Ny kritik af Udenrigsministeriet i GGGI-sag

Rigsrevisionen kommer nu med en række opsigtsvækkende udtalelser i sagen om Udenrigsministeriets tilbageholdelse af oplysninger om problemerne i forvaltningen af bistandsmidler i klimaorganisationen Global Green Growth Institute (GGGI).

»I den konkrete sag er der, så vidt vi har forstået, konstateret uregelmæssigheder, og alle uregelmæssigheder skal indberettes. Men hvorfor de ikke har gjort det i den konkrete sag, skal jeg ikke kunne sige,« siger Tina Mollerup Laigaard, der er kontorchef i Rigsrevisionen, til Information.

Den koreanske rigsrevision, BAI, kom i november 2012 med en meget kritisk rapport, der påpegede en lang række problemer i forvaltningen af bistandsmidler i klimaorganisationen. Udenrigsministeriet blev orienteret om indholdet af rapporten, men gav ikke Rigsrevisionen besked, og problemerne kom dermed først til offentlighedens kendskab, da sagen om GGGI-formand Lars Løkke Rasmussens rejseudgifter begyndte at rulle i efteråret 2013.

Tvivlsom forklaring

Ved et samråd forklarede daværende udviklingsminister Christian Friis Bach, at det ikke var påkrævet at orientere Rigsrevisionen.

»Den sydkoreanske rapport omtaler ikke korruption. Den sydkoreanske rigsrevision har ikke behandlet det som korruption. Ifølge vores ambassade og GGGI’s nye direktør i Sydkorea er der heller ikke andre lande, der har behandlet det som korruption. Og derfor har Udenrigsministeriet vurderet, at den ikke skulle oversendes til Rigsrevisionen,« sagde daværende udviklingsminister Christian Friis Bach således ved samrådet den 23. oktober. Christian Friis Bach hævdede ved samrådet, at Udenrigsministeriet dermed havde »fulgt alle retningslinjer til punkt og prikke«. En udlægning, der er blevet gentaget adskillige gange siden. Men ifølge Rigsrevisionens udtalelser er den forklaring meget tvivlsom.

»Hvis det er sådan, at der er begrundet mistanke om uregelmæssigheder, så skal Rigsrevisionen under henvisning til Rigsrevisorloven underrettes,« forklarer Tina Mollerup Laigaard.

– Så der skal ikke nødvendigvis være tale om korruption, før det skal indberettes til Rigsrevisionen?

»Nej, det skal der ikke. Bare der er begrundet mistanke om mismanagement, så skal det indberettes,« siger Tina Mollerup Laigaard.

Rigsrevisionens udmelding er opsigtsvækkende, mener lektor ved Roskilde Universitet Birgitte Poulsen, der er ekspert i offentlig forvaltning.

»Rigsrevisionen formulerer sig altid diplomatisk, men der er ingen tvivl om, at det er en meget alvorlig kritik af Udenrigsministeriet. Man kan ikke forstå udmeldingen anderledes, end at Udenrigsministeriet skulle have orienteret Rigsrevisionen om problemerne i GGGI. Og i så fald har ministeriet ikke levet op til sit ansvar,« siger Birgitte Poulsen.

Samme vurdering kommer fra Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet:

»Jeg læser det som en pæn måde at sige, at der er et klart problem. At her burde man klart have indberettet til Rigsrevisionen. Hun holder døren en lille smule åben for, at ministeriet kan forklare sig, men umiddelbart er det klart noget, der skulle indberettes.«

Kan udløse næse

Michael Gøtze understreger, at rigsrevisorlovens paragraf 10, der handler om, hvornår sager skal indberettes til Rigsrevisionen, er løst og elastisk formuleret. Derfor må man kigge på ministeriets generelle praksis for at finde ud af, om ministeriet har forbrudt sig mod den.

»Der kan jeg se, at Udenrigsministeriet generelt har en meget streng selvjustits, hvor selv lidt sjusk i en nepalesisk teatertrup indberettes.Når man har en streng praksis i forvejen, skal man efterleve den i alle sager. Det er et helt grundlæggende juridisk princip. Man kan ikke gradbøje praksis alt efter, hvem sagen handler om,« siger han.

Sagen kan få konsekvenser for tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach, vurderer Michael Gøtze.

»Det er en undladelsessynd, der består i, at man burde have gjort noget, men ikke har gjort det. Det kan udløse kritik, og det kan også udløse en næse. Man kan læse citatet sådan, at Rigsrevisionen synes, at det her er en klar fejl, og så er det logiske næste skridt at gå ind i sagen. Men det er op til Rigsrevisionen, om de vil det. Man kan jo også vælge at håndtere det efter gehør og mere uformelt, for eksempel hvis Udenrigsministeriet allerede nu godt selv kan se, at der bør strammes op,« siger juraprofessoren. Han tilføjer, at sagen også kan få konsekvenser for de involverede embedsmænd.

Efter Informations henvendelse har Rigsrevisionen og Udenrigsministeriet afholdt et rutinemæssigt kvartalsmøde, hvor sagen er blevet drøftet. Rigsrevisionen ønsker ikke at referere udkommet af mødet.

Information har været i kontakt med tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach, der ikke vil kommentere sagen. Han henviser i stedet til Udenrigsministeriet.

Udenrigsministeriet skriver i en mail til Information: »I forhold til orientering af Rigsrevisionen er der naturligvis tale om en konkret afvejning fra sag til sag. Udenrigsministeriet vil på baggrund af den rejste tvivl gå i dialog med Rigsrevisionen om fortolkningen af retningslinjerne i denne type sager, herunder i forhold til hvorvidt der kan være behov for en opdatering af retningslinjerne.«