Læsetid: 10 min.

Lillesøster blev født som dreng

Lines yngste søn sagde, at han var en pige. Barnet ønskede sig en tissekone til sin fødselsdag og forsøgte at klemme sin tissemand af i døren
Lines yngste søn sagde, at han var en pige. Barnet ønskede sig en tissekone til sin fødselsdag og forsøgte at klemme sin tissemand af i døren

Nanna Bisp Büchert

6. januar 2014

Nej, jeg er en pige.« Lines søn på halvandet år sad i sin højstol i deres lejlighed. På det tidspunkt var Line dagplejemor, og ud over sønnen Christian passede hun to andre børn. Den dag snakkede de om forskellen på piger og drenge.

»Jeg er en pige!« sagde Christian igen.

Line tænkte, at barnet havde misforstået noget. Nogen måtte have forklaret noget forkert. En af hendes andre sønner havde også troet, at han var Spiderman, men den slags gik over igen.

Line var mor til fem drenge.

»De andre var store og firkantede, men Christian har altid været mindre og spinkel,« fortæller hun i dag.

Line gik fra Christians far kort tid efter fødslen, og hun har altid haft forældremyndigheden alene. Hun har også haft evige kampe med sin yngste søn, som hun aldrig havde med sine ældste sønner.

Han nægtede at have den grønne trøje på, stjal hendes sko og tog kusinens legetøj. Han ville have langt hår og en pink flyverdragt. Da Line købte en grå flyverdragt, forsvandt den i børnehaven og blev aldrig fundet igen.

Et par uger før Christian blev fire år, sad Line i køkkenet og skrev hans ønskeseddel. Gaver var et følsomt emne, som ofte endte med gråd, fordi Christian ikke ville have det, han fik. Men det år overraskede han alligevel:

»Jeg ønsker mig en tissekone.«

Line var paf og tænkte, at den snak måtte de tage en anden dag. Men Christian holdt på sit ønske. Det var det eneste, han ville have.

Ulykkeligt barn

En vintermorgen vågnede Line og hendes kæreste ved, at døren fra køkkenet til sønnens værelse smækkede hårdt.

Line rejste sig for at minde om, at dørene ikke måtte smækkes, men hun havde ikke forventet det syn, der mødte hende. Christian lå på køkkengulvet ved døren. Han havde bundet den ene ende af en snor om sin tissemand, og den anden ende om dørhåndtaget. Han havde forsøgt at hive tissemanden af, på samme måde som han havde set sin storebror hive en tand ud.

Line forklarede, at den slags var farligt. At det ikke kunne lade sig gøre.

Senere forsøgte Christian at klemme sin tissemand i døren, til den blev lilla, og han skadede sig selv flere gange. Han brugte neglesakse, ostehøvle og almindelige sakse. Det var altid om morgenen, og det var altid i køkkenet. Line vågnede ved, at han skreg, når det gjorde ondt.

Efterhånden begyndte hun at låse alt væk, som kunne være farligt. Hun tog Christian med i sin egen seng og låste døren, så han ikke kunne komme ud. Hun forklarede ham igen og igen, at han det, han gjorde, var farligt.

Spurgte fremmed om hjælp

Line var desperat. Hun var begyndt at arbejde på en café, og en aften fangede en kunde hendes opmærksomhed. Kunden spurgte om lov til at blive siddende og nyde et glas rødvin efter lukketid. Det var en mand i dametøj. Han havde røde laksko på, en stram nederdel og skægstubbe. Line samlede mod til sig og gik hen til hans bord.

»Jeg ved godt, at det her er vildt mærkeligt,« sagde hun og fortalte så om sin søn.

»Hvad ville du ønske, at dine forældre havde gjort?,« spurgte hun.

Den fremmede fortalte, at han ind imellem stadsede sig op og gik ud i kvindetøj. Til hverdag var han en almindelig mand, men han kendte også nogle, der havde det som Lines søn.

Han skrev LGBT’s telefonnummer ned på en serviet og fortalte, at det var navnet på foreningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.

Transkønnet

LGBT anslår, at en procent af befolkningen er transkønnet, og at en promille lever permanent som et andet køn, end det, de er født som.

Transkønnet er et begreb, som beskriver mennesker, der identificerer sig med og udtrykker sig som et andet køn. For nogle er det nok at være et andet køn en del af tiden, mens andre har behov for at skifte køn permanent.

Da Line kontaktede LGBT, hjalp de hende med at komme i kontakt med folk, som følte, at deres biologiske køn var forkert.

»Jeg fattede ikke, hvad der foregik, og jeg havde brug for at snakke med nogen. Jeg støvede, jeg ved ikke hvor mange transkønnede mennesker op, og de havde alle haft det sådan som børn,« fortæller Line.

Hun brugte lang tid på at tale med eksperter og transkønnede fra hele verden.

Hun tog Christian med til en psykolog, og hun kontaktede et børnepsykiatrisk hospital. Konklusionen var, at der hverken var noget fysisk eller psykisk galt, og Line overvejede situationen længe.

»Jeg var nået til et punkt, hvor jeg tænkte, at jeg blev nødt til at gøre noget. Vi kunne jo ikke mandsopdække barnet, så han ikke slog sig selv ihjel,« fortæller Line.

Da Christian var fire et halvt år, besluttede Line at lade ham bestemme i en periode. Hun tog sin mor under armen og tog Christian med i den lokale H&M. Han drejede direkte ind i pigeafdelingen og pegede på en lyserød kjole med My Little Pony. Line sagde ikke nej til noget, men det var svært, for Christian valgte kun pigetøj.

Det blev til fem poser for omkring 3.000 kroner, og Christian var glad.

Et par dage senere blev Line igen mødt af et overraskende syn, da hun stod op. Christian havde samlet alt legetøj og drengetøj fra sit værelse og lagt det i en bunke på køkkengulvet. Det var ting, som han ikke ville lege med eller have på.

»Det skal sælges,« erklærede han.

Der var kun en lyserød dinosaur, pigetøj og klæd-ud-tøj tilbage på Christians værelse, men Line gik med til at opfylde hans ønske.

Line fik en datter

Line øvede sig i at lytte til barnets ønsker.

»Hvad vil du gerne have,« spurgte hun.

»Jeg vil gerne have, at I siger pige.«

Line spurgte, om barnet ikke kunne være en dreng, der godt kunne lide prinsesser? Men barnet ville hellere være en pige, der kunne lide dinosaurer. Derfor begyndte Line at sige ’hun’ og ’datter’.

Hun accepterede, at hendes datter ville kaldes Christina, og hun lærte at lade være med rette folk, når de troede, at Christina var en pige.

»Jeg er glad for, at vi allerede havde været til psykolog, for hvordan kunne jeg tage en velovervejet beslutning, hvis jeg ikke vidste, om barnet var ragende pip? Jeg følte, at jeg stod med et barn, som jeg ikke kendte. Jeg anede ikke hvad hun var for en, og hvad hun kunne lide,« siger Line i dag.

Christina ændrede sig fra at være en usikker dreng til at blive en selvsikker pige. Hun fortalte fremmede om, hvordan hendes mor engang havde troet, at hun var en dreng. Og så kunne Line ellers stå der og forklare, når Christina løb videre for at lege.

Ændringerne betød, at Christina holdt op med at skade sig selv, men familiens problemer var ikke ovre.

Kommunen fik anmeldelser om misrøgt fra mennesker, som mente, at der var noget galt, når Lines søn gik i pigetøj. Efter de første tre anmeldelser indledte kommunen en undersøgelse, hvor der blev snakket med psykologer, børnehaven og Lines mor. Christina fik en tid hos en læge i Silkeborg, der gav hende diagnosen kønsidentitetsforstyrrelse i barndommen, og Line havde sin datter med til flere samtaler på Sexologisk Klinik.

En dag kom svaret på kommunens undersøgelse endelig. Christinas sag var lukket, og man vurderede, at Line fik den fornødne hjælp.

Diagnose eller ej

I Danmark er diagnosen kønsidentitetsforstyrrelse defineret som en psykiske lidelse. LGBT arbejder for at fjerne diagnosen fra listen over psykiske sygdomme, men det er endnu ikke lykkedes.

»Jeg ville ikke have, at Christina skulle have en diagnose, for hvad hvis hun laver det om? Det må ikke blive et pres, og jeg vil ikke have, at Christina kommer til at hænge på noget, selv om diagnosen kan gøre nogle ting nemmere,« fortæller Line og forklarer, at hun har hørt om nogle få børn, der har ændret sig igen.

Diagnosen var for eksempel nyttig sidste år, da Christina slog hovedet på en radiator. Det blødte og ville ikke stoppe, så Line og kæresten kørte hende på skadestuen.

Christina havde en stor kjole med pufærmer på. Med sit lange, lyse hår lignede hun en lille pige. Da Line afleverede Christinas sygesikringskort, bad sygeplejersken om at få det rigtige. Det er da det rigtige kort, tænkte Line.

Der gik et par sekunder. Så kom hun i tanke om det ulige endenummer og forklarede, at den var god nok. At Christina var en dreng i de officielle dokumenter.

Da lægen ankom, var familien blevet klogere, og Lines kæreste sagde med det samme:

»Christina har kønsidentitetsforstyrrelse. Det står i hendes journal.«

»Okay,« svarede lægen og stillede ikke flere spørgsmål.

Frygtet skolestart

Christinas skolestart gav Line mange bekymringer. Hun ringede til skoleinspektøren på den lille privatskole mindst en gang om ugen for at få svar på sine spørgsmål. Hvilket toilet skulle Christina bruge? Hvad skulle hun gøre til gymnastik og til svømning? Og skulle Line sige noget på den første dag?

Men Christinas første skoledag var som alle de andre børns. Der skete intet ud over det sædvanlige, og Christina faldt ind i pigegruppen. Senere forklarede Line situationen på et forældremøde. En enkelt af fædrene rakte hånden op og spurgte, om Christina virkelig var en dreng under sit pigetøj?

»Skolelederen og jeg var blevet enige om at sige det på første forældremøde. Det var en information og ikke et oplæg til debat. Jeg tror, at forældrene var glade for oplysningen, for de havde ikke opdaget det,« siger Line og fortsætter:

»Jeg vil ikke have, at hun er alene med nogen, der ikke ved det, for en forskrækkelse kan få folk til at reagere irrationelt. Jeg har engang oplevet en pædagogmedhjælper i børnehaven, der spurgte, om jeg vidste, at hun havde en tissemand. Han var helt i chok.«

Forskel på voksne og børn

Transkønnedes vilkår i Danmark er analyseret i en rapport fra 2009. Undersøgelsen viser blandt andet, at omkring halvdelen af de transkønnede har følt sig udsat for diskrimination inden for det seneste år. Og det er langt fra alle, der er åbne over for familien og arbejdet.

Line tror, at tabuet omkring mennesker, der ønsker at være et andet køn, skyldes uvidenhed. Hun synes dog, at børn og voksne tackler det forskelligt:

»Der har ikke været nogen problemer med Christina og andre børn. Det er voksne mennesker, der ikke forstår hende. De regner ikke med, at det findes, eller kobler det sammen med seksualitet og tænker på en, der går i dametøj, fordi det er frækt. Men det er forkert, for det har ikke noget med seksualitet at gøre,« siger Line og forklarer, at det bliver mindre farligt for folk, når hun taler med dem.

Hvor tidligt kan man vide det

Line har kaldt Christina for sin datter i snart to år nu. Der er mange, der har spurgt, hvordan hun kan være sikker på, at Christina altid vil være en pige. Kan man vide det, når man ikke er ældre?

En undersøgelse, der er offentliggjort i Graduate Journal of Social Science i 2010, viser, at flertallet af de transkønnede har overvejet deres kønsidentitet, allerede før de kendte ordene for det. I undersøgelsen er 121 transkønnede blevet stillet en række spørgsmål, og mere end 96 procent vidste det, før de blev 18 år. Omkring hver tredje vidste det, da de var fem år eller yngre.

Line råder andre forældre til at lytte til deres børn.

»Jeg var så bange, da vi gjorde det, men man kan aldrig være helt sikker og gennemskue alle konsekvenser. Men er det bedre at lade være, hvis man ikke er sikker på, at hun altid vil være sådan? Hvad nu hvis hun ikke ændrer sig?” siger hun.

Usikker fremtid

Lige nu drømmer Christina om at få en baby i maven, når hun bliver voksen.

»Det virker så naturligt for hende. Det er svært at forklare, og hun har været meget ked af det. Vi har talt om, at hun godt kan blive mor, selv om hun ikke kan få babyen ind i maven. Jeg har sagt, at mange piger har det på samme måde, hvis de for eksempel har været syge,« forklarer hun.

Puberteten kan også give Christina problemer. I Danmark kan man ikke få pubertetsudsættende hormoner, og det betyder, at Christina fysisk vil begynde at udvikle sig som en mand.

»Jeg ville ønske, at der var mulighed for at få de pubertetsudsættende hormoner, for de gør ikke nogen skade, hvis hun fortryder. Det er synd, hvis Christina skal igennem den udvikling,« forklarer Line, der er begyndt at arbejde politisk for sin datters sag.

Hvis man ser Christinas værelse, er der ingen tvivl om, at der bor en pige, der godt kan lide lyserødt og glimmer. Line tror ikke, at Christina prøver at overkompensere, for hun kan også lide ting, der er mindre pigede. Hun er vild med dinosaurer og har helt styr på Spiderman.

»Det er noget, folk kommenterer. Hun skal være meget lyserød, for ellers stiller folk spørgsmål. Jeg var selv lidt drenget, da jeg var barn, men der var aldrig nogen, der var i tvivl om, at jeg var en pige,« siger Line, der ikke længere er i tvivl om, at hun gør det rigtige.

Line, Christian og Christina er opdigtede navne, eftersom familien ønsker at være anonym. Deres identitet er redaktionen bekendt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mathilde Junski
  • Torben Selch
  • Adam Lajtoch-Rosschou
  • Karen Sundtoft
  • Amina Würtz
  • Toke Andersen
  • Troels Ken Pedersen
  • Sara Arklint
  • Tove Lodal
  • Kenny Marek Møller
  • Hanne Koplev
  • Inger Nilsson
  • Allan Vinther Tønder
  • Simone Bærentzen
  • June Beltoft
  • Bo Stefan Nielsen
  • Heidi Pedersen
  • Niels Mosbak
  • Birgit Christensen
  • Malene Andreasen
  • Erik Jensen
  • Storm Lillevang
  • Rune Petersen
  • Coco Henriette Thorhauge
  • Karen von Sydow
Mathilde Junski, Torben Selch, Adam Lajtoch-Rosschou, Karen Sundtoft, Amina Würtz, Toke Andersen, Troels Ken Pedersen, Sara Arklint, Tove Lodal, Kenny Marek Møller, Hanne Koplev, Inger Nilsson, Allan Vinther Tønder, Simone Bærentzen, June Beltoft, Bo Stefan Nielsen, Heidi Pedersen, Niels Mosbak, Birgit Christensen, Malene Andreasen, Erik Jensen , Storm Lillevang, Rune Petersen, Coco Henriette Thorhauge og Karen von Sydow anbefalede denne artikel

Kommentarer

Coco Henriette Thorhauge

Kan vi så snart få gennemført den etniske og seksuelle ligestilling samt juridiske kønsbekræftelse i stil med den Hollandske lovgivning der træder i kraft sommeren 2014!
DER ER EN DEL AF REGERINGSGRUNDLAGET???

Amina Würtz, Karsten Aaen, Adam Lajtoch-Rosschou, Lykke Johansen, Simone Bærentzen og Søren Jessen anbefalede denne kommentar
Malene Andreasen

Hvis i er i samme eller lignende situation, så tøv ikke med at henvende jer til LGBT Danmark, for det er begrænset viden, der ude hos myndighederne. Vi har en rådgivning og en netværksgruppe for familie og venner. Det er også guld vær for dit barn at denne møder en voksen transkønnede, ved dette møde falder mange ting på plads hos dit barn, jeg er ikke alene og dit barn for mere ro på. Vi er her ikke for at fortælle hvad dit barn er, men at man nu har det bedst ved at leve som den man selv opfatter sig som.
http://www.lgbt.dk/raadgivning/

Torben Selch, Karsten Aaen, Adam Lajtoch-Rosschou, Lykke Johansen, Vivi Jelstrup, Sarah Daley, Josephine Lehaff, Erik Jensen , Søren Jessen og Coco Henriette Thorhauge anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Jamen det er jo en frygteligt historie. Stakkels dreng, han kan dårlig gå før vil han være en pige. Men er man sikker på, at man har tjekket psykologien hos barnet forældre. Det vil nok være klogt. Denne beretning om den seksuelle verdens mange afskygninger og afledninger fra den gængse mand/kvinde tiltrækning virker jo noget dramatiseret og mangelfuld. Man mangler at få at vide hvad sagkundskaben mener om denne dreng og om han virkelig skulle være klar over sin seksuelle identitet i så tidlig en alder. Halvandet år? Måske skulle han have haft lov til at få tissemanden i klemme i døren og moren grundigt tjekket af en specialuddannet psykolog/psykiater. Hvad er farens kommentarer? Der er i hvert fald noget som halter, bortset fra Informations evindelige vimsen rundt om alle seksuelle spørgsmål, som ikke lige har med mand-kvinde forhold at gøre.

Kjeld Jensen, Karsten Aaen, Jack Jönsson, Brian Pietersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Thorning

Lines søn har altså selvbestemmelse som halvandet årig og erklærer, at han er en pige. I stedet for at påpege, at det jo ikke er tilfældet, jubler moderen og de kvindelige eller kvindeorienterede psykologer og psykiatere over denne ekstremt tidlige fornemmelse for politisk korrekthed. Jeg savner Per Høyer Hansens fodboldartikler.

Torsten Jacobsen

Skal vi ikke lige holde fast i, at der er forskel på det biologiske køn og det socialiserede køn. En forskel der bedre indfanges på engelsk:

Sex (biologisk betinget, xx eller xy, fysiske attributter, hormonelle forskelle etc.)
Gender (socialt konstruerede forventninger til det at være mand eller kvinde)

Artiklen her handler ikke om et barns seksuelle orientering, altså hvilket køn(sex) barnet en dag får lyst til at dyrke sex med. Den handler om et barn, som ikke kan få sin spirende kønsidentitet (gender) til at stemme overens med sit køn (sex).

Hvorfor nogle børn og unge mennesker har det sådan, er der så vidt jeg ved ikke nogen simpel eller entydig forklaring på. Men at disse mennesker findes, og at det er en meget svær situation at finde sig selv i, kan ikke betvivles.

Disse børn, unge, og voksne mennesker fortjener at blive mødt med nysgerrighed, forståelse, åbenhed og først og fremmest accept.

For når alt kommer til alt, hvem vil så argumentere for, at de kønsroller (gender) vi i fællesskab har skabt og fortsat skaber, er det bedst tænkelige fundament for menneskelig trivsel?

Maja Nyvang Christensen, Torben Selch, Adam Lajtoch-Rosschou, June Beltoft, Lone Christensen, Helene Nørgaard Knudsen, Kristian Lund, Lykke Johansen, Rikke Nielsen, Toke Andersen, Søren Jørgensen, Peter Larsen, Birgit Christensen, John Liebach, Sara Arklint, Tue Lassen, Elisabeth Mouritzen, Sascha Olinsson, Vivi Jelstrup, Rune Petersen, Ellen Chakir, Sarah Daley, Søren Munk, Inger Nilsson, Malene Andreasen og Josephine Lehaff anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg synes det er overmåde svært at forstå, at nogen kan være født som et forkert køn.
Jeg begriber det ikke.
Ikke engang en lille smule af det.
Det er immervæk nemmere at forholde sig til noget, som man kan forstå, end til noget man ikke kan forstå. Synes jeg.

Men da der ikke går skår af mig eller min verden ramler sammen,
når nogen går rundt og er et andet køn,
end det de biologisk er født som,
så må det jo være sådan.
Det må være ulig sværere at ha det på den måde, end det er for mig at acceptere, at sådan er det bare.

nåhja.
jeg forstår heller kke kvantefysik, men det findes.

Peter Nielsen, Jesper Frandsen, Christian Harder, Heidi Pedersen, Lykke Johansen, Rikke Nielsen, Troels Ken Pedersen, Malene Sliphaber, Birgit Christensen, John Liebach, Brian Pietersen, Sascha Olinsson, Vivi Jelstrup, Jesper Sano Højdal, Rune Petersen, Ellen Chakir, Hjalte Jensen, Søren Munk, Inger Nilsson, Malene Andreasen og Jack Jönsson anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Umiddelbart virker det helt oplagt at udskyde puberteten for Christina/Christian til han/hun er blevet voksen nok til at overveje en evt. kønsskifteoperation og hvis det til den tid stadig er tissemanden der plager, så er det jo trods alt både nemmere og billigere at gå fra dreng til pige end omvendt.

Historien minder mig iøvrigt lidt om en udsendelse forleden om en mor som "fodrede" sin søn udelukkende med råkost. Selv om drengen så fuldstændig sund ud var det en kamp mod både skole og retssystemet og kritikere hævdede at kosten bevirkede at drengen udviklede sig svagt rent fysisk.
Råkost kunne måske være til inspiration i retning af at sørge for at Christian ikke bliver for stor, hvis han vælger at fortsætte som kvinde.

Vivi Jelstrup

Det er interessant at transkønnethed kan skabe så aggressive udfald - fordi mange ikke forstår hvordan det føles. For få år siden var jeg også af den overbevisning at trangen til at være et andet køn udelukkende handlede om kønsroller. I dag kender jeg mange transkønnede og kan med sindsro sige, at det går langt dybere når nogen føler sig som dreng, men er født som pige, eller føler sig som pige men er født som dreng. Der er personer som har haft følelsen hele livet, men også nogle der i mere moden alder opdager, at det netop er dét der har givet problemer - uden at de kunne sætte ord på. Det er ikke nødvendigt at forstå alt - bare at acceptere at nogen har det sådan. Det vil gøre livet lettere.

June Beltoft, Malene Andreasen, Rikke Nielsen, Troels Ken Pedersen, Søren Munk, Birgit Christensen, John Liebach, Sara Arklint og Josephine Lehaff anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

konklusionen er at man drenge kan fødes som piger og piger som drenge. Og så nogle fødes midt i mellem; altså halvt pige og halvt dreng. Og, at socialisationen og opdragelsen ikke betyder noget. Det er frygteligt banalt og mangelfuldt ligesom i historien. Kunne man ikke i journalismens hellige navn høre en fagmand eller fagkvinde om deres vinkel på historien. Bare som en slags research?

Karsten Aaen, Lone Christensen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Jamen hurra - så har rubrikbestyreren været der og slettet alle politisk ukorrekte antydninger af, at det måske ikke er barnet, men barnets mor, der har problemer med sin "kønsidentitet".

Malene Andreasen

Grethe prøv at læse artiklen igen, jeg tror du har misforstået den? Problematikker er jo, at det ikke er kommet fra moderen selv, med derimod fra barnet selv. Det er jo lidt svært at snakke med dig når du siger det modsatte, så snakker vi forbi hinanden.
Jeg har altid vist jeg hellere ville være født som pige, da jeg var 12 skammede jeg mig over at have det sådan, da jeg blev 50 tog jeg modet at sige fra over for denne skam og er kvinde i dag. Min mor skammer sig over at hun tænkte, ”det er nok noget der går over” og hun ikke fik snakket med mig om det den gang. Derfor snakker jeg om det i dag, her er min hjemmeside; http://www.lykkemalene.dk/ og en infoside; http://transperson.dk/

June Beltoft, Lykke Johansen, Toke Andersen, Vibeke Rasmussen, Birgit Christensen og Josephine Lehaff anbefalede denne kommentar
Birgit Christensen

Kære Grethe Preisler
Når man som jeg, har set den forandring det har gjort for en ung transkønnet at blive opereret og få hormonbehandling, så kan man kun blive glad for at den mulighed findes, selvom vejen dertil pt er bøvlet og lovgivningen spænder ben. Jeg kunne godt unde dig at opleve den ændring, at se hvor meget det betyder at føle sig hjemme i sin krop, at se den glæde. Jeg ved jo ikke hvorfor du bliver så forskrækket over at man kan hjælpe mennesker til at få det bedre; jeg kan kun sige at problemet eksisterer, man kan hjælpe og det kan blive til stor glæde.

Majbritt Nielsen

Jens Thorning

06. januar, 2014 - 13:14 #
Desvære er verden ikke så sort og hvid som du og sikkert en masse mennesker saver.
Og jeg tvivler på at der så mange af de der kvindelige eller kvindeorienterede psykologer og psykiatere som virkelig ønsker at et barn ikke har en fast identitet ud fra XY-kombinationen.
En gang i mellem f**** naturen så sit design op og så har vi balladen, fra folk der vil have verden var som den engang ikke alligevel var

Rikke Nielsen

Tak for et indlæg, der er til at blive et klogere menneske af. Må dog tilstå, at jeg blev temmelig forarget over de anmeldelser folk i deres skadelige forstokkethed har sendt til kommunen. Men Danmark er et bondesamfund, hvor der ikke er plads til at træde for meget ved siden af, og forstokkethed burde opløftes til en psykisk diagnose snarere end et sundt barn, der kæmper for at finde sig selv og egen identitet.

Hvis dette barn har fulgt en gennemsnitlig verbal udvikling, må "jeg er en pige" have været en af de første sammenhængende sætninger, han/hun udtalte som halvanden-årig. Det er endnu mere imponerende, når man påtænker, at barnet må have både overvejet og begrebsliggjort en fast fornemmelse af sit "selv" og sin kønsidentitet på dette tidspunkt.

Most two-year-olds know whether they are boys or girls and can identify adults as males or females. By age three, most children know that men have a penis and women have breasts. Also at age three, children begin to apply gender labels and stereotypes, identifying gentle, empathic characteristics with females and strong, aggressive characteristics with males.
http://www.healthofchildren.com/G-H/Gender-Identity.html#ixzz2pe6MDmy8

ellen nielsen

Tænk,
hvad et barn på halvandet år udsættes for:
'snak de om forskellen på piger og drenge'!

Jeg opfatter beretningen som lettere usand!

Selvom det måske er lige hårdt nok at domfælde mor og/eller myndigheder på nuværende spinkle grundlag, så er den skepsis omkring artiklen, som bl. a. Jens Bjerre, Ellen Nielsen, Grethe Preisler udtrykker, berettiget.

Der var en lignende sag for nylig med nogle partsindlæg for Huset Zornig af et selvudnævnt "brændt barn". Uanset, hvor godt og prisværdigt formålet er, kan man ikke skrive hvad som helst genre- og kvalitetsmæssigt og forlange, at sofistikerede læsere skal lægge deres kritiske briller på hylden.

Ellen Nielsen har fat i den samme ende, som jeg havde ovenfor; disse historier er måske ægte, men som de står nedfældet, klinger de falsk, og det er, med et lån fra det politisk korrekte tema, kun "sundt og naturligt", at alternative fortolkninger melder sig på en fortælling, der hverken overbeviser som journalistik eller skønlitteratur.

ellen nielsen, Lone Christensen, Grethe Preisler og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Jens Thorning

Majbritt@

Ja, du har ret, jeg ønsker en verden, hvor man koncentrerer sig om egentlige problemer. Den i artklen beskrevne verden af mødre, kommunale sagsbehandlere og pædagoger er ekstrem sammenspist og børns udsagn er, hvor frygteligt det end må lyde i politisk korrekte øren, ikke altid troværdige. Ganske vist er Christina/Christians adfærd entydig, men hun/han bliver jo heller ikke mødt af modspil, men får lov til at blive lyttet til og få ønsker imødekommet i en grad, så man kan få mistanke om ønsketænkning fra de involverede voksnes side. Og jeg håber ikke, at der nu straks bliver bevilget en million kr. til belysning af transkønnede børn.

Malene Andreasen

Du kan tro hun har fået modspil, hense far vil ikke vide af hende og det skær voldsomt i hense hjerte. Frygtelig at mennesker kan være så kolde.