Læsetid 2.9942857142857 min.

Hver anden studerende på Københavns Universitet er stresset

Hård konkurrence og dårligt strukturerede uddannelser skaber stress på Københavns Universitet, og knap halvdelen af de studerende oplever stress i dagligdagen, viser en undersøgelse. Der er plads til forbedring, lyder det fra ledelsen
Hård konkurrence og dårligt strukturerede uddannelser skaber stress på Københavns Universitet, og knap halvdelen af de studerende oplever stress i dagligdagen, viser en undersøgelse. Der er plads til forbedring, lyder det fra ledelsen
André Leit/iBureauet
27. januar 2014

Kampen om de gode karakterer, få undervisningstimer og ringe strukturer på uddannelserne er tilsyneladende skyld i et markant højt stressniveau blandt de studerende på Københavns Universitet.

I en spørgeskemaundersøgelse af de studerendes trivsel og tilfredshed svarer knap halvdelen, 45 pct., af de studerende, at de dagligt oplever fysiske stresssymptomer som f.eks. hjertebanken, ondt i maven, nedtrykthed, koncentrationsbesvær eller søvnbesvær. Op til eksamen er det tal – måske ikke overraskende – højere: Her oplever 64 pct. stress.

»Det får naturligvis mundvigene til at hænge nedad, når man ser på stresstallene. Det skal man altid tage alvorligt,« siger prorektor Lykke Friis, der dog hæfter sig ved, at de studerende overordnet set er tilfredse med deres studier.

– Men er det udtryk for et godt studiemiljø, hvis halvdelen af de studerende er stressede i hverdagen og endnu flere op til en eksamen?

»Det er i hvert fald et udtryk for, at der er plads til forbedring,« siger Lykke Friis.

Undersøgelsen viser også, at de studerende på KU i gennemsnit studerer 28 timer om ugen. Dermed er der et stykke op til de fuldtidsstuderende, som universitetet efter planen skal have, når den omdiskuterede studiefremdriftsreform er helt indført.

Selv om de studerende med studiefremdriftsreformen skal studere flere timer om ugen, vil det ikke betyde, at flere oplever stress, vurderer Lykke Friis.

»Ved første øjekast vil det være nærliggende at mene, at studiefremdriftsreformen blot vil gøre det værre. Men går man længere ned i tallene og ser på, hvad der skaber stressen, tyder det på, at de, der er mest stressede, er dem, der har færrest timer og mindst strukturerede uddannelser,« siger hun.

Konkurrence på studiet

At studerende er stressede er ikke helt nyt. I en undersøgelse foretaget af Djøf i 2012 svarede halvdelen af 1.100 studerende, at de føler sig stresset i hverdagen.

Stressniveauet på KU varierer fra fakultet til fakultet, og mens 58,7 pct. af de samfundsfaglige studerende oplever stress op til eksamen, gør det sig gældende for næsten tre ud af fire jurastuderende.

Rebecca Ingemann Madsen studerer selv jura på første år og er desuden medlem af Studenterrådets bestyrelse. Hun mener, at stressen især skyldes høje forventninger og skarp konkurrence blandt de studerende.

»Jura er et hårdt studium , og man vil gerne levere et godt resultat, samtidig med at der er en kæmpestor konkurrence imellem de studerende. Der er også sindssyg stor konkurrence om de gode job bagefter, som kræver helt vildt høje karakterer og et studiejob, nærmest fra man starter. Det er i høj grad med til at gøre, at folk føler sig stressede på daglig basis,« siger Rebecca Ingemann Madsen.

I eksamensperioden bliver stressen mere tydelig, siger hun:

»Det hele handler om, hvorvidt man præsterer godt nok, når man er til eksamen. Der er stor konkurrence imellem de studerende, hvor man ikke vil nøjes med 4 eller 7 som karakter.«

I Studenterrådgivningen, der er en landsdækkende institution, oplever man også, at de studerende på landets videregående uddannelser er stressede.

»Vi har på det seneste oplevet et stigende pres på vores ventelister. Og en af de store årsager til, at studerende henvender sig, er stress,« siger direktør Sten Kruse-Blinkenberg.

Studenterrådgivningen peger ligeledes på, at forventninger og konkurrence er med til at skabe stress, ligesom behovet for et relevant studiejob, der kan skabe grobund for den fremtidige karriere, presser de studerende.

»Der er også indre krav, som man kan stille til sig selv om at præstere godt. Der er nogle af dem, som henvender sig til os, der er stressede, og som stiller urealistiske krav til sig selv. Det er en form for perfektionisme,« siger Sten Kruse-Blinkenberg, der mener, det er vigtigt, at de studerende får tydeliggjort, hvilke krav der er til dem.

»Stress kommer dybest set af ubalance mellem krav og kræfter. Det handler om at blive bedre til at forholde sig til de krav, der er, og blive mere realistisk. Og på nogle området og nedsætte forventningerne til sig selv.«

Klare forventninger

Trivselsundersøgelsen på KU tegner ifølge Lykke Friis et billede af, hvad der skaber stress blandt de studerende.

»Det virker, som om de, der har færrest timer, og hvor uddannelserne er mindst struktureret, er dem, der er mest stressede. Der skal vi blive bedre til at forventningsafstemme med de studerende, hvad studiet går ud på, og hvad der forventes af dem,« siger hun. Der er også en sammenhæng mellem stress, og hvorvidt den studerende har en fast læsemakker eller er med i en læsegruppe, siger Lykke Friis.

»De, der er i læsegrupper eller har en fast studiemakker, har mindre tendens til stress end dem, der ikke har.«

Københavns Universitet vedtog i slutningen af sidste år en strategi for et forbedret studiemiljø. Resultaterne af trivselsundersøgelsen skal nu indarbejdes i den strategi, der blandt andet sigter på at forbedre det psykosociale studiemiljø. Blandt andet skal kandidatstuderende i højere grad introduceres til studiet på samme måde, som bachelorer bliver.

»Der kan komme folk udefra, og det at få skabt en klar forventningsafstemning og nogle læsegrupper i den sammenhæng vil være et centralt punkt for at bekæmpe stressen,« siger Lykke Friis. KU vil derudover arbejde for, at studerende og undervisere i højere grad mødes til faglige og sociale arrangementer.

»Vi har en helt klar plan for, hvordan vi kommer videre,« siger Lykke Friis.

Planlægning hjælper

Rebecca Ingemann Madsen siger, at hun forebygger stress ved at planlægge sin tid grundigt, så hun er sikker på at nå at læse pensum. Derudover har hun en fast læsemakker:

»Det hjælper rigtig meget. Dels at have det løbende under hele semestret, men særligt i løbet af eksamensperioden. Det kunne man godt gøre mere systematiseret på Københavns Universitet. Det er meget op til den studerende at tage initiativ til det.«

Godt halvdelen af de studerende i undersøgelsen svarer da også, at de har en læsemakker, og lige så mange mener, det er let at finde en læsemakker.

Rebecca Ingemann Madsen er enig i, at klare forventninger og god struktur på studierne kan være med til at forhindre, at de studerende oplever stress. På jura har man indført en ny studieordning med meget holdundervisning. Det har samtidig betydet, at der ikke længere er lige så så stort frafald på første år.

»Med den nye studieordning er der langt færre, der dropper ud, fordi man kontinuerligt bliver mindet om, hvor langt man er. Der er nogen at sparre med, som er i samme situation, og man er tættere med sin underviser. Det højner det faglige niveau og gør, at der er færre, der føler sig forladte,« siger Rebecca Ingemann Madsen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Lene Houmand Kristensen
    Lene Houmand Kristensen
Lene Houmand Kristensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det er jo de politisk påførte regler, der gør, at universitetet ikke kan fungere. Hvis politikerne blandede sig udenom, som de burde, ville de studerende ikke være optaget af andet end at leve deres liv og lære af det, sammen med deres studium, hvilket giver den hensigtsmæssige tilegnelse af stof. Det er ikke adskilte aktiviteter at uddanne sig og leve.

Marie Pedersen, Brian Jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

Hvad er det for 'gode jobs' der efterstræbes efter endt uddannelse? Jeg gætter på at magt, penge, og social kapital er primære karakteristika.
Men hvis en videregående uddannelse blot er et middel til at opnå velstand, anerkendelse og magt, hvad bliver der så af glæden ved faget i sig selv?

Og når uddannelsessystemet, presset af staten, som igen presses af erhvervslivet og en neoliberal logik opfinder stadig nye tiltag til at presse den studerende hurtigere gennem systemet, samtidig med at antallet af studerende forøges (og dermed antallet af 'konkurrenter' om de eksisterende jobs), er det så fremmende for fordybelse i faget - en intrinsisk motiveret interesse for faget i sig selv?

Som studerende er det mit indtryk, at der hersker en kultur, hvor studiet og faget ikke har nogen værdi eller interesse i sig selv. Al aktivitet er rettet mod at bestå den næste eksamen. Pensum der med fordel kunne bredes ud over et år, presses sammen på et enkelt semester, hvor kun de store linjer tegnes og berøres, og mere dybdegående undersøgelser og diskussioner henvises til den enkelte studerendes eget ansvar og samvittighed.

Måske kan det ikke være anderledes. Men kvaliteten bliver derefter, og mon ikke en del af den stress der opstår i dette system, udspringer af at den studerende ganske enkelt ikke føler, at stoffet tilegnes på en tilfredsstillende måde?

Peter Nielsen, Niki Dan Berthelsen, Janus Agerbo, Simon Jepsen, Rune Petersen, Rasmus Knus, Christian Harder, Poul Eriksen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Kristian Kolby, Mikkel Kjær Grindsted og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Hvilke faktorer indgår (incl. nævnte i den overfladiske artikel).
- Udvælgelse eller mangel på samme i gymnasiet.
- Forventningspres før studiestart fra venner, familie og socialposition.
- Forventning overfor selvstudium contra "klasseundervisning".
- Frasortering i studiet eller mangel på samme.
- Valgt forkert studie af forskellige grunde.
- Muligheden i at skifte studie.
- Udefrakommende forventningspres - uddannelsespolitik, økonomisk.
- Fejlagtig motivering til det at studere et fag (Thorsten).
- Konkurrence mellem studerende.
- Erkendelse af ringe erhvervsmulighed - uddannelse til ledighed.
- Personlige forhold som familie, bolig og økonomi.

Ikke underligt at der stresses. Det er svært at være menneske.

Brugerbillede for Kristian Kolby
Kristian Kolby

Prøv at være buschauffør børnlille!
Så vil i opleve "stress" som i ikke oplever i jeres små kuvøser.

Henrik Danstrup, Lennart Kampmann og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

På sigt bliver der stor efterspørgsel efter højtuddannede, men i øjeblikket er markedet mættet med særligt DJØF'er.

Er man dygtig cand.polit. cand. merc. it, cand merc. fir. eller cand oecon. er der udsigt til en flot karriere i det private erhvervsliv.

Scient.poler kan håbe på et job som tidligere blev varetaget af HK'er i det offentlige.

I Italien er der ledigheden langt værre og unge der har færdiggjort deres uddannelse bor hjemme til de er 30 eller mere. Så kan man holde sammen på økonomien hvilket jo reelt er positivt. Udsigterne er dog ikke optimistiske.

http://www.bloomberg.com/news/2014-01-27/euro-jobless-record-seen-in-leg...

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Nej, Kristoffer Larsen, om ganske få år vil det står klart for enhver, at ledelse ikke er en selvstændig kompetence, men at det kun giver mening at give folk med indsigt i den faktiske produktion eller tjeneste magt til at koordinere funktionerne.

Brugerbillede for Kjeld Hansen

Effektiviseringer er ikke gratis og på et tidspunkt vil det ende med at gå ud over produktiviteten.

- Den skæringsgrænse er der meget, som tyder på er ved at være brudt.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Selve kronikkens præmis, Ulrik Mortensen, afslører, at Steffen Jacobsen tydeligvis har ret i, at han mangler den kulturelle baggrund, der får ham til at forstå, hvorfor der ikke er tale om forkælelse.
Ja, det er synd, at han selv har skullet vokse op i en andegård, når det viser sig, at han har ligget i et svaneæg. Men han er trods alt vokset op på et tidspunkt, hvor det blot var at stikke hånden ud for at få adgang til det, han nu begræder, at han ikke i tide forstod vigtigheden af. Selvom han har gået i den danske skole med skolebibliotek, haft et fjernsynsprogram i barndommen, der ikke var inficeret af billige amerikanske serier, men netop bestod af en "kulturen ud til folket" diskurs. Hvis han ikke blev stimuleret hjemme, så ligner han blot masser og masser af andre børn og unge med samme baggrund, hvoraf nogle i det mindste forstår at gribe den hånd, der kan trække dem op ad dyndet.
Det er tilfældigt, hvad man møder, og som bringer en steder hen i livet, på godt og ondt. Steffen Jacobsen har formået at komme helt til tops - og det gør man under ingen omstændigheder uden en omfattende indsats, også selvom man har fået mere foræret, end han har.
Men selvfølgelig er det forfærdeligt, at man i misforstået medfølelse med de små børn ikke indfører dem i de sande værdier, vores samfund baserer sig på.

Brugerbillede for Henrik Danstrup
Henrik Danstrup

En ikke-historie !
Det var sgu da også stressende, da vi andre gik på universitet........ det her stinker af klynkeri. Man skal udfordres på disse parametre på en videregående uddannelse, så man kan bevise, at man har noget substans at stå imod med, når man skal ud i den virkelige verden. Ta' jer sammen !

Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

Der sker store omstillinger i økonomien. Store revisionsfirmaer som Deloitte og EY fyrede i hobetal sidste år, der er ikke så mange lukrative ejendomshandler for advokaterne som før 2009, statsadministrationen skal løbende effektivisere 2 % om året.

I sidste nummer af DJØF bladet var der dog en succeshistorie for en cand. merc'er der havde fået arbejde i et mindre firma der leverer grus. Der var dog allerede en forbindelse fra tidligere.

Men hvordan man kan forestille sig, at hæve andelen af en generation skal være akademikere til 25 %, når der er undervisere der klager over studerende der ikke kan brøkregning.

Man må simpelthen indstille sig på, at en uddannelse er et værktøj og så skal man ud og knokle i mindre og mellemstore virksomheder hvor der ikke er gymnasiets tryghed og universitets snobberi. De færreste bliver ansat i Finansministeriet og jo flere der uddannes jo mere bliver lønnen og niveauet trykket. På samme måde som en ansøger i dag der kun har studentereksamen har det svært på arbejdsmarkedet hvor det for årtier siden i sig slev var nok til en god stilling.

http://www.djoefbladet.dk/nyheder/2014/1/s-aa--kom-der-ogs-aa--afslag-fr...

Brugerbillede for Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér
Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Når en generation får at vide, at de helt sikkert kan, og at de helt sikkert skal, uden i øvrigt at relatere det til deres emner, så ender det naturligt i skævvridning.
Jeg tog en uimponerende universitetsuddannelse og arbejder nu sammen med kontoruddannede på lige fod. Jeg har lidt ekstra metode, de har lidt ekstra rutine.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Kristoffer Larsen, hvis man betragter universitetet som "snobberi", er man uden for sans for, hvad der er op og ned i verden.

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

@Sune Olsen

På samme måde er det også muligt at være stresset uden at være klar over, at det er dét man er.

Men hvis din kommentar retter sig mod at drage for sikre konklusioner på baggrund af spørgeskemaundersøgelser alene, så kan jeg kun tilslutte mig din skepsis.

Brugerbillede for Sune Olsen

Torsten Jacobsen:

"Men hvis din kommentar retter sig mod at drage for sikre konklusioner på baggrund af spørgeskemaundersøgelser alene, så kan jeg kun tilslutte mig din skepsis."

Det var netop det jeg ville pointere. Stress er en alvorlig sygdom, som man absolut ikke skal undervurdere, men grundlaget for at konkludere nogetsomhelst om udbredelsen af stress på universitetet kræver helt andre former for undersøgelser.

Brugerbillede for Rune Lund

Er der noget at sige til at folk stresser når de føler at de skal præstere? Vi skal jo være bedre end kineserne nutildags, og vi lader os forstå at konkurrence er velfærd. Det kan da godt være at læsegrupper kan dæmpe symptomerne, men det er jo ikke anderledes end at sluge et par panodiler (i disse dage bliver man skam fyret for sygefravær- se det er den moderne velfærd i konkurrencens navn).

Det er jo trist at folk bliver syge, men på den anden side så kører det derudaf med den danske medicinalindustri, så hvad er problemet egentlig?

Og så er der jo også vækst i at få nogen djøffer ind og rationalisere hele lortet en gang til.

Så er det jo bare en skam at ikke alle læser cand.polit. cand. merc. it, cand merc. fir. eller cand oecon. Hvad fanden havde de også lige forestillet sig? At der er nogen der gider læse digte? Det er de sgu selv ude om, forstås.

Det smarte ved markedstænkningen er at de svage og uduelige sorteres fra helt automatisk- det er den usynlige hånd at work her. Og det pynter på budgettet med medicinforbruget skulle jeg hilse og sige fra Novo. Det er der BNP i. Og vi er rangerer stadigvæk som verdens lykkeligste land :)

HIP HIP HURRA!!!

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Hvis man har formået at gøre sig optagelig på universitetet, er der ikke andre, der rigtigt bør kunne gøre noget ved det. Så har man valgt at beskæftige sig med et fagligt område, at udvikle sig i en bestemt faglig retning, men man har muligvis også tænkt sig nogle afstikkere til andre fag, der kan være interessante, og det er alt sammen noget, en dansk universitetsuddannelse traditionelt er gået ud på: at man over en årrække skal blive så dygtig til det fag og de dele af faget, man har interesse for, som muligt. Eksamen har derfor også været noget, man tog - ikke som en knald-eller-fald-prøve, men en milepæl, når man var så vidt, at man ville kunne opnå en god karakter.
Man dumpede af samme grund også gerne folk, der ikke var tilstrækkeligt gode til at opnå en god karakter, så de kunne forbedre indsatsen. Det handler nemlig på universitetet om at blive så god til det, man nu engang har sat sig for at gøre i livet, som muligt. Og man skal jo ikke til at have 25-årige gymnasielærere, det ville totalt undergrave autoriteten - for som 25-årig har man reelt set ikke noget videre at byde på på gymnasieniveau.