Læsetid: 3 min.

Mere end hver tiende straffesag bliver aflyst

En ny undersøgelse viser, at mere end hver tiende af strafferetsmøderne i landets byretter aflyses. Det er spild af tid for dommere, forsvarere, anklagere og vidner, og det koster i sidste ende samfundet flere millioner
Illustration: iBureauet/Katrine Marie Nielsen

Illustration: iBureauet/Katrine Marie Nielsen

22. januar 2014

Alle sidder klar, men tiltaltes stol er tom. Det scenarie ses ofte i de danske byretter. En undersøgelse Information har foretaget i 15 af landets 24 byretter viser, at mere end hver tiende straffesag blev aflyst i løbet af en uge (uge 48, 2013).

Undersøgelsens resultat stemmer overens med det billede af aflysninger, som anklagere, advokater og dommere møder i deres dagligdag, bekræfter blandt andre lederen af Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi, Marian Thomsen.

»Det passer meget godt med omkring ti procent. Det har jeg også en fornemmelse af baseret på min erfaring,« siger hun.

De mange aflyste retssager er et stort problem, fordi det er spild af tid for både forsvarsadvokaten, anklageren, dommeren, vidner, eventuelle lægdommere og bistandsadvokater.

Den manglende effektivitet i byretterne ærgrer forsvars og bistandsadvokat Henrik Garlik Jensen fra Advokatfirmaet Strauss & Garlik.

»Man står til retsmødet og spørger, om tiltalte rent faktisk er kontaktet. Så roder anklageren papirerne igennem og finder nogle gange ud af, at det ikke er sket. Somme- tider beder vi om anholdelse, og så sidder vi bare og venter i nogle timer, før tiltalte kommer. Andre gange tager vi hjem,« siger Henrik Garlik Jensen.

Blandt alle retssagens aktører er det kun forsvarsadvokatens salær, der betales af tiltalte. Dette er dog ikke tilfældet, hvis tiltalte har fri proces, altså gratis rettergang. I så fald betaler statskassen salæret, som er den betaling, advokaten skal have for at møde i retten.

De resterende, spildte omkostninger betales udelukkende af de danske skattekroner. Ifølge Administrations- og Sekretariatschef ved Retten i Aarhus Rasmus Foged mister en dommer som minimum en halv time på en aflyst retssag. Lagt sammen med lægdommernes takster og vidnegodtgørelse kan det løbe op i 2.480 kroner pr. aflyst domsmandssag. Alene i den undersøgte uge blev i alt 24 domsmandssager aflyst i de adspurgte byretter. Det koster mindst 59.520 kroner.

På årsplan svarer det til mere end fire millioner kroner, og så er det vel at mærke uden at medregne anklagerens og forsvarsadvokatens løn, ligesom straffesager uden lægdommere heller ikke indgår i regnestykket.

»Det koster en utrolig masse penge, når en sag bliver aflyst. Men hvis tiltalte er syg, er der ikke meget at gøre. Det er straks værre, når det handler om systematisk udeblivelse,« siger Peter Trudsø og medlem af Advokatrådets strafferetsudvalg.

Tiltalte lever i skjul

Systematisk udeblivelse skyldes ikke kun den tiltalte. I rigtig mange tilfælde ender sagerne med at blive aflyst, fordi ingen har oplyst den tiltalte om, at vedkommende skal møde i retten. I den undersøgte uge viste det sig som den hyppigste årsag til, at en sag måtte aflyses.

Marian Thomsen fra Anklagemyndigheden påpeger, at den manglende såkaldte forkyndelse tit skyldes, at den tiltalte sjældent har ro og orden i sit liv.

»Det kan for eksempel være folk, der er gået under jorden. Dem, der kommer i retten, lever nogle gange et liv i misbrug og uden fast bopæl, så de kan simpelthen være rigtig svære at finde,« siger Marian Thomsen. Et par af de andre hovedårsager til aflysninger er manglende anholdelse, og at tiltalte enten udebliver eller melder sig syg. Mens de to sidstnævnte er svære at værne sig mod, så er den manglende anholdelse – ligesom den manglende forkyndelse – Anklagemyndighedens og politiets ansvar i domsmandssager.

Men det burde der måske laves om på, foreslår forsvars- og bistandsadvokat Henrik Garlik Jensen.

»Hvis man skal ændre noget, synes jeg, at man skulle styrke processen ved at ansætte særlig arbejdsomme stævningsfolk, der kunne sørge for at forkynde tiltalte. Lige nu er det politiets arbejde, men det sker typisk, når de alligevel er ude at køre. Min opfattelse er, at der ikke bliver gjort nok fra politiets side.«

Marian Thomsen fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi erkender, at stævningsfolk muligvis er mere dedikerede til at få forkyndt tiltalte, fordi det hos politiet ikke er den vigtigste opgave. Men som det er nu, kan hun ikke se, at stævningsfolkene skulle kunne gøre det bedre. Hun holder fast i, at politiet allerede gør en stor indsats.

»I nogle af de her sager har vi knoklet, stået på hovedet og været ude om natten for at finde tiltalte. Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at lede efter manden og dermed leve op til vores ansvar,« siger hun, men indrømmer, at der er enkelte sager, hvor politiet måske kunne have gjort mere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rasmus Kongshøj

Når man tænker på hvilke slags mennesker, der oftest ender på den kedelige side af en straffesag, så er en gennemførselsprocent på 90 faktisk meget godt gået.

Men selvfølgelig er der tale om rent sjuskeri, når anklagemyndigheden sætter gang i en straffesag, og ulejliger en masse mennesker med at møde op, når de ikke en gang har forkyndt anklageskriftet for tiltalte. Det burde kunne gøres smartere.

Det er heldigvis blevet meget bedre med tiden og 90% er ganske godt. Da jeg blev udtaget som domsmand for en fire-årig periode for ca. 6-7 år siden var det helt skørt.

I mit første år som domsmand fik jeg 19 indkaldelser til retsmøder. Flere af dem var de samme sager, hvor datoen bare var blevet rykket, men 19 indkaldelser på et år er nu alligevel ganske meget.

Ud af de 19 indkaldelser var jeg til 2 retsmøder. Det ene retsmøde blev gennemført som planlagt og det andet retsmøde dukkede tiltalte ikke op. Alle andre retsmøder blev aflyst af den ene eller den anden årsag. To gange oplevede jeg at sidde og vente ude foran retslokalet for så at blive ringet op af byretten der aflyste sagen.

Det var virkelig spild af tid og der lå et ret stort administrationsarbejde i hele tiden at opdatere sin chef og HR afdelingen om at nu var man indkaldt igen eller at et planlagt retsmøde var blevet aflyst.

Jeg er nu i gang med min anden 4-årige periode som domsmand og bliver typisk indkaldt 3 - 4 gange om året. Det virker som om at byretten har fået meget bedre styr på deres interne processer, så der er ikke længere så meget spild tid. Jeg oplever dog forholdsvist ofte, at der er problemer med at sagen ikke er blevet forkyndt for tiltalte.

Regnestykket med 2.480 kr per aflyst domsmandssag virker godt nok lidt lavt. En domsmand bliver aflønnet med 1.100 kr per dag og hvis sagen bliver aflyst på dagen eller når man sidder i retssalen bliver man stadig aflønnet. Domsmændene alene vil derfor tegne sig for 2.200 kr af de 2.480 kr.

I langt de fleste sager er der spildtid for dommer, spildtid for de personer der gør retslokalet klar, kommer med tiltaleskrifter og papirer til underskrivelse af domsmændende. Hovedparten af alle de sager jeg har været involveret i har omhandlet vold eller narko og her vil der typisk være adskillige politibetjente indkaldt som vidner, samt i nogle tilfælde repræsentanter fra kommuner eller lignende. Disse personer møder jo også op og spilder deres tid. Det er selvfølgelig svært at gøre dette op i kroner og ører, men det må i hvert fald være et tab for samfundet at disse personer ikke arbejder, men i stedet for sidder og glor på en væg.

90% lyder ret flot. Retsmøder er dyre, men i virkelighedens verden kan der ske fejl.

Alternativet er at anholde fornuftige, ufarlige mennesker før retsmødet, fordi de måske vil glemme at møde op. Det ville være vanvittigt, både i omkostninger og i respektløshed overfor den anklagede.

Jeg kan ikke se, hvordan det kan gøres endnu bedre.