Læsetid: 4 min.

Ønskes: aktindsigt i møgsager

I går trådte den nye offentlighedslov i kraft. I rette hænder bliver den nye lov et næsten magisk værktøj, som Information har sat sig for at prøve af: Vi har begæret tema-aktindsigt i alle Justitsministeriets hidtil ukendte møgsager og skandaler
I går trådte den nye offentlighedslov i kraft. I rette hænder bliver den nye lov et næsten magisk værktøj, som Information har sat sig for at prøve af: Vi har begæret tema-aktindsigt i alle Justitsministeriets hidtil ukendte møgsager og skandaler
2. januar 2014

Lad det være sagt med det samme: Der er allerede ryddet plads på stigereolen til en Cavlingpris. På årets første arbejdsdag er det okay at gå efter de lavthængende frugter, og den eftertragtede statue må være lige om hjørnet, efter den nye offentlighedslov trådte i kraft i går. I modsætning til, hvad mange kritikere går og tror, bliver den nye lov ikke et farvel til Åbenhedsdanmark eller muligheden for at kigge magthaverne efter i kortene. Tværtimod! Ifølge den nye lovs om ikke åndelige, så dog i hvert fald praktiske fadder, nu aftrådte justitsminister Morten Bødskov, indeholder loven et værktøj, der er som skabt til at optrevle møgsager og dermed bringe journalister tættere på Cavlingen.

»Et nyt og meget vigtigt redskab,« kaldte Morten Bødskov retten til temaaktindsigt, da Folketinget sidste år vedtog den nye offentlighedslov. Og hvad er så en temaaktindsigt? Jo, det er ifølge den tidligere justitsminister en rigtig skuffeåbner: »Man skal altså ikke så at sige kende skuffen med den enkeltsag, som man går efter, men man kan søge på temaer. Det er nyt, og det vil også være et vigtigt værktøj for folk, der er på jagt efter at ville kontrollere magthaverne i fremtiden,« som han forklarede.

Vi vil nødig skuffe en aktindsigtskapacitet som Bødskov, så på årets allerførste dag er vi ilet ind på redaktionen for at begære aktindsigt i nogle temaer, der måske gemmer sig i Justitsministeriets skuffer. Hvem ved, om ikke andre journalister i faget er kommet på samme idé? Det gælder om at komme først.

Vi vil have aktindsigt i:

1) Alle såkaldte ups!-sager: ’Det skulle vi ikke have gjort’ … På forhånd er det svært at vide, hvor mange skuffer Justitsministeriet har med ups!-sager. I mangel af konkret viden kan man gætte på, at en af skufferne måske rummer sagen om PET’s tilbud til den tidligere agent Morten Storm: Halvanden million skattefri kroner lige ned i foret, hvis agent Storm ville undlade at afsløre, hvad han vidste over for Jyllands-Posten. Som avisen skrev, havde den tidligere operative leder i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, aldrig, aldrig nogen sinde hørt noget lignende. Lad os se, hvad skufferne gemmer!

2) Alle sager med temaet: ’Det skulle vi aldrig have sagt’ …

Ifølge Peter Plys er det svært at vide, hvad bier tænker. Endnu sværere kan det være at begribe de principper, der ligger bag Justitsministeriets måde at journalisere deres dokumenter rundt omkring i ministeriets skuffer. Hvor gemmer de eksempelvis sagerne, hvor Morten Bødskov har sagt noget, som han ikke skulle have gjort?

Tja, måske har embedsværket gemt sagen om Henrik Sass Larsen i en særlig skuffe. Mod alle traditioner og garanteret også mod alle anbefalinger fra embedsværket fik den detroniserede socialdemokratiske toppolitiker udleveret det PET-notat, hvor tjenesten fabulerede løs om hans påståede relationer til en Bandidos-rocker. Hvad mon Bødskov måtte sige til sine embedsmænd for at få notatet udleveret til sin partifælle? Måske giver temaaktindsigten et vink!

Vi vil også se …

3) Alle sager, hvor embedsmænd har kigget i folketingsmedlemmers kalendere, uden at folketingsmedlemmer har kendt til det.

4) Alle sager, hvor ministeriet har bedt højtstående embedsmænd om at aflyse aftalte møder med henvisning til andre, fiktive aftaler.

Ekstra Bladets afsløring af, at PET kiggede i Pia Kjærgaards kalender for at finde en dato for Christiania-turen, hvor hun var optaget, er måske ikke så enestående, som læserne almindeligvis tror. Og som den pligtopfyldende embedsmand, tidligere politidirektør Johan Reimann er, flyttede han efter ministeriets ønske (men fra hvem i ministeriet?) en aftale, således at Christiania-besøget kunne udskydes med henvisning til den travle politidirektør. Men den virkelig-virkelige begrundelse for at udsætte tidspunktet for, hvornår den omstridte fristad skulle have besøg af den til formålet indsupplerede Kjærsgaard var jo ikke, at daværende politidirektør Reimann ikke kunne deltage, og måske heller ikke, at besøget ville kræve for meget ekstra mandskab for at beskytte Retsudvalget og Pia Kjærsgaard mod stenkast, kanonslag og voldelige konfrontationer, sådan som Morten Bødskov forklarede på samrådet, før han trak sig. Den virkelig-virkelige forklaring var, at … Ja, nu må vi vente og se, hvad aktindsigten viser! Heldigvis behøver vi ikke vente særlig længe. En af den nye offentlighedslovs ofte fremhævede fordele er, at besvarelsen af aktindsigter skal speedes op og behandles »snarest«: Syv arbejdsdage har embedsmændene i Justitsministeriet som udgangspunkt til at se på sagen. Altså svar fra Slotholmsgade 10 senest fredag den 10. januar.

Måske får ministeriet brug for længere tid, hvis der er rigtig mange skuffer, der nu skal gennemgås. I så fald kan fristen på syv arbejdsdage ifølge den ny offentlighedslov fraviges, når det er nødvendigt af hensyn til sagernes »omfang eller kompleksitet«.

Men som dronningen sagde det i sin nytårstale, om end ikke specifikt møntet på offentlighedsloven: »Hvad det nye år vil bringe, ved ingen af os, men lad os sammen gå ind i det med fortrøstning.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Heinrich R. Jørgensen
  • Rasmus Kongshøj
  • Dorte Sørensen
  • Søren Jessen
  • Erik Jensen
Heinrich R. Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Dorte Sørensen, Søren Jessen og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Information bør også søge aktindsigt i de tilfælde, hvor forkvinder for folketingsudvalg har hjulpet ministeren med løgnene og fået højtstående embedsmænd til aflyse at aftalte møder med henvisning til andre, fiktive aftaler.
Senest eksemplificeret af SFs Anne Baastrup, der som formand for Folketingets retsudvalg efter aftale med daværende justitsminister Morten Bødsgaard kolporterede den falske mødeaflysning til udvalget.