Læsetid: 3 min.

Per Stig Møllers redegørelse findes ikke

Redegørelsen om svar til 11 ambassadører under Muhammed-krisen var mundtlig, og der findes ingen dokumenter, der kan underbygge tidligere udenrigsminister Per Stig Møllers udlægning af sagen i en DR-dokumentar i november
10. januar 2014

Per Stig Møller (K) ser i november i DR 2-udsendelsen ’Per Stig Møller – om krig, fred og Muhammedkrise’ tilbage på sin tid som udenrigsminister under sagen om Muhammed-tegningerne. Her siger den tidligere udenrigsminister, at han bad om en redegørelse omkring beslutningen om at afvise et møde med 11 ambassadører, der i et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen havde protesteret over tegningerne og bedt om et møde.

Men den redegørelse eksisterer ikke, i hvert fald på skrift. Information har bedt om aktindsigt i redegørelsen, men Udenrigsministeriet skriver i et svar, at det har »ikke været muligt at identificere et dokument af den nævnte karakter«.

I udsendelsen siger Per Stig Møller, at han på et tidspunkt bliver gjort opmærksom på, at svarbrevet med afvisningen af de 11 ambassadører officielt kommer fra Udenrigsministeriet og ikke Statsministeriet.

»Så siger jeg: ’Hvad for noget, kommer [det] fra Udenrigsministeriet? Det har ikke været oppe hos mig.«

Herefter tilføjer den tidligere udenrigsminister:

»Og dér beder jeg så om en redegørelse.«

Over for Information forklarer Per Stig Møller, at han blot bad om en mundtlig redegørelse.

»Det er så banalt, at når jeg i udsendelsen siger, at jeg beder om en redegørelse, skulle jeg have sagt mundtlig redegørelse. Det var en redegørelse, der var mundtlig.«

– Hvem skulle udarbejde redegørelsen?

»Det skulle direktøren og nordchefen (chef for den afdeling, der især behandlede spørgsmål om udenrigs- og sikkerhedspolitik, red.), og det gjorde de også. Den foreligger ikke skriftligt. De kom ind og fortalte mig, hvad deres iagttagelser var.«

– Hvorfor bad du ikke om en skriftlig redegørelse?

»Det var det, vi blev enige om. Som minister er der også ting, hvor man siger: ’Det her må vi snakke om.’ Der er mange ting, man snakker om, som man ikke får skriftlige redegørelser for. Det betyder ikke, at der er tale om store, voldsomme sager med jurister ind over. Det kan godt bare betyde: ’Kom op og fortæl mig om det’.«

Meget vred

I udsendelsen siger Per Stig Møller, at han er »meget vred over hele det her forløb omkring brevet«, og at afvisningen af ambassadørerne skyldtes en kommunikationsfejl mellem Statsministeriet og Udenrigsministeriet.

Da svaret til de 11 ambassadører skulle skrives, var det »efter spillereglerne« forbi Udenrigsministeriet, der skulle skrive et udkast.

Men brevet nåede aldrig op på Per Stig Møllers bord, angiveligt fordi Statsministeriet selv dikterede brevet over for embedsmændene i Udenrigsministeriet.

»De sagde, de fik en lodret ordre fra Statsministeriet om, hvad der skulle stå i det. Og derfor føler Udenrigsministeriets embedsmænd ikke, at de behøver bringe det ’op’,« fortæller Per Stig Møller i udsendelsen og giver samtidig udtryk for, at mødet med de 11 ambassadører burde have været afholdt.

»Hvis det havde været oppe på mit bord, havde jeg sagt: ’Henvis til mig, det skal jeg nok tage mig af’. Det havde han (Anders Fogh Rasmussen, red.) garanteret syntes var en lettelse af det pres, han var under.«

Hvad den mundtlige redegørelse, som den tidligere udenrigsminister endte med at bede om, indeholder, vil han imidlertid ikke uddybe over for Information.

»Hvad jeg har sagt her, har jeg sagt i filmen, og så siger jeg ikke mere.«

– Men det fremgår ikke af udsendelsen, hvad redegørelsen så viser?

»Det ved jeg godt, men jeg vil gerne svare på det rent faktuelle, nemlig at der ikke er en skriftlig redegørelse. Men derudover henviser jeg til filmen og har ikke noget at tilføje.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

"Dette har du gjort, siger min hukommelse. Dette kan jeg umuligt have gjort, svarer min stolthed forfærdet. De kævles en stund, og til sidst giver hukommelsen efter." (Franz Kafka)