Læsetid: 4 min.

Økonomer: Staten kan gå glip af milliardbeløb ved at vælge Goldman Sachs

I 11. time før finansudvalgets beslutning påviser økonomer, at Goldman Sachs får DONG endnu billigere end oplyst, og at staten ved selv at indskyde billig lånekapital kan få 2,5 mia. mere end ved at sælge til den amerikanske investeringsbank
At det faktisk vil være muligt for staten at optage billige lån for selv at kunne skyde kapital i DONG, har finansminister Bjarne Corydon (S) for nylig erkendt. Hans argument for at vælge Goldman Sachs er ønsket om at sprede risikoen ved DONG’s aktiviteter på flere parter

At det faktisk vil være muligt for staten at optage billige lån for selv at kunne skyde kapital i DONG, har finansminister Bjarne Corydon (S) for nylig erkendt. Hans argument for at vælge Goldman Sachs er ønsket om at sprede risikoen ved DONG’s aktiviteter på flere parter

Katrine Emilie Andersen

27. januar 2014

Har Finansministeriet overhovedet regnet på, om ikke den forestående aftale med Goldman Sachs vil indebære et tab for staten i forhold til, hvis man selv havde skudt billig lånekapital i DONG Energy? Har ministeriet bedt sin rådgiver, Danske Bank, sammenligne de to alternative modeller for kapitaludvidelsen? Og hvorfor har Folketingets finansudvalg ikke forlangt at se sådanne beregninger, før de stemmer om aftalen?

Sådan spørger to danske økonomer, der selv har gransket de to finansieringsmodeller og i et nyt notat når frem til, at aftalen med aktiesalg til Goldman Sachs formentlig vil give et milliardtab i forhold til en model med indskud af statslig kapital.

Økonomerne er Niels-Jakob Harbo Hansen, ph.d.-studerende i nationaløkonomi ved Stockholms Universitet, og Guan Yang, ph.d. i finansiering ved New York University.

»Ingen kan give et præcist svar på resultatet, for det handler om at simulere fremtiden, og den kender ingen. Men ifølge vore beregninger kan der ved Goldman Sachs-modellen forventes et tab for staten på 2,5 mia. i forhold til en model, hvor man skyder statslig kapital i DONG,« siger Niels-Jakob Harbo Hansen til Information.

At det vitterligt vil være muligt for staten at optage billige lån for selv at kunne skyde kapital i DONG, har finansminister Bjarne Corydon (S) for nylig erkendt. Hans argument for at vælge Goldman Sachs er ønsket om at sprede risikoen ved DONG’s aktiviteter på flere parter.

Putter med DONG’s værdi

To faktorer er afgørende for, hvilket af alternativerne, der er bedst for staten: DONG’s aktuelle markedspris og DONG’s markedsværdi i fremtiden.

I aktstykket om aftalen til Folketingets finansudvalg angives den værdi af DONG, som handlen baseres på, til 31,5 mia. kroner. Det – har en række kritikere sagt – er en alt for lav værdisætning baseret på en for lav – med Goldman Sachs aftalt – aktiekurs, hvorfor Goldman Sachs og andre aktieejere kan se frem til en stor gevinst i forbindelse med en børsnotering i 2018, hvor DONG’s reelle markedsværdi vil afsløre sig.

Niels-Jakob Harbo Hansen og Guan Yang påpeger, at aftalen med Goldman Sachs i virkeligheden afspejler parternes endnu lavere værdisætning af dagens DONG. Det hænger sammen med aftalens kontroversielle ’put-option’: Den ret, Goldman Sachs får til at sælge 60 pct. af sine DONG-aktier tilbage til staten til en højt forrentet købspris, hvis børsnoteringen ikke gennemføres, og selskabets værdi falder.

»Put-optionen betyder, at staten holder hånden under investorernes potentielle tab, mens investorerne tager hele gevinsten, hvis det går godt. Man kan sige, at den fordel, staten opnår ved at dele risikoen med Goldman Sachs, begrænses væsentligt af put-optionen,« siger Niels-Jakob Harbo Hansen.

Put-optionen har altså mærkbar værdi for Goldman Sachs, og den værdi kan der sættes tal på.

»Vi bruger den centrale ligning fra finansieringsteori, der hedder Black-Scholes ligningen, og estimerer på den baggrund værdien for Goldman Sachs af put-optionen til 40 kroner pr. aktie, i alt 2,5 mia. kroner.«

Trækker man dette bidrag ud af den af Finansministeriet angivne aktiekurs i handlen med Goldman Sachs, ender man altså med en lavere kurs for den rene DONG-aktie, og denne lavere kurs leder til en reel markedspris i aftalen på kun 24,5 mia. kroner. Det er ifølge økonomerne ikke engang halvdelen af DONG’s bogførte egenkapital, men altså den reelle pris, Goldman Sachs køber for, put-optionen fraregnet.

To andre økonomer, professor Michael Møller og professor Niels Chr. Nielsen, begge CBS, har foretaget en lignende analyse – offentliggjort i Politiken forleden – og konkluderet, at finansministeriets og Goldman Sachs reelle prissætning af DONG ikke er de angivne 31,5 mia. kroner, men snarere omkring 26 mia. Altså tæt på Harbo Hansen og Yangs estimat på 24,5 mia. kroner.

Det betyder i sig selv, at Goldman Sachs gevinst kan blive endnu større, den dag markedet ved en børsnotering definerer DONG’s ’sande’ markedsværdi.

Det forventede tab

Næste led i analysen er at vurdere, hvad DONG reelt kan være værd i fremtiden.

»Statens gevinst eller tab på aftalen afhænger af den fremtidige værdi for DONG, som selvfølgelig er usikker,« siger Guan Yang.

Før den vurdering har de to økonomer beregnet, hvad der skal til for, at Goldman Sachs-aftalen bliver bedre for staten end modellen med statslig kapital.

»Markedsværdien af DONG skal i gennemsnit falde med mere end to pct. om året, før Goldman Sachs-aftalen giver et bedre afkast, end man ville have opnået gennem et statsligt kapitalindskud,« fortæller Niels- Jakob Harbo Hansen.

»Det giver i sig selv anledning til et interessant spørgsmål til politikerne: Hvis jeres forventning er en positiv udvikling i DONG’s markedsværdi, hvorfor har I så ikke skudt statslig kapital i projektet? Med andre ord: Man skal virkelig have en negativ forventning til udviklingen i DONG’s værdi, før det her bliver en god aftale for staten, set i forhold til den anden mulige model.«

Om vurderingen af, hvad der faktisk vil ske med DONG’s markedsværdi, forklarer Guan Yang:

»Vi har antaget, at DONG’s værditilvækst vil være tilfældig, men afspejle væksten i europæiske energiaktier fra 2000 til 2013.«

De to økonomer har således set på historikken for vækstraterne for europæiske elselskabers markedsværdi i perioden 2000-2013 og på det grundlag simuleret udviklingen i DONG’s markedsværdi frem til en børsnotering.

»Sandsynligheden for at staten vinder på aftalen er fifty-fifty, men problemet er, at det afkast, staten får, når den vinder på aftalen, ikke opvejer det tab, staten får, når den taber,« understreger Niels-Jakob Harbo Hansen.

»2,5 mia. kroner som forventet tab på aftalen er ikke småpenge. Det svarer til 0,1 pct. af Danmarks BNP og er i omegnen af den estimerede pris for elektrificeringen af banestrækningen Vejle Struer og Aalborg-Frederikshavn.«

På den baggrund undrer han og Guan Yang sig over det tilsyneladende fravær af sammenlignende beregninger fra Finansministeriet eller dets rådgiver i handlen, Danske Bank.

»Og hvorfor har Finansudvalget ikke forlangt at se sådanne beregninger, før man stemmer om aftalen,« spørger de. Det har udvalget måske en sidste chance for i morgen, når finansminister Bjarne Corydon er kaldt i samråd for at forsvare den stedse mere omstridte aftale med den amerikanske investeringsbank.

Serie

Hvem vinder, når en amerikansk finansgrib bliver storaktionær i DONG?

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i februar 2014 en børsnotering af den danske energigigant Dong. Det giver den statsejede virksomhed en indsprøjtning på 11 mia. kroner, men til hvilken pris?

Køberen er den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Selv om de i de senere år har været storinvestor i den grønne omstilling og flytter deres investeringer fra kul til vedvarende energi, så blev de i ruinerne fra finanskrakket kaldt for en »vampyr-blæksprutte«, fordi investeringsbanken har tradition for at suge værdier ud af selskaber uden at sikre deres levedygtighed.

Staten har med 60 pct. af ejerskabet stadig aktiemajoritet i DONG, men har i aftalen med Goldman Sachs givet banken særdeles fordelagtige vilkår og vetorettigheder over afgørende strategiske beslutninger.

Det har fået en usædvanlig alliance af kritikere på banen. Dansk Folkeparti har sammen med Enhedslisten presset på for, at banken ikke får sine usædvanlige særrettigheder i forbindelse med købet, eller at energiselskabet splittes op i to selskaber. Indtil videre står finansminister Bjarne Corydon (S) dog fast på, at aftalen ikke kan ændres.

Et afgørende spørgsmål er imidlertid, om vi overhovedet bør sælge ud af DONG og give en amerikansk investeringsbank med tvivlsom moral råderet over en af fremtidens vigtigste strategiske ressourcer – energi.

Hvis det er så attraktiv en forretning for finansvirksomheden Goldman Sachs at eje en femtedel af aktierne i DONG Energy, hvorfor er den samme aktiepost så ikke også en god forretning for den danske stat?

Seneste artikler

  • Danske politikere burde have lært af amerikanernes katastrofale energisalg

    1. februar 2014
    Vil det delvise frasalg af DONG Energy til Goldman Sachs kompromittere forsyningssikkerheden og fordyre taksterne? I USA skræmmer sporene fra privatiseringer af energisektoren – med Enron-affæren som et skoleeksempel
  • USA: Banker bør ikke eje energiselskaber

    1. februar 2014
    Risiko for markeds-manipulation og økonomiske kriser får den amerikanske centralbank og kongresmedlemmer til at varsle indgreb mod investeringsbanker som Goldman Sachs’ ejerskab til energi- og råstofvirksomheder
  • Eksperter: Staten udvander sin ejerandel i DONG for meget

    30. januar 2014
    Når Goldman Sachs, ATP og PFA skyder penge i DONG, får staten sin ejerandel i selskabet kraftigt reduceret, fordi kapitaludvidelsen er blevet meget større end oprindelig planlagt. Aftalen giver ikke mening ud fra et investeringssynspunkt, siger to eksperter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Merete Jung-Jensen
  • Daniel Mikkelsen
  • Mihail Larsen
  • John Fredsted
  • Viggo Helth
  • Henrik Christensen
  • Mona Jensen
  • Alan Strandbygaard
  • Henrik Brøndum
  • Ib Christensen
  • Pia Qu
  • Jan Pedersen
  • randi christiansen
  • Mogens Michaelsen
  • morten Hansen
  • Morten Lind
  • Rasmus Knus
  • Vibeke Rasmussen
  • Per Pendikel
  • Søren Roepstorff
  • Torben K L Jensen
  • Eva Bertram
  • Dorte Sørensen
  • Tue Romanow
  • Ejvind Larsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Laurids Hedaa
  • Janus Agerbo
  • Tom Clark
  • June Beltoft
  • Thomas Tanghus
  • Britta Hansen
  • Martin Nygaard
  • lars abildgaard
  • Jan Weis
  • Arne Thomsen
  • Steen Sohn
  • Bill Atkins
  • Erik Jensen
Merete Jung-Jensen, Daniel Mikkelsen, Mihail Larsen, John Fredsted, Viggo Helth, Henrik Christensen, Mona Jensen, Alan Strandbygaard, Henrik Brøndum, Ib Christensen, Pia Qu, Jan Pedersen, randi christiansen, Mogens Michaelsen, morten Hansen, Morten Lind, Rasmus Knus, Vibeke Rasmussen, Per Pendikel, Søren Roepstorff, Torben K L Jensen, Eva Bertram, Dorte Sørensen, Tue Romanow, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen, Laurids Hedaa, Janus Agerbo, Tom Clark, June Beltoft, Thomas Tanghus, Britta Hansen, Martin Nygaard, lars abildgaard, Jan Weis, Arne Thomsen, Steen Sohn, Bill Atkins og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Benjamin Skou

@Flemming Nielsen

Du fastholder altså, at der er tale om risikospredning og tilførelse af risikovillig kapital. Det er der ikke. Staten stiller GS en garanti. Ingen vil tilsyneladende røre ved DONG sådan for alvor uden en vanvittig put option.

@Frank Hansen

Du har ganske givet ret i, at det ikke er en europæisk put option. Men man er vel nødt til at gøre sig nogle rimelige antagelser om regnestykket, når man ikke kender alle detaljer. Værdien af denne option kunne i og for sig være mere end 40 kr. pr. aktie, eller? Den faste rente + tillægget kendes nogenlunde. Det tidspunkt, hvor GS kunne tænkes at anvende optionen kendes sådan set også ret præcist.

Morten Andersen

Kære Politikere.

Menneskets psykologi er sådan indrettet, at den for det meste først reagerer, lige når den er ved at falde ud over afgrunden.

SÅDAN ER DET BARE.

Derfor denne sene folkelige reaktion. Det er ikke unormalt.

Har i endnu ikke set, at dette nu også handler om, at folket vil høres?

At folket vil have genindført demokratiet.

At det også handler om etik og moral. Man handler ikke med hvem som helst, bare fordi man så kan stoppe en 100 kr seddel ekstra i tegnebogen.

I burde som landets politikere være stolte over den befolkning i forsøger at repræsenterer.

Det er en befolkning der - som i før valget- selv talte så meget om - indeholder principper, og har standpunkter.

Få nu øjnene op! Vi ønsker ikke at handle med Goldman Sachs.

Martin Nygaard, Karsten Kølliker, bente stenbæk, Uffe Illum, randi christiansen, Per Torbensen, Eva eldrup, Holger Madsen, Steffen Gliese, Ditte Jensen, Niels-Simon Larsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Jørn: Der er flere af den slags dokumentarfilm, der viser de blodige spor, og de burde have sat sig tydeligere fast i politikernes bevidsthed. Når de ikke gør det, skyldes det manglende medfølelse med ofrene. Et psykopattræk i øvrigt. Man kan sige at tillid til GS m.fl. er en karakterbrist mere end noget med økonomi. Det drejer sig om for GS at tømme de offentlige kasser Jorden over.

Rasmus Knus, Lasse Damgaard, Uffe Illum, randi christiansen, Kalle Nielsen, Eva eldrup, Tue Romanow, Holger Madsen, Morten Andersen, Per Torbensen og Ditte Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Thomas Krogh 27. januar, 2014 - 12:22
Nils bøjden 27. januar, 2014 - 11:30

Regeringen har ikke sendt værdier i skattely til dato, regeringen har desuden immunitet, men min demokratiske ret til, at udtrykke misbilligelsen ved regeringens plan om handel med, for os almindelige borgere ulovlige skattely, har jeg, som mit eneste våben mod skatteunddragelse.

Husk på vi er, som danske statsborgere er ejere af DONG, det også min fremtid der handles i skattely, til ejere borgerne i Danmark ikke kan får oplyst, hvem er i Ugland House i Cayman Islands og 1209 North Orange Street i Delaware.

Berygtede skattely for hundredtusindvis af firmaer fra hele verden.

PS. Thomas Krogh og Nils bøjden det er uinteressant, hvad i mener om lovlighed, i denne sag om skattely, i alt fald for mig, jeg vil høre, hvad Skatteministeren og Finansministeren har at sige til handel med Al-Qaida eller mafia, eller hvem det nu er foruden GS er ejerne i firmaet, i skattely!

Rasmus Knus, Uffe Illum, randi christiansen, Flemming Scheel Andersen og Morten Andersen anbefalede denne kommentar

Så, så nu er det vel heller ikke værer. Alle de "eksperter" kommer jo rende i tide og utide. Bjarne har jo forklaret at det er en meget kompliceret ting at sælge anparter i DONG; faktisk så kompliceret at det slet ikke kan forklares hvad der egentlig foregår.
Så på hvilket grundlag kan disse såkaldte "eksperter" udtale sig om hvad der ville være den bedste handel?

"Og hvorfor har Finansudvalget ikke forlangt at se sådanne beregninger, før man stemmer om aftalen,"
... spørgsmålet er, hvad salget af DONG aktierne handler om.
Det forekommer åbenlyst, med ovenstående og den manglende sikkerhed for Goldman Sachs betaler Dansk skat (og afgifter), at der er andet i spil end hensynet til statskassen.
Hvilket motiv ligger bagved Corydons nidkærhed for presse salget igennem og den manglende åbenhed i formalia og kontrakter?

Uffe Illum, Tue Romanow, Holger Madsen, Flemming Scheel Andersen og Morten Andersen anbefalede denne kommentar

Sidste salgsliste :
Kloak, grundvand, gasledninger, sygehuse, børneinstitutioner, motorveje, broer.................
Mulighederne er enorme.

Laurids Hedaa, Eva eldrup og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Hasse Gårde-Askmose

Hvad sker der med de fremtidige pensionsudbetalinger, hvis DONG ryger på røven???
Og pensionsselskabernes indskud går tabt.

Mon der var kommet ligeså mange "protester", hvis det ville gå ud over de fremtidige pensionsudbetalinger?

Føler mig ikke tryg ved, at Dennis Kristense er inde i billedet. Det er vist ikke så mange år siden, at det kom frem, at der var et frygteligt rod i "hans pensionsselskab".

Afslutningsvis: Det er en katastrofe, at "sælge" til Goldman Sachs. Men politikerne lærer åbenbart ikke af fortidens fejl. Jo de politikere, der dengang var indblandet. De står på ryggen af hinanden for at fortryde salg af TDC, lufthavnen osv. osv.

@ Nørup

Ministre skal ikke sidde i lukkede fællesskaber og lumre med repræsentanter fra luskede svinske investeringsbanker. Folkevalgte politikere kender ikke de præcise vilkår for denne handel - det er der kun en meget lille lukket kreds der gør. Det er udemokratisk og kvalmende.

Og det er utroligt så meget Blå Bjarne har gjort sig umage for at overdrive sin egen ineffektivitet, og anstrengt sig for at få det til at lyde som en forfriskende god løsning at sælge dansk infrastruktur for småpenge.
Det er den danske civilbefolkning der betaler prisen hvis politikere bliver købt...

Rasmus Knus, Uffe Illum, randi christiansen, Eva eldrup og Morten Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det handler slet ikke om offentlige hænder, Thomas Krogh, det handler om samfundsmæssige ejerformer, der giver befolkningen mulighed for igennem demokratiske institutioner at tilrettelægge infrastrukturen i samfundet mest hensigtsmæssigt, hvilket ikke er det samme som "mest rationelt". Rationelt er sjældent hensigtsmæssigt.

Per Torbensen, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

TK:
Ca. hvor stor en del af samfundsøkonomien skal være på offentlige hænder, før du opfatter det som andet end "Afghanistan"?

GP:

En så stor del at det giver mening at dukke op i stemmeboksen. Et valg er et bestyrelsesmøde, hvor en i princippet 5-6 millioner stor bestyrelse opfordres til at møde op.

Hvis det så viser sig at denne bestyrelse reelt har kontrol over mindre end 50% af firmaets aktiver - jamen så giver det da ingen mening at indkalde til "bestyrelsesmøde" - d.v.s. folketingsvalg.

En enkelt fjendtlig kapitalist i international målestok - f.ex. en fornærmet Putin eller Berlusconi - kunne med et pennestrøg lukke Danmark.

Uanset hvad "bestyrelsen" besluttede.

Ib Christensen, Uffe Illum og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Tre observationer/betragtninger:

1) 'Det ledige standpunkts journalistik', ja eller som DRs journalister og interviewere ofte bryster sig af 'at spille djævelens advokat'. Noget som i virkeligheden ofte snarere fremstår som en forudindtagethed, en "bias".

2) Da jeg anbefalede kommentaren 27. januar, 2014 - 09:41, bemærkede jeg, at den ikke kan anmeldes som 'Stødende kommentar'. Det er vel ikke så ringe. :-)

3) Og så en lille anke over denne konklusion i artiklen:

"… at finansministeriets og Goldman Sachs reelle prissætning af DONG ikke er de angivne 31,5 mia. kroner, men snarere omkring 26 mia. Altså tæt på Harbo Hansen og Yangs estimat på 24,5 mia. kroner."

Nej, ikke "tæt" på men "tættere" på. Lad os nu holde fast i proportionerne. Halvanden milliard er immervæk stadig et stort beløb – som der jo også senere citeres i artiklen "2,5 mia. kroner som forventet tab på aftalen er ikke småpenge".

@Philip B. Johnsen

"det er uinteressant, hvad i mener om lovlighed, i denne sag om skattely, i alt fald for mig, "

Første erkendelse på en formodentlig lang række af erkendelser i en lang fremtid. Men det er altid rart at komme dertil.

Så du vil gerne have at det er en den individuelle opfattelse af hvornår noget er kriminelt der gælder? I din verden skal man så være usædvanlig velbevæbnet. Men fortsæt du bare din argumentation for det egoistiske samfund uden fælles love. Det er nemlig ikke kriminelt. I Danmark.

Bent Gregersen

Argumentet om at salget til GS skulle reducerer ricici er opløst af aftalens put-option. Så er vi tilbage til start og logikken er så anden financiering der påtager sig ricici:, stat, pensionskasser (DK) eller en aktieudvidelse med "folkeaktie" .

Philip B. Johnsen

@Nils bøjden

Hvis du skal citere, hvad jeg skriver så gør det ordentligt.
Jeg skrev:

"PS. Thomas Krogh og Nils bøjden det er uinteressant, hvad i mener om lovlighed, i denne sag om skattely, i alt fald for mig, jeg vil høre, hvad Skatteministeren og Finansministeren har at sige til handel med Al-Qaida eller mafia, eller hvem det nu er foruden GS der er ejerne i firmaet, i skattely!"

Sagen er ejerskabet kan vi ikke få oplyst, hvem der får særlige vilkår på beslutninger i DONG gennem GS, de virkelige interessenter er skjult for borgerne og politikkerne, men mere sansynlig end Al-Qaida er nok en konkurrent til DONG russiske Gazprom.

"Gazprom er det største russiske firma og det største naturgas-selskab i verden. Gazprom dækker næsten hele gasbehovet i det centrale Europa, Østeuropa og de tidligere sovjetrepublikker. Wikipedia"

Link: http://da.wikipedia.org/wiki/Gazprom

Men hele problematikken er at vi ikke aner hvad der bliver solgt.

I princippet består DONG af 5 selskabsområder:

1. Udvinding
2. Produktion/raffinering
3. Distribution
4. Infrastruktur
5. Udvikling

1 har vi solgt udliciteret masser af gange i masser af forskellige sammenhænge. Nordsøgassen. Landbruget til biobrændsel/biomasse osv

2. har vi solgt/udliciteret masser af gange. De store olieraffinaderier ved Kalundborg . Biomasseopsamling. Affaldsforbrænding osv.

3. Har vi solgt masser af gange. Vi har oven i købet indført en lovgivning der sikrer at det er muligt at købe energi hos distibutører via Nordpool.

4. Her har vi den problematiske sektion. Der er kun et distributionsnet i Danmark. Både til el, gas og flydende energi. Denne del må aldrig sælges da det er et monopol. Dette skal være under offentlig kontrol. Ligesom NemID, Rejsekortet og kobbernettet. Monopoler på private hænder er en samfundsmæssig katastrofe.

5. Denne del har vi traditionelt solgt/udliciteret masser af gange. Forskningsmidler i både offfentlige og private virksomheder. Energieftersøgninger i f.eks Nordsøen eller opstilling af forsøgsmøller.

randi christiansen

Først smadrer man dong, så det tilsyneladende kun er gs der vil røre ved virksh. - så har man den frækhed - efter at have kautioneret ukendte mia beløb for danske banks giganttab på den internationale finansroulelette - at sige, man ikke ønsker at risikoudsætte staten ved dong investering - og samtidig risikosikres gs med put optioner i hoved og røv. Dette er storskala bedrag af den danske befolkning - hvis vi ikke standser nationtømningen, vil den fortsætter, og næste bytte er nets.

Trods vinteren og mød op på onsdag kl. 16.30 på folkets plads foran Christiansborg.

Olav Bo Hessellund, Flemming Scheel Andersen, Laurids Hedaa, Niels Engelsted, Preben Bollerup, Ib Christensen og Morten Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Niels - og hvis udliciteringen betyder, at få forgyldes > 80 mio til dyremose, tdc penge og nu dong mio til henrik poulsen, ukendte mia beløb til inden-og udenlandske privataktører, og de mange > danskerne, får stadig dyrere regninger, så kan udliciteringen trækkes tilbage?

Det er jo evident, at kun få, skjulte aktører profiterer på privatiseringerne - og slet ikke de retmæssige ejere > fællesskabet, staten - og at kontrollen med fællesejet samtidig glider fællesskabet af hænde.

Det er historiens største bedrag, som foregår - nationalt og internationalt. En kleptokratisk verdensregering træder i takt med dens magtovertagelser stadig tydeligere frem.

Privatiseringerne af fællesejet er muligvis under nuværende jura ikke kriminel
- men det vides ikke med sikkerhed, idet fremgangsmåderne, som benyttes til
afnationaliseringerne, statstømningerne, er skjulte og yderst dubiøse. Denne
jura er utilstrækkelig, idet den ikke tilgodeser almenvellets, fællesskabets,
interesser > den egentlige folkeret, som derfor må revideres på grundlovsniveau.

Regeringen anklages med stor vægt for at ville gennemtvinge donghandlen på et yderst tvivlsomt grundlag. Det burde mane til omtanke og forsigtighed. Magten har forlængst overskredet sin kvote for vælgersvig. Folket glemmer
ikke.

peter tind sørensen og Preben Bollerup anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Preben bollerup - denne økonomiske magtfordeling er ikke nyt stof, men har længe været dokumenteret af occupybevægelsen, forskellige medier og herhjemme mest markant af Information og Arbejderen.

Torben Arendal

Aktieselskabet DONG A/S skal omdannes til et andelsselskab ejet 100% af borgerne med stemmeret til hvert enkelte andelshaver. Total demokrati!

Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Samfundet og dermed staten vil over længere sigt gå glib af endnu flere milliarder ved overhovedet at privatisere forsyningen. Det ses bl.a. i Tyskland.

- Og så er økonomien kun én faktor ud af mange.

Philip

Regeringen har ikke sendt værdier i skattely til dato, regeringen har desuden immunitet, men min demokratiske ret til, at udtrykke misbilligelsen ved regeringens plan om handel med, for os almindelige borgere ulovlige skattely, har jeg, som mit eneste våben mod skatteunddragelse.

Du kan da udtrykke al den misbilligelse du vil, men det er tåbeligt at anklage andre for kriminalitet og hævde der findes domme, hvis det ikke er tilfældet, da det er en helt faktuelle forhold der enten kan dokumenteres eller ej.

Du har vel ikke behov for at gøre din egen etik til "lov", vel?

Torben Arendal

Aktieselskabet DONG A/S skal omdannes til et andelsselskab ejet 100% af borgerne med stemmeret til hvert enkelte andelshaver. Total demokrati!

Og hvad vil du opnå ved det? Andet end en total udvanding af bestyrelsesansvaret, der vil gøre det absurd bureaukratisk at få samlet flertal for noget som helst?

Det her drejer sig ikke kun om privatisering af Dong. Det drejer sig om de kulturelle værdier, som har skabt det danske velfærdssamfund som f.eks. andelsbevægelsen.

- Det drejer sig om, at vi er ved at afvikle en enestående samfundsmodel udelukkende med det formål, at tilpasse os den EU skabte fællesnævner.

Flemming Scheel Andersen, Carsten Svendsen, randi christiansen, Steffen Gliese og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

@Torben Arendal

Hvad i alverden vil du bruge et energiproduktions selskab til.

Men her er en interessant historie. Jeg ved dog ikke om den er sand.

http://en.wikipedia.org/wiki/GasTerra

"Due to the liberalisation of the European gas market, transportation and trade and supply had to be separated into independent companies. In 2005, this separation took place, creating both GasTerra and a natural gas transportation company. The last company kept the original name, Gasunie."

Se hvis det er sandt, kan det være at EU regler siger at DONG ved en konvertering til et aktieselskab skal deles op så infrastrukturdelen skilles ud.

Måske skal man finde svaret for valget af GS hos Bestyrelsesformand i DONG "Fritz Schur" og direktøren. De vil være GS garanti for investering.
CV taler for sig selv.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
1995 blev Fritz Schur bestyrelsesmedlem i Post Danmark, og formand for bestyrelsen fra 2002 til fusionen med Posten AB i 2009, hvorefter han fortsatte som formand for bestyrelsen for det fusionerede selskab PostNord AB.[6] Den 8. februar 2013 meddelte Fritz Schur, at han ville afgå som betyrelsesformand for PostNord i forbindelse med den ordinære generalforsamling den 18. april 2013.[7]
I 1996 blev Fritz Schur udnævnt til Finlands konsul i København, og siden 1999 har han været Finlands generalkonsul i Danmark.[8] I perioden 1992 til 2005 var han også bestyrelsesformand for Klasselotteriet.[9] Siden 2001 har han været medlem af bestyrelsen i SAS Group; fra 2008 som formand. Han blev formand for bestyrelsen for DONG Energy i 2005[10], hvor han den 12. marts 2012 stod forrest i forbindelse med fyringen af direktør Anders Eldrup.[11]
Derudover er han også bestyrelsesformand for bl.a. Fritz Schur Gruppen, Uhrenholt,[12] og Relation-Lab,[13] og medlem af bestyrelserne i Brd. Klee,[14] Dansk BørneAstma Center[15] og Experimentarium.[16]
Fritz Schur har tidligere været medlem af VL-gruppe 13.[17] I 2008 deltog Fritz Schur i et såkaldt Bilderberg-møde.[18] Han var formand for Den Liberale Erhvervsklub gennem 14 år.[19]
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Henrik Düring Poulsen (født 10. september 1967 i Givskud) er en dansk civiløkonom, der siden 27. august 2012 har været administrerende direktør for DONG Energy.

Poulsen blev student fra Tørring Gymnasium i 1987 og cand.merc. i finansiering og regnskab fra Handelshøjskolen i Århus i 1994. Han kom derefter til Novo Nordisk som controller, indtil han i 1995 blev seniorkonsulent i Aarsø Nielsen & Partners. Derefter blev han projektleder hos McKinsey & Co., bl.a. med udstationering i New York.

Hjemvendt til Danmark blev han i 1999 forretningsudviklingschef hos LEGO og avancerede i 2000 til segmentdirektør. I 2002 blev han koncerndirektør for innovation og markedsføring, i 2004 koncerndirektør i afdelingen Markets & Products og fra 2005 koncerndirektør for Europa og Asien samt koncerndirektør for globalt salg og markedsføring. Han forlod LEGO i 2006 for at blive operating partner i investeringsseslskabet Kohlberg Kravis Roberts & Co. I 2008 blev han udnævnt til administrerende direktør og koncernchef i TDC. Han blev 18. april 2012 annonceret som kommende administrerende direktør i DONG Energy.

Henrik Poulsen er medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Industri siden 2008, af bestyrelsen i Chr. Hansen fra 2009, af bestyrelsen i Falck fra 2011 og af bestyrelsen i Danmark-Amerika Fondet fra 2009.[Kilde mangler] Han sidder også i bestyrelsen for rengøringskoncernen ISS og kapitalfonden EQT Partners.[1]

Flemming Scheel Andersen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Torben Arendal

Seas-Nve fungere fint!

Fair nok. De har ihvertfald en ledelse der støtter DONG projektet, og skyder en del af Seas' midler ind i den nye konstruktion... ;-)

Ole Andreasen

Den der kunne gøre os alle klogere, er Dongs fyrede finansdirektør.
Belejligt lige før sagen om GS.
Selv om han ikke via sin kontrakt må udtale sig , kunne udvalget i
folketinget sagtens, som ejere, udspørge ham om hans mening om selskabets værdi.
Samt andre detaljer i sagen.
Det kan jo være at hans fyring skyldes uenighed med ledelsen.

Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben Arendal

De der CBS drenge er alle vejen! De skal bare styres med hårdt hånd desværre for de vil sælge deres gamle moster hvis prisen er rigtigt.

Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Thomas Krogh, jeg forstår simpelthen ikke, hvordan nogen kan ønske at bringe andres påvirkning ind i et samfundsejet selskab, hvis opgave ene og alene er at tjene befolkningen på bedst mulige, billigste og mest miljøvenlige måde.
Der er ingen reelle argumenter for at gøre det, det var en lidelse af høre Morten Helveg Petersen sige, at "vi kan jo ikke blive ved med at lade seddelpressen køre", når det faktisk er lige præcis det, vi i dette tilfælde kan.
Så længe man ikke ødelægger en reel værdiansættelse ved en aktivitet i samfundet ved at "gøre den op i penge", jo bedre - for priser siger intet om den faktiske virkelighed og faktiske aktiviteters faktiske vitale betydning.

Karsten Kølliker

Så er TV2 News ude med historien om, at det vil koste Goldman Sachs 250 mio. kr., hvis købte af DONG-aktier falder til jorden. Denne oplysning viderebringer kanalens finansekspert Ole Krohn uden at blinke og uden at rejse ét eneste spørgsmål til kritisk eftertanke. 250 mio. kr. forbrugt på at regne et tilbud. Det er jo fuldkommen ude af proportioner. Så ufattelig mange mandetimer kan der da umuligt kastes efter en udarbejdelse af et tilbud.

Og ved nærmere eftertanke kan lige dette spørgsmål faktisk godt gøre mig lidt harm. Jeg er selv arkitekt, og jeg ved med hvilken selvfølgelighed både offentlige og private bygherrer forventer at både rådgivere og entreprenører bare stiller op og beregner det ene tilbud efter det andet uden nogen form for honorering. Og det er altså firmaer som skal betale disse udgifter ud af deres hårdt optjente overskud på deres regulære byggesager. Og nu anspores den danske offentlighed altså til at få dårlig samvittighed over, at en spekulationsinvestor lider et tab på et eventuelt forgæves tilbudsarbejde. Det er til at få kvalme over.

Rasmus Knus, Kalle Nielsen, randi christiansen, Torben Arendal, Philip B. Johnsen, Flemming Scheel Andersen, Preben Bollerup og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Men oplysningen om dette tab hos Goldman Sachs kan såvel opfattes som en slet skjult trussel. Umiddelbart efter Ole Krohn fulgte en talsmand fra DONG, som netop pegede på, at det altafgørende for DONG var deres kreditvurdering for at de kunne fortsætte deres ambitiøse investeringer i havvindmølleparker.

Okay, hør her Goldman Sachs, DONG og Corydon, Danmarks befolkning har ombestemt sig mht. de ambitiøse investeringer i havvindmølleparker. Befolkningen mener ved nærmere eftertanke at ambitionsniveauet for disse investeringer godt kan skrues lidt ned, til gengæld er kravet om at DONG forbliver på danske hænder ufravigeligt.

(I forlængelse af http://www.information.dk/comment/819369#comment-819369)

Kalle Nielsen, randi christiansen, Torben Arendal, Philip B. Johnsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er i det hele taget beskæmmende, at ikke man tager sig tid til eftertanke, med så dårligt belyst en sag, ikke kun over for borgerne, men også politikkerne er helt uoplyste om den vigtigste DONG udvikling, siden det første spadestik i virksomhedens historie.

For hvorfor bliver det konstant fremført, tiden er gået, når der er frist i kontrakten med Goldman Sachs, til august og vedtagelsen ikke er gennemført i folketinget?

Der er massere af tid til, at tage den rigtige beslutning.

randi christiansen

Dette er et rivegilde om arvesølvet, mere højspændt end tv fiktionen Arvingerne. Magten og regeringen benytter alle trick i bogen til at intimidere, skræmme, vildlede, under-og fejlinformere befolkningen. (ref. karstens link) Hvornår er mon grænsen nået, for hvad befolkningen vil finde sig i ?

Henrik Brøndum

Det interessante er her, at der langsomt kommer flere oplysninger ud om handelen. Put-optionen er forsoegt vaerdisat .... maaske vil der komme mere.

Det virker dog skraemmende at fagbevaegelsen ti syneladende er kommet med et userioest tilbud. Hvis der var paa vej til at blive solgt for billigt til Goldman Sachs - burde det have vaeret muligt at stykke et serioest tilbud sammen.

Alt i alt tyder det paa at Bjarne Corydon har ret i at Goldman Sachs kommer med det bedste tilbud - men der er nok begaaet en politisk fejl ved ikke at faa soesat ordentlig opbakning til handelen.

Steffen Gliese

Tilsyneladende, Henrik Brøndum, har pensionskasserne været kontaktet enkeltvis med krav om, at de ikke diskuterede sagen indbyrdes og skabte sådanne fælles udspil.

Rasmus Knus, Claus Jensen, Bill Atkins og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Danskerne vil ikke fusionere med Goldman Sachs 62% sigere nej kun 12% ja (megafon) 164800 har underskrevet på et nej, hvorfor regeringen har så travlt med at lukke handlen med Goldman Sachs, hvor fristen først udløber i august, må have andre årsager en de demokratiske, hvilket er uforståeligt, når der er massere af tid til, at overbevise danskerne om Goldman Sachs er den rigtige køber.

Hvad befolkningen mener, i denne sag, burde også interessere Venstre og Konservative.

Kalle Nielsen, Per Torbensen, Erik Pedersen, Preben Bollerup, Bill Atkins og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Vil Corydon i virkeligheden have skovlen under pensionskasserne, set i et større perspektiv?

Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Selv på Børsens hjemmeside har 57% stemt nej tak...

Rasmus Knus, Gorm Petersen, Karsten Aaen, lars abildgaard, Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Sider