Læsetid: 3 min.

Ny kritik af Udenrigsministeriet i GGGI-sag

Det vækker undren i Rigsrevisionen, at Udenrigsministeriet tilbageholdt oplysninger om økonomisk rod i GGGI. Forklaringen fra tidligere udviklings-minister Christian Friis Bach stemmer ikke overens med Rigsrevisionens forståelse af lov-grundlaget. Sagen kan udløse en næse til Friis Bach, vurderer ekspert
I følge Rigsrevisionen burde Udenrigsministeriet tidligere have informeret om uregelmæssighederne i GGGI, lyder det nu fra Rigsrevisionen. Det kan i sidste ende betyde en næse til tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach.

Jacob Dall

21. januar 2014

Rigsrevisionen kommer nu med en række opsigtsvækkende udtalelser i sagen om Udenrigsministeriets tilbageholdelse af oplysninger om problemerne i forvaltningen af bistandsmidler i klimaorganisationen Global Green Growth Institute (GGGI).

»I den konkrete sag er der, så vidt vi har forstået, konstateret uregelmæssigheder, og alle uregelmæssigheder skal indberettes. Men hvorfor de ikke har gjort det i den konkrete sag, skal jeg ikke kunne sige,« siger Tina Mollerup Laigaard, der er kontorchef i Rigsrevisionen, til Information.

Den koreanske rigsrevision, BAI, kom i november 2012 med en meget kritisk rapport, der påpegede en lang række problemer i forvaltningen af bistandsmidler i klimaorganisationen. Udenrigsministeriet blev orienteret om indholdet af rapporten, men gav ikke Rigsrevisionen besked, og problemerne kom dermed først til offentlighedens kendskab, da sagen om GGGI-formand Lars Løkke Rasmussens rejseudgifter begyndte at rulle i efteråret 2013.

Tvivlsom forklaring

Ved et samråd forklarede daværende udviklingsminister Christian Friis Bach, at det ikke var påkrævet at orientere Rigsrevisionen.

»Den sydkoreanske rapport omtaler ikke korruption. Den sydkoreanske rigsrevision har ikke behandlet det som korruption. Ifølge vores ambassade og GGGI’s nye direktør i Sydkorea er der heller ikke andre lande, der har behandlet det som korruption. Og derfor har Udenrigsministeriet vurderet, at den ikke skulle oversendes til Rigsrevisionen,« sagde daværende udviklingsminister Christian Friis Bach således ved samrådet den 23. oktober. Christian Friis Bach hævdede ved samrådet, at Udenrigsministeriet dermed havde »fulgt alle retningslinjer til punkt og prikke«. En udlægning, der er blevet gentaget adskillige gange siden. Men ifølge Rigsrevisionens udtalelser er den forklaring meget tvivlsom.

»Hvis det er sådan, at der er begrundet mistanke om uregelmæssigheder, så skal Rigsrevisionen under henvisning til Rigsrevisorloven underrettes,« forklarer Tina Mollerup Laigaard.

– Så der skal ikke nødvendigvis være tale om korruption, før det skal indberettes til Rigsrevisionen?

»Nej, det skal der ikke. Bare der er begrundet mistanke om mismanagement, så skal det indberettes,« siger Tina Mollerup Laigaard.

Rigsrevisionens udmelding er opsigtsvækkende, mener lektor ved Roskilde Universitet Birgitte Poulsen, der er ekspert i offentlig forvaltning.

»Rigsrevisionen formulerer sig altid diplomatisk, men der er ingen tvivl om, at det er en meget alvorlig kritik af Udenrigsministeriet. Man kan ikke forstå udmeldingen anderledes, end at Udenrigsministeriet skulle have orienteret Rigsrevisionen om problemerne i GGGI. Og i så fald har ministeriet ikke levet op til sit ansvar,« siger Birgitte Poulsen.

Samme vurdering kommer fra Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet:

»Jeg læser det som en pæn måde at sige, at der er et klart problem. At her burde man klart have indberettet til Rigsrevisionen. Hun holder døren en lille smule åben for, at ministeriet kan forklare sig, men umiddelbart er det klart noget, der skulle indberettes.«

Kan udløse næse

Michael Gøtze understreger, at rigsrevisorlovens paragraf 10, der handler om, hvornår sager skal indberettes til Rigsrevisionen, er løst og elastisk formuleret. Derfor må man kigge på ministeriets generelle praksis for at finde ud af, om ministeriet har forbrudt sig mod den.

»Der kan jeg se, at Udenrigsministeriet generelt har en meget streng selvjustits, hvor selv lidt sjusk i en nepalesisk teatertrup indberettes.Når man har en streng praksis i forvejen, skal man efterleve den i alle sager. Det er et helt grundlæggende juridisk princip. Man kan ikke gradbøje praksis alt efter, hvem sagen handler om,« siger han.

Sagen kan få konsekvenser for tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach, vurderer Michael Gøtze.

»Det er en undladelsessynd, der består i, at man burde have gjort noget, men ikke har gjort det. Det kan udløse kritik, og det kan også udløse en næse. Man kan læse citatet sådan, at Rigsrevisionen synes, at det her er en klar fejl, og så er det logiske næste skridt at gå ind i sagen. Men det er op til Rigsrevisionen, om de vil det. Man kan jo også vælge at håndtere det efter gehør og mere uformelt, for eksempel hvis Udenrigsministeriet allerede nu godt selv kan se, at der bør strammes op,« siger juraprofessoren. Han tilføjer, at sagen også kan få konsekvenser for de involverede embedsmænd.

Efter Informations henvendelse har Rigsrevisionen og Udenrigsministeriet afholdt et rutinemæssigt kvartalsmøde, hvor sagen er blevet drøftet. Rigsrevisionen ønsker ikke at referere udkommet af mødet.

Information har været i kontakt med tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach, der ikke vil kommentere sagen. Han henviser i stedet til Udenrigsministeriet.

Udenrigsministeriet skriver i en mail til Information: »I forhold til orientering af Rigsrevisionen er der naturligvis tale om en konkret afvejning fra sag til sag. Udenrigsministeriet vil på baggrund af den rejste tvivl gå i dialog med Rigsrevisionen om fortolkningen af retningslinjerne i denne type sager, herunder i forhold til hvorvidt der kan være behov for en opdatering af retningslinjerne.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Scheel Andersen
Flemming Scheel Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Danmark har indsat en formand (Lars løkke Rasmussen) som helt går fri.
Men hvis brandert bliver større og større.

Kirsten Kathrin, Gert Romme, Helle Walther, Lene Christensen, lars abildgaard, Lykke Johansen, Torben Nielsen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er vel den nuværende regerings støtte til GGGI, der er problemet, som man har villet dække over ved ikke at indberette disse uregelmæssigheder.

Rune Petersen, Gert Romme, Carsten Mortensen, lars abildgaard og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Hvorfor tror jeg og mange andre ikke mere på nogen politiker?

Kirsten Kathrin, Rune Petersen, lars abildgaard, Lykke Johansen, Tue Romanow og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

"Udenrigsministeriet vil på baggrund af den rejste tvivl gå i dialog med Rigsrevisionen om fortolkningen af retningslinjerne i denne type sager, herunder i forhold til hvorvidt der kan være behov for en opdatering af retningslinjerne."

Klart, det er "retningslinjernes" skyld.

Mette Hansen: Det var et af utallige slet skjulte offentlige tilskud til erhvervslivet. Der er jo penge i at belære udviklingslandene om "grøn vækst" .

Torben Lindegaard

Gad vide hvad Pernille Rosenkrantz-Theil har at sige til Udenrigsministeriets manglende efterlevelse af hidtidig praksis i forhold til underretning af Rigsrevisionen?

Lykke Johansen

Har Pernille Rosenkrantz-Theil ikke været ret usynlig på det sidste?

Vibeke Rasmussen, Rune Petersen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

I mine øjne endnu et argument for helt tage stikket ud til GGGI.
Har aldrig forstået hvad Danmark skulle der.

Helle Walther

Det er VK regeringen med Søren Pind og Lykke Friis der fik os ind i GGGI, uden at undersøge det ordentligt og på et supertyndt grundlag.

Da det blev dansk tur til formandsskab ville Løkke gerne have det job, og blev indstillet og har haft det, mens det er gået galt. Det er et rod fortsat. Han siger, han har ryddet op, man kan så spørge hvor??
Nu er Friis Bach gået af, men han har nok ikke fået den rådgivning af sine folk i ministeriet ,som han burde have haft. Der gøres noget nu og det er godt, men LLR er sluppet alt for billigt fra sit bilagsrod her, men det er hans personlige image der er kraftigt ridset i lakken. Vi bør ikke støtte GGGI mere.

Carsten Mortensen

Den fantastiske og perfekte Christian Friis Bach var åbenbart ikke så uantastelig!
Men det var da godt regeringen ikke blev sovset ind i den sag, sådan lige op til kommunalvalget :-)

Vibeke Rasmussen, Rune Petersen, Torben Lindegaard og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar

Klimareligionen er jo en Radikal mærkesag - så derfor bliver alle tilfælde af klimasvindel så vidt muligt fejet ind under gulvtæppet.

Torben Knudsen

Man åbner ikke en motorvej uden sikkerhedsforanstaltningerne er på plads.
Man giver ikke midler til et projekt før end de finansielle sikkerhedsprocedurer er på plads.
Måske skulle alle påtænkte udbetalinger via Trafikministeriet for check af dette banale krav?
Mange alt for mange, kalder jo den finansielle kontrol for bureaukrati og satser med danske skattekroner på tillid.
Tillid er godt, kontrol er bedre. Karl Marx og billigere i længden.

jens peter hansen

Tja, nu er Løkkes organisation tilsyneladende ikke nogen helt fin i kanten organisation. Så lad os da komme ud af den suppedas. Det er dog pebernødder ved siden af de 16 mia. kr. der ydes i bistandshjælp, hvert år. Et beløb der er 160 gange større end Løkkes lille biks og her har korruption, spildte penge og dødfødte projekter i årevis fået lov til blive pumpet ud til glæde for velbetalte enkeltpersoner, statsstøttede ngo-organisationer og danske firmaer som alle har scoret kassen sammen med lokale politikere og embedsmænd og som alle nok skal holde kæft om hvor god en gesjæft den branche er.
Bistandshjælpen er imidlertid urørlig da højre og venstre i denne "altruistiske" sag holder sammen. Til glæde for de frelste, de velbetalte og erhvervslivet.
Løkkes ubegavede forhold til penge og mådehold er en politisk dumhed, som altid vil klæbe til ham, men hele denne sag er en lille bitte cykelbøde i forhold til det dræn der foregår i udviklingshjælpens navn.
Ikke at vi skal stoppe udviklingshjælpen, men hvor ville et være rart at denne pengemaskine også årligt fik et uvildigt og kritisk gennemsyn.

Kirsten Kathrin, Vibeke Rasmussen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Lars B. Jensen

Har alle glemt hvad denne sag handler om.

Den startede godt nok med Løkke's dyre rejser, som Friis-Bach havde været med til at godkende. Men der er altså meget andet i sagen.

Datterens flyrejse, om hvilken direktøren fra GGGI tydeligt sagde, at det aldrig var meningen at Løkke skulle betale tilbage. Noget Løkke løj om på pressemødet.

Løkke's manglende indberetninger til moderniseringsstyrelsen.

På det famøse pressemøde sagde Løkke at han havde fået en rammebevilling fra GGGI til medietræning i Danmark. Skal de virkelig betale for at Venstre's formand kan få medietræning. Siden har både han og Venstre nægtet at udtale sig om dette. En enkelt journalist på Deadline (Jeg har glemt hvem) gjorde opmærksom på dette, men ingen andre medier har nævnt det.

Hvorfor har Lars Løkke aldrig fået udbetalt løn fra GGGI, håber han stadig at kunne skubbe udbetalingen, til den ikke længere skal modregnes i hans eftervederlag som tidligere statsminister. Det er penge som ville gå direkte i statskassen.

Jeg kan godt forstå at alle de borgelige medier gerne vil gøre det Friis-Bach's sag, men at Information kan have en artikel og en faktaboks der helt forbigår Løkke's ageren og kun gør det til et spørgsmål om dyre rejser, det forstår jeg ikke.