Baggrund
Læsetid: 11 min.

Når politikerne kommer ud fra alle deres samråd ...

Vil man dyrke politikerleden, skal man tage til Faaborg, hvor 472 slagteriarbejdere fra Danish Crown nu følger 7.000 kolleger, der har mistet deres job de seneste 10 år. Hvad vil vi med Danmark, spørger de fyrede. Ligger svaret måske hos forbrugeren?
Der har været slagterivirksomhed på havnen i Faaborg siden 1988. Når det er slut om to år, er det slut med Danish Crown på hele Fyn.

Der har været slagterivirksomhed på havnen i Faaborg siden 1988. Når det er slut om to år, er det slut med Danish Crown på hele Fyn.

Jakob Dall

Indland
24. januar 2014

Det hele ender i køledisken. Måske begynder det også der, hvor Lise og Gunni Hansen står og roder efter et godt stykke svinekød – hvis man altså skal beholde den truede svineproduktion på danske hænder.

Lise og Gunni Hansen er gået forbi ugens tilbud på svinekamme, der ligger stablet i en køler strategisk placeret lige inden for glasdøren i Faaborgs Dagli’ Brugsen. For den ydmyge pris af 179 kroner 95 øre har parret ellers kunnet erhverve sig en kleppert på hele fem kilo. Pakket og slagtet i Danmark.

I stedet tager de en mindre røget dansk landskinke til 121 kroner. Lise Hansen tror på ’Køb Dansk’.

»Vi er et landbrugsland og laver nogle gode varer,« som hun siger, mens Gunni Hansen finder en vin, det pensionerede ægtepar har ledt efter.

Til gengæld tror Lise Hansen ikke så meget på, at mere kvalitetsbevidste forbrugere kunne have reddet de 472 medarbejdere på Danish Crowns afdelinger i Faaborg, der torsdag i sidste uge fik at vide, at deres arbejdsplads lukker senest i 2016.

Flemming Holmelund køber kun kød, der er slagtet og skåret op i Danmark og helst hos slagteren. Han kører Arrivabus, er ikke faaborgenser, men kan sagtens se forbrugeren som medskyldig i svinekrisen, der har betydet, at ca. 7.000 slagteriarbejdere er blevet afskediget i løbet af de sidste ti år. 21 slagterier er lukket siden 2003.

»Det er os forbrugere, der har været med til at lukke de mange slagterier i Danmark. Vi køber tre pakker kød for hundrede kroner og kigger ikke på, hvor dyret er slagtet. Hvis vi kun købte kød, der var slagtet og opskåret her i landet, ville vi kunne forbedre dyrevelfærden, undgå de lange dyretransporter og beholde vores slagterier,« siger Flemming Holmelund, der opstillede som kandidat for SF ved det netop overståede kommunalvalg.

Undersøgelser viser, at Holmelund har en pointe. Danskerne tænker mest på pris, når de handler, selv om kødets oprindelse får større og større betydning. Desuden bruger de en mindre del af budgettet på mad end finere, svenskere og nordmænd.

Andre steder i det politiske landskab i Faaborg synes man også, det er på tide at bruge krisen i landbruget og på slagterierne til omstilling, ikke blot hos forbrugerne men også hos Danish Crown.

»Danske bønder og Danish Crown må begynde at nytænke og lave bæredygtig svineproduktion i Danmark til gavn for dyrevelfærden, miljøet og samfundet – og ikke kun for deres egen pengepung. Det vil også være til gavn for de mange hundrede slagteriarbejdere, som nu kun har udsigt til arbejdsløshed,« som Vibeke Syppli Enrum, regionsrådsmedlem og folketingskandidat for Enhedslisten i Faaborg-kredsen skriver i et indlæg efter fyringerne blev meldt ud.

Et bump på vejen

En inskription på muren på Danish Crowns hovedbygning fortæller, at der har været slagterivirksomhed i Faaborg siden 1988. Når det er slut om to år, er det slut med Danish Crown på hele Fyn. Fyn har på fem år mistet hvert tredje job i industrien, og Danish Crown Faaborg er Fyns største virksomhed.

Når nogen taler om tid til forandring og omstilling, tænker slagteriarbejderne på, om de har uddannelse nok, kan finde et nyt arbejde og betale lånene på huset.

»Vi ender som et bump på vejen mellem Jylland og Sjælland,« siger Jens Hansen, mens hans kolleger på skift kommer for at holde 10-15 minutters pause i kantinen og spise medbragt mad i sølvpapir. De fleste er mænd, under en fjerdedel kvinder og cirka halvdelen har udenlandsk baggrund.

Jens Hansen er uddannet mejerist og arbejder i den afdeling, hvor man salter svinekødet. I Faaborg slagter man ikke, men udbener skinker og producerer backs til bacon, der eksporteres.

Tillidsmand Søren Lind synes, de har været omstillingsparate, så det batter, i Faaborg: »Vi har f.eks. udviklet en ny type skinke, der hedder metapress. Den producerer vi mange tons om ugen af. Der er en kæmpe knowhow, man mister, når man lukker de små omstillingsparate fabrikker. Vi startede her i 1992 med en håndfuld folk fra et andet lukket slagteri. Nu er vi 409.«

Slagteriarbejderne er rystede og selvfølgelig stærkt uenige i Danish Crowns beslutning – de havde forventet nogle afskedigelser men ikke en total lukning, efter at 60 pct. af samtlige af Danish Crowns svineslagteriarbejdere i september sagde nej til en plan om at investere en del af deres løn i nye slagtesvinestalde. Men de er også påfaldende enige med ledelsen i, hvor skoen trykker: De kan ikke konkurrere med tyske lønninger på 60 kroner i timen – selv tjener de cirka 180 kroner i timen – og rammevilkårene for svineslagteri i Danmark er for dårlige, hvilket betyder, at der er for få slagtesvin i Danmark.

Historien om svinekrisen indeholder nemlig det paradoks, at producenter af smågrise har kronede dage. Den urimelige transport af dyr, som både SF’eren Flemming Holmelund og Enhedslisten finder forkastelig, betyder, at over ti millioner smågrise blev sendt over grænsen alene i 2013. Og det tal vokser bare. Det kan ikke betale sig at fede svinene op i Danmark. Tyskerne giver en bedre pris: De må have flere svin pr. hektar og har altså bedre plads til dyrene, de får statstilskud, og der er ikke de samme strenge miljøkrav som i Danmark.

Danske landmænd slås med gældskrise, der mangler stalde til slagtesvinene og nye investeringer. Over de seneste godt fem år er produktionen af slagtesvin faldet med over 20 pct. herhjemme.

Landbrugslandet Danmark kan simpelthen ikke forsyne sig selv med dyr, og må som et andet u-land sende sine råvarer over grænsen med tab af arbejdspladser i landbruget og på slagterierne til følge.

Realityshow

Hardy Bjørnø er 59 år og har arbejdet på Danish Crown i Faaborg i 12 år. Hans kone arbejder på Danish Crowns færdigretfabrik Tulip, der ligger ved siden af udbeningsafdelingen. Her bliver 63 medarbejdere fyret og produktionen flyttet et andet sted hen.

»Vil du købe et billigt hus,« spørger Hardy Bjørnø, der ligesom Jens Hansen mener, at Danish Crown forsøger at presse politikerne til handling ved at lukke Faaborg og samtidig bebude yderligere omstruktureringer og 350 fyringer andre steder i koncernen.

»De forsøger at skabe en brændende platform ved at lukke en virksomhed i et af de mest følsomme områder,« siger Hardy Bjørnø med henvisning til Fyns høje arbejdsløshedsprocenter. Syv fynske kommuner er blandt de 20 med den højeste arbejdsløshed i Danmark. I Faaborg-Midtfyn går 6,7 pct. af kommunens indbyggere ledige. Det anslås, at det tal nu stiger til 10 pct.

»Hvad er det for et Danmark, vi vil have.« Det spørgsmål kunne Jens Hansen godt tænke sig politikernes svar på.

»Vi kan ikke overleve lønkampen, og de politiske bud på løsninger er som panik før lukketid. Men det kan jo være, de har tid til at give et svar, når de kommer ud fra alle deres samråd,« siger slagteriarbejderen om det faktum, at han dagen efter fyringerne kunne konstatere, at hele det politiske Danmark inklusive medierne brugte fire en halv time på endnu et højspændt samråd. Denne gang med statsminister Helle Thorning-Schmidt i det foreløbigt sidste kapitel af Christiania-sagen, der allerede har kostet en PET-chef og en justitsminister jobbet.

»Et realityshow, hvor borgerne, hverken dem i Faaborg eller andre steder uden for Christiansborg, ikke engang er med som statister,« som chefredaktør på Fyns Amtsavis, Troels Mylenberg, kommenterede på sin blog.

Politikerleden behøver man ikke engang spørge til rundt om kantinebordet.

»Politikerne har travlt med at profilere sig. Hvad hjælper en million kroner, som regionsformand Carl Holst har sagt, han vil søge hos EU, når landbruget har gæld for mange milliarder. Hvorfor laver vi kun bankpakker, ikke landbrugspakker? Og så taler fødevareminister Dan Jørgensen om kuperede grisehaler og døde pattegrise, mens erhvervsminister Henrik Sass-Larsen vil have, vi skal leve af turisme. Vi har mistet 7.000 arbejdspladser i Danish Crown de seneste 10 år, og først nu vil Christel Sandemose (socialdemokratisk medlem af EU-parlamentet, red.) undersøge, om tyskerne har konkurrenceforvridende vilkår,« siger Jens Hansen.

»Vi kan jo bare tage folkedragter på alle sammen,« supplerer Hardy Bjørnø, inden han skyder stolen ud bag sig og går tilbage til den kolde hal for at arbejde.

Regeringen fremlagde kort før jul en vækstplan for landbruget, der ifølge regeringen skulle give 20.000 til 25.000 nye arbejdspladser. Fødevareminister Dan Jørgensen (S) har udtrykt skuffelse over, at Danish Crown ikke kunne vente på planen, der giver erhvervet »mange af de ting, de virkelig gerne vil have«. Samtidig afviser han at slække på kravene til miljø- og fødevaresikkerhed, der ifølge ministeren netop har skabt grobund for Danish Crowns marked i Kina.

Regeringens vækstpakke lægger desuden op til ændring af skattereglerne, så der kan investeres i nye slagtesvinestalde og dermed øget råvaregrundlag i form af flere slagtesvin. Planen er for øjeblikket til forhandling mellem Folketingets partier. Men som koncernchef i Danish Crown, Kjeld Johannesen, har påpeget, kan der gå et par år, før nye tiltag får virkninger på tilførslerne af slagtesvin til hans anlæg.

Rolig nu, Bulder

På et af bordene i kantinen ligger Fyens Stiftstidende med en opmuntrende forside: »Succes i Esbjerg: 19 ud af 20 fyrede slagteriarbejdere er i nyt job.« En artikel i avisen beretter om den målrettede indsats, der blev sat i gang, da 514 mand blev fyret på Danish Crowns slagteri i Esbjerg i 2012. Cirka et år efter er 487 enten i uddannelse eller beskæftigelse. 150 fik job andre steder i koncernen.

»Det er positivt, at Danish Crown har prøvet det her før, og de er dygtige til at få folk i arbejde,« siger Jens Hansen med henvisning til, at ledelsen i Faaborg er i fuld gang med samme øvelse bl.a. via oprettelse af en jobbank.

»Men de havde jo også jobbene lige uden for døren i offshore-industrien i Esbjerg,« indvender Hardy Bjørnø, og Jens Hansen har da også svært ved at se, at Danish Crown kan opsuge de fyrede Faaborgmedarbejdere, når der er bebudet yderligere nedskæringer. Men de fyrede har fornemmet, at de må se at komme videre. Senere på dagen stikker en hærdebred slagteriarbejder hovedet ind på tillidsmandens kontor og spørger til kurser og omskoling til offshore.

»Rolig nu, Bulder,« siger tillidsmanden, »vi har jo ikke engang fået pengene endnu, og de kurser er skide dyre.« Bulder nikker, men vil vide, om informationsmøderne kommer til at foregå i arbejdstiden, ellers vil han have overtidsbetaling.

Kigger man i historiebøgerne er der imidlertid endnu mere grund til optimisme, end artiklen i dagens avis indikerer. En af de første historier om massiv udflytning af arbejdspladser i Danmark handler om syerskerne i Herning-Ikast. Som det fremgik af en serie i Berlingske for nogle år siden, fik 78 pct. af de 5.000 syersker, der mistede arbejdet fra 1993 til 1998, nyt arbejde. Samtidig har der været eksportvækst i den tilbageværende del af tekstilindustrien samt i mange andre brancher i Herning-området. Og historien har gentaget sig mange gange.

På Fyn har regionsrådet nu afsat en million kroner til en vækstplan, som skal hjælpe faaborgenserne. Det sker efter samme model, som hjalp de fyrede efter lukningen af Lindøværftet og massefyringer på Danfoss og LM Glasfiber.

Toscana-planen

Hos en af byens ejendomsmæglere, Homes Claus Jørgen Lopdrup, finder man heller ikke mange spor af den pessimisme, de fyrede slagteriarbejdere er fyldt af. Naturligvis har Claus Jørgen Lopdrup ingen interesse i at tale priserne ned på de flotte kystvillaer, der hænger til salg i vinduesudstillingen ud mod gågaden. Folk bor ikke længere, hvor de arbejder, fortæller han. De kommer f.eks. fra Odense, lever deres livsstil ud gennem boligen og køber huse i Faaborg for at få del i købstadsmiljøet med små yndige bindingsværkshuse, havnen og naturen. Så selv om der kommer lidt flere huse til salg oven på lukningen af byens største arbejdsplads, frygter han ikke for priserne på »den lange bane«, som han siger.

»Globaliseringen betyder, at der ikke er meget fremtid for en virksomhed som Danish Crown. Det er selvfølgelig trist for de ansatte, men der er jo store muligheder i det areal nede på havnen, som kan tilpasses de behov, der kan komme,« siger ejendomsmægleren, der fortæller om det idræts- og kulturliv, der blomstrer i byen, hvor hallen, Forum Faaborg – Lopdrup er bestyrelsesformand – har udvidet med wellness, fitness, fokus på kost og ernæring og meget mere. I byen, som Lopdrup beskriver som »udviklingsparat«, er der desuden planer om et havnebad i stil med det københavnske Islands Brygge, kulturhus med biograf, og den såkaldte Toscana-plan skal sørge for at åbne byen op og give mere sammenhæng mellem nye og ældre huse.

»Toscana-plan«, lyder det med et ironisk suk fra pensionerede Lise Hansen, da vi spørger: »De åbnede et bowlingcenter, der måtte lukke igen. Biografen kunne ikke løbe rundt, hvordan vil det gå et kulturhus? Politistationen, hvor jeg arbejdede, er også væk.«

Den samme besked får man fra pensionerede Jan Christoffersen, der indtager den stegte kalvelever på Havnestuen over for Danish Crowns hvidkalkede bygninger. Hans arbejdsplads, tapetfabrikken Fiona, er lukket og flyttet til Polen.

»Vi kommer til at leve af turister og af at klippe hinanden,« siger han, mens den daglige leder af det velbesøgte værested, Anne Jensen, kommer og blander sig i samtalen: »De slagteriarbejdere har været vant til at tjene rigtig mange penge. Jeg kan ikke forstå, de stemte nej til at gå en lille smule ned i løn og investere i deres arbejdsplads. Det havde der været mere fremtid i,« siger hun.

Det med fremtiden bør man spørge de unge om, siger middagsgæsterne på Havnestuen. En af dem er 32-årige Kathrine Veggeskilde, der har sin to måneder gamle baby i en sele på maven godt pakket ind for at skærme den kolde vind, der blæser nede fra havnen. Hun er førtidspensionist og lige flyttet til fra Aarhus.

»Her kan jeg bo i et hus for det samme, som jeg betalte for en lille lejlighed i Aarhus, og så har jeg familie her,« fortæller hun.

Spørger man eksperterne om fremtidens muligheder for slagterierhvervet, er der imidlertid ikke meget håb for den omstilling, som Enhedslisten ønsker sig, eller mere udvikling af kvalitetsprodukter.

Fødevareøkonomisk ekspert ved Københavns Universitet, Henning Otte Hansen, gør opmærksom på, at Danish Crown eksporterer 90 pct. af deres varer. Derfor giver omstilling fra industriproduktion i storskala til fokus på dyrere nicheprodukter til et dansk marked ikke meget mening, på trods af at Danish Crown har mål for, at den såkaldte forædling skal øges hvert år.

»Jeg vurderer ikke, at Danish Crown kan skabe flere arbejdspladser i Danmark ved at øge forædlingsgraden meget. Øget forædling kræver ofte mere arbejdskraft, og med relativt høje danske lønninger kan det være oplagt at flytte mere af forædlingen til udlandet. Dertil kommer, at vi i disse år har en discountbølge og stadig flere private labels (supermarkedskædernes egne mærker, red.), og det gør det mindre attraktivt at satse på højkvalitetsfødevarer med en høj forædlingsgrad. Der er ingen nemme løsninger. Med Danish Crowns store eksportandel er det også vanskeligt at udvikle højt forædlede varer, som passer præcist til behovet på forskellige internationale markeder,« siger han.

Jens Hansen, kommunikationschef hos Danish Crown, har heller ikke meget til overs for kravet om en omstilling fra industrifødevarer til kvalitetsprodukter: »Det er en romantisk drøm,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mads Kjærgård

Der er jo mange, der er nødt til at tænke i pris, hvis de vil have mad på bordet! Og fødevarer priserne er jo på vej op, lægger man mærke til! Og vi har i forvejen EU's dyreste! Så måske skulle profithensyn afvejes lidt i forhold til landets interesser. Men det sker først den dag helvede fryser til is, ved det godt!

Anne Eriksen, Daniel Hansen, Steffen Gliese, lars abildgaard, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Tue Romanow og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Sidst jeg undersøgte sagen, var prisen på svinekød under halvdelen af hvad den er i Tyskland.
Måske skulle vi fixe det først før vi begyndte at pege fingre af de forbrugere, som allerede har afleveret halvdelen af deres løn til skattevæsenet inden de stikker næsen i køledisken.

Det har sin pris at have verdens største offentlige sektor, og en af den er at danskerne er et af de lande hvor borgerne har mindst tilbage til forbrug, når det regnes ind i ligningen at vi har EU's højeste priser.

Katrine Visby, Anne Eriksen, Karsten Aaen og Thomas Krogh anbefalede denne kommentar

Mads

Hvordan vil du afveje profithensyn? DC's EBIT ligger helt nede på 3,5% og ferskvare-delen af det - der er langt den største del af DC-koncernen - ligger under 3%. Det er ikke meget som margin i en råvaretung branche...

Lasse Damgaard

Egon
50 % i skat ?!
ja jeg betaler kun39%

Næ det er den høje moms - der forhindre folk i også at købe kvalitet.
det bliver jo uforskammet dyrt med så høj en moms på især fødevare.

Sænk momsen med 5 %- så skal i se folk købe gode kvalitets produkter.

Hvis Danmark vedbliver med at være medlem af EU, så vil en ny underklasse i Danmark være en realitet.

Denne nye underklasse vil komme til at bestå af ufaglærte eller lavt uddannede, som kommer til at arbejde for en langt mindre løn end vi ellers er vandt til i Danmark. En løn som skal matche resten af EU's først og fremmest på lavtlønsområdet.

I dag er der et kæmpe lavtløns spænd imellem EU landene. Blandt EU-medlemsstaterne var den gennemsnitlige bruttoårsløn for fuldtidsansatte i virksomheder med ti eller flere ansatte højest i Danmark i 2010 (58 840 EUR) og i Bulgarien (4 396 EUR).

- EU er og har altid været et borgeligt projekt og regningen for medlemskabet den begynder nu for alvor at melde sig.

Katrine Visby, Kim Rohde, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Niels Mosbak, Anne Eriksen, Claus Jørgensen, Tue Romanow, Torben Arendal, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Svineavlerne har tabt til de andre. De har jo selv lært dem op. De flytter selv aktiviteter til Østeuropa. Samtidig med at de er andelshavere herhjemme.
Frilandsgrise slagtes her og sendes til Australien !
Noget tyder på at landbruget skal holde sig til mindre nicher.
Generelt er vi nød til at indse vores svaghed. Vi skal i balance med verden.
Skrue ned på alt.

Karsten Aaen, Anne Eriksen, Claus Jørgensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Hasse Poulsen

For et par måneder siden var der en artikel i Le Monde om arbejdsforholdene for fabriks arbejdere i Saxen i Tyskland.
Eksemplerne var slagteriarbejdere der arbejdede for Danish Crown.
for seks år siden kom de til Tyskland fra Bulgarien eller Rumænien og fik arbejde til en fast månedsløn.
nogle år efter skulle de til at arbejde på akkord (med den detalje a kvinder modtager betydeligt mindre per svin end mænd). Der er ingen mindsteløn i Tyskland, så beløbene er lave. På trods af den urimeligt lave betaling til slagterne skulle fabrikken alligevel lukkes og flyttes til Polen tror jeg, hvor lønnen er endnu lavere.

så et stor hurra for Danish Crown!

alt deres spin om nødvendighed handler ikke om andet end øget profit til aktionærer og ledelse, hvordan svin og slagtere har det har ingen betydning.

Artiklen handlede iøvrigt ikke om Danish Crown, men om arbejdsforholdene i Tyskland, Kinas provins i Europa.

Daniel Hansen, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Niels Mosbak, Anne Eriksen, Claus Jørgensen, Janus Agerbo, Flemming Scheel Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

"EU er og har altid været et borgeligt projekt "

Jeg synes du skulle læse lidt historie.

http://www.euforedrag.dk/foredrag.php?id=35

Du kan bestille Per Clausen, Nils, så kan du være med næste gang. :p

Niels Duus Nielsen, Carsten Søndergaard og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Hasse Poulsen
24. januar, 2014 - 16:42

Lidt besynderlig, idet Bulgarien og Rumænien først fra 01. januar 2014 har haft ret og dermed mulighed for at arbejde i andre EU lande, herunder Tyskland. Før ovennævnte dato har de kun haft ret til indrejse i andre EU lande, men altså ikke arbejde.

- Det er hvidt arbejde det omhandler går jeg ud fra.

Lise Lotte Rahbek

Når man køber kød, køber man dansk født, opvokset og slagtede dyr
og ikke kød, hvor foderet kommer fra Sydamerika, dyret i levende live er fragtet til Tyskland eller omkringliggende lande
og så er det slagtet et helt 3. sted.
Det er jo lige til at blive rundtosset af.

Per Torbensen, Carsten Søndergaard, Anne Eriksen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Polen er et af Danmarks største eksportmarkeder. Det samme gælder Tyskland.

Skal forbrugerne i disse lande også fravælge danske produkter til skade for danske ansatte?

Som der også står, er/var 90 % af Danish Crowns produktion til eksport, så der skal ikke den store kandidateksamen til, at forstå at danske lønninger i slagterierne ikke kan konkurrere med polske eller østeuropæiske der arbejder i Tyskland.

Samtidigt er forbrugerne i Danmark pressede af overbelånte boliger, stigende afgifter på el og energi, stagnerende reallønninger og stadigt stigende boligskatter.

De kommende år vil endnu flere af en slags industrier lukke, så man kan ligesågodt forberede sig på et andet arbejdsmarked og behovet for omstillinger.

Danmark har endda trods krisen en relativ lav ledighed og markant jobomsætning der nu er på niveau med før 2008/2009 j.f. Finansministeriets Finansredegørelse af i går.

Flemming Scheel Andersen

Problemet for slagteriarbejderne er så at det der kunne være muligheder for jobs til en lidt lavere løn, er optaget af importerede billigere østarbejdere.
Så omskoling til andre korttidsuddannelser vil ikke virke eller højst have en meget kort holdbarhed, før også den branche bliver klemt i et race nedaf i løn.

Man kunne forestille sig at staten ville tage konsekvensen heraf og give folk muligheden for at begynde på længerevarende uddannelser, for i det mindste give en længere tidshorisont før også disse, ingeniører, læger, og andre ligeledes bliver truet på deres eksistens af denne globaliseringens "naturlov".

Man kunne også forestille sig at man indførte en tvungen mindsteløn, før lønningerne blev presset så langt ned at deltagelse i boligmarked og en almindelig livsførelse blev umuliggjort af denne "naturlov", eller at man i en tid hvor landets økonomi har basis for det, udvidede den offentlige sektor i retning af opretholdelse af strategisk vigtige produktionsområder, dels for at beholde ekspertise, dels for at minimere det spild passiv forsørgelse er.
Man kunne også forestille sig at samfundet indstillede sig på at beskæftige mange flere i vedligeholdelsesarbejde , frem for fremstilling. Igen for dog at beholde en del af udgiftens værdi og give mennesker et meningsfyldt arbejde til en ordentlig løn.
Man kunne forestille sig så meget.
Men regeringen vil ikke regere, kun indrette sig og lade de uheldige idag betale prisen og de heldige idag blive de uheldige imorgen.

Elisabeth Andersen, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Anne Eriksen og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Forbrugerne har næppe ret meget indflydelse på virksomheders ønsker om overskud. Fortidens ønsker om stabile overskud er erstattet af ønsker om voksende overskud.

" For den ydmyge pris af 179 kroner 95 øre har parret ellers kunnet erhverve sig en kleppert på hele fem kilo. Pakket og slagtet i Danmark.
I stedet tager de en mindre røget dansk landskinke til 121 kroner.
"
Det forstår jeg udmærket. Den store svinekam bliver for dyr, hvis der skal købes en fryser til den og evt. købes en ny, større bolig til fryseren. I så fald kommer prisen på fem kg. svinekam nemt op i nærheden af 1 mio. kr.
En mindre landskinke er mere overskuelig at finde plads til og få spist.
Derudover er udvalget ret begrænset, og det er næsten for meget at spise svinekam, medisterpølse el. svinekoteletter hver dag. Mange danske kødvarer bliver eksporteret.

Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Kristoffer Larsen
.. var det henvendt til mig, det spørgsmål om hvorvidt polakker og tyskere skal fravælge dansk kød?

Det skal de selv bestemme.
Men personligt mener jeg da, at de også skal købe kød med lav transport-faktor. Simpelthen fordi det er hovedløst at transportere både levende dyr og fødevarer på den måde, som det foregår pt.
CO2, olieforbrug, dyrevelfærd.. - du ved, den slags hensyn.

Niels Duus Nielsen, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Flemming Scheel Andersen
24. januar, 2014 - 18:23

Helt enig - Det er en farlig bundløs økonomisk skrue vi er på vej ind i. Hvis du ser et land som f.eks. Tyskland, så er der et fåtal, som ejer deres egen bolig. De har simpelthen ikke råd til det. Næste skridt - som er 100% koblet sammen med den økonomiske evne til at have råd til egen bolig - er, at den danske befolkning i almindelighed er BETYDELIGT mere formuende end tyskerne.

Per Torbensen, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Lise Lotte Rahbek

Polen er blandt de ti største eksportmarkeder for danske virksomheder. Såfremt polske forbrugere og virksomheder fravalgte danske produkter, hvordan tror du det ville påvirke den danske beskæftigelse?

Danish Crown eksporterer som det fremgår det meste af deres hjemlige produktion, så selv hvis de kun koncentrerede sig om det danske marked og de kunne klare sig imod udenlandsk konkurrence, ville de slet ikke have behov for så mange ansatte.

Jeg forstår stadig ikke politikernes afventen m.h.t. turist og hotelerhvervet hvor der i Tyskland er mulighed for fuld afløftning af moms på hotelovernatninger, mens det i Danmark kun er 3/4 der kan afløftes.

Gartneribranchen er også presset af NOx og PSO afgiften. Det var også en mulighed for de ufaglærte.

http://www.fyens.dk/article/2442547:Indland-Fyn--Slagteri-lukning--Hver-...

Nogle herrer her kan bare ikke lade være med at bruge hver eneste lejlighed til at udbrede propaganda løgnen om verdens dyreste offentlige sektor og højeste skattetryk.

Måske tror de endda selv på det, men hvis man interesserede sig for sandheden, ville man se at Danmarks skattetryk ligger pænt i den nederste ende for hvad der er normen i EU.

Grunden er at de sociale udgifter som sygesikring, folkepension etc. i Danmark bliver betalt over skatten, mens man i andre lande betaler dem oveni skatten. Og faktisk er den danske model en hel del billigere end fx. den tyske.

Så klap nu endelig i med disse åndssvage fordrejninger.

Ikke at der i Danmark mangler forhold man med god ret kan og skal brokke sig over, skatten og den offentlige sektors størrelse er bare ikke en af dem.

Elisabeth Andersen, Tue Romanow, Niels Duus Nielsen, Tilde Klindt, Carsten Søndergaard, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Niels Mosbak, Flemming Scheel Andersen, Kjeld Hansen, Kent J og Thomas Borghus anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Kristoffer Larsen.
Interessant.
Jeg har et helt andet fokus. :)

Der er adskellige årsager til, at jeg IKKE synes Danmark skal være megastoreksportør af slagtesvin. Den ene årsag er, at med al den jord der går til grise-opdræt og gylle, har Danmark, som et lille land, ikke rådighed over arealer til selv at dyrke afgrøderne til at fodre grisene med. Foderet bliver købt i udlandetog skal fragtes til Danmark. En del af foderet er soja-produkter, som bliver dyrket i afsindige store monokulturer på GMO-basis i lande, som så ikke har arealer til at brødføde deres egne befolkninger, fordi arealerne bliver brugt til eksport-produktion,
og monokulturerne og gmo-dyrkningen har det resultat, at biodiversiteten skrumper, bestøver-bier uddør og transport mellem verdensdele er langt langt større end hvad der er rimeligt for en klode, som allerede har problemer med udledningen af drivhusgasser.

Åh.. jeg er lige igang med aftensmaden, og må vende tilbage senere, hvis du vil vide mere.

Tue Romanow, Niels Duus Nielsen, Hasse Poulsen, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen, Kent J, Torben Nielsen, Anne Eriksen og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar

Kjeld Hansen,

Der er heller ikke flere der ejer en bolig i Danmark end der er i Tyskland, medmindre man betragter alle der har skrevet under på et huslån som ejere, naturligvis, som man interessant nok også plejer at gøre her til lands.

Det er sjovt da man ellers jf. handelsloven først ejer en vare når den er fuldt udbetalt.

Kristoffer Larsen

Er der nogen der taler om skattetryk?

Artiklen handler om ufaglærte på Fyn der ikke længere kan arbejde med eksportslagtesvin. Hvilke arbejde skal de omskoles til og hvad skal de flittige vietnamesere og burmesere foretage sig?

Lise Lotte Rahbek

Interessant, men det kan de ledige ikke leve af.

Kristoffer Larsen

Sidste - Danfoss flytter 50 jobs til Polen.

http://ekstrabladet.dk/nyheder/erhvervsnyheder/article2201913.ece

Lise Lotte Rahbek

Kristoffer Larsen

De ledige? Nåe, de arbejdsløse mennesker.
Nej, arbejdsløshed er et andet emne, som handler om intern fordeling af arbejde og midler. Til gengæld handler det ikke om grise.

Tue Romanow, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Nej, arbejdsløshed er et andet emne, som handler om intern fordeling af arbejde og midler.

Nej, man fordeler ikke arbejdet i Danmark. Kunne du iøvrigt forklare hvordan man skulle fordele et arbejde der er forsvundet eller hvordan ufaglærte kan overtage højt specialiseret arbejde som de ikke tidligere har villet uddanne sig til eller som de ikke har muligheden for, som burmeserne på Fyn? Måske hænger det sammen med for høj skat på arbejde. Trods alt.

Lise Lotte Rahbek

Kristoffer Larsen

Hvorfor fordeler man ikke arbejde i Danmark, så alle kan få en chance..?
Og når man ikke gør det, hvorfor skulle folk så uddanne sig til det arbejde, som andre insisterer på at hamstre til sig selv og BAGEFTER går de selvsamme hamstrere så ud og sviner (hov, der var griserie sørme igen) arbejdsløse mennesker til, for at være dovne og ikke gide gøre noget?

det er da fjollet.

Tue Romanow, Niels Duus Nielsen, Tilde Klindt, Carsten Søndergaard, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Filo Butcher, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Apropos grise - alligevel. Danmark eksporterer ikke kun færdige produkter til Polen m.a.
Vi har i adskellige år eksporteret "know how" stalde og udstyr samt levende grise til start i andre lande, (og mange danske landmænd starter også i Polen) så disse indtægter kan siges at modarbejde den øvrige indtjening...
Og da arbejdsløn og etablering er billigere, så sælger Danmark ikke ret meget mere, hvorfor vi så skal øge produktionen - øge produktionen...

Nye jobmuligheder via iværksætteri og anden uddannelse til slagteriarbejderne.

Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Lise Lotte Rahbek

Vil du have slagteriarbejdere til at arbejde som sygeplejersker og ledige magistre som bygningsingeniøre?

Lise Lotte Rahbek

Kristoffer Larsen

Ahhva vil jeg?
Jeg mener da bestemt at slagteriarbejderne skal omskoles først, hvis der er brug for sygeplejersker og bygningsingeniører. (Er der det?)

Hvad er DIN løsning på at der skæres ned på svineproduktion og slagterier i Dk - ud over at stille gunpointspørgsmål til mig, midt i aftensmaden, ? :)

Benjamin Bach, Tue Romanow, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Danmarks vareeksport til Polen er fordoblet siden 2004 fra 7 til 15 mia.

http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/17975/dkudenrigs.pdf

Kristoffer Larsen

Lise Lotte Rahbek

Ufaglærte skal skam opkvalificeres, men din ide om arbejdsdeling virker noget abstrakt og kommandoøkonomisk.

Lise Lotte Rahbek

Kristoffer Larsen

Du glemte at skrive ideer til,
hvad vi - landet, samfundet og menneskene i det - skal stille op med, at der ikke er arbejde til alle i det det fordelingsmønster, som findes nu. Og at dem, som ikke har et job, bliver mere og mere marginaliseret.

Du kan skylde mig for alverdens ting og skrive anklagende ord..
Men hvad med at du selv angiver nogle svar?

Tue Romanow, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Carsten Søndergaard, Filo Butcher og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Kristoffer Larsen @
Er der nogen der taler om skattetryk?

Nemli, Kristoffer Larsen, nemli

Flemming Scheel Andersen

Hvad mon man vil opkvalificere en slagteriarbejder til, som ikke underbydes i overmorgen af billig indført østeuropærisk arbejdskraft??
Opsamling af hundelorte??

Niels Duus Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Da Østtyskland efter genforeningen havde et overskud af folkeskolelærere, blev lærernes fagorganisation og den tyske regering enig om en jobrota model. De eksisterende lærerjobs blev simpelthen fordelt på alle lærere, som til gengæld gik både ned i arbejdstid og løn. så alle kunne arbejde ca. 80%, de unge, nyuddannede ned til 60% fordi de var mest mobile på arbejdsmarkedet.

Ingen lærer blev arbejdsløs indtil overskuddet var ebbet ud igennem naturlige afgang.

Hvor der er en vilje, er der en vej.

Men i Danmark begynder det med at fagforeningerne slet ikkehar den fornødne sans for solidaritet der gør den giver plads til den slags muligheder.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Der er altid brug for dygtige politikere, Flemming

Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Kristoffer Larsen

Løsninger. Det er det det handler om. Ikke om hån, anklager, pis og papir og syndebukke og slavehandel og konkurrence om at være værst.
Løsninger.
Har du nogen forslag?

Tue Romanow, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Danske fagforeninger lider helt korrekt af den vrangforestilling at de kun skal gavne de af deres medlemmer der er i arbejde, først og fremmest i alle fald.
Derfor har rovdriften på de ledige været mulig.

I andet moment er det også grunden til at fagforeningerne har så fandens svært ved at overbevise masser af mennesker om solidaritetens styrke, når de selv overbeviser alle om at det ikke er tilfældet.
Næsten alle kommer i løbet af deres arbejdsliv til at stifte bekendtskab med dagpenge i kortere eller længere perioder, så fagforeningernes anskuelsesundervisning i egen påtvungen afmagt er deres største årsag til medlemdsflugten.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard, Steffen Gliese, Herdis Weins, Filo Butcher og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kaare Thomsen

slagteriarbejder er nogen af de dygtigste arbejde vi har i landet, og kan bruges mange steder , bare det de kan komme op om morgen og er ville til at tage fat, gør at mange gerne vil have dem, Da Esbjerg lukkede et år efter, var er kun ganske få som ikke havde et nyt job, men det er synd for dem som de presse væk.

Flemming Scheel Andersen

Kaare Thomsen

Javist er der masse som gerne vil have sådan en slagteriarbejder, der kan stå op og alting.
De kan jo bruges og tage fat og såen.
Men betale for dem er der ikke så mange der vil.

Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Vi ryger stadig helt ansvarsløst, vi ser tv som erstatning for livet, vi køber det billigste i supermarkedet, buræg, burmink,burgrise,burfisk,laks i skrækkelige norske laksegårde, vi kan blive ved.
Købersolidaritet med dansk slagtede dyr, glem det.
Alligevel græder vi snot, når slagterier nedlægges og industrislagteren bliver arbejdsløs, helt uden at forholde os til erhvervet som et nedslidende og mentalt tosse job.
Danske slagteriarbejdere har nu leveret varen i mange mange år, lad dem få fri og blive omskolet. Lad de nye komme til fra hvilket land som helst eller afliv kreaturerne her elektrisk og send dem i kølecontainere til Polen, Litauen m.v. i en periode.
Vi kan idag samle en bil med robotter 100%. vi kan starte og lande et fly med robotter 100%.
Vi kan støvsuge hos de ældre næsten 100%.
Når vi ikke er kommet længere med robotter på slagterierne, er det fordi, vi til lave lønninger har kunnet få folk til dette lortejob så længe.
(Jamen jeg er da glad for mit job!!)
Se nu at få gang i robotterne, de kan programeres til den sidste millimeter af svinet og pakke dem ind og sætte prisskilte på det hele.

Niels Duus Nielsen, Tino Rozzo, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Torben Knudsen

How low can you go

Torben Knudsen,

du må altså gerne tale for dig selv, men hvorfor så "vi"? Er du af kongelig afstamning?

Har du lagt mærke til at man ikke længere kan købe bur æg i alle Coop butikker, at salget af cigaretter må være skrumpet til en brøkdel af hvad det en gang har været, at salget af Øko varer stiger for hver uge og har gjort det i flere år, at vi producerer mere og mere vedvarende energi etc. etc.

Det er ikke verden, men dig der synes at leve i en tidskapsel.

Kaare Thomsen

Flemming Scheel Andersen; er det ikke problem nr 1 i Danmark alle vil hav en høj løn, men er ikke ville til at betale for de omkostninger som den høje løn og gode velfærd giver. så som moms, skat og afgifte

vi er ved det land i EU som bruge færrest % af indkomsten på mad, selv om vi har de høj pris.
.

For mig set kan alle slagterier lukke og slukke, jeg spiser slet ikke døde svin, men det er ikke det det drejer sig om her.

Kaare Thomsen,
også du må gerne tale for dig selv...

Carsten Søndergaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Kaare Thomsen

Det er jo afhængig af hvem du taler med, hvor stor en del af indkomsten, de bruger på mad. 'Vi' har lissom ikke ens indkomst, husleje, gæld eller brug af andre faste udgifter som børneinstitutioner eller medicin.

Jeg kan garantere for, at én indkomst på 10.600 om måneden bruger en stor %del på mad. Fuld garanti.

Tue Romanow, Niels Duus Nielsen, Børge Rahbech Jensen, Carsten Søndergaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Kaare Thomsen

er det ikke problem nr 1 i Danmark alle vil hav en høj løn, men er ikke ville til at betale for de omkostninger som den høje løn og gode velfærd giver. så som moms, skat og afgifter

Nej Kaare, det mener jeg faktisk ikke er vort problem nr. 1.
Jeg mener at det største problem for vort samfund er at vi er stivnet i udvikling, som samfund, demokrati og individder i selvgodhed, hvilket fratager os mulighed for at angribe, ikke bare nutidens, men i endnu højere grad fremtidens problemer, på er sådan måde at fordelingen af de goder i rigelige mængder kan fordeles på en sådan måde, at de dels gavner mest muligt og sikrer en sammenhængskraft i samfundet.
Kun ved en større sammenhængskraft og solidaritetsfølelse kan problemer som det du skitserer løses, men der er masser af andre mindst lige så overhængende.
Mange af disse løses kun ved en ændret erkendelse af at social anderkendelse ikke bør afhænge af dyngen af sammenskabet skrammel, men nye værdinormer og mål, hvilket vil kræve andre kompetencer end de der i øjeblikket fremelskes.

Anne Eriksen, Daniel Hansen, Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Lise Lotte Rahbek

Det er faktisk bare, at observere hvordan økonomien udvikler sig over tid. Færre med ufaglærte uddannelse, flere faglærte og større stigning med længerevarende uddannelse eller mellemlang.

Beskæftigelsen har det med, at følge og virksomhederne skal nok efterspørge den hvis ikke staten bringer hindringer med som skader den danske konkurrenceevne som den nævnte moms på hotelovernatninger eller NoX/PSO afgifter som man ikke har i Sverige eller som er mindre end de danske. Derudover skal man fortsætte med erhvervspolitikken og styrke både sektorer og regionerne.

Filo Butcher

Nej, jeg talte om en specifik afgift som udgør et par hundrede millioner kroner. Du ville stort set ikke kunne se på skattetrykket hvis man fjernede diskrimineringen af danske hoteller.

Flemming Scheel Andersen

Kristoffer Larsen

Dit forslag er altså : business as usual

Benjamin Bach, Tue Romanow, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Daniel Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Sider