skete i

Statsløse-sagen. De øvrige sager måtte vente, til flertallet havde skiftet, hvor det så var en uoverkommelig opgave at undersøge dem alle, og sagerne i øvrigt kunne forekomme oldnordiske. Men skattesagen og undersøgelser af den danske krigsdeltagelse i Afghanistan og Irak verserer nu.

Systemfejl og magtmisbrug

Danmark har her et ufleksibelt system: Enten nedsættes en undersøgelseskommission med kommissorium, ekspertdeltagelse, vidneafhøringer, bisiddere, lokaleleje, skrivning af betænkning m.m. Eller også sker der ingenting.

Europarådet har anbefalet, at et mindretal skal kunne kræve iværksat undersøgelser. Den nuværende regering ville, da den endnu var i opposition, da også foretage den ændring, at blot et mindretal på 40 procent kunne kræve en undersøgelseskommission nedsat. Men det gælder åbenbart kun, når regeringspartierne selv er i opposition.

Lykketoft har heller ikke nævnt, at han og præsidiet vil indføre høringer for at give et mindretal mulighed for at undersøge en sag. Tværtimod tyder hans udtalelser på, at det vil man ikke gøre. Her kan man ellers lære af Storbritannien. For her kan oppositionen godt få sat en høring i gang.

Dele af mediernes modtagelse af tanken om høringer har vist ringe forståelse for, hvad det her drejer sig om. Både Berlingske og DR’s nyheder troede, at det drejede sig om helt at afskaffe de dyre og langvarige undersøgelseskommissioner, hvilket Berlingske bakkede op om på lederplads under overskriften »Drop bare kommissionerne«.

Det er ejendommeligt, at medierne, som lever af at afsløre magtmisbrug, ikke ønsker grundige undersøgelser. Undersøgelseskommissionerne er lidt ufortjent kommet i vanry. Faktisk er der kun iværksat syv undersøgelseskommissioner de seneste 15 år. Nogle af dem har været dyre, og det kan se ud, som om de ikke har ændret ret meget. Men selve det, at en sag kan blive undersøgt, må dog antages at have en generalpræventiv virkning. Dertil kommer, at man overser, at det kan rette systemfejl, og at nogle kan undgælde for sagen karrieremæssigt, allerede mens en undersøgelseskommission arbejder. Skat og Skatteministeriet har således gennemgået væsentlige ændringer efter Skattesagen.

Lykketoft forklarede spagfærdigt i Radioavisen, at det ikke drejede sig om helt at afskaffe undersøgelseskommissioner. Det drejer sig om i nogle tilfælde at kunne vælge et hurtigere og billigere redskab. Men det bedste vil så være, at et kvalificeret mindretal kan igangsætte en undersøgelse/høring. Og så blev Lykketoft ikke refereret for det vigtigste: At undersøgelser/høringer ikke alene drejer sig om at placere et ansvar, men også om at forebygge magtmisbrug og om at rette systemfejl.

Tim Knudsen er professor emeritus i statskundskab på Københavns Universitet og bidrager med kommentarer til Information

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Helle Walther

Det ville regeringens partier jo også tidligere ,hvis en vis % del ønskede det, så skulle der en høring til, så det er da bare at komme i gang. Bare husk det gælder også VKOL ,hvis magten skifter. VKO ville jo ikke tidligere under Fogh lave høring af noget, de havde flertallet med DF og så var der intet at komme efter. ELLER VAR DER ? LÆkage sag, Irak invasion, Palæstinensersag m.m.m ,overbetaling af privatsygehusene, Jægerbogen, man ku jo blive ved. Det har mange vist glemt

randi christiansen

Hvis magten effektivt skal kunne superviseres, være transparent og overvåges - kræver det grundlæggende systemændringer. Kunne fx det illegitime salg af dansk undergrund, DONG, til Goldman Sachs > fuld vetoret over bestyrelsens beslutninger søgt camoufleret som et salg af kun 19%, således være undgået?

Claus Jansson

Dette er blot et af mange interessante emner, som rigtigt benævnt ikke har fået en retmæssig plads i debatten om en mulig fornyelse af det danske demokrati.

I folkestyre sammenhæng kunne der være plads til en fornyelse af demokratiet, demokratiske processer og -instanser.

F.eks. kunne det være interessant med en debat der tilførte demokratiet nye tanker på:

- forfatningen (skal grundloven opdateres)
- forfatningsdomstol (hvad kan den bruges til og er det en nødvendighed)
- overførsel af kongehusets stadfæstelser af lovene til anden instans
- mulighed for at et givent minimum af vælgere kunne afkræve en lov til folkeafstemning, såfremt deres krav rejses indenfor en given tidsgrænse

Blot for at nævne nogle interessante emner, som fylder for lidt i debatten og ellers kunne være med til at inddrage de danske vælgere og øge deres forståelse og medansvar i de demokratiske processer.

randi christiansen

Og skal et minimalt folketingsflertal virkelig være nok til at gøre os til en krigsførende nation?

Helle Walther

Randi C@ Her misforstår du noget. det forslag kom jo på netop fordi man ikke igen skulle kunne sende DK i krig på kun 90 mandater.
Jeg mener, men hæng mig ikke hvis jeg husker fejl at mindst 4/5 altså 80 % af folketinget skal sige ja til en sådan mission en anden gang. Det var en stor fejl at Fogh gjorde det på det smalleste flertal.
Høringer er ,hvis en sag som overbetaling af private sygehuse,(() eller fusk med palæstinersagen (V), Lækagesagen m.m.m(V). ikke kan undersøges, så kan et mindretal på en vis procentdel kræve det i FT. Det forslag gik VKO imod. Om det sker nu er usikkert, men jeg håber det.