Læsetid: 4 min.

Kommuner sparer 12 mia. kr. over syv år

Siden 2007 har kommunerne effektiviseret for mere end 12 milliarder kroner, og de forventer at fortsætte i det kommende år. Og både KL-formanden og ekspert forventer, at kommunerne også i de kommende år vil effektivisere yderligere
Indland
8. januar 2014
Rødovres borgmester, Erik Nielsen, erkender, at nogle kommuner kan blande effektiviseringer sammen med serviceforringelser. Men serviceforringelser kan være nødvendige for kommunerne for at få budgetterne til at hænge sammen, siger Nielsen, der også er formand for Kommunernes Landsforening.

Dennis Lehmann

Siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007 har landets 98 kommuner samlet effektiviseret for mere end 12 milliarder kroner. Det viser en ny rundspørge, som Kommunernes Landsforening har lavet.

Især sidste år var kommunerne historisk gode til at effektivisere – hele 2,9 milliarder kroner blev der effektiviseret for ifølge rundspørgen.

Det resultat glæder formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Nielsen (S), som også er borgmester i Rødovre Kommune.

»Der har i kommunerne været et stort fokus på at overholde budgetterne og bruge pengene mest effektivt til gavn for borgerne. Det belønner sig nu. I kommunerne har vi altid haft fokus på at effektivisere, men gennem de seneste år er vi begyndt at opgøre det, så vi kan se det samlede resultat,« forklarer Erik Nielsen.

Det høje effektiviseringsniveau kommer dog også efter et historisk højt forbrug i kommunerne. Især i 2009, hvor kommunerne brugte mere end fem milliarder ud over, hvad der var aftalt mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Ifølge Erik Nielsen var det dog nødvendigt med ekstra investeringer i forbindelse med kommunalreformen: »Vi ville gerne sikre, at der var en sikker drift af kommunerne, da vi lagde dem sammen, og derfor så vi, at flere kommuner kom til at bruge for mange penge. Det er vi blevet skudt i skoene lige siden, men det har jo vist sig, at det var en god investering, fordi kommunerne har været i stand til at omstille sig til de nye og større strukturer.«

Relativt taknemmeligt

Kurt Houlberg, programchef og kommunalforsker ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, anerkender, at kommunerne har effektiviseret kraftigt gennem de seneste år, men han peger også på, at der kan være gemt servicereduktioner i effektiviseringerne.

»12 milliarder er en historisk stor omlægning af den kommunale service. Men med til billedet hører, at det kommer efter et historisk højt niveau. Der kan være stor forskel på, hvordan kommunerne opgør deres effektiviseringer, og i praksis er det vanskeligt at afgøre, om der er tale om reelle effektiviseringer eller servicereduktioner,« siger Kurt Houlberg og fortsætter:

»Det er relativt taknemmeligt for kommunerne at sige, at udgiftsreduktionerne er udtryk for, at de har effektiviseret. Effektiviseringer betyder jo, at man opnår den samme effekt for færre penge, men når effekterne i praksis vanskeligt kan måles, ved vi reelt ikke, hvor meget mere effektive kommunerne er blevet – eller om de blot har brugt færre penge. Derfor kan opgørelserne af effektiviseringsgevinster blive lidt luftige.«

Erik Nielsen erkender, at nogle kommuner kan blande effektiviseringer sammen med serviceforringelser. Men serviceforringelser kan være nødvendige for kommunerne for at få budgetterne til at hænge sammen, siger KL-formanden.

»Det er meget svært konkret at sige, om der er tale om regulære effektiviseringer eller serviceforringelser. Jeg kan på mit eget budget i Rødovre se, at det for langt hovedparten er reelle effektiviseringer. Og vi kalder det for serviceforringelser, når vi rent faktisk forringer servicen over for borgerne. Det skal man naturligvis altid have et politisk øje på, så vi er opmærksomme på balance-akten. Men det er bestemt ikke et udtryk for, at man ikke kan mærke effektiviseringer. Det kan man mange steder, fordi der er mange kommuner, som har det svært,« siger Erik Nielsen.

Effektiviseringen fortsætter

Ifølge KL’s rundspørge til kommunerne forventer de nyvalgte kommunalbestyrelser at fortsætte deres forgængeres linje:

I alt forventer kommunerne at effektivisere for 3,2 milliarder kroner i 2014. Men kan man blive ved med at effektivisere i det uendelige?

Det spørgsmål stillede Erik Nielsen sig selv, da han i 1998 havde været borgmester i fire år i Rødovre Kommune og allerede på det tidspunkt havde lukket både folkeskoler og daginstitutioner.

»Og det kan faktisk godt blive ved. Der vil hele tiden være en be-folkningsudvikling, som kommunerne skal omstille sig til, og der vil hele tiden opstå nye opfindelser, som vil gøre ting nemmere at udføre, så det kan gøres billigere og måske bedre. Så der er ingen slutdato på, hvornår man ikke kan effektivisere mere,« siger Erik Nielsen. Ifølge Kurt Houlberg er der dog ingen oplagte effektviseringer tilbage i kommunerne efter kommunalreformen.

»Det er klart, at de lavt hængende frugter er taget og spist forlængst. Derfor bliver det selvfølgelig vanskeligere og vanskeligere at effektivisere. Men i udgangspunktet vil det i hvert fald i teorien altid været muligt at foretage yderligere effektiviseringer,« siger han.

I regeringens vækstplan er der lagt op til, at den offentlige sektor skal effektivisere og moderniseres for 12 milliarder kroner, som skal geninvesteres i velfærd. Derfor er Kurt Houlberg overbevist om, at vi også i de kommende år vil opleve flere kommunale effektiviseringer:

»Det forudsætter jo også, at kommunerne bidrager, men det bliver hårdt arbejde for kommunal- politikerne at finde nye steder, der kan effektiviseres,« siger Kurt Houlberg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her