Læsetid: 4 min.

Positiv særbehandling er ikke en objektiv videnskab

Norges Ligestillingsombud har for første gang givet en mandlig lektor medhold i, at han blev diskrimineret, da et universitet gav en kvindelig ansøger positiv særbehandling. Sagen viser, hvor svært det kan være at vurdere, hvornår man må vælge en kvindelig forsker, fordi hun er kvinde
8. januar 2014

Lektor Leiv Marsteintredet fik i november det norske Ligestillingsombuds ord for, at han blev kønsdiskrimineret, da Universitetet i Bergen valgte en kvindelig kandidat frem for ham til en fast stilling for at veje op for den skæve kønsfordeling blandt forskerne.

En ekstern sagkyndig komité havde ellers fundet, at Leiv Marsteintredet var betydeligt bedre kvalificeret end den kvindelige ansøger, og der- for undrede det ham, at institutlederen alligevel kunne give hende positiv særbehandling.

»Det kom som et chok. Jeg har forståelse for, at man har positiv særbehandling, når der er en skæv kønsfordeling. Men der kan gå politik i det, så man strækker vurderingen for langt af, hvornår kandidater er lige godt kvalificerede« siger Leiv Marsteintredet, der i dag er lektor på Universitetet i Oslo i stedet.

I Norge såvel som i Danmark er det først i tilfælde af, at to kandidater er lige kvalificerede, at et ansættelsesudvalg har lov til at vælge den kvindelige forsker, fordi hun er kvinde.

Men hvornår er to ansøgere præcist lige kvalificerede?

Det at sidde i et bedømmelsesudvalg er ikke nogen objektiv videnskab, siger økonomiprofessor Nina Smith, Aarhus Universitet, der har stor erfaring fra bedømmel- sesudvalg i Norge, Sverige og Danmark.

»Der er nogle objektive ting, man kan se på, som antallet af publikationer, hvor fine tidsskrifter de er bragt i, og på hvor kort tid. Men der er ikke faste regler for, hvordan man skal vægte produktiviteten, eller hvilke tidsskrifter der er gode. Så samlet set må man gøre sit bedste for at vurdere forskningstalentet hos ansøgeren. Derfor er det også svært for ansøgeren at komme bagefter og påvise, at der er noget galt, hvis de ikke har fået stillingen,« siger Nina Smith.

Prodekan Sven Frøkjær, Københavns Universitet, har personligt aldrig siddet i en situation, hvor ansøgerne på alle parametre er nøjagtig ens.

»Men jeg har siddet med en lille håndfuld kandidater, der alle var kvalificerede. Der må man som ansvarlig institutionsleder tage hensyn til, hvem der samlet set er den bedste. Der spiller en række andre elementer ind, end de videnskabelige meritter, såsom de sociale kompetencer, og hvordan en person passer ind i forskergruppen og det miljø, de skal arbejde i,« siger Sven Frøkjær.

Ny særbehandling

Institutlederen på Universitetet i Bergen mente da også, at hun havde gjort sit bedste for at vurdere det samlede indtryk af ansøgerne i tilfældet med Leiv Marsteintredet.

Hun syntes, at den kvindelige ansøger havde gjort et bedre indtryk til samtalen, og at den sagkyndige komité havde overset nogle af hendes pædagogiske kvalifikationer og administrative erfaring. Derfor vurderede hun, at de to kandidater nu var »tilnærmelsesvis lige kvalificeret«. Det samme vurderede universitetets eget Ligestillingsudvalg, som institutlederen på forhånd rådførte sig med.

Men i sidste ende afviste Norges Ligestillings- og diskrimineringsombud den begrundelse som utilstrækkelig til at tilsidesætte den sagkyndige komités vurdering. Det var ikke sandsynliggjort, at kandidaterne var lige godt kvalificeret, og dermed havde universitetet brudt ligestillingsloven. I to ældre sager nåede Ligestillingsombudet imidlertid frem til den modsatte konklusion, fortæller seniorrådgiver Anne Jorun Ballangrud, der behandlede sagen.

»Så det beror på en konkret vurdering af ledelsens begrundelse,« siger hun.

I Danmark har Ligestillingsnævnet aldrig haft en tilsvarende sag. Til gengæld har vi fra årsskiftet fået nye muligheder for positiv særbehandling med forskningsprogrammet YDUN, hvor Det Frie Forskningsråd skal uddele 110 millioner kroner til fortrinsvis kvindelige ansøgere for at fremme den kvindelige talentmasse på lektorniveau. Og selv om det ikke er en eksakt videnskab at vurdere, hvornår to ansøgere er præcist ligestillede, forventer formand for Det Frie Forskningsråd professor Peter Munk Christiansen ikke, at YDUN vil føre til flere klagesager.

»Nu har jeg bedømt knapt et par tusinde ansøgere gennem tiden, og det forekommer da, at det er svært at vælge mellem to ansøgninger, som hver har styrker og svagheder. Så må man begrunde, hvorfor man vælger den ene frem for den anden,« siger han.

Fokus på køn

I andre sammenhænge har Nina Smith været skeptisk over for positiv særbehandling. Men hun er tilhænger af YDUN, da det netop sætter ind i vækstlaget af yngre forskere. Her går det ikke ud over konkurrencen, da man ikke behøver at gå på kompromis med kvaliteten for at finde kvalificerede kvinder, mener hun.

»Mange kvinde klarer sig godt i starten af forskerkarrieren, men så taber vi dem, jo længere hen på karrierevejen, vi kommer,« siger hun.

Der kan YDUN være med til at presse danske bedømmelsesudvalg til at tænke mere kønsneutralt, ligesom man gør i Norge og Sverige. For bevidst eller ubevidst har alle et billede af, hvordan en typisk succesfuld forsker ser ud, mener Nina Smith.

»Jeg sad engang i et ansættelsesudvalg til en postdoc-stilling, hvor den kvindelige ansøger på alle formelle parametre var bedre end manden. Men min kollega i udvalget valgte at indstille den mandlige ansøger, fordi han havde på fornemmelsen, at han var en bedre forsker. De kønsstereotype forestillinger ligger hos os alle sammen. Også mig,« siger Nina Smith. Leiv Marsteintredet har nu fået tilbudt en stilling på Universitetet i Bergen, som han har sagt ja til. Den kvindelige ansøger har ikke mistet sin stilling, så nu skal de arbejde side om side.

»Jeg tror, det kommer til at gå fint. Det er klart, at det gør noget, når man kommer på hver sin side af en sag, men det er jo ikke hendes fejl, så hun er ikke den tabende part på nogen måde. Det er ikke personligt mellem os,« siger Leiv Marsteintredet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mark Helsing
  • Henrik Danstrup
Mark Helsing og Henrik Danstrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Kølliker

Hvis vi for et kort øjeblik antager, at økonomien ikke er i reel bedring, men blot viser bedre tal fordi nye, lokale bobler er ved at blive blæst op. Og hvis vi endvidere antager, at al den vækst vores samfund har gennemlevet over de seneste årtier er sket på trods af vores erkendelse af, at vi ikke kan have ubegrænset vækst indenfor et begrænset økosystem som planeten Jorden, ja så skal måske det meste af hvad vi har anset for normalt, snarere ses for hvad det er: Højst unormalt. When something isn’t sustainable, it means it cannot be sustained.

Dette sagt fordi denne ligestillingsdagsorden forekommer mig at være et pseudoproblem, som i langt højere grad peger på korruptionstendenserne indenfor forskningsverdenen. Herunder den akademiske verdens egne bobler, som ikke står tilbage for økonomiens eller kunstens. Et indspist og eksklusivt skolastisk miljø, som samlet set ikke producerer nye ideer men blot forsyner magthaverne med undersøgelser, som de så på deres side benytter til at legitimere den politik, de på forhånd havde bestemt sig for. Nye ideers opståen forudsætter nemlig virkelige mennesker, som forbeholder sig retten til at være sig selv. Mand eller kvinde.

Indenfor det herskende, teknokratiske regime er vi alle kønsløse.

John Vedsegaard

De eneste der bør have positiv særbehandling ved besættelse af jobs - er naturligvis arbejdsløse.

Helene Nørgaard Knudsen, Zeynep Üsüdür og odd bjertnes anbefalede denne kommentar

Hvad John Vedsegaard skriver kunne sagtens være en gavnlig selvfølgelighed, så det er naturligvis helt utænkeligt.
Men for bare at kunne sige : 'husk hvor du hørte det først' :

Det påbydes fra 1 august 2014, at arbejdspladser ansætter arbejdsløse i stedet for at overbyde hinanden i sindssyge lønsatser til de samme få tusinde personer.
så inden 1 juni indleverer alle firmaer i Danmark 'ansættelses-politikker' til regeringen, som aller er helt enslydende besværgelser af at det skal vi nok.
Ellers ingen erhvervsstøtte og ingen betjening i det offentlige. Smid 33% ekstra skat oveni så er den maskine smurt.
Sådant fungerede fint med rygepolitikkerne. Bare i gang. Kun tøsede virksomheder stjæler hinandens, ik' ?

"De kønsstereotype forestillinger ligger hos os alle sammen"

En vigtig indrømmelse. Indtil nu, har man udelukkende fokuseret på antagelser om at mænd er forudindtaget i retning af at foretrække at udvælge mænd. I det omfang denne antagelse er korrekt, vil der ganske givet være en tilsvarende tendens til at være forudindtaget hos kvinderne, når de udvælger. Hvis det ikke skal ende med en total diskrimination, må disse former for særbehandling af kvinder derfor efterhånden efterfølges af særbehandlingsordninger for mænd. Noget andet er, at det givet vis er rigtigt, at der er et overordnet generelt, men mindre synligt problem, omkring nepotisme og indspiste miljøer.

Zeynep Üsüdür

Hvordan administrerer man i øvrigt positiv særbehandling, hvis man (hvis vi antager at det er muligt) bedømmer en kvinde og mand som fagligt helt lige kvalificerede, men manden i kraft andre egenskaber end sit køn tilhører andre grupper i samfundet, der bliver diskrimineret - fx hvis han er tyk, har et underligt navn, er en ældre mand, er indvandrer, er homoseksuel, osv.?

En kvinde kan selvfølgelig også tilhøre ovennævnte grupper - men hvis der nu er et tilfælde, hvor kvinden er ung, dansk, slank, heteroseksuel og manden tilhører en af de andre grupper?

Når det hedder sig at
'Der kan YDUN være med til at presse danske bedømmelsesudvalg til at tænke mere kønsneutralt, ligesom man gør i Norge og Sverige.'
tror jeg man fejlvurderer tendenserne, i hvert fald for Sverige hvis forskningsverden jeg har et godt kendskab til. I landet Lagom har den politiske korrekthed antaget dimensioner der seröst underminerer svensk forsknings konkurrencekraft, läs for eksempel rapporten fra det svenske videnskabsakademi som kan hentes på http://www.kva.se/en/Science-in-Society/.
I den seneste version af historien om de svenske kvinders martyrium har man set på den statistisk signifikante kvindelige videnskabelige underproduktion i form af färre artikler og färre citations end mänd. Det bliver taget som udtryk for at kvinder bliver diskrimineret! Så historien er, at man först forsöger at rette op på könssammensätningen af gruppen af universitetsforskere ved at indkvotere kvinder. Når de så ikke prästerer på samme niveau som mänd bliver det taget som argument for at man må have mere af samme medicin. At forskningen lider under de politiske beslutninger er ganske umuligt at tänke sig. Det er i hvert fald ikke noget man har lov at udtrykke hvis man har sin svenske akademiske karriere kär.
Et pikant aspekt af den evindelige särbehandling af kvinder er at man samtidigt kan udkvotere indvandrere til fordel for blonde svenskere (der er ikke ret mange burkaer på svenske universiteter skulle jeg hilse at sige).
Når politikere peger med hele hånden og vil have en god statistik, p.t. er målet 40% kvindelige professorer, retter embedsmänd og ikke mindst -kvinder sig ind efter det med alle midler. Da formel indkvotering ikke finder sted i tilsträkkeligt omfang til at opnå politikernes mål må man gribe til 'smarte' og diskrete justeringer af tildelinger af job og penge. Når de mekanismer så er på plads kan man som apparatchik-cum-forsker samtidigt anvende dem til at tilgodese sine egne små snuskede interesser. Det er ikke noget tilfälde at nepotismen florerer her hinsidan.
Nej, se ikke over sundet for en produktiv ligestillingspolitik. Tänk selv.

Karen von Sydow

Positiv særbehandling/diskrimination, affirmativ aktion eller ansættelseslighed. Bryg selv videre.

Den privilegerede part skal være indstillet på at give afkald på medfødte 'særrettighed' ift. sit køn, etnicitet, seksuel orientering etc. Det vil stort set altid give anledning til konfrontation og følelsen af uretfærdighed. Det er i sagens natur helt, ja, naturligt, vil jeg mene.

Har altid selv været en varm fortaler for affirmativ aktion, men har fået min tvivl. Det synes af grave grøfterne dybere, og måske skal man kigge på nogle helt andre værktøjer.