Læsetid: 4 min.

Økonomer: Staten kan gå glip af milliardbeløb ved at vælge Goldman Sachs

I 11. time før finansudvalgets beslutning påviser økonomer, at Goldman Sachs får DONG endnu billigere end oplyst, og at staten ved selv at indskyde billig lånekapital kan få 2,5 mia. mere end ved at sælge til den amerikanske investeringsbank
At det faktisk vil være muligt for staten at optage billige lån for selv at kunne skyde kapital i DONG, har finansminister Bjarne Corydon (S) for nylig erkendt. Hans argument for at vælge Goldman Sachs er ønsket om at sprede risikoen ved DONG’s aktiviteter på flere parter

At det faktisk vil være muligt for staten at optage billige lån for selv at kunne skyde kapital i DONG, har finansminister Bjarne Corydon (S) for nylig erkendt. Hans argument for at vælge Goldman Sachs er ønsket om at sprede risikoen ved DONG’s aktiviteter på flere parter

Katrine Emilie Andersen

27. januar 2014

Har Finansministeriet overhovedet regnet på, om ikke den forestående aftale med Goldman Sachs vil indebære et tab for staten i forhold til, hvis man selv havde skudt billig lånekapital i DONG Energy? Har ministeriet bedt sin rådgiver, Danske Bank, sammenligne de to alternative modeller for kapitaludvidelsen? Og hvorfor har Folketingets finansudvalg ikke forlangt at se sådanne beregninger, før de stemmer om aftalen?

Sådan spørger to danske økonomer, der selv har gransket de to finansieringsmodeller og i et nyt notat når frem til, at aftalen med aktiesalg til Goldman Sachs formentlig vil give et milliardtab i forhold til en model med indskud af statslig kapital.

Økonomerne er Niels-Jakob Harbo Hansen, ph.d.-studerende i nationaløkonomi ved Stockholms Universitet, og Guan Yang, ph.d. i finansiering ved New York University.

»Ingen kan give et præcist svar på resultatet, for det handler om at simulere fremtiden, og den kender ingen. Men ifølge vore beregninger kan der ved Goldman Sachs-modellen forventes et tab for staten på 2,5 mia. i forhold til en model, hvor man skyder statslig kapital i DONG,« siger Niels-Jakob Harbo Hansen til Information.

At det vitterligt vil være muligt for staten at optage billige lån for selv at kunne skyde kapital i DONG, har finansminister Bjarne Corydon (S) for nylig erkendt. Hans argument for at vælge Goldman Sachs er ønsket om at sprede risikoen ved DONG’s aktiviteter på flere parter.

Putter med DONG’s værdi

To faktorer er afgørende for, hvilket af alternativerne, der er bedst for staten: DONG’s aktuelle markedspris og DONG’s markedsværdi i fremtiden.

I aktstykket om aftalen til Folketingets finansudvalg angives den værdi af DONG, som handlen baseres på, til 31,5 mia. kroner. Det – har en række kritikere sagt – er en alt for lav værdisætning baseret på en for lav – med Goldman Sachs aftalt – aktiekurs, hvorfor Goldman Sachs og andre aktieejere kan se frem til en stor gevinst i forbindelse med en børsnotering i 2018, hvor DONG’s reelle markedsværdi vil afsløre sig.

Niels-Jakob Harbo Hansen og Guan Yang påpeger, at aftalen med Goldman Sachs i virkeligheden afspejler parternes endnu lavere værdisætning af dagens DONG. Det hænger sammen med aftalens kontroversielle ’put-option’: Den ret, Goldman Sachs får til at sælge 60 pct. af sine DONG-aktier tilbage til staten til en højt forrentet købspris, hvis børsnoteringen ikke gennemføres, og selskabets værdi falder.

»Put-optionen betyder, at staten holder hånden under investorernes potentielle tab, mens investorerne tager hele gevinsten, hvis det går godt. Man kan sige, at den fordel, staten opnår ved at dele risikoen med Goldman Sachs, begrænses væsentligt af put-optionen,« siger Niels-Jakob Harbo Hansen.

Put-optionen har altså mærkbar værdi for Goldman Sachs, og den værdi kan der sættes tal på.

»Vi bruger den centrale ligning fra finansieringsteori, der hedder Black-Scholes ligningen, og estimerer på den baggrund værdien for Goldman Sachs af put-optionen til 40 kroner pr. aktie, i alt 2,5 mia. kroner.«

Trækker man dette bidrag ud af den af Finansministeriet angivne aktiekurs i handlen med Goldman Sachs, ender man altså med en lavere kurs for den rene DONG-aktie, og denne lavere kurs leder til en reel markedspris i aftalen på kun 24,5 mia. kroner. Det er ifølge økonomerne ikke engang halvdelen af DONG’s bogførte egenkapital, men altså den reelle pris, Goldman Sachs køber for, put-optionen fraregnet.

To andre økonomer, professor Michael Møller og professor Niels Chr. Nielsen, begge CBS, har foretaget en lignende analyse – offentliggjort i Politiken forleden – og konkluderet, at finansministeriets og Goldman Sachs reelle prissætning af DONG ikke er de angivne 31,5 mia. kroner, men snarere omkring 26 mia. Altså tæt på Harbo Hansen og Yangs estimat på 24,5 mia. kroner.

Det betyder i sig selv, at Goldman Sachs gevinst kan blive endnu større, den dag markedet ved en børsnotering definerer DONG’s ’sande’ markedsværdi.

Det forventede tab

Næste led i analysen er at vurdere, hvad DONG reelt kan være værd i fremtiden.

»Statens gevinst eller tab på aftalen afhænger af den fremtidige værdi for DONG, som selvfølgelig er usikker,« siger Guan Yang.

Før den vurdering har de to økonomer beregnet, hvad der skal til for, at Goldman Sachs-aftalen bliver bedre for staten end modellen med statslig kapital.

»Markedsværdien af DONG skal i gennemsnit falde med mere end to pct. om året, før Goldman Sachs-aftalen giver et bedre afkast, end man ville have opnået gennem et statsligt kapitalindskud,« fortæller Niels- Jakob Harbo Hansen.

»Det giver i sig selv anledning til et interessant spørgsmål til politikerne: Hvis jeres forventning er en positiv udvikling i DONG’s markedsværdi, hvorfor har I så ikke skudt statslig kapital i projektet? Med andre ord: Man skal virkelig have en negativ forventning til udviklingen i DONG’s værdi, før det her bliver en god aftale for staten, set i forhold til den anden mulige model.«

Om vurderingen af, hvad der faktisk vil ske med DONG’s markedsværdi, forklarer Guan Yang:

»Vi har antaget, at DONG’s værditilvækst vil være tilfældig, men afspejle væksten i europæiske energiaktier fra 2000 til 2013.«

De to økonomer har således set på historikken for vækstraterne for europæiske elselskabers markedsværdi i perioden 2000-2013 og på det grundlag simuleret udviklingen i DONG’s markedsværdi frem til en børsnotering.

»Sandsynligheden for at staten vinder på aftalen er fifty-fifty, men problemet er, at det afkast, staten får, når den vinder på aftalen, ikke opvejer det tab, staten får, når den taber,« understreger Niels-Jakob Harbo Hansen.

»2,5 mia. kroner som forventet tab på aftalen er ikke småpenge. Det svarer til 0,1 pct. af Danmarks BNP og er i omegnen af den estimerede pris for elektrificeringen af banestrækningen Vejle Struer og Aalborg-Frederikshavn.«

På den baggrund undrer han og Guan Yang sig over det tilsyneladende fravær af sammenlignende beregninger fra Finansministeriet eller dets rådgiver i handlen, Danske Bank.

»Og hvorfor har Finansudvalget ikke forlangt at se sådanne beregninger, før man stemmer om aftalen,« spørger de. Det har udvalget måske en sidste chance for i morgen, når finansminister Bjarne Corydon er kaldt i samråd for at forsvare den stedse mere omstridte aftale med den amerikanske investeringsbank.

Serie

Hvem vinder, når en amerikansk finansgrib bliver storaktionær i DONG?

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i februar 2014 en børsnotering af den danske energigigant Dong. Det giver den statsejede virksomhed en indsprøjtning på 11 mia. kroner, men til hvilken pris?

Køberen er den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Selv om de i de senere år har været storinvestor i den grønne omstilling og flytter deres investeringer fra kul til vedvarende energi, så blev de i ruinerne fra finanskrakket kaldt for en »vampyr-blæksprutte«, fordi investeringsbanken har tradition for at suge værdier ud af selskaber uden at sikre deres levedygtighed.

Staten har med 60 pct. af ejerskabet stadig aktiemajoritet i DONG, men har i aftalen med Goldman Sachs givet banken særdeles fordelagtige vilkår og vetorettigheder over afgørende strategiske beslutninger.

Det har fået en usædvanlig alliance af kritikere på banen. Dansk Folkeparti har sammen med Enhedslisten presset på for, at banken ikke får sine usædvanlige særrettigheder i forbindelse med købet, eller at energiselskabet splittes op i to selskaber. Indtil videre står finansminister Bjarne Corydon (S) dog fast på, at aftalen ikke kan ændres.

Et afgørende spørgsmål er imidlertid, om vi overhovedet bør sælge ud af DONG og give en amerikansk investeringsbank med tvivlsom moral råderet over en af fremtidens vigtigste strategiske ressourcer – energi.

Hvis det er så attraktiv en forretning for finansvirksomheden Goldman Sachs at eje en femtedel af aktierne i DONG Energy, hvorfor er den samme aktiepost så ikke også en god forretning for den danske stat?

Seneste artikler

  • Danske politikere burde have lært af amerikanernes katastrofale energisalg

    1. februar 2014
    Vil det delvise frasalg af DONG Energy til Goldman Sachs kompromittere forsyningssikkerheden og fordyre taksterne? I USA skræmmer sporene fra privatiseringer af energisektoren – med Enron-affæren som et skoleeksempel
  • USA: Banker bør ikke eje energiselskaber

    1. februar 2014
    Risiko for markeds-manipulation og økonomiske kriser får den amerikanske centralbank og kongresmedlemmer til at varsle indgreb mod investeringsbanker som Goldman Sachs’ ejerskab til energi- og råstofvirksomheder
  • Eksperter: Staten udvander sin ejerandel i DONG for meget

    30. januar 2014
    Når Goldman Sachs, ATP og PFA skyder penge i DONG, får staten sin ejerandel i selskabet kraftigt reduceret, fordi kapitaludvidelsen er blevet meget større end oprindelig planlagt. Aftalen giver ikke mening ud fra et investeringssynspunkt, siger to eksperter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Merete Jung-Jensen
  • Daniel Mikkelsen
  • Mihail Larsen
  • John Fredsted
  • Viggo Helth
  • Henrik Christensen
  • Mona Jensen
  • Alan Strandbygaard
  • Henrik Brøndum
  • Ib Christensen
  • Pia Qu
  • Jan Pedersen
  • randi christiansen
  • Mogens Michaelsen
  • morten Hansen
  • Morten Lind
  • Rasmus Knus
  • Vibeke Rasmussen
  • Per Pendikel
  • Søren Roepstorff
  • Torben K L Jensen
  • Eva Bertram
  • Dorte Sørensen
  • Tue Romanow
  • Ejvind Larsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Laurids Hedaa
  • Janus Agerbo
  • Tom Clark
  • June Beltoft
  • Thomas Tanghus
  • Britta Hansen
  • Martin Nygaard
  • lars abildgaard
  • Jan Weis
  • Arne Thomsen
  • Steen Sohn
  • Bill Atkins
  • Erik Jensen
Merete Jung-Jensen, Daniel Mikkelsen, Mihail Larsen, John Fredsted, Viggo Helth, Henrik Christensen, Mona Jensen, Alan Strandbygaard, Henrik Brøndum, Ib Christensen, Pia Qu, Jan Pedersen, randi christiansen, Mogens Michaelsen, morten Hansen, Morten Lind, Rasmus Knus, Vibeke Rasmussen, Per Pendikel, Søren Roepstorff, Torben K L Jensen, Eva Bertram, Dorte Sørensen, Tue Romanow, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen, Laurids Hedaa, Janus Agerbo, Tom Clark, June Beltoft, Thomas Tanghus, Britta Hansen, Martin Nygaard, lars abildgaard, Jan Weis, Arne Thomsen, Steen Sohn, Bill Atkins og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Benjamin Skou

Flemming Nielsen skriver om kapitalindskuddet: "Dermed stiger værdien af statens aktier uden det koster dem 1 krone."

Hvis man ejer 81 % af 31,5 mia., så giver det 25,5 mia.
Hvis man ejer 25,5 mia. af 42,5 mia, så giver det en ejerandel på 60%. Ejer man 25,5 mia. (markedsværdi) af 45,1 mia. kr., så er andelen på 56,5 %. Men værdien er sgu da stadig 25,5 mia., uanset hvor mange nye penge, der kommer ind i selskabet. Så det er da noget vrøvl.
Værdien af statens aktier stiger først, når børsintroduktionen beviseligt er gået igennem til en markedsværdi over 45,1 mia. (inkl. nyt kapitalindskud).

Aftalen er noget rod, fordi man ikke kan finde privat kapital uden at gå ind på urimelige vilkår, som bryder med forligsaftalen. Putoptionen gør, at der ikke er tale om risikovillig kapital i tilstrækkeligt omfang. Og mindretalsbeskyttelsen medfører, at staten ikke har det endelige ord i strategiske beslutninger frem til 2018. Man burde altså have skudt 8-11 mia. i DONG fra statens side og så børsnotere i 2018 alligevel. Derudover er det et enorm politisk problem for S-SF, at man med åbne øjne godkender skattely.

Men i den situation, hvor man har besluttet, at den kortfristede sikring af investeringerne alene kan må komme fra private investorer, hvorefter man finder ud af, at ingen vil investere på rimelige vilkår, men så vælger at gennemføre kapitaludvidelsen i al hast alligevel, ja, så er det nok rigtigt, at GS har givet det samlet set bedste tilbud.
Med andre ord: Selvpålagte plager.

Rasmus Knus, Karsten Aaen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Henrik H. Hansen

Vel talt Helle Thorning. Nå nej, det er jo allerede længe siden. Man har som bekendt et (socialdemokratisk) synspunkt til man tager et nyt.
"I ugens løb har Enhedslisten haft fornøjelse af at henvise til Thornings interviewbog »Den første«, som hun lavede med sin nuværende spindoktor, Noa Redington. I bogen angriber hun den globale finanselite for at have mistet kontakten til og ansvaret for de samfund, de er en del af. Hun fastslår, at Socialdemokraterne i en periode ikke stillede tilstrækkelige krav til liberaliseringen af de statslige virksomheder: »Partiet skal fremover være langt mere skeptisk inden fællesskabets værdier sættes til salg (...) Socialdemokraterne skal også være mere kontant i sin kritik af den grådighed, der kendetegner finanseliten og dens forsøg på at unddrage sig beskatning,« hed det."

Kilde: http://www.b.dk/nationalt/analyse-srsf-er-eksperter-i-selvskabte-kriser

Peter Hansen

Thomas Krogh, jeg forstår simpelthen ikke, hvordan nogen kan ønske at bringe andres påvirkning ind i et samfundsejet selskab, hvis opgave ene og alene er at tjene befolkningen på bedst mulige, billigste og mest miljøvenlige måde.

Det kan da godt være den mest visionære måde at gøre det på er at udvikle havmølleparker. Det er da på tide man kommer ud af sandkassen, og tænker lidt længere end til den dansk-tyske grænse?

Der er ingen reelle argumenter for at gøre det, det var en lidelse af høre Morten Helveg Petersen sige, at "vi kan jo ikke blive ved med at lade seddelpressen køre", når det faktisk er lige præcis det, vi i dette tilfælde kan.

Ja, det kommer jo an på ambitionsniveau når det gælder Danmark. Om vi skal være en fattig navlebeskuende protektionistisk udørk, eller et land med lidt mere luft under vingerne. Jeg synes selvsagt det sidste.

Så længe man ikke ødelægger en reel værdiansættelse ved en aktivitet i samfundet ved at "gøre den op i penge", jo bedre - for priser siger intet om den faktiske virkelighed og faktiske aktiviteters faktiske vitale betydning.

Hvad er det DONG har, der ikke kan erstattes?

Karsten Kølliker

Okay, hør her Goldman Sachs, DONG og Corydon, Danmarks befolkning har ombestemt sig mht. de ambitiøse investeringer i havvindmølleparker. Befolkningen mener ved nærmere eftertanke at ambitionsniveauet for disse investeringer godt kan skrues lidt ned, til gengæld er kravet om at DONG forbliver på danske hænder ufravigeligt.

Tænk hvis andre store danske koncerner blev drevet efter den slags aledels visionsforladte principper. Mærsk ville være 4 banandampere og en rusten coaster, og LEGO ville stadigt lave trælegetøj til venner og bekendte.....

Flemming Scheel Andersen

Thomas

Tænk hvis andre store danske koncerner blev drevet efter den slags aledels visionsforladte principper. Mærsk ville være 4 banandampere og en rusten coaster, og LEGO ville stadigt lave trælegetøj til venner og bekendte.....

Nu ikke alle de ønskedrømme om plads og samarbejde med alle, det for billedet af dig til at flimre

Georg Christensen

Til alle DONG´s privatiserings tilhængere har jeg også et par ord med på vejen, om I er, kapitalister,kummunister eller socialister er ligegyltigt.

Hvis DONG ønskes privatiseret, så hvorfor ikke bare sætte DONG til salg, mindstepris 5 milliarder EURO, ca.35 milliarder d.kroner, og jeg garanterer for, at køberkøen bliver lang, og problemet med værdien er løst, om købet så foretages med nedlæggelse for øje, for at gøre afhængigheden af olie, gas eller atom industrien større, eller for udvikling af naturlige resurser , er for jer åbenlyst ligegyltigt.

Flemming

Nu ikke alle de ønskedrømme om plads og samarbejde med alle, det for billedet af dig til at flimre

Fordi du er enig eller uenig i Karsten's lidet visionære oplæg?

Flemming

Min mening er vel dig inderligt ligegyldig??

Nu du alligevel kommenterede mit indlæg, skal du da have lov til at uddybe det. Er du enig eller uenig i Karstens ikke-visionære oplæg?

Georg

Hvis DONG ønskes privatiseret, så hvorfor ikke bare sætte DONG til salg, mindstepris 5 milliarder EURO, ca.35 milliarder d.kroner, og jeg garanterer for, at køberkøen bliver lang, og problemet med værdien er løst, om købet så foretages med nedlæggelse for øje, for at gøre afhængigheden af olie, gas eller atom industrien større, eller for udvikling af naturlige resurser , er for jer åbenlyst ligegyltigt.

Fordi sagen drejer sig om meget mere end det. Det drejer sig om at knytte en partner til sig, der kan åbne for projektkapital til havmølleparkprojekterne. Altså á la Anholt.

Egenkapitalen i DONG er kun en lille del af puslespillet.

Flemming Scheel Andersen

Thomas

Jeg er ked af at måtte bekræfte dig i dine fordomme i dette tilfælde.

Jeg er skeptisk overfor store investeringer i lånte penge, som staten/borgerne i sidste ende kommer til at dække ind på den ene eller anden måde, når staten så ikke kan opnå det fulde udbytte.

Flemming

Jeg er skeptisk overfor store investeringer i lånte penge, som staten/borgerne i sidste ende kommer til at dække ind på den ene eller anden måde, når staten så ikke kan opnå det fulde udbytte.

Hvad nu hvis det netop er den eksterne investering og risiko der er målet, á la Anholt?

Flemming Scheel Andersen

Thomas

Som sagt er jeg skeptisk over for metoden, når dele af infrastrukturen er i gambling.
Jeg har heller ikke brudt mig om boligen , som spekulationsobjekt for private.

Flemming

Som sagt er jeg skeptisk over for metoden, når dele af infrastrukturen er i gambling.
Jeg har heller ikke brudt mig om boligen , som spekulationsobjekt for private.

Men det er jo sådan set det der er sket med DONG i offentligt regi. Lad os da få projektkapital ind i stedet for, så DONG alene tjener på at bygge og drive parkerne. Så mindskes risikoen jo også for DONG selv.

Niels Engelsted

Henrik, du mener vel, at det er en alvorlig sag, hvis det faktisk forholder sig som Peter skriver, at finansministeriet har afsporet et samlet tilbud fra pensionskasserne?

Rasmus Knus, lars abildgaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Ditte Jensen: Hvor mange gange skal Bjarne forklare, at tingene er for kompliceret til at de kan forståes, før han kan få lidt arbejdsro? Bjarne skjuler ikke noget, han beskytter blot folk fra, at begynde at spekulere over ting der er alt for kompliceret til, at kunne forklares

Bjarne Hansen

Kunne godt tænke mig at se en seriøs debat om hvorvidt DONG i det hele taget har brug for at investere i det omfang og i hvilket omfang det gavner statskassen ? Har ikke hørt noget om gevinster udover til Goldman Sachs og til ledelsen i Dong...og hvis det er det hele er det så besværet værd ?

Henrik Brøndum:

"Her er flere af disse alvorlige anklager":

"Alle selskaber, der var interesserede i at byde på DONG i foråret og sommeren 2013, bød enkeltvis. Således afgav ATP, PFA og Goldman Sachs bud uafhængigt af hinanden, og først på et senere tidspunkt satte Finansministeriet de tre selskaber sammen som den »bedst mulige« løsning. Det bekræfter pensionskæmpen ATP.

»I forhold til investeringen i DONG har vi ikke haft indflydelse på valget af de andre investorer. Hver enkelt investor har afgivet separat bud, og vi har ingen indflydelse på valget af de andre investorer,« siger ATPs aktiechef Claus Wiinblad, der i øvrigt forklarer, at Goldman Sachs som en af verdens største investeringsbanker er en »naturlig samarbejdspartner« for pensionsfonde som ATP.

PFAs administrerende direktør, Henrik Heideby, kalder budprocessen »fair og professionel«, men han ønsker ikke at kommentere, hvordan de enkelte bud er afgivet.

Ifølge Berlingskes oplysninger er det usædvanlig praksis, at sælger – i dette tilfælde Finansministeriet – sammensætter et konsortium af købere. Normalt vil køberne selv finde sammen, forklarer flere kilder i finanssektoren med stor viden om lignende budprocesser.

Når Finansministeriet alligevel har ført giftekniven, kan det indikere, at man ikke har haft så mange bydere, der var villige til at stille med risikovillig kapital, påpeger kilder over for Berlingske.

Ifølge Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl viser fremgangsmåden, at Finansministeriet har brugt de danske pensionskasser til at sminke aftalen med Goldman Sachs.

»At der er et par pensionskasser med i en lillebrorrolle, anser jeg for at være et forsøg på at få noget, der er uacceptabelt, til at glide ned – at få danskerne og måske også baglandene i regeringspartierne til at blive mildere stemt over for, at Goldman Sachs er med i billedet,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Men er det ikke meget naturligt at pulje dem, hvis de er de eneste selskaber, der har budt ind med vilkår i samme klasse som Goldman Sachs – så man får den størst mulige kapitalindsprøjtning til DONG?

»Det er Goldman Sachs, der er udstyret med vetoretten. Og det kan godt være, at pensionskassernes deltagelse har noget kapitalmæssigt over sig. Men sådan som det bliver brugt udadtil, virker det, som om man bruger de to danske pensionskasser til at få Goldman Sachs til at glide ned hos danskerne.«"

http://m.business.dk/?article=28139904-Corydon-foerte-DONG-trio-sammen

Steffen Gliese, randi christiansen, Henrik Christensen, Rasmus Knus, Henrik Brøndum, Erik Pedersen, Niels Engelsted og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Staten forærer Goldman milliardforsikring skriver berlingeren i dag på forsiden.
http://www.business.dk/green/staten-foraerer-goldman-milliardforsikring
Staten slipper reelt ikke af med særligt meget af risikoen ved at få nye investorer ind i DONG, vurderer forskere.

Nu kan de borgerlige se at det også økonomisk er en dårlig forretning.

Det eneste positive jeg personligt kan se er at GS tager noget af risikoen.
Risikoen er meget stor da solenergi vil vinde massivt frem og nedsætte værdien af investering i vind. Solenergi bliver uhyre billig og er meget nem at håndtere og sætte op. Det var grunden til at private solceller skulle slås ihjel her og nu på en voldsom måde af staten. DONG salget med vindprojekter var truet.

Jeg forstår det ikke.

Er det sådan, at enhver virksomhed der investerer i Danmark, nu kan banke på hos finansminister Corydon og få underskudsdækning?
Eller er det kun Goldmann Sachs?

Hvis det kun er Goldmann Sachs: Hvad er der anderledes ved Goldmann Sachs investering end andre investeringer i Danmark. En virksomhed – også en statslig – er en virksomhed.

Enhver virksomhed bør have samme vilkår. Ikke fordi det er en statslig virksomhed. Men fordi det er en virksomhed. Således bør Knud Larsens Blankmøbel fabrik i Vestre Udby kunne gå til en investor og fortælle, at staten dækker det meste af tabet hvis investeringen viser sig at være u-rentabel.

Således vil jeg nu ubekymret, kunne investerer min pensionsopsparing i en bio-kemisk virksomhed, som målrettet sigter på forskning i et produkt, der i væsentlig grad vil medvirker til at nedbringe risikoen for fossile brændstoffer ødelægger klimaet.

Går det ikke, vil jeg kunne forvente, at jeg kun taber 1/3 af investeringen hvor staten betaler de 2/3 og jeg vil - til enhver tid - kunne komme ud af engagementet med en fordelagtig ”tilbagekøbsgaranti”.
Endvidere vil det være ganske legitimt – og ikke belaste min investerings profil - at en fortjeneste unddrages skat.

Er Corydon politiker eller er han stoppet ved gymnasiel talbehandling til brug for underholdningsprogrammer i DR.

Nete Rude!
Hvad med at spørge Bjarne Corydon, hvad han selv får ud af aftalen med Goldman Sachs, siden han ikke seriøst vil vurdere andre tilbud.

Elmo

Det eneste positive jeg personligt kan se er at GS tager noget af risikoen.
Risikoen er meget stor da solenergi vil vinde massivt frem og nedsætte værdien af investering i vind. Solenergi bliver uhyre billig og er meget nem at håndtere og sætte op.

På længere sigt måske. Solenergi er slet ikke der endnu. Der er mange steder med langt større solindstråling end DK, hvor man stadigt køber vindmøller.

Det var grunden til at private solceller skulle slås ihjel her og nu på en voldsom måde af staten. DONG salget med vindprojekter var truet.

LOL. Konspiratorisk sludder.

Nete

Hvad med at spørge Bjarne Corydon, hvad han selv får ud af aftalen med Goldman Sachs, siden han ikke seriøst vil vurdere andre tilbud.

Hvem siger han ikke har vurderet de andre tilbud der kom ind? Du tænker forhåbentlig ikke på det pop-forslag der kom fra et par fagforeningsfolk forleden, uden baglandets ok?

ellen nielsen, Henrik Danstrup og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jeg har lyttet til samrådet og det undre, at finansminister Corydon betragter Goldman Sachs som grundlaget for DONG lykkedes.
Ja. Corydon mener nærmest DONG mislykkes, hvis DONG ikke får de 8 mia. fra Goldman Sachs.
Det kan undre at finansministeren sidder med en gråspurv Goldman Sachs kan trylle om til en gul(d)spurv.

Hvordan kan DONG pludselig blive til en gul(d)spurv fordi DONG får 8 mia. fra Goldman Sachs. Har Goldman Sachs penge helt særlige egenskaber?
Og hvorfor taler finansministeren vedvarende om DONGs ekspansion og produktion af elementer til brug i vedvarende energi.
Lad dog private virksomheder producerer vindmøller, varmepumper, solceller osv. og lad offentlige virksomheder sikre infrastruktur på alle områder i samfundet.

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor finansminister Corydon er så forhippet på etablere og understøtte en produktionsvirksomhed af denne type og dette omfang.

Jeg har lyttet til samrådet og det undre, at finansminister Corydon betragter Goldman Sachs som grundlaget for DONG lykkedes.
Ja. Corydon mener nærmest DONG mislykkes, hvis DONG ikke får de 8 mia. fra Goldman Sachs.
Det kan undre at finansministeren sidder med en gråspurv Goldman Sachs kan trylle om til en gul(d)spurv.

Hvordan kan DONG pludselig blive til en gul(d)spurv fordi DONG får 8 mia. fra Goldman Sachs. Har Goldman Sachs penge helt særlige egenskaber?
Og hvorfor taler finansministeren vedvarende om DONGs ekspansion og produktion af elementer til brug i vedvarende energi.
Lad dog private virksomheder producerer vindmøller, varmepumper, solceller osv. og lad offentlige virksomheder sikre infrastruktur på alle områder i samfundet.

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor finansminister Corydon er så forhippet på etablere og understøtte en produktionsvirksomhed af denne type og dette omfang.

Mihail Larsen

Går den, så går den

Corydons hovedargument i dagens høring er, at handlen med GS er 'lovlig'. Det er der så meget, der er, uden at man bør kunne forvente, at en danske regering vil deltage. F.eks. udnytte alle tænkelige huller i skattelovgivningen.

Når nogen af samrådets medlemmer spørger ind til 'etik', svarer han med juridiske argumenter. Han kan åbenbart ikke skelne mellem mellem etik og jura. Går den (juridisk), ja - hvad er der så at brokke sig over?

Det her markerer et fundamentalt mentalitetsskred i en (arbejder)bevægelse, der netop vidste at sætte skel mellem legalitet og legitimitet. I autoritære styrer er der meget, der er 'legalt', men ikke 'legitimt'. Var apartheit 'ulovligt' inden Mandelas magtovertagelse? Var racediskrimination 'ulovligt' før Johnsons borgerrettighedslove?

Det er beskæmmende, men forventligt, at et djøfdyr som Corydon ikke fatter, at det ikke er nok at holde sig til loven. Og han står i et kæmpeforklaringsproblem, når hans regering samtidig har erklæret krig mos netop den form for skattetænkning, som GS repræsenterer. Han VIL ikke se det. Som han i dag forklarede under samrådet, så er skatteproblemet ikke noget, finansministeriet tager sig af. Det har regeringen et skatteministerium til. Den højre hånd ved ikke, hvad den venstre hånd gør. Og VIL ikke vide det.

Claus Jensen, Steffen Gliese, randi christiansen, Henrik Christensen, Vibeke Rasmussen, Lasse Damgaard, Flemming Scheel Andersen, Erik Pedersen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Mihail
Hvorfor drømmer jeg i disse nætter om grevens fejde?

Det gør du fordi landets elite i Christoffer den Andens regeringstid ikke ville betale skat, og man derfor måtte pantsætte store dele af landet til en udenlandsk voldsherres udbytning. Manden hed vistnok Gert, men blev kaldt den kullede greve. Fejden kulminerede da folkets tapre ridder Niels Ebbesen i Randers slog Gert ihjel. Men det bliver svært at ordne på den måde i dag.

Steffen Gliese, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

Hvis de værste fortællinger om investeringsbankens rolle i krisen og uddybningen af de sociale forskelle passer, er jeg sikker på, at Corydon har følgende plan:

1) Indgå aftalen.
2) Tage imod pengene - få dem bragt i sikkerhed.
3) Erklære investeringsbankens aktier ugyldige.

Pengene bliver derefter brugt til at udbetale erstatninger til bankens mange ofre.

Tænk hvis man havde kunne gøre noget tilsvarende ved Enron i sin tid.

Corydon vil blive en af socialismens største helte.

Henrik Brøndum

@Niles Engelsted

Ja - eller jeg mener begge dele. Det er en alvorlig sag - og derfor mener jeg man skal have lidt dokumentation.

@Claus Jensen

Tak ... der kommer mere og mere info frem. Jeg synes stadig ikke der er noget der ligner en rygende pistol = Et vaesentligt bedre tilbud er blevet manipuleret ud af Finansministeriet. Jeg TROR stadig at DONG er i knibe og naar man er det - kan man blive noedt til at gaa til en aagerkarl.

Henrik Brøndum

@Mihael Larsen

...det lykkes mig at lukke oejnene for "djoef-dyr som Corydon" og kunne derfor anbefale din kommentar.

Grev Gerhard manglede penge og krævede dem af jyderne. Nej, sagde Niels Ebbesen og vog den kullede greve i Randers. Greven ku` da bare ha` spurgt Goldmann.

Mihail Larsen

Henrik Brøndum

Ja, jeg burde have lyttet til mig selv, for jeg fortrød faktisk udtrykket, da jeg trykkede på send.

Vibeke Rasmussen

"Som han i dag forklarede under samrådet, så er skatteproblemet ikke noget, finansministeriet tager sig af. Det har regeringen et skatteministerium til."

Den bemærkning hørte jeg samtidig også som en – småperfid – langen ud efter og læggen ansvaret over på SF. I det hele taget opfattede jeg de fleste af hans svar som mere eller mindre godt kamuflerede angreb snarere end svar og forklaringer.

Når man er presset og ikke har et godt (for)svar, ser nogle mennesker et angreb, som det bedste våben. Eller skjold.

Lasse Damgaard

Gravens fejde starter med at nogle borger tager udfordringen op og kræver en Grundlovsreform.
Der afgørende gør op med det partistyrede demokratur, vores folkestyre har udviklet sig til.

Borgerne har desværre været dovne og ikke helt forstået deres rolle i at styre folketingets sammensætning - elle krævet der skete en regulering i partiernes alt for store indflydelse på den lovgivende forsamling.
- Man kan spørge sig selv om det er rimeligt at ca. 2 % af borgerne der er medlem af et parti skal have demokratiske særydelser ?
Så som - 40 kredsmandater
eller fribilet hvis man har siddet den forgående periode på tinge
Hvad med selve partiet som et valg objekt - med forholdstal og partiliste - og den slags gøgl der udelukkende tilgodeser partierne.

Man må da håbe borgerne ser hvordan partidiktaturet realt styre tingsmedlemmernes samvittighed . Hvordan partilinen i bedste Nordkoreastil domineres af en klikke af partibosser. der med intern mobbekultur og "Sandhedslære uddanner næste generation af politikkere der skal bære arven videre .

Så frem med kuglepennene og stem en folketingskandidat på tinge der kun har en sag - en Grundlovsreform.

Karsten Olesen

I 2011 gik Dong over til at opkræve betaling et kvartal forud - formodentlig for at dække et hul i regnskabet.

Dvs. at Dong har "lånt" et kvartals omsætning hos kunderne, hvilket må være adskillige milliarder.

Det indeholder endda statsafgifter.

Kunderne er altså Dongs kreditorer.

Der er altså god grund til at kræve oplysning om Dongs forhold.

Elkunderne har i hvertfald krav på at planerne ligger i sikre rammer.

2012-regnskabsåret (generalforsamling april 2013) viste et underskud på 5 mia. pga tab på gaskraftværker og -kontrakter.

http://www.dongenergy.com/SiteCollectionDocuments/investor/Annual_Genera...

Den samlede omsætning var 67,2 mia., hvaf en del altså var tabgivende.

"2020-strategien" , der omtales ca. 50 % nede, indebærer en "tilførsel af egenkapital på 6-8 mia. kr", samt

"firdobling af vindaktiviteter" og "fordobling af olie- og gasudvinding"

hvilket måske stadigvæk er at slå for store brød op.

ellen nielsen

Som han i dag forklarede under samrådet, så er skatteproblemet ikke noget, finansministeriet tager sig af. Det har regeringen et skatteministerium til.
Den højre hånd ved ikke, hvad den venstre hånd gør. Og VIL ikke vide det.

Mihail Larsen.
Jeg er ikke enig!
Finansministeren ved udmærket - efter min mening - hvad der foregår,
men er primært ansvarlig i sit embede
og kan ikke være ansvarlig for en passiv skatteminister og dennes ministerium!
Samarbejdet burde statministeren sørge for!

randi christiansen

Spekulationsvirksomhed og statens drift må adskilles med nanotætte skotter. Skal staten spekulere med borgernes penge ? Selvfølgelig ikke. Banker, dong og andre virksomheder, som faciliterer statens drift, må ikke komme i nærheden af spekulationsvirksomhed - det er jo komplet vanvittigt og ansvarspådragende. Har de ansvarlige parkeret hjerne og samvittighed i goldman sachs og ligesindedes lommer ? Skal folket lade deres fælleseje forgylde den 1% og deres egne være stadig mere nødlidende ? Har folket tabt slaget om ejerskab til egne værdier ? Har debile påstande om konkurrencestatens nødvendige fortræffeligheder vundet diskursen?

Mihail Larsen

Den samlet set bedste løsning?

Ellen Nielsen, når man fører sig frem, som finansministeren har gjort, ved at levere "den samlet set bedste løsning for det danske samfund og for de danske skatteydere", så kan man ikke tillade sig at reducere skattespørgsmålet til noget, andre må tage sig af.

Steffen Gliese

Ah, den går ikke, Lasse Damgaard. Hvis folk faktisk ønsker at deltage i det politiske arbejde, går vejen igennem partivirksomhed - enten ved indmelding i de eksisterende eller ved deltagelse i etablering af nogle nye.

"Jeg TROR stadig at DONG er i knibe og naar man er det - kan man blive noedt til at gaa til en aagerkarl."

Henrik Brøndum:

DONG er sikkert i knibe, men spørgsmålet er jo, om man virkelig var nødt til at gå til ågerkarlen og så oven i købet kalde det ønskværdigt og en gevinst for Danmark.

Det kan meget vel være, det hele er en storm i et glas vand, og at der fyger en del konspirationsteorier rundt ude i sneen, men det er konsekvensen af, at man har givet demokratiet bind for øjnene.

Det handler jo i virkeligheden ikke om Goldman Sachs, men om, hvilekn måde demokratiet skal køre på i fremtiden. Det er lidt ligesom med ens fjortenårige datter, der forsvinder i 3 timer fra kl 21.00 til midnat og har lukket mobilen. Selvom det viser sig, at hun bare var inde hos naboen, betyder det ikke, det er ok, at smutte i flere timer uden at sige noget og med telefonen lukket. Og far og mor er ikke venstre-/højrefanatiske konspirationsteoretikere, fordi de forestiller sig ting eller overvejer at ringe til politiet.

Det er grænserne for demokrati og transparens denne sag prøver af, og vi kan kun håbe, det lykkes at gøre det til en sag om principper snarere end et side show om enkelte aktører. Men det er samtidig nødvendigt at forholde sig til sagens aktører og deres handlinger; det gør man også i Højesteret, selv når det drejer sig om de mest generelle principsager.

Flemming Scheel Andersen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar

Sider