For første gang løfter tidligere skatteminister Carsten Koch lidt af sløret for, hvad hans længe ventede granskning af beskæftigelsessystemet vil anbefale regeringen at gøre, når den inden for få måneder fremlægger et udspil til en reform af hele beskæftigelsesindsatsen.
»Vejen frem er, at virksomhederne skal føle sig som kunder i butikken. Altså, de skal føle sig rigtig godt behandlet. Der skal være simpel adgang til jobcentrene. Det skal være sådan, at de har let ved at få fat i jobcentermedarbejdere og så videre. Og så tror jeg, at man ad den vej kan få et bedre match. Og det drejer det hele sig om,« siger Carsten Koch.
Budskabet kom til landets borgmestre og økonomiudvalgsmedlemmer i en videohilsen ved Kommunernes Landsforenings kommunaløkonomiske topmøde i Aalborg, som blev holdt torsdag og fredag.
Ifølge Carsten Koch har ekspertudvalget haft et stort fokus på, hvordan relationen er mellem de kommunale jobcentre og virksomhederne.
»Vi har været meget optaget af samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Det har især interesseret os, hvordan interaktionen mellem de to kan blive bedre. Det er forskelligt fra kommune til kommune, fra jobcenter til jobcenter og fra virksomhed til virksomhed. Men generelt set er der en stor mulighed for at gøre det bedre,« siger Carsten Koch.
I Dansk Arbejdsgiverforening er direktør Henrik Bach Andersen naturligvis begejstret for den første melding fra Carsten Koch og ekspertudvalget.
»Det er altafgørende, at jobcentrene ser sig som en servicefunktion for virksomhederne. Beskæftigelsespolitikken har i lang tid været indrettet, så man ikke tog ret meget hensyn til virksomhedernes behov. Det er ret besynderligt og mærkeligt at tænke beskæftigelsespolitik uden at have kunden i tankerne, og derfor er der tale om et nybrud, hvis Carsten Kochs anbefaling bliver til virke- lighed,« siger Henrik Bach Andersen og sammenligner jobcentrene med en købmandsforretning:
»For jobcentrene og kommunerne er virksomhederne, hvad kunderne er for købmanden: Hvis købmanden ikke tænker på, hvad kunderne gerne vil have, går det skidt for forretningen. Kommunerne skal tænke på virksomhederne som deres kunder og klienterne som deres varelager. Købmanden skal forsøge at sælge sit varelager som et gode, kunden kan få glæde af.«
Kommuner klar til opgave
Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus og formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening, mener, at kommunerne »allerede er i fuld gang med at realisere det signal«.
»Vi vil meget gerne være med til at løse denne beskæftigelsesopgave. Vi har et stort ønske om at komme tættere på virksomhederne, fordi vi kan se, at det har en god effekt i forhold til at få ledige tilbage i beskæftigelse,« siger han.
Professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen er glædeligt overrasket over den første melding fra Carsten Koch-udvalget.
»Det er en voldsom og total kritik af det nuværende system. Samtidig vil det være en genindførelse af den aktive arbejdsmarkedspolitik, og det vil virkelig sætte kommunerne under pres, fordi de skal indrette systemet på en hel anden måde og tænke helt anderledes, når det gælder om at få de ledige ud på arbejdsmarkedet. Men det er den rigtige tankegang, hvis man virkelig vil hjælpe de ledige,« siger Henning Jørgensen.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mener, at Carsten Kochs melding »understøtter den politik, regeringen gerne vil føre«.
»Jeg har fra start sagt, at ekspertgruppen skulle se på, hvordan vi nedbringer arbejdsløsheden, målretter hjælpen til de ledige og understøtter de behov, som virksomhederne har. Det er vigtigt, at vi får beskæftigelsespolitikken tilbage til virkeligheden. I dag er det de svage ledige, som taber kampen om at få et arbejde, og det duer ikke,« siger Mette Frederiksen.
Det har ikke været muligt at få yderligere kommentarer fra Carsten Koch.
ØV for en stinker...........Må jeg i al beskedenhed foreslå at Jobcentrene opfatter BÅBE ledige og virksomheder som primærkunder.
Se så også på jobcentrenes placrering i kommunen, tak.
Beskrivelsen af de ledige som en vare - som virksomhederne kan få (med forskellige rabatordninger - måske afhængig af rabatkort!) giver en rigtig grim smag i munden.
En grim smag som skal bekæmpes med fagligt engagement. Fagbevægelsen har alt for længe interesseret sig alt for lidt for de vilkår som ledige aktiveres efter, med det resultat at en ledig ikke kan tilbydes et ORDINÆRT ARBEJDE før end pågældende var været i mindst en eller flere tilskudsaktiviteter først. Min erfaring er, at det offentlige arbejdsmarked pt. er værst.
Hvis virksomheder fremover skal omtales som kunder, og ledige mennesker fremover omtales som varer.
Så bliver de antagonistiske modsætninger imellem arbejde og kapital til gengæld ret tydelige.
Vink med en vognstang til LO, FTF, og CA - kæmp eller dø!
Gad vidst hvad det er Karsten Kock udvalget barsler med, i en tid hvor det STØRSTE PROBLEM ER MANGLEN PÅ ARBEJDE.
Fint nok at have et system i bredskab hvis/når arbejdet er der - men i den nuværende situation?
Det bliver sommerferievikariater og ikke så meget andet, mener jeg.
Tak for kaffe.
EN klar udmelding. Virksomhederne er kunder i jobcentrene og de ledige vareren
Skal det virkelig være mennesket i centrum?
Hvad med at få alle de tåbelige kontrolfunktioner med den ledige væk - det lovede regeringspartierne før valget, men desværre bruges 80 pct. af jobcentrenes arbejdstid endnu med kontrolarbejde.
Ligeledes skal der ingen krav stilles til virksomhederne?
...endnu et flop fra den magtpleasende Carsten Koch - han forstår bedre end nogen købmand at imødekomme en bestilling.
Gud Fader Bevare Os!
Magen til tænkning, man skal være super neo liberalist for at have.
Der er to ting og kun to ting, der kan rette op på den fortvivlende situation.
Skab arbejdspladser og mindre indkomst ulighed. Det vil løse en stor del af situationen.
Sikke et menneskesyn! De ledige ses som lagervarer, der skal sælges til virksomhederne. Hvad med at bytte det rundt og se arbejdet på virksomhederne - og i det offentlige - som det, der skal sælges til mennesker, der er arbejdsløse.
At dansk arbejdsgiverforening gør det, kan ikke undre, men støtter en socialdemokratisk regering virkelig en politik, der betragter mennesker som lagervarer?
Mads og Mette.
Det er ikke kun de svage ledige som taber i kampen, Mette Frederiksen, det er alle de ledige i matchgruppe 1.
Folk matchgruppe 2 er slet ikke pålagt at søge arbejde, er det det, der gør dem svage?
I øvrigt, igen et negativt ladet udtryk, SVAGE, skulle vi forsøge os med svage politikere, hvordan lyder det, Mette?
En lidt svag kommentar indrømmet.
I øvrigt et lidt svagt vejr i dag.
Tjah.
Jobcentrene skal sælge varen.
Hvorfor ikke..
At arbejdsløse mennesker betragtes som en vare, med en holdsbarhedsperiode på max 2 år, det kan da ikke længere komme bag på ret mange.
.
Der kan laves mange morsomme ordspil over mennesker som vare, men det er vand på den neoliberale mølle. Temaet bør være konkurrencestatens introverte tendens til at presse det sidste ud af folk til den laveste betaling, samtidig med at medierne fokuserer på nationens nye extroverte udtryk: Produktiviteten og overskuddet på handelbalancen.
Er det virkelig hvad den såkaldte top kan præstere? Betaler vi disse indsigtsfulde mennesker for det?
Jeg forstår s'mænd godt deres pointe, eller ønske......eneste lille bagatel er at det ikke skaber ét eneste job!
Derudover: Min generelle oplevelse som kunde er at jeg er blevet et nødvendigt onde!
Selvfølgelig : " Og så tror jeg, at man ad den vej kan få et bedre match. Og det drejer det hele sig om,« siger Carsten Koch."
Sammen med : " Det er vigtigt, at vi får beskæftigelsespolitikken tilbage til virkeligheden.", siger Frederiksen.
Det ideelle var jo at "tager og giver" kunne være i direkte kontakt og Jobcentrene kunne nedlægges. Angiveligt finder 80-85 % af ansættelser allerede sted udenom centrene.
"Virkeligheden" var måske at se tilbage til dengang parterne kendte hinanden, bl.a gennem fagforeningen.
Der er muligvis mange problemer, men det væsentligste er, at der mangler faktisk arbejdspladser, Carsten Koch.
Nu har Danmark lige købt masser af militært isenkram for 30 mia. DKK. Havde man alternativt brugt pengene til investering i arbejdspladser, - f.eks. i:
- Industriarbejdspladser. Her kan man jo spørge virksomhederne, om de har "noget i skuffen, som de ikke selv har kapital eller kapacitet til at udnytte. I disse investeringer havde 30 mia. DKK i gennemsnit have givet ca. 41.379 direkte industri-arbejdspladser i 2011-priser, og inddirekte i den tertiære sektor ville det over tid have medført ca. 3,7 gange flere.
- Fødevarepripduktion. Man kunne også have opkøbt ca. 240.000 ha. landbrugsjord og produceret økologiske gartnerriprodukter. Dette ville have givet ca. 120.000 direkte arbejdspladser samt ca 20.000 arbejdspladser i videreproduktion, og hertil ville kommer et stort antal arbejdspladser i den tertiære sektor.
Det havde der været lidt perspektiv i. Men - det var altså ikke lige det, Carsten Koch kom i tanke om.
Men, Gert Romme, man skal da ikke oprette job bare for at oprette job!
Jeg synes sådan set, at Carsten Koch kan have meget ret - blot må det være sådan, at virksomhederne forpligtes til at slå deres stillinger op igennem jobcentrene.
Det, vi gør godt i dag, skal vi være dygtigere til i morgen. Det bliver vi alle sammen rigere af, så længe vi laver en ordentlig fordeling af goderne.
Henrik Sass Larsen (En af konkurrencestatens arkitekter)
Den fordelingsretfærdighed Henrik Sass Larsen taler om, er i højere og højere grad baseret på overenskomsternes evne til at hive penge ud af vores egne virksomheders overskud, og i mindre og mindre grad, et spørgsmål om beskatning af arbejdsgivernes fortjenester - hvilket betyder at formue- og indkomstakkumuleringen hos eliten er historisk høj. Stiger produktionsomkostningerne flytter virksomhederne til udlandet - arbejdsgiverne har fat i den lange ende...ejerskabet. Industriarbejdspladser flytter ud. De arbejdskrafttunge arbejdspladser nedlægges. De løntunge arbejdspladser nedlægges. Virksomheder hvor der var masser af mennesker beskæftiget er væk.
Økonomisk Demokrati, Økonomisk overskudsdeling, fondseje, folkeaktier og nej til privatiseringer, er svaret på kapitalisternes nye pengemaskine: Konkurrencestaten.
Din Stat eller konkurrencestaten.
...Vi kan ikke leve af at klippe hinanden - men der er nogen der lever fedt af at barbere andre.
Jeg støder mig som flere andre også på beskrivelsen af de ledige som en vare og er tilbøjelig til at tro, at tingsliggørelsen af mennesker som har stået på i en længere årrække, har slået dybe rødder i samfundet.
Personligt ville jeg ønske, at vores politiker ville vende sig væk fra deres nye afgud økonomi og dens økonomiske manifest og begynde at se menneskerne i landet og på sigt kunne jeg også ønske mig at de ville begynde at se menneskerne som mennesker og ikke som stemmekvæg.
Men jeg finder det helt fornuftig at se på jobcentrene, som i deres nuværende form, stort set kun forvalter regler.
Folk kaster sig jo over tingsliggørelsen med stor ildhu - se blot på seertallene på de kommercielle kanaler, hvor de jo er varen, der sælges til de reklamerende firmaer.
Flere arbejdspladser - Er det lig med mere arbejde og mere tilfredshed i landet. ?
På et givent tidspunkt er der en given mængde arbejde.
Arbejdsmængden kan naturligvis øges. Det offentlige kan udvide sit felt. Det privat må slås for det.
Mængden divideret med arbejdssøgendes antal giver arbejdstiden.
Hvem arbejder for, efter denne solidariske målsætning, at få regnestykket til at gå op ? INGEN.
Fagforeninger burde gøre det og følge op på deres idealer om solidaritet. I stedet opretholder de støtten til det dagpenge system, hvor de hårdt arbejdende betaler for den dårlige samvittighed over at holde de ledige ude.
Regeringer bifalder og prøver desperat at opfinde kunstige jobs til lave lønninger.
Symptombehandling i stedet for årsagsforandring.
Arbejdsgiverne, de private, kunne få fordel af en bedre indsats fra mere tilfredse medarbejdere i kortere tid. Det synes de åbenbart ikke.
Den onde cirkel med mennesker, der er skubbet ud og vænnet fra, skal vendes.
En slags moralsk oprustning med det mål, at flere bliver tilfredse med tilværelsen, fordi der er brug for dem.
A´propos artiklen om stigende antal selvmord - i yderste konsekvens.
Nej, lad os få AF tilbage, i regionalt regi. Her skal folk så være tilmeldt og søge de stillinger, de kan bestride, når de bliver opslået af virksomhederne og institutionerne. Men virksomhederne må enten melde sig til og have muligheden for at få formidlet arbejdskraft eller stå uden for og leve med, at folk måske ikke opdager, de mangler arbejdskraft.
Borgeren er den mindste enhed i demokratiet, og det er ham og hende, der skal tages udgangspunkt i. Særinteresser, som f.eks. den selvstændige kan have ved siden af sin borgerret, er til gengæld på egen hånd.
Jeg tror faktisk jobcentrene kan gøre det bedre for både deres klienter(borgere) og kunder (virksomhederne) - Min erfaring gennem 4 aktiveringsforløb og to jobtilskud, at alt for meget kører på automatikken blandt aktiverings stedernes jobkonsulenter. Oraklet i delphi - er printeren som kan printe jobtilbud ud. Aggressivt og pågående firmaopfølgning og besøg, indsigt og notering af medarbejder-behovsplaner, er en by i Rusland. Alle større og mindre virksomheder i området burde have et jobnet konsulentbesøg en gang om året.
Desuden har der været en række nye tilbud om efteruddannelse til jobnet-konsulenter, men stort set ingen har villet deltage.
Ungdomsarbejdsløsheden i Aalborg Kommune nærmer sig 20%.
Hvis virksomhederne er kunden... hvad betaler de så?
Jeg ved allerede hvad "varen" betaler!
Man kan fokusere på hvad man mener der bør stå i rapporten fra Carsten Koch-udvalget, eller man kan vælger at fokusere på at der indtil videre intet står om; nemlig at de ansatte i AF bruger 80% af deres arbejdstid på bureaukratiske kontrolforanstaltninger (muligvis for at have hånd i hanke med de private aktører i jobformidlingsbranchen). eller om, den robotagtige automatik i henvendelserne til de ledige.
Carsten Koch
Købmanden der sælger varm luft
Særtilbud: elastik i metermål
"Og så tror jeg, at man ad den vej kan få et bedre match. Og det drejer det hele sig om"??
Fordi??
Fordi det ikke handler om at løse de fordelingsmæssige problemer, men få nogle til at løse "problemet" ved at "friste" en arbejdsgiver med ugens tilbud.
Ledige arbejdsvillige mennesker på tilbud, tre fire stykker for prisen for een.
Vi har masser af det billige skidt mennesker udgør i overskud, efter at menneskers værdi er tilpasset markedets krav.
Mennesker har herefter ikke længere en værdi, men kun en nytteværdi.
De sidste 30 år har firmaer og institutioner kun brugt Jobcentrene/ AF i yderste nød og hvor man ikke kunne finde andre løsninger.
Udover kontrol og tilskudsordninger er der ingen hjælp til noget. Mange konsulenter er ikke udd. til det, men løsøre med tilskud, måske med erfaringer fra et arbejde, dog.
Jobcentret deler ikke adr. til tilskud med anden aktør. Aktiverings-slaven skal selv finde et sted i konkurrence med de to. det kan være umuligt nogle steder.
Derfor er vigtigste bud: afskaf tilskud - det må selv Carsten Koch forstå? Så må man betale folk i rigtige jobs! - Det er nok derfor de ikke griber den...
Sidste nye vare på hylden er så børnehavnebørn, som skal kickstartes til bedre PISA-resultater og dermed konkurrenceevne med dem vi sammenligner os med. Er der noget at sige til at det stopper til i halsen?
Der er en udmærket ordning, der tilsiger, at man indenfor tre måneder har en gensidig prøvetid. Det er alt, hvad en virksomhed behøver, hvis den skal prøve en medarbejder af; men mon ikke det går, som man kan forvente: at det er de færreste job, de fleste vil kunne bestride med en minimal indføring?
Carsten Koch er en modbydelig nyliberalist, der som den naturligste ting i verden ser det som sin opgave at hjælpe erhvervslivet med at presse mest mulig merværdi ud af almindelige arbejdere. Og så er han også socialdemokrat. Men det kan næppe overraske nogen.
Det, der for alvor er brug for er flere arbejdspladser, og arbejdspladser bliver ikke skabt i et jobcenter. Arbejdspladser bliver skabt, når nogen har en opgave de ønsker at få løst i så høj grad at de vil betale nogen for at gøre det.
Jobcentrene skaber kun arbejde til sine egne ansatte. I bedste fald kan jobcentrene vejlede den arbejdsløse til at bruge tiden på opkvalificering eller lignende, og skabe kontakt mellem arbejdere og virksomheder. I dag er jobcentrene primært optaget af at kontrollere og flytte papir fra den ene bunke til den anden, at pushe gratis arbejdskraft som kan udkonkurrere rigtige arbejdspladser og så af at overholde en lang række rigide regler.
En forbedring af arbejdsløshedssystemet kunne indebære følgende:
- Afskaffelse af gratis arbejde, aktivering, fattigjob osv. Når de gratis arbejdspladser forsvinder, bliver arbejdsgiverne nødt til at oprette jobs på ordinære vilkår, for at få opgaverne løst, hvilket vil føre til et fald i arbejdsløsheden.
- Et "tænk før du afgør"-princip for jobcentrets ansatte. I stedet for som nu at træffe automatiske afgrelser om aktivering, mødeindkaldelse etc., bør de ansatte spørge sig selv om der i det konkrete tilfælde er et rimeligt formål med afgørelsen. Det er spild af alles tid at indkalde til et møde, hvor den arbejdsløse blot kan berette at han stadig er arbejdsløs.
- Aktivering erstattes af tilbud om reel opkvalificering. I stedet for at spilde tiden i "dum i arbejde"-projekter eller pipfuglekurser, bør de arbejdsløse tilbudes reelle kompetencegivende kurser og uddannelser, der skal udbydes af rigtige uddannelsesinstitutioner.
- Opsøgende arbejde overfor virksomhederne. Når nu de arbejdsløse er varer og arbejdsgiverne er kunder, så bør man bruge alle former for salgsteknikker for at få kunden til at købe så meget arbejdskraft som muligt. Alle virksomheder bør jævnligt have tilbud om at ansætte arbejdsløse, og jobcentrenes ansatte bør opbygge netværk i erhvervslivet. Vi skal væk fra meningsløs aktivering og kontrol, og tilbage til reel arbejdsformidling.
- En ændret financiering af arbejdsløshed. Alle udgifter til aktivering, jobcentre, overførselsindkomster og lignende bør betales af en særlig skat på erhvervslivet. Denne skat skal svare til udgiften det foregående år, og hvert år reguleres automatisk. Arbejdsgiverne får så et direkte økonomisk incitament til at skabe arbejdspladser, og når de svigter deres ansvar overfor arbejdsmarkedet, kommer de selv til at bære udgifterne.
- Oprettelse af nye arbejdspladser i form af statslån til opstart af kooperativer. Hvis en gruppe arbejdsløse (eventuelt med eksperthjælp) kommer med en realistisk virksomhedsplan, skal staten tilbyde at låne dem pengene til opstart af en kooperativ virksomhed. Det vil give langt bedre muligheder for iværksætteri, og skabe nye arbejdspladser. Samtidig vil der være tale om arbejdspladser på demokratiske vilkår, i virksomheder, der vil være meget tilbageholdende med at fyre folk igen.
Men vigtigst af alt - som led i en reform kunne man overveje hvordan jobcentrene, når det nu en gang er meget begrænset hvor meget godt de kan gøre, i det mindste lod være med at gøre skade. Det rigide system med dets jungle af regler, vilkårlighed og tåbelighed er årsag til mange depressioner og angstlidelser hos arbejdsløse, der har været i systemets kløer for længe. Når nu man har så stor magt over mennesker, som jobcentrene har, så har man også en moralsk forpligtigelse til ikke at misbruge denne magt. Det skal være godt at være dansker, og man skal behandles retfærdigt, også selvom man er arbejdsløs.
@Mortensen
"Jeg forstår s'mænd godt deres pointe, eller ønske......eneste lille bagatel er at det ikke skaber ét eneste job!" - hvor ved du det fra ??
Det lyder særdeles begavet, at gøre jobcentrene til serviceorgan for de virksomheder, som skal skabe jobs til dem, som ikke af egen drift kan skaffe sig et, - det mest skræmmende er, at de ikke allerede er det !
Dejligt at virkeligheden nu trænger ind i arbejdsmarkeds politikken.
Den rodekasse der er skabt omkring kontanthjælpssystemet kan ingen bruge til noget.
Tværfaglige a kasser kan eller ikke bruges til noget.
Derfor let at sige for udvalget. I øvrigt det burde Beskæftigelsesministeriet havde taget af selv, at der var noget galt med det beskæftigelsessystem. Der ikke var i stand til med 700.000 jobåbninger at få de truede langtidsledige i gang. Men det gjorde man ikke, i stedet opfandt man Akutjob. Men her så vi jobcentrene havde ikke kendskab til virksomhedernes behov, hvorfor det blev til en farce se blot på indmeldingerne til Akutjob. Spændende bliver det at se hvad er det Carsten Kock foreslår. Det kan ikke være mere kendskab til den lediges CV. Med alle de ansøgninger de ledige skal sende. Jobcentrene har meldt ud at de må hvis de skal gøre mere have flere opsøgende virksomhedskonsulenter.
Det er sparetider, og en reform skal gerne være udgiftsneutral. Flyt derfor jobcenter-ansatte fra passive kontrol- og aktiveringsopgaver til aktivt opsøgende arbejde overfor virksomhederne. Man kunne ligefrem risikere at de kom til at hjælpe nogle arbejdsløse med at få arbejde.
En stor succes for de ledige og for samfundet ville gøre jobcentrene arbejdsløse.
Samme for A-kasserne - Hovsa !
Mange mennesker lever af samfundets mange fejlfunktioner.
Løsningen er Basisindkomst og lavere arbejdstid.
For at noget af alt dette vrøvl skal give mening, må der derfor være tusindvis af ledigestillinger som virksomhederne ikke kan få besat og som de ledige ikke kan finde!
- der giver jo ingen mening det her!
"I dag er det de svage ledige, som taber kampen om at få et arbejde, og det duer ikke,« siger Mette Frederiksen.
Hun må have set for meget Vild med Dans, for det omvendte vil i hvert fald være helt uretfærdigt overfor de dygtige og stræbsomme, som virkelig kan klare og også fortjener et job.
Bortset fra det så har jeg et forslag som helt sikkert vil skabe flere arbejdspladser uden at gå ud over eliten: forlæng weekenden, så den begynder allerede torsdag eftermiddag. De studerende opererer allerede med et begreb de kalder "lille fredag" og det er netop torsdagen de taler om.
Det lidt ligesom dengang man gik i skole om lørdagen, som den naturligste ting i verden - lige indtil man fandt ud af at det slet ikke var nødvendigt.
Første DJØF-socialdemokrat?
Carsten Kock var tilsyneladende den første rigtige DJØF-socialdemokrat sammen med Mogens Lykketoft.
Hvorfor?
Fordi Carsten Koch i Skatteministeriet var bydreng for Regnedrengende i forbindelse med en aktion, hvor man gjorde de små, især kvinder retsløse.
Regnedrengelogik kørte over det, der er hjerteblod for rigtige socialdemokrater.
De ansvarlige skal dog have den ros, at de konsekvent har efterladt sig dokumentation for ulovlighederne.
Udover Carsten Koch består ekspertgruppen af: Michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, og tidligere vismand, Per Kongshøj Madsen, professor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet, samt formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Vibeke Jensen, der er beskæftigelseschef i Aarhus Kommune og tidligere medlem af Arbejdsmarkeds-kommissionen.
Det her er hvad ovenstående har fundet på i mangel af bedre - man ser deres brainstorm for sig:
Skab flere jobs - nå nej
Lad os - nå nej
Hvad med -nå nej
Men noget på vi da gøre for pengene her i udvalget?
Heruka! vi gør som vi gør nu, vi smiler bare lidt mere til kunderne!
Søren Kristensen citerer Mette Fredriksen
"I dag er det de svage ledige, som taber kampen om at få et arbejde, og det duer ikke,« siger Mette Frederiksen.
Helt enig hvis ikke det var sådan at i dag er det alle der bliver taber og dermed til de svage.
Ja mange ender i dette håbløshedens system med at begå selvmord.
Spiralen er Tabt arbejde, tabt opkvalificering, udstødning af arbejdsmarkedet, tabt arbejdsløshedsunderstøttelse. Jobcentret er sagsbehandler Skilsmisse, somatiske sygdom, tabt værdighed ny udstødning, lægen er sagsbehandler, psykiatrisk sygdom nu er det overlægen på institutioner der r sagsbehandler. Til sidst når pågældende ikke kan bære mere fornedrelse og forråelse søger den der bare tabte sit arbejde fred genne selvmordet. Se selv tallene er stigende for selvmord.
Løsningsmodelen, eller en af dem, kunne være at beregne den samlede arbejdsstyrkes time antal og antal medarbejder for derefter fordele det antal arbejdsløse procentielt, så ville resultatet blive kortere arbejdstid for alle og det ville jo i bund og grund være en meget solidarisk tankegang for det ville jo også indebære en smule nedgang i indkomsten, og det kan måske være svært for fagforbundene at få skabt debat om.
Det skriv jeg om, som så ofte før, 12.05, Gotthelf. Danskerne er desværre for fodslæbende og egoistiske til at bære sig fornuftigt ad. Herunder politikerne.
Jeg har ikke hørt en eneste politiker sympatisere med ideen. Inkl EL.
Enkelte virksomheder har gjort noget lignende, løn eller arbejdstid, eller begge dele.
Så kører vi igen, med begavede kommentarer a la: Carsten Koch er en modbydelig neoliberal! Kan de mange erklærede eksperter i jobcentrene virkelig ikke finde på noget bedre?
Man skal være både døv og blind hvis man som mangeårig kunde i det lokale jobcenter ikke har opdaget dets dårlige relation til virksomhederne. Jo, de har da adgang til jobannoncerne på jobnet.dk, men hvor mange af de ansatte har noget videre kendskab til de lokale virksomheder og deres behov? Nej, der er virkelig plads til forbedring, som udvalget klart har set.
For at yde en bedre service i fremtiden skal jobcentrene selvfølgelig også bekymre sig mere om den vare der tilbydes. Og varen er ikke, som en del af de bevidstløse kommentarer går på, de ledige selv. Varen er deres arbejdskraft, som de ikke har haft det store held med at sælge på markedet.
Hvis vi skal tro nogle af forhåndsmeldingerne, vil der nok blive satset lidt mere på uddannelse. For nogle ledige måske et af de sædvanlige korte kurser, der netop kan levere den medarbejder, som en bestemt virksomhed ellers ikke kan finde. Det kan jobcenteret bedre gøre med en solid kontakt til virksomheden. Hidtil har mange virksomheder kun oplevet jobcenteret, som nogen, der forsøger at prakke dem dårlige varer på, eventuelt med rabat, og det er ordentlige virksomheder ikke interesserede i. Vi køber heller ikke nedsat rådden frugt i supermarkedet.
Som en ordentlig fremtidig servicefunktion, skal jobcentrene også blive bedre til at afdække arbejdskraftens kvalitet, igen i samarbejde med den ledige udbyder af arbejdskraft. Hvor mange af de bevidstløse kommentatorer her har oplevet det?
De positive kommentarer fra seriøse forskere, politikere og arbejdsmarkedsorganisationer tyder godt, og jeg ser frem til Koch-udvalgets rapport, som kan blive et godt grundlag for at få ryddet op i den nuværende redelighed.
Jeg mener at udfordringen ligger hos fagforeningerne og det ville være oplagt at det blev taget hånd om det her samfundsproblem og det ville klæde fagforbundene hvis de endelig ville komme ind i kampen og fremlægge nogle synspunkter omkring timeantalet og den samfundsmæssige forpligtigelse der er i at vi alle dybest set har mulighed for at leve en anstændig tilværelse, alt andet er i min optik mangle på medmenneskelig forståelse og empati.
Det kunne sagtens være en boldt der blev trillet ind af fagforbundene, spørgsmålet er bare???. HVORFOR gøres der ikke en skid for de ledige fra fagforbundenes side.
Husk Niels P Sønderskov de kommunale jobcentre er fra 00érne og en Hjort Frederiksens opfindelse.
Tidligere lå opgaven i store træk i samarbejdet mere mellem fagligeorganisationer og de enkelte virksomheder - mon ikke det var bedre at komme tilbage til det system igen.
Tingsliggørelsen af mennesker er nu nået så langt, at vi kun er "produktivitetsemner" fra vuggestue til død. Varer på hylden, som skal "shines op" for at tiltrække "kunder" - som faktisk ikke har penge med i pungen til at købe for. Men det er jo altid rart at ose og få et billigt rabatilbud...
Men at skabe jobs..... næh, det har regeringen vist ikke rigtig fokus på. Man retter smed for bager og dømmer de ledige, som uden skyld ser deres job, deres økonomi og deres liv forsvinde.
Endnu værre står det til i kommunerne, hvor Jacob Bundsgård nu vil umyndiggøre de ledige...
Se Jyllandsposten i dag:
http://jyllands-posten.dk/indland/ECE6401417/kommuner-siger-ja-til-apote...
Men må de det? Strider det ikke mod loven og menneskerettighederne? har uskyldige ledige slet ingen rettigheder tilbage?
Hvad er det dog for et totalitært samfund, vi er på vej mod. Jeg får kuldegysninger. Hvad er det for et menneskesyn. Det begynder at minde om Stasi-tiden i Østeuropa...
Gad vide hvad det næste bliver....
Det var godt nok bunden, at Jacob Bundsgaard er fortaler for et sådant forslag. Skal farmaceuter være læger, hvad med retssikkerheden?
Der antydes også, at der vil være et nært samarbejde fremover mellem kommuner og andre "eksperter"! Kommunerne har i forvejen et problem i den måde, de behandler syge og kontanthjælpsmodtagere og deres såkaldt "lægefaglige" konsulenter.
Sikkert, snart skal vi alle gennem maskinen, så alle andre mere eller mindre involverede i sygdom og behandling kan give deres besyv med i forhold til om vi må få medicinen eller ej.
Jeg kommer nok aldrig helt til at forstå et jobcenters funktion. For hvis en virksomhed har behov for at få en stilling besat, så annoncere de det og for ansøgninger. Det er så den proces et jobcenter prøver at masse sig indimellem som et nyt led og bureaukratisere processen.
- Hvor er det lige nytteværdien af det led ligger begravet?
Bortset fra at skaffe brød på bordet til tusindvis af ansatte på landet mange jobcentre naturligvis ;o)
Kjeld Hansen
Jobcantrene har ansat en masse jobkonsulenter,
som skal kontrollere at de arbejdsløse ikke .. ehe.. jah.. mnøh.. ja, at de arbejdsløse ikke bliver for mange. Hvis alle dem som var ansat son jobkonsulenter også var arbejdsløse, så var der alt for mange af arbejdsløse.
Og så skal de jobcenteransatte naturligvis også administrere alle de beskæftigelsesreformer, som politikerene sprøjter ud i lind strøm.
Dermed kan jobcentrene ansætte endnu flere jobkonsulenter, for reformerne tager aldrig ende og de bliver mere og mere adminstrativt komplicerede.
:)
Lise Lotte Rahbek
13. januar, 2014 - 19:46 #
OK, så forstår jeg bedre hensigten :o)
Men så skal vi jo bare have endnu flere jobcentre. Lad os sige hvert jobcenter har 200 ansatte, så kan vi nemt beregne behovet for antal nye jobcentre:
150.000 ledige / 200 ansatte pr enhed = 750 yderligere jobcentre og vi har 0 ledige. Ansatte pr enhed kan så løbende tilpasses markedets behov, så er selv Claus Hjord Frederiksen og CEPOS tilfredse :o)
- Genial, vi kan kun komme i gang for langsomt...
Kjeld Hansen
Se, nu er der jo ingen grund til at gøre ting simple, hvis de kan fuckes fuldstændig op i komplikationer.
Så du må ikke glemme, at nogle af de jobcenteransatte skal være behjælpelige overfor de arbejdsløse, som skal låne en computer,
for at de kan gå på internettet, mens de er på jobcenteret, for at bekræfte, at de stadig står til rådighed for jobcent.. ups.. for arbejdsmarkedet.
Det skal nemlig gøres på internettet selvom menneskene er fysisk til stede på jobcenteret.
Det hedder 'digitalisering'
Og så skal der jo skives rapporter, og alle skal være sikre på, at de arbejdsløse ikke kommer til at udføre frivilligt arbejde, som ikke er statsautoriseret, mens de er arbedsløse. Det ville blive noget frygteligt rod. Og der skal også være nogen til at skrive alle papirerne til de arbejdsløse der skal i 'aktivering', hvilket vil sige at de skal beskæftiges med noget, som de ellers ville have fået en løn for.
Kom ikke her og sig, at det ikke nytter..
Nu skal de bare se Hr. Ottosen - vi har tre slagtefærdige, og to nyfødte - men kun for dem kan jeg tilbyde det ypperste.
Undskyld, men der står en og skriger ovre i hjørnet?
Det skal de ikke tage dem af - vedkommende må vente, de er trods alt tii for dem, min kære Hr. Ottosen.
Åh, ja - billige og gode kræfter er svære at få - men det glæder mig at de gør hvad de kan for at kontrollere kvæget.
Alt for dem, Hr. Ottosen - de er kernen i det skabte
Åh, nu smigrer de, men sandt er det - sandt er det.
Det er rent drømmeri at tro fagforeningerne vil komme til at spille nogen rolle igen i forbindelse med den aktive arbejdsmarkedspolitik, som i øvrigt går tilbage til Nyrups regeringstid. Enkelte fagforeninger spiller stadig en rolle i jobformidlingen, men kun for medlemmer, der ikke er truet af langtidsarbejdsløshed (mere end seks måneder).
A-kasserne indgår til gengæld i indsatsen med samtaler og rådgivning til ledige.
En meter er lige lang fra begge ender ;o)
Lærte i dag et plus ord: Procesoptimering.
- En trøst er jo så, at vi aldrig havner i stenalderen igen med al den gode bureaukrati.
Når den part det handler om er i tredie person, så kender jeg ingen der ikke ville skrige og skråle hvis det ramte dem.
At se en sådan artikel skrevet og trykt 2014, er et mareridt - og burde ikke forekomme i den virkelige verden.
Hvad er det for mennesker der har så lidt respekt for lovene og andre individer?
Sider