Læsetid: 3 min.

Juraprofessor: Regeringen taler udenom i NSA-sag

Det er uholdbart, når regeringen blot fastholder forklaringen om, at den ikke har grund til at tro, at NSA spionerer ulovligt mod Danmark. Det siger juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen efter Informations afsløring af NSA’s spionage mod COP15-klimaforhandlingerne
31. januar 2014

Det er et alvorligt demokratisk problem, at regeringen bliver ved med at tale udenom, når den skal forholde sig til, om den amerikanske efterretningstjeneste NSA har spioneret imod danske interesser.

Det siger professor i strafferet på Aarhus Universitet Gorm Toftegaard Nielsen, efter at Information på baggrund af lækkede dokumenter fra whistlebloweren Edward Snowden i går kunne fortælle om NSA’s spionage før COP15-klimatopmødet i København i 2009 og tjenestens planer om at fortsætte spionagen under topmødet.

»Der bliver lagt flere og flere oplysninger frem, som gør, at man ikke bare kan blive ved med at sige, at man ikke tror, NSA foretager sig noget ulovligt i forhold til Danmark,« siger Gorm Toftegaard Nielsen og tilføjer:

»Det er blevet et demokratisk probem, at hele verden kan se, at USA udøver spionage, og mange af de lande, det udøves over for, kan ikke direkte bestride, at de kender til det, men de laver nogle formuleringer, så det ser ud som om, de ikke ved det.«

Et af målene for NSA’s COP15-operation var tilsyneladende Danmark. I et lækket NSA-dokument, som Information har fremlagt, beskriver tjenesten, hvordan den har forsynet amerikanske beslutningstagere med »forhåndsoplysninger« om en dansk »redningsplan«, der efter alt at dømme er et aftaleudkast, som danske embedsmænd udarbejdede før klimatopmødet.

I en mail til Ritzau skrev forsvarsminister Nicolai Wammen (S) i går:

»Der er ikke nogen af de oplysninger, som fremgår af torsdagens artikler i Information, der giver anledning til at ændre ved det forhold, at vores efterretningstjenester ikke har oplysninger, der giver grundlag for at antage, at amerikanske efterretningsaktiviteter på ulovlig vis er rettet mod Danmark.«

At bestride faktum

»Læg mærke til, hvor lidt han siger,« siger Gorm Toftegaard Nielsen og henviser til, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) flere gange i forbindelse med internationale mediers NSA-afsløringer er kommet med lignende udtalelser om, at regeringen ikke har »grund til at tro, at der skulle være udøvet ulovlig efterretningsaktivitet imod Danmark eller danske interesser«.

»Man kan jo ikke bare blive ved med at sige, at man ikke antager eller tror, der foregår noget fordækt,« siger Gorm Toftegaard Nielsen.

»Hvis man ikke kan se, at der er grund til at mistænke NSA for at foretage de her overvågninger, så forstår jeg ingenting. Regeringen er jo derhenne nu, hvor de nærmest bestrider de dokumenter, Snowden har lagt frem. Og der må jeg sige, at jeg lærte i min bardom, at det med at bestride faktum, det er jo aldrig det bedste forsvar.«

Ifølge Gorm Toftegaard Nielsen »må det være meget svært for en regering, når Snowden lægger alle de oplysninger frem om NSA, ikke at have nogen mistanke om, at der sker en ulovlig overvågning – og hvis der er grund til at have en mistanke om folkeretskrænkelser mod Danmark, så skal regeringen undersøge forholdene.«

Dansk accept af overvågning

Professoren peger desuden på, at regeringen insisterer på kun at forholde sig til, om NSA »ulovligt« har rettet efterretningsaktiviteter mod Danmark. »Man kan spørge sig selv, om det er, fordi de er naive, at de ikke mener, der sker noget ulovligt. Men faktum er, at regeringen i hvert fald ikke benægter at have viden om spionage mod Danmark. Når ministrene siger, som de gør, må man forstå dem sådan, at de i et vist omfang accepterer, at NSA tapper oplysninger fra Danmark. Men spørgsmålet er, om regeringens accept gør det lovligt, og dernæst: Hvor går grænsen ifølge regeringen mellem lovlig og ulovlig spionage? Det kan vi ikke få at vide,« siger han.

»I dag kan du tappe meget fra et andet land uden at være til stede. Eller er det sådan, at NSA efter regeringens opfattelse uden at bryde loven på den måde både kan spionere mod danske forhandlinger, dansk industri og mod danske borgere? Der er i et demokrati et fundamentalt krav om, at befolkningen kan få at vide, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er lovligt.«

– Hvad tænker du om lovligheden af en sådan overvågning?

»Der tænker jeg ret enkelt, at regeringen for det første ikke kan overdrage sin suverænitet til USA. For det andet: Hvis dansk politi vil overvåge bestemte personers emails for eksempel, så kræver det en retskendelse, som er meget svær at få. Og regeringen kan jo selvfølgelig ikke overdrage beføjelser til NSA, som dansk politi ikke har.«

Det har på trods af flere henvendelser fra Information ikke været muligt at få en kommentar fra forsvarsminister Nicolai Wammen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Madsen
  • Henrik Christensen
  • Hugo Barlach
  • peter fonnesbech
  • Jan Pedersen
  • Alan Strandbygaard
  • Britta Hansen
  • Mihail Larsen
  • lars abildgaard
  • Jakob Lilliendahl
  • Steen Sohn
  • Morten Lind
Michael Madsen, Henrik Christensen, Hugo Barlach, peter fonnesbech, Jan Pedersen, Alan Strandbygaard, Britta Hansen, Mihail Larsen, lars abildgaard, Jakob Lilliendahl, Steen Sohn og Morten Lind anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lasse Damgaard

Selvfølgelig gør de det - for de ved de er involveret i dybe kriminelle aktiviteter med fremmede magter.
Der er Grundlovsbrud nok til at ende i galgen.

Folketinget har siden slut 90'erne lavet en masse lovgivning der har haft til formål at skabe et ledelsesrum uden for den offentlige kontrol- Det rum er indtaget af efterretningstjenester - der benytter terrortrussel som dække til generelt at overvåge borgerne og deres potentielle farer for systemet. Det er politisk overvågning, det er industrispionage og NGO'ers arbejde og organisering rekruttering og aktiviteter i det hele taget.

HUSK DET ER ALLE PARTIERNE UNDTAGEN Ø DER ER DESIGNERE AF DET HER RUM !!

Motivet skal vi finde i krigen mod terror - her fik magthaverende det alibi til at indskrænke den almene retssikkerhed med undtagelses § der giver det hemmelige ledelsesrum muligheder og beføjelser det ikke kunne have fået på legal vis - da det kræver beviser.
- I dag er formodninger og mistanke nok....

Mange vil nok mene det er retskrav i den mindre betydningsfulde ende - ja måske. Men det er en tendens der har været for opad gående og som hele tiden fjerner retsikkerhed for den enkelte borger.
I Hitler Tyskland i 1933-1934 - da nazisterne fik mere eller mindre flertal - skete der en udvikling i dekreter og nødretslove - der gav først Nazisterne udbredt magt til at forfølge sine politiske modstandere. Siden fik Føreren uindskrænket magt til at være både lovgiver udøver og dommer
- En diktator
Alt dette forgik i små ryk, som befolkningen ikke opdagede.
I dag acceptere vi villigt de samme tiltag, med retorik der benytter angst og fjendebilleder, til at borgerne acceptere magthavernes indgreb og nu overgreb på både nationer og personers intrigitet og suverænitet.

erling jensen, Torben Arendal, Michael Madsen, Levi Jahnsen, Jan Pedersen, Peter Hansen og Morten Lind anbefalede denne kommentar

Det er formentlig sådan, at regeringens reaktion i realiteten har dækning i et bredt flertal i Folketinget - sagt med andre ord, så vil en "blå regering" have samme tilgang til sagen, som den nuværende "røde".

Juraprofessoren "glemmer" , at det ikke bare er et spørgsmål om hvorvidt juridiske formalia er respekteret, men at den politiske dimension er meget stor.

Der er næppe nogen centrale politikere i hverken den nuværende eller i tidligere regeringer, der ikke er klare over hvad der sker - og ingen ønsker at debattere emnet alt for meget .

Er det ikke sådan "landet ligger" ?

Jens Overgaard Bjerre

Hvad er det for en slags mennesker som er kommet ind i det Folketing? Der er vist ikke en eneste ærlig politiker tilbage. Men man kan sige, at de følger den liberalistiske ide om, at enhver er sig selv (og sine) nærmest. Og, at de ikke har taget ansvaret som politiker særlig højtideligt. Det er blevet et bluffnummer. Og det der bluffes af politiske amatører, så enhver kan se tomheden og forlorenheden. Hvad skal et land med den slags døgnfluer, som bare lige skal redde sig gode økonomiske fordele og så ellers grine hele vejen til banken, hvor de også er rigtig gode venner med bankdirektøren. Det fortjener det danske folk sgu ikke.

Michael Madsen, erling jensen, Torben Arendal, Jan Pedersen, Helene Nørgaard Knudsen, Peter Hansen, Janus Agerbo og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Det er måske fordi PET samarbejder med NSA. Det vil så ikke være selve NSA, som står for overvågningen, og så er det ikke NSA, som bryder loven.

DK er næsten lige så tæt en allieret som UK, så det er svært at forestille sig, at vi ikke skulle have et tæt efterretningssamarbejde, når man tænker på, hvor tæt GCHQ og NSA har været på hinanden - faktisk til en vis grad sammensmeltet.

erling jensen, Michael Madsen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Robert Kroll:

Jo, "landet ligger sådan", at der er næppe nogen centrale politikere, der ikke er klare over, hvad der sker - og ingen ønsker at debattere emnet alt for meget . Det er sådan set artiklens præmisse, så hvad mener du med at juraprofessoren har "glemt" det... har han glemt, hvorfor han skrev artiklen?

Det næste bliver at Pernille Skipper bliver snigmyrdet, hvorefter Helle Thorning bedyrer at regeringen ingen grund har til at tro at hun blevet ulovligt snigmyrdet.

.... Kun som plan B, når det ikke går længere at benægte kendskab til, at hun er død.

Britta Hansen

Jeg tror, nu må det danske sprogs muligheder for at udtrykke det u-udtrykkelige snart være udtømte.

Eller...er de?

»Der er ikke nogen af de oplysninger, som fremgår af torsdagens artikler i Information, der giver anledning til at ændre ved det forhold, at vores efterretningstjenester ikke har oplysninger, der giver grundlag for at antage, at amerikanske efterretningsaktiviteter på ulovlig vis er rettet mod Danmark.« (Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) til Ritzau i går.)

Bjarke Pedersen

Som Jesper Tynell redegjorde for i Orientering i går, så er det kun PET der skal have en dommerkendelse for at aflytte/spionere i Danmark. Det skal FET ikke. Så hvis NSA får deres oplysninger gennem et samarbejde med FET er der juridisk set intet ulovligt i det. Og det er jo det eneste Thorning og co. gentager til bevidstløshed - at de ikke har grund til at tro at der sker ulovlige aktiviteter i Danmark. Det er så, i kraft af juraen, nærliggende at tolke det som en indrømmelse af at FET spionerer og deler deres oplysninger med NSA og resten af USAs tjenester.

erling jensen, Michael Madsen, Dennis Berg og Anders Feder anbefalede denne kommentar

Sabotage af et klimatopmøde flugter jo også rigtig godt med FETs mission om opretholde rigets sikkerhed. Eller i hvert fald den amerikanske olieindustris indtjeningssikkerhed.

Bjarke Pedersen, hvis det virkelig er sådan, det forholder sig, så kan man vel ligesom i USA skelne mellem, hvad der er "lovligt", og hvad der er forfatningsmæssigt/i overensstemmelse med grundloven i Højesteret?

Det er efterhånden svært at finde et emne hvor regeringen IKKE snakker udenom.

erling jensen, Michael Madsen, Torben Arendal og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Det svar vi hører per automatik, er at man ikke mener at NSA foretager ulovlig aflytning i Danmark.

Jamen, hør, hov! Hvad har man da givet NSA lov til?

Lad os få det ud i offentligheden.

Torben Selch, erling jensen, Torben Arendal og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Bjarke Pedersen:

Forsvarslovens § 17, stk. 1 nr. 1 lyder som følger:

”Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan forsvarsministeren uden retskendelse træffe foranstaltninger som omhandlet i grundlovens § 72 over for telefonsamtaler, postforsendelser og anden kommunikation”

Var det den paragraf som Jesper Tynell henviste til eller findes der en anden såkaldt lovhjemmel?

For det er saftsusme langt ude at aflytte et klimatopmøde med henvisning til "krig eller andre ekstraordinære forhold".

erling jensen, Alan Strandbygaard, Torben Arendal og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Harder Vingaard Larsen

Man behøver vel heller ikke ligefrem at være juraprofessor for at indse at der snakkes udenom... Artiklen kunne vel ligeså godt have haft overskriften: "Blikkenslager: Regeringen taler udenom i NSA-sag". Eller bankassistent, Falck-redder, børnehavepædagog, buschauffør, osv. Der er vel ikke nogle i DK (eller resten af verden) der ikke kan gennemskue dette.

Men hvad så? Folketingsvalg ændrer jo ikke noget, for selvom Ø går frem, når de jo nok ikke (evt. sammen med SF) op over 50% af stemmerne. Vi er sure, trætte af udviklingen i vores land. Så giv da udtryk for det. Men på gaden, med demostrationer, blokér adgang til statsministeriet, folketing, finansministeriet. Alle disse smarte sociale digitale medier ender jo bare som en boksebold alle os utilfredse slår i, for at komme af med vores agressioner, medens dem der fortjener "tæskene" bare står og griner. 20.000 mennesker i en demostration er et stærkere billede end 200.000 digitale underskrifter

Nu ender jeg jo nok i NSA´s søgelys med denne kommentar, nå nej, der er jo ikke noget grundlag for at antage at de spionerer os... ulovligt!

NSA har jo allerede bevist at, hvis de vil overvåge nogen, så gør de det. Jeg antager til enhver tid NSA overvåger alt der, for dem, er værd at overvåge.

Det er terrorlovene der gør det muligt for FET at aflytte uden dommerkendelse.
Med terrorlovene har staten indført antidemokratiske love, der virker undergravende på selve de værdier, den hævder at beskytte - og dermed ofret meget af det som vi, vores forældre og forfædre har kæmpet for.

Vi er stort set alle tabere i denne nye evige 'krig mod terror' - på nær lige dem der lever af den, naturligvis...

Ditte Jensen: Aha, det er altså klimaterrorisme FET her har beskyttet os alle imod. Jeg må igang med Google for at finde den lov...

Preben Bollerup

Demokratiet er under hårdt pres, danske toppolitikere er reduceret til nikkedukker og finansfyrsters kanonføde. Håber at pressen kan bevarer ytringsfriheden, men det begynder at bekymre mig.

En dag om ikke så længe risikere vi at borgere som er kritiske over for systemet, bliver arresteret under en eller anden form for sikkerhedslovgivning, tænk at jeg overhovedet skal tænke sådanne syge tanker om Danmark.

Georg Christensen

Den nuværende som den forgangne regerings politikere, befinder sig nok i deres egen karriere rus, og glemmer nok derfor deres ansvar overfor både det danske folk, som dets lovgivning.

Vores ledende politikere gør efterhånden kun "sig selv til grin", sammen med deres administratore.
Det er ikke kun syndigt,men også skammeligt overfor det danske folk, som efterhånden midster tålmodigheden med denne form for "politiker kultur" som langsomt har udviklet sig.som et "uhyre" mod folket istedet for med folket.

De har åbentlyst misforstået, at viden om og forståelsen heraf ikke , når den er "der", kan begrændses af tomme ord og søforklaringer, men kun med handling virke.

NSA skandalen , en "halv statslig og halv privat", organisation, ( to interesser, som et uhyre der er svært at styre), især når politikerne, sidder og sover i timen.

Medens både vores industri som folket, har lidt under det, og desværre ikke har sagt: "Vagt i gevær, her er noget galt", så har "tom hovede politikere", med bind for øjnene og tomme ord og værdiløse sætninger forsøgt at begrændse skaden de selv har forårsaget i deres mangel på "viden om", hvad der foregår.

Vores"det danske samfund", har brug politikere, som med overblik, er istand til at ansætte egnede "administratore" som med særviden om deres område kan virke, uanset politiske forhold.

Politikerne " som folket vælger" , kun , kun får muligheden til at vælger deres administrative ledere, med både ansættelses som afsættelses ret samt det deraf følgende opsyns og tilsynspligt. Det vil så sige politikerne får ikke længere muligheden for selvproffileringen på "ministerstolen", men kun muligheden for at ansætte og afskedige, holde tilsyn og har opsyns pligt, ansvar overfor folket.

NB: kunne dette måske vække tanker om en anden form for "demokrati forståelsen"?.

Nu hvor vi har set hvordan det virkede i Grækenland, men også i England , Frankrig Tyskland og USA, burde vi måske nydiffinere enkeltindividet´s ret? "frihedsbegreberne" (demokratiet) med "nytænkning". Når fortidens "viden om" samles i nutiden, og deraf forsøger at skabe en anderledes fremtid´?, mener og tror jeg, at alle muligheder står "ÅBNE". Et virkeligt demokrati kan kun virke i åbenhed og fri yttringsfrihed, og ikke begrændses af "hvor mange kroner der lander i egen kasse".

Bjarke Pedersen

Et par stykker spøger til hvilken paragraf Jesper Tynell henviste til. Det kan jeg desværre ikke huske - måske nævnte han slet ikke paragraffer. Men det ganske rigtigt som Ditte Jensen skriver, terrorlovgivningen fra 2006 der giver FET mulighed for at aflytte personer og organisationer uden dommerkendelse. Endvidere er der den kringle på et at ministrene i deres indøvede svar siger at de ikke har mistanke om spionage "mod Danmark eller danske interesser". NSA kan altså sagtens have spioneret i Danmark, blot har målet for spionagen været andre nationers udsendinge, telefoner etc. Og den aflytning/opsnapning af e-mails der er sket fra de danske ministerier er så sket med FETs godkendelse. Vupti, ministrene svarer sandfærdigt og fyldestgørende, de forklarer bare ikke det vi alle ønsker at høre, og svarer ikke på det der i virkeligheden bliver ønsket svar på med spørgsmålene.

Man kan givetvis afprøve ved Højesteret hvorvidt disse terrorparagraffer strider imod grundloven, men jeg ser det ikke ske i den nærmeste fremtid.

Det er vel også pr. definition umuligt for USA at spionere imod danske interesser, da vore øverste repræsentanter aldrig forsømmer en lejlighed til at erklære dem identiske med eller underlagt amerikanske interesser. den generelle holdning udtrykkes med al ønskelig klarhed af tidl. forsvarsminister Svend Aage Jensby - bemærk, art med "samarbejde" menes adgang og udlevering af oplysninger om danskere til NSA:

Information har forsøgt at få en kommentar fra tidligere forsvars- og justitsministre i VK-regeringerne, men hverken Brian Mikkelsen (K), Gitte Lillelund Bech (V) eller Søren Gade (V) har ønsket at kommentere, om de kendte til samarbejdet med NSA fra deres tid som minister.
Svend Aage Jensby, der var forsvarsminister for Venstre fra 2001-2004, har kun en kortfattet kommentar: »Jeg håber bare, at der er et samarbejde. For det er nødvendigt. Det skylder vi Amerika,« siger han.

Vi skylder amerikanerne at give dem alt, hvad de har brug. Denne erklæring fra en minister, hvis ansvarsområde er at sørge for, at Danmark kan hævde sin suverænitet som land.

http://www.information.dk/477474

"... Der er i et demokrati et fundamentalt krav om, at befolkningen kan få at vide, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er lovligt."

Saadan !