Læsetid: 3 min.

Peter Westermann: SF valgte tragedien

Det var en ’lose-lose situation’, da SF til sidst skulle vælge mellem DONG og regeringen. Men det giver kun mening, hvis politikerne lytter, mener SF’s nu tidligere næstformand, Peter Westermann
1. februar 2014

Han var i 2012 med til at »opfinde« og få valgt den da ukendte kandidat fra Kerteminde, Annette Vilhelmsen, som SF’s formand. Selv om den nye formand takkede ham med næstformandsposten, var Peter Westermann imidlertid onsdag aften den første, som efter krisemødet i landsledelsen trak sig fra sin post i protest mod hende og flertallets beslutning om at støtte det delvise salg af DONG til Goldman Sachs.

Siden har SF som bekendt ikke blot trukket sig ud af regeringen. Partiformanden har trukket sig. En række kritikere af salget i folketingsgruppen har trukket sig. Den anden næstformand, Mette Touborg, har trukket sig i protest over kritikerne. Og endelig er sundhedsminister og Annette Vilhelmsens modkandidat ved formandsvalget, Astrid Krag, fortrukket til Socialdemokraterne og miljøminister Ida Auken til Radikale Venstre.

Alligevel forsvarer Peter Westermann i et interview med Information, at kritikerne af det omstridte salg i sidste øjeblik forsøgte at få dette omgjort.

Også selv om det som bekendt ikke lykkedes, og slutresultatet blev, hvad Peter Westermann beskriver som en »tragedie«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mona Jensen
  • HC Grau Nielsen
  • Claus Piculell
  • Flemming Scheel Andersen
  • ellen nielsen
  • Kalle Nielsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Steffen Gliese
  • Jørn Vilvig
Mona Jensen, HC Grau Nielsen, Claus Piculell, Flemming Scheel Andersen, ellen nielsen, Kalle Nielsen, Niels-Simon Larsen, Steffen Gliese og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Synd, at han nok er for ung til at blive den nye formand; men det er jo præcis disse synspunkter, der kan give SF en fremtid.
Hvordan demokratiopfattelsen har kunnet degenerere til det, intervieweren udtrykker, er mig en gåde. Hvis ikke befolkningen er aktivt deltagende og engageret, er der ikke noget demokrati. Et folkestyre uden folkets deltagelse er en latterlig tanke.
Når det er sagt, så er der også en rimelig forventning om, at politikerne handler klogt, når de træffer beslutninger på alles vegne - og det skorter det voldsomt på med denne regering indenfor stort set alle områder fra folkeskole og uddannelse til social indsats og visioner i øvrigt. Der er intet, der tyder på, at lysten til at gøre samfundet bedre for folk at leve i overhovedet falder de folkevalgte ind; men det må nu engang være det, der er projektet.

Preben Jensen, Benjamin Bach, Mona Jensen, Torben K L Jensen, HC Grau Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Gert Romme, Else Damsgaard, Kalle Nielsen, Jakob Trägårdh, Uffe Illum, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Total koks - og ikke lun i kulissen.
Spørgsmålet er, om SF nogen sinde har haft en chance. Man skulle aldrig være gået i regering, men gjorde man ikke det, så kunne partiet henslæbe sit liv i mørke, altså borte fra mediernes søgelys.

Venstrefløjen skal have rod og bredde i befolkningen først og fremmest. Det har den ikke, for befolkningen er blå og vil hverken være rød eller grøn.
Det vil tage mange år at gøre befolkningen rød og grøn, hvis ikke anseelige katastrofer lægger vejen forbi. Det må man selvfølgelig ikke håbe på, men jeg kan ikke se andet for mig. Folk er hjernevaskede, og der skal en større hovedrengøring til.

Steffen Gliese

Men, Niels-Simon Larsen, al erfaring viser også, at det kan gå hurtigt. Og i dag går alt hurtigere end hurtigt.

"»Vi har et kollektiv ansvar som samfund for, at debatten om salget af DONG til Goldman Sachs ikke blev rejst tidligere"

Og der har SF fejlet eklatant. Hvis de havde startet diskussionen for 1 år siden havde det ikke været nødvendigt at komme 2 minutter i 12 og sige: Uh, vi vil ikke have beskidte hænder.

"Intet tab bør kunne ramme os, som kunne have været undgået ved at udvise rettidig omhu". Husk det til en anden gang hvis der bliver en anden gang.

Preben Jensen, Flemming Scheel Andersen og ellen nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er sikkert rigtigt, at man ved at rejse en folkestorm allerede for et år siden sikkert ville have kunnet få finansministeren på bedre tanker; men omvendt må man holde fast i, at beslutninger og ændringer i politik (og andre aftaler) kan foretages med meget kort varsel, om nødvendigt. Det ville have været det eneste rigtige her, hvor Folketinget reelt burde have lagt spørgsmålet ud til en folkeafstemning blandt ejerne.

Preben Jensen, Benjamin Bach og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

"Det er sikkert rigtigt, at man ved at rejse en folkestorm allerede for et år siden sikkert ville have kunnet få finansministeren på bedre tanker"

Det er overhovedet ikke det der er sagen for SF. Ledelsen burde for lang tid siden have stukket fingere i jorden og overvejet om det var noget der kunne give problemer i partiets ledelse/folketingsgruppe. Hvis det kunne give problemer er der enten en forhandlingssituation eller en pædagogisk opgave af en eller anden given længde, som måske/måske ikke overstiger den tid forhandlingerne har taget. Dette ledelsesansvar og pædagogiske opgave har partiformanden i den grad sjoflet.

Tak til Peter Westermann

Det er den bedste demokratiske forståelse jeg endnu har hørt fra SF'erne i denne sag.
Ham kunne jeg godt ønske mig for SF som formand - det vil styrke socialismen i DK.
Der er i den grad brug for politikere, der værner om og forsøger at udvide demokratiet - og gør op med mange mf'eres primitive og altødelæggende magt- og partidisciplintilgang.

Han har jo fuldstændig ret, den eneste grund til, at SF "måtte" trække sig ud af regeringen er, at regeringstoppen er diktatorisk og ufattelig reaktionær i sin opfattelse af demokratiets mulighedsrum. Hvad ville der ske ved, at SF'erne stemmer efter overbevisning i sagen? Hvad ville det betyde, at man havde udskudt beslutningen om GS-salg or not i uger eller måneder?
Ingen ting af betydning, bortset fra, at demokratiet havde vundet, sagen var blevet bedre belyst, og en bedre løsning som der var befolkningsflertal for kunne være fundet.

Rasmus Kongshøj, Curt Sørensen, Preben Jensen, Benjamin Bach, Lars Hansen, Mona Jensen, HC Grau Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Karsten Kølliker, Sabine Behrmann, Erik Jensen , Gert Romme, Torsten Jacobsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er jo relativt uinteressant med al den konsekvens journalistisk og politisk spin i kølvandet på Goldman sachs.
Det springende punkt, er det øjeblik en/nogle vælger at tage GS med ind i forhandlings lokalet. Det næste springende punkt er, hvem vidste det, og hvorfor kom det så sent frem i medierne.
GS er jo en totalt udslettende finans grip.
Der ligger et stort svigt/manglende situations fornemmelse processen.

Når mennesker med moral kæres om mennesker og samfund må der jo opstå en skille vej.
Man kan i det lys konstatere hvem der kæres om hvad. Og det ses jo tydeligt hvem der vælger mennesker og moral fra.
At GS sporet kunne køres fra S og ud over højre fløjen minus DF må man/vælgerne jo så tage til efterretning.
Det var så i SF skille linjen opstod.
Det er ret bekymrende at der er en så begrænset mængde politikere/vælgere der vægter mennesker/samfund/moral til, og så mange der vælger den fra.
Det tegner dystert for den danske fremtid.

I SF burde man være en smule stolte over at man turde eller tog en konsekvens. De burde krediteres. Jeg stemmer ikke SF, men respekt!!

Det er jo ikke overraskende at karriere politikkere smutter, når potentielle minister taburetter/ en plads på de mest solbeskinnede pladser forsvinder i horisonten.
Det siger lidt om hvad politik egentlig er i dag, og hvad politikkere egentlig består af.

Tillykke SF!! Rammerne blev sprængt for hvad man egentlig kunne stå inde for, og der var ingen respekt i regeringen om SF's bristepunkt.
Men alt der springes samles igen. Og der er vel lidt op til SF's bagland at finde ud af om materien fremadrettet fortsat hedder SF.

Der er ingen tvivl om at vælgerne er til et parti med moral, et parti der vil mennesker og samfund.
Det er jo ikke gammeldags med den slags tanker, det er jo selve fundamentet i et sammenhængende og trygt samfund. Det er nok stadig en dansk identitet.

Så kom frisk, giv tid, og kom på banen igen. Der er masser af plads på venstre fløjen, da SR forlængst har forladt matriklen.

Man må så håbe at danskerne fremadrettet ikke bare agerer stupidt stemme kvæg, der kan føres i hvilken som helst retning af små korte dumsmarte bemærkninger.

Rasmus Kongshøj, Kalle Nielsen, Preben Jensen, Vibeke Rasmussen, Mona Jensen, HC Grau Nielsen, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Niels Engelsted, Erik Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Det er en skam at hele denne DONG-affære nu overskygges af balladen i SF.

Der blev indgået en politisk aftale om at frasælge op til 49% af DONG i 2004, så vidt jeg har forstået. De borgerlige, med Venstre i spidsen, ønskede en fuld privatisering. Socialdemokratiet og SF var imod en privatisering, og indgik derfor det kompromis, at en delvis privatisering kunne gennemføres, men at staten skulle bevare minimum 51% af aktierne, når selskabet blev børsintroduceret.

Denne aftale blev indgået på et tidspunkt, hvor vi efter sigende kunne købe hele verden. Hvor den neoliberale ideologi fejrede triumf efter triumf. Markedet var svaret. Vejen til landet der flyder med guld og honning.

Siden er meget ændret.

Den finansielle krise har med al ønskelig tydelighed demonstreret, hvor det neoliberale verdenssyn fører os hen. I tilgift er videnskabens bekymringer i forhold til en menneskeskabt global opvarmning blevet stadig sværere at sidde overhørig.

Når vi nu, i 2014 bliver mødt med en henvisning til den uomgængelige nødvendighed af at realisere en aftale, der blev indgået i 2004, under helt andre økonomiske og økologiske omstændigheder, så er vi efter min mening fremme ved kernen af det virkelige problem.

Vi idioter, ignoranter og lommesociologer og -økonomer (læs f.eks. Anne Knudsens forfærdelige leder i Weekendavisen) tillader os at mene, at krisen i 2008 har været et lærestykke. En øjenåbner for, at f.eks. beslutninger truffet i 2004 ikke længere med nødvendighed er så fornuftige, som de måske så ud på det tidspunkt. Måske er markedet ikke svaret? Måske... *GISP*.... er en fortsat privatisering af statslige aktiver ikke længere en god idé - Set i lyset af hvad vi nu ved?

Den diskussion har vi ikke haft. Den skulle naturligvis være startet for flere år siden. At den ikke blev startet, er et ansvar som alle partier i folketinget må dele. Nogen mere end andre.

SF bærer et tungt ansvar. Som regeringsparti og som et efter sigende 'rødt' parti. Det har SF nu betalt prisen for i praksis. Fair nok. Men vi mangler en erkendelse fra SF's pragmatiske fløj. Vi mangler en erkendelse af, at de fundamentalt har overset at verden har ændret sig siden 2004. De sov på vagten. Det kan man ikke bebrejde hverken partiets idealistiske fløj, og da heller ikke det berømte bagland, eller de mennesker der har været så uforsigtige at stemme på partiet, i en naiv forestilling om at partiet også havde lært af finanskrisen.

Hvis deres svigt skyldes at de deler den åbenlyse undervurdering af befolkningens evne til at forstå hvordan samfundet, markedet og verden er skruet sammen, er det så meget desto værre.
Hvis der blot er tale om inkompetence - at den pragmatiske fløj er ramt af den gruppetænkning som tydeligvis præger vores folkevalgte - så må de erkende deres svigt og bakke op om et nyt SF, som på sigt igen kan blive en del af en kritisk, opmærksom, og frem for alt aktivistisk venstrefløj.

Rasmus Kongshøj, Kalle Nielsen, Preben Jensen, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Laurids Hedaa, Niels Engelsted, Sabine Behrmann, Poul Eriksen, Erik Jensen , Gert Romme, Lars Peter Simonsen, Karsten Kølliker, Steffen Gliese og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Tak, Torsten Jacobsen, for dit bidrag til at fastholde en saglig diskussion af det reelle politiske indhold, og de konstaterede politiske skred som er sket indenfor de seneste år. I modsætning til pressens sensationelle og personfikserede tilgang.

Og enig, Anne Knudsens leder er i sandhed bemærkelsesværdig. Hun går jo Marie Antoinette i bedende.

Når nye fronter bliver trukket op, når en sag får ikonisk status og en ny klarhed skaber et skel mellem progressive ideer med et overvældende udviklingspotentiale overfor regressive og undertrykkende anskuelser, så er der sjovt nok nogen, som har travlt med offentligt at erklære deres troskab mod de døende anskuelser.

”And, my friends, in this story you have a history of this entire movement. First they ignore you. Then they ridicule you. And then they attack you and want to burn you. And then they build monuments to you.”
(Mahatma Gandhi)

Max Trifunovich

Dette er jo ligesom et tog der bremses fra 210 km/t til 0 på 5 sek. - altså en katastrofeopremsning.

Ham der har hevet i bremsen har jo bremsen at holde fast i - men lokomotivføreren (Wilhelmsen og ministrene) er røget ud af vinduet. Lokomotivføreren kan ikke forstå at der blev hevet i bremsen, og ham der bremsede kan ikke forstå at lokomotivføreren ikke bremsede selv fordi han så at sporene var ved at forsvinde .

Der skal slikkes nogle sår. Der er ingen tvivl om at ministrene var "fartblinde" og ikke tænkte over om resten af kompositionen kunne følge med. Samtidigt var de, på trods af dyre spindoktorer og kommunikatonseksperter, ikke gode nok til at forklare resten af deres vælgere hvorfor de gjorde som de gjorde.

Her i efterrationaliseringen er der kommet flere ting frem, som egentlig gør at jeg bedre forstår hvorfor hvorfor SF-toppen gjorde som de gjorde, men det viser jo også at kommunikation er ligeså vigtig som det politiske arbejde i maskinrummet.

Lad os håbe at SF har lært noget af det.

Rasmus Kongshøj, Erik Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Max Trifunovich

Det gode ved det hele er at der er sket et paradigmeskift i vælgernes forståelse og ønske om hvad der skal privatiseres og hvordan. Det der var godt i 2004 er ikke nødvendigvis godt i 2014.

Jeg fryder mig når jeg ser at selv 51% af LA's vælgere var imod dette salg.

Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Jesper Frandsen

Jo jo Max Trifunovich - Men 90 % af de 51 % af LA's vælgere vil ha* DONG TOTALPRIVATISERET lige som DF. Det taktiske dobbeltspil må man altså lige gennemskue inden en fornuftig analyse er på plads !

Jesper Frandsen

Men bortset fra det, så er det godtnok en spøjs formulering "valget mellem regering og DONG". Betyder det at SF fravalgte regeringindflydelsen og tilvalgte DONGsalget til GS ?

Peter Westermann har fuldstændig ret i, at der findes to demokratiopfattelser: - Flertallet har ret samt - gensidige respekt, dialog og samarbejde. Men sagen er dog lidt mere nuanceret.

For i politik har enhver beslutningstager også både en glidende acceptmargin og en ret fast accepttærskel. Og når man når frem til den sidste, så stopper man helt op, hvis man har respekt for sine holdninger og ikke mindst sine vælgere.

Ud over dette har man i et konstruktivt samarbejde også et ansvar overfor hinanden og hinandens synspunkter, og det gælder også i politik.

Men i dette tilfælde kan man i hvert fald konstatere, at den uerfarne finansminister Bjarne Corydon ikke har vist nogen som helst "forståelse, gensidige respekt, dialog og samarbejde" omkring SF´s holdninger. - Ja, faktisk har han ved brug af "flertallets ret" bevidst skubbet SF helt ud over deres egne og vælgeres accepttærskel.

Flemming Scheel Andersen, Laurids Hedaa, Jesper Wendt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Max Trifunovich

Ja, Jesper, meningsmålinger er jo en finurlig ting... ;-)

Men jeg vil nok mene at at formuleringen i meningsmålingen var rimelig tydelig. Selv LA's vælgere vil jo ikke have dyrere energi, selv om det er privat.

Max Trifunovich

"Bjarne Corydon ikke har vist nogen som helst "forståelse, gensidige respekt, dialog og samarbejde" omkring SF´s holdninger. - Ja, faktisk har han ved brug af "flertallets ret" bevidst skubbet SF helt ud over deres egne og vælgeres accepttærskel."

Næ, deres kommunikationsstrategi var baseret på at sende backbenchers ud som kom med "one-liners". En ren inddæmningspolitik, hvor vi andre fremstod som "dumme" og "at vi ikke skulle blande os i ting vi ikke forstod".

Forudser ikke at CoryDong for de store personlige stemmer ved næste valg. Fortjent.

Den sande tragedie for SF er at partiet lod kvinder besætte folketingsgruppen. Det er også kvinder som vi nu ser stikker halen mellem benene og løber væk fra deres efterladte ruiner. I sandheden ægte kvindelige dyder.

Det er ikke uden grund mænd har været førende i langt de fleste af de seneste 2000 år med civilisation. Som mand tager jeg det helt stille og roligt og trækker som så mange andre mænd lidt på smilebåndet.

- Som politisk interesseret SF'er jeg naturligvis ikke begejstret. Men omvendt heller ikke særligt overrasket.

Hvis balladen i SF ikke var startet, var partiet end, som et klenodie med et liv på lånt tid, som konservative er nu. Der er sket en logisk og naturlig udrensning, hvor indre højrevendte kræfter har bekendt kulør og er hoppet over i andre partier. Resterne skal nok klare sig og SF classic skal nok blive revitaliseret. Og balladen sender forresten også det signal, at man ikke er til falds for hvad som helst. Det er et solidt sundhedstegn og helt i SFs ånd.
Min respekt for Anette Wilhelmsen er faktisk støt stigende. Hun har holdt hvad hun lovede og hun er gået af med integriteten i behold i modsætning til de trojanske heste, der var tvunget til, at afsløre sig selv.

Rasmus Kongshøj, Vibeke Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Et problem var vel, at vi fik utilstrækkelig information om GS-DONG aftalen, og at kritiske detaljer skulle afdækkes før vi reelt kunne forholde os til sagen. Havde vi vidst det tidligt i forløbet kunne mange problemer være undgået. Det er IKKE nok, at finansministeren hævder, at hans løsning er den bedste. Hvis vi ønsker at privatisere infrastruktur - hvilket jeg stærkt fraråder - så må vi kende alle betingelserne og alternativerne inden den endelig aftale indgås. Først med Informations afdækning af detaljerne kunne vi få den relevante information, som vi havde behov for. Så kunne vi komme frem til en bedre og opdateret diskussion i stedet for blot at henvise til en 10 år gammel poltisk aftale som et hold-kæft bolsje. Så kunne vi have undgået at stå med ryggen mod muren og træffe panikbeslutninger.

Flemming Scheel Andersen

Politik er kompromissernes kunst.
Men det er også ting der ikke kan gives køb på.

Den rette sammensætning giver i sidste ende den troværdighed, der giver vælgerfremgang, hvor imod ministertaburetter er lige så flygtige som de der kun søger taburetterne.

Steffen Gliese

Rent faktisk hørte jeg ikke nogen sige, Laurids Hedaa, at man ikke kunne bruge en ti år gammel aftale efter alt, hvad der var sket for i mellemtiden, før torsdag aften! Selv har jeg brugt argumentet her, men det har været temmelig frustrerende at høre f.eks. finansministeren ræse afsted med det synspunkt, at det var en forlængst truffet beslutning, uden at nogen kom med den indsigelse.

SF må også tage konsekvensen nu, og forlange at de skal have væsentlige indrømmelser i de kommende reformer, og hvis ikke, så skal SF trække stikket for regeringen. Hvis SF fortsætter samme linie som da de var regerings parti og nu som støtte parti, forsvinder deres berettigelse. SF skal vise at de vil have indflydelse, og hvis de ikke får det, skal de gå planken ud. Jeg tror det vil være meget klogt, at gøre det forståeligt for den nye regeringen at SF er parat til vælte SR regeringen, hvis de ikke får indflydelse. Og ret beset, hvad er skaden hvis der kommer en ny blå regeringen, den kommer alligevel, og så kan vi få den overstået noget tidligere, så vi i 2018 kan få et mere ligeværdigt valg. Vi skal igennem en periode på ca 4 år med en blå regeringen, der er naivt at tro at det kan blive anderledes.

"SF må også tage konsekvensen nu, og forlange at de skal have væsentlige indrømmelser i de kommende reformer, og hvis ikke, så skal SF trække stikket for regeringen."

Hvis SF forlanger noget som helst får de besked på at de kan få en lille rød spand at hoppe i.