Østeuropæere betaler mere i skat, end de trækker på dansk velfærd

I Danmark bidrager borgere fra 10 østeuropæiske EU-lande med flere skattekroner, end de får udbetalt i danske velfærdsydelser som dagpenge, kontanthjælp, SU og børnecheck. Det viser nye tal fra Finansministeriet, som får forsker til at dementere fænomenet ’velfærdsturisme’
2. januar 2014

Østeuropæere fra Polen, Litauen, Rumænien og syv andre EU-lande bidrog fra 2009 til 2011 med mere til den danske statskasse, end de fik udbetalt i velfærdsydelser. Det viser nye tal fra Finansministeriet.

»Selv hvis nogle eventuelt måtte tage hertil kun for at modtage overførsler fra det offentlige, så er der samlet set stadig en gevinst for den danske stat ved, at østeuropæere arbejder i Danmark,« siger Bo Sandemann Rasmussen, der er økonomiprofessor på Aarhus Universitet, efter at have set tallene.

Jon Kvist, der er professor og forsker i velfærdspolitik og EU på Syddansk Universitet, er enig.

»Vi har tidligere vist, at det er en god forretning for Danmark, når der kommer borgere fra andre EU-lande til landet og arbejder. Tallene viser, at det også gælder for østeuropæere,« siger han.

De nye tal kaster et klarere lys på den politiske debat om den såkaldte velfærdsturisme, mener Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor på Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet:

»Vi har hidtil debatteret, om fænomenet velfærdsturisme eksisterede. Det ser vi ikke noget belæg for, når det gælder EU-borgere fra Østeuropa, som jo ellers har været i særligt spotlys i den diskussion,« siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Bidrager også i krisetid

Finansministeriets tal dækker indkomst- skatter og indkomstoverførsler fra 2009 til 2011. I sidstnævnte år var der indkomster for 2,2 milliarder kroner, mens der var udgifter for 0,9 milliard kroner til statsborgerne fra de 10 lande med permanent bopæl i Danmark.

Og det er særligt interessant, at tallene dækker år, hvor dansk økonomi har været i krise, mener professor Dorte Sindbjerg Martinsen.

»I de år kunne man antage, at østeuropæere i højere grad ville gøre brug af velfærdsydelser og ikke bidrage via indkomstskatter. Men det viser sig så, at man i kriseramte år bidrager til velfærdsbudgettet.«

Tallene dækker dog ikke udgifter til serviceydelser som eksempelvis uddannelse eller lægebehandling.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Bekymringer om østeuropæeres velfærdsturisme har bred appel, og skylden er rettet mod EU, hvor der er valg til Europaparlamentet den 25. maj.

Sandt og falsk om østeuropæiske velfærdsturister

Bekymringer om østeuropæeres velfærdsturisme har bred appel, og skylden er rettet mod EU, hvor der er valg til Europaparlamentet den 25. maj.

Presser EU dansk velfærd

EU-borgere har fået nemmere adgang til dansk SU og børnecheck efter en række domme fra EU-domstolen og en løftet pegefinger fra EU-Kommissionen.

Det har antændt en politisk debat om ’velfærdsturisme’, som handler om, hvor mange og hvor nemt østeuropæere kan nyde godt af danske velfærdsgoder.

Regeringen har i lang tid været i gang med at forhandle en europaaftale, der skal udstikke kursen for Danmarks engagement i EU.

Imens kræver politikere fra begge fløje et såkaldt velfærdsforbehold i et år, hvor der er valg til Europa-Parlamentet.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer