Læsetid: 2 min.

S erkender: Ingen aftale om, at Goldman Sachs betaler dansk skat

Selvom Socialdemokraternes finansordfører flere gange har udtalt, at Goldman Sachs har lovet at betale dansk udbytteskat af sin investering i Dong Energy, så vil hverken Finansministeriet eller Goldman Sachs bekræfte den aftale. Jeg tog fejl, siger finansordføreren
Jesper Petersen tog fejl, da han sagde, at Goldman Sachs har tilkendegivet, at de forventer at betale udbytteskat i Danmark

Keld Navntoft

24. januar 2014

Der er ingen aftale mellem Finansministeriet og Goldman Sachs om, at Goldman Sachs skal betale udbytteskat i Danmark. Det var ellers sådan svaret i går lød fra socialdemokraternes ordfører Jesper Petersen, da han blev konfronteret med afsløringen af, at Goldman Sachs vil investere i Dong Energy gennem et skuffeselskab i et skattely-land.

»Goldman Sachs har tilkendegivet, at de forventer at betale udbytteskat i Danmark,« lød Jesper Petersens svar for eksempel til DR i går.

Spørgsmålet om udbytteskat handler om, hvorvidt Goldman Sachs skal betale dansk skat af den andel af DONG’s løbende overskud, som de får udbetalt som måske kommende medejere.

Finansministeriet vil ikke bekræfte, at Goldman Sachs i løbet af forhandlingerne har tilkendegivet, at de vil betale udbytteskat i Danmark. Heller ikke Goldman Sachs vil bekræfte Jesper Petersens udlægning, ligesom de ikke vil garantere, at de kommer til at betale dansk udbytteskat. I stedet lyder svaret fra Goldman Sachs:

»Der er ikke blevet lavet nogen særlige regler for Goldman Sachs i denne henseende. Goldman Sachs overholder og vil fortsætte med at overholde al gældende skattelovgivning i Danmark, Luxembourg, USA og andre relevante lande,« skriver Goldman Sachs’ talsperson, Sophie Ramsay i en mail til Information.

I går sagde de to skatteeksperter Christen Amby og Torben Bagge til Information, at når Goldman Sachs gennemfører købet via skuffeselskaber i Luxembourg, Cayman Island og Delaware, så betyder det netop, at Goldman Sachs undgår at betale udbytteskat i Danmark.

Jesper Petersen erkender nu også, at han ikke har grundlag for at garantere, at Goldman Sachs vil betale udbytteskat i Danmark.

»Det er så enkelt, at det er en information, som jeg har misforstået. Det må jeg beklage, at jeg har viderebragt noget, jeg har misforstået,« siger Jesper Petersen.

Mens han erkender, at der ikke ligger nogen aftale, der forpligter Goldman Sachs til at betale udbytteskat i Danmark, vil han ikke udelukke, at det alligevel bliver tilfældet. Det afhænger af, i hvilket land Goldman Sachs vælger at placere deres andel af overskuddet i DONG, fastholder Jesper Petersen. Han siger samtidig, at han godt forstår, at det vækker opsigt, at Goldman Sachs vil investere i DONG gennem et skuffeselskab på Cayman Island.

»Jeg studsede da selv over, at det var sådan her, konstruktionen er,« siger han og tilføjer: »I en diskussion hvor alle mulige ting bliver blandet sammen, havde det selvfølgelig været nemmere for regeringen, hvis det var en nuttet norsk pensionskasse, eller hvis Goldman Sachs havde hjemmeadresse i Danmark.«

Men han fastholder, at valget af Goldman Sachs er det bedste for »skatteyderne og for DONG«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Peter Mathiasen
  • Jakob Østergaard
  • Flemming Scheel Andersen
  • Bjarne Andersen
  • Laurids Hedaa
Anders Peter Mathiasen, Jakob Østergaard, Flemming Scheel Andersen, Bjarne Andersen og Laurids Hedaa anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lasse Damgaard

Jøren Theil

derfor må vi bede vælgerne, borgerne, folket , skatteyderne, danskerne om at vi skal have en demokratisk reform dagsorden der handler om at få en NY GRUNDLOV.
Der skal inkludere en forfatningsdomstol
- sådan demokratisk dagsorden måtte også gerne omfatte et opgør med partiernes magtmonopol.

De ting du påpeger stopper ikke uden befolkningen tager sin demokratisk pligt alvorlig.
- uden at praktisere den demokratiske ide og proces - overlader vi styringen og magten til en korrumperet elite, uddannet i en partikultur der producere papegøjer og politisk medie slugger trænet i medie og skærmkontrol.

Men noget kunne tyde på befolkningen ikke helt er parate til sådan et opgør med fortidens partikultur, og den designer politik der tilflyder mellem Christiansborg og de store mediehuse her i landet

Bjarne Nielsen, Lis Jeppesen, Filo Butcher, Jørgen Theil, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Lasse - befolkningen er i stigende grad parate. Husk på, at det stadig er forholdsvis nyt, at vi, folket, kan kommunikere via internettet - og med foreløbig 24,000 protestunderskrifter må der i den grad være basis for opstand. Siden du har en fortid på et medie, kan du måske være behjælpelig med at organisere - jeg tænker EL, Information, facebook og hvad ellers ?

Lasse Damgaard

randi

Ja men den fortid var ikke organisation - mere sådan underholdning - en blog.

Jeg er ikke engang på facebook - men jeg har en ide om at lave et demokrati projekt;
- " Se hvor svært det er for en kandidat uden for partierne at komme på tinge"-

Men mit handicap er ringe brug af sociale medier

Marianne Christensen

Vi har selv stemt genierne i Folketinget:-)

- men det kan være svært at vælge mellem de højst 3, der ikke sidder der for at gavne sig selv.

Kort sagt de er ikke værdige til at repræsentere andre end sig selv.

Politikerlede er udbredt - og de har fortjent det.

Det er min

Morten Andersen, Filo Butcher, Jørgen Theil, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Det er yderligere kritisabelt, at er ikke er stillet et krav til Goldman Sachs om, at New Energy Investments - altså den umiddelbare nye aktionær - skal være et dansk indregistreret selskab. Det kræves der f.eks. af de selskaber, der indgår i konsortierne i Nordsøen. Bagved miseren ligger, at energipolitikken helt bevidst blev marginaliseret af VK-regeringen og statens forhold til DONG helt overladt til finansministeriet. Staten (=VK) lod DONG ekspandere voldsomt med internatonale havvindprojekter uden at lade dette følge op af den kapitaltilførsel, som en ansvarlig hovedaktionær burde gøre det. Og da børsintroduktionen i 2008 ikke blev til noget, lod man det bare sejle videre. Finansministeriet fiksede sammen med Schur afskedigelsen af Anders Eldrup og de medarbejdere, der havde skabt ekspertisen på vindprojekterne, men i dag bruges havmølleprojekterne som det afgørende - men jo kun delvist relevante - argument for den delvise piratisering af DONG. Det er ikke hvad almindelge socialdemokrater forstår ved socialdemokratiskpolitik.
Poul Nielson

Bjarne Nielsen, Niels Duus Nielsen, Morten Andersen, Lis Jeppesen, Filo Butcher, Preben Bollerup, Karsten Kølliker, Tue Romanow, Dennis Berg, Carsten Søndergaard, randi christiansen, Erik Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Jørgen Theil, lars abildgaard, Vibeke Rasmussen, Flemming Scheel Andersen, Niels Mosbak, Lasse Damgaard, Holger Madsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er supert, Poul Nielson, at du træder frem med din kritik, ligesom det også er fint med Poul Nyrups, og var der ikke også skænderi mellem Corydon og Mogens Lykketoft om sagen på sidste gruppemøde. Jeg håber, I kan flytte noget.

Bjarne Nielsen, Lis Jeppesen, Filo Butcher, Carsten Søndergaard, randi christiansen, Erik Pedersen, Jørgen Theil, lars abildgaard, Vibeke Rasmussen, Lykke Johansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

"Hold kæft, hvor er de - altså de MF'ere, der bakker op om dette cirkus - dog inkompetente."

Sande ord!
Næsten lige så slemme, som det snotdumme stemmekvæg, der valg efter valg med deres kryds legitimerer deres handlinger og lydigt bræger "det er jo demokrati", når de bliver klippet og pelset.

Morten Andersen, Lis Jeppesen, lars abildgaard, Dennis Berg, Flemming Scheel Andersen, Jørgen Theil og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar

@ Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Kære Rannveig, intet ondt ment i den anledning "kvinderne ikke at forglemme i den sammenhæng" faktisk var alle "nævnte i afsnittet ovenfor møntet på mænd i folketinget, men det var åbenbart lid for indforstået fra min side.

Jeg er dog forundret over du ikke fanger både den med en kuglestøder, en fodermester og pølsemand!?

Men når vi så skal tage kvinderne med, så er der da et par stykker, som f.eks. HTS, AV for at nævne et par.

Ikke så kvindesur næste gang, før du har læst teksten ordentligt!

@ Laurids Hedaa

Jeg noterede mig lige din bemærkning om elpriserne i Spanien og deres himmelflugt over en 10 årig periode.

Det væsentlige er netop hvad el betyder for infrastrukturen for et land i det 21. århundrede, og derfor burde vi selvfølgelig ikke sælge ud af "kronjuvelerne"!

Imidlertid er det vist også sådan med historien omkring DONG, at aftalen med GS blev til under den forrige regering, og med en strafklausul for Danmark hvis aftalen ikke blev gennemført.

- Den del kan vi selvsagt ikke kritisere den nuværende regering for, men skal i stedet "skyde" primært efter VK og fra den forrige regering som alene ud fra deres "teser"(selvopfundne sammenhænge af samfundet, som ikke kan bevises) i ren liberalistisk tro har sat DONG til salg, for en "slik".

Det friager dog ikke den nye regering, at træffe valget mellem at sælge eller lade være ud fra et infrastrukturelt spørgsmål for Danmark.

Vibeke Rasmussen

Pffft, randi. Er du ikke klar over at Bjarne Corydon repræsentere 5 millioner! Siger han selv. Så herregud, 24.000. Peanuts.

randi christiansen

Poul Nielson - 'Staten (=VK) lod DONG ekspandere voldsomt med internatonale havvindprojekter uden at lade dette følge op af den kapitaltilførsel, som en ansvarlig hovedaktionær burde gøre det.'

Hvad med dongs bestyrelse - den har vel også et ansvar her.

' Finansministeriet fiksede sammen med Schur afskedigelsen af Anders Eldrup og de medarbejdere, der havde skabt ekspertisen på vindprojekterne,'

Dong synes i høj grad at være omdrejningspkt for tvivlsomme magtkampe i
hvilke, folkets interesser hidtil ikke er blevet tilgodeset.

I den forbindelse kunne du måske kaste opklarende lys over sektorens historik, som - iflg jørn alstrup hansen fra i 1977 at have hvilet i sig selv over
omkalfatringen i 2004 og til nu - 'har fået reallokeret' 63 mia til private aktører ?

Filo Butcher og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Bjarne Corydons reaktion på de, på det tidspunkt 30.000, underskrifter mod salget til Goldman Sachs, til TV-Avisen:

"Jamen, der er en debat, og den skal føres, og jeg er jo selv en del af den, og jeg synes ikke, der er noget i vejen med, at den er der. Vi skal bare lige huske, at vi er 5 millioner danskere, som ejer Dong i fællesskab, og jeg har til ansvar at passe på, at vores penge forvaltes bedst muligt."

Ingen kritiske, opfølgende spørgsmål. Eller spørgsmål i det hele taget.

Morten Andersen, Lis Jeppesen, Holger Madsen, Flemming Scheel Andersen, lars abildgaard, Dennis Berg, randi christiansen og Jørgen Theil anbefalede denne kommentar
Jørgen Theil

Jeg har lige været væk i tre timer fra min pc’er og er vildt begejstret over de meldinger, mit indlæg, der jo var inspireret af Jeres, har affødt.

Lasse Damgaard, Randi m.fl.
Jeg er selv nået frem til den konklusion, at valgloven – og formentligt også Grundloven – skal ændres, så den bliver i tråd med de gamle grækeres grundlæggende principper for et rigtigt og ærligt demokrati; i.e. hvor der ikke er plads til levebrødspolitikerne!

I hvert fald ikke som fuldgyldige medlemmer af Folketinget. Disse ville så tværtimod kunne hyre de dygtige af dem som ministre eller spinddoktorer, eller vi kunne måske sågar genindføre Landstinget á la Overhuset. Mulighederne er mange og interessante, for den nuværende ordning duer ikke.

Poul Nielson
Som skibsreder kom jeg i klemme under den forrige bank-krise - se min Eventyrtrilogis første bog ”Eventyret om Zen og Den Danske Mafia (metafor for retsstaten også kaldet ”Juristmafiaen”)” - og har derigennem oparbejdet ikke bare en enorm viden, men en ubestridelig, og i hvert fald ubestridt, dokumentation på, at Schlüter-regeringen begik det, jeg kalder ”Danmarkshistoriens Største Bedrageri” (på nudansk ”Bankpakke I”), og som bliver undertitlen på min Eventyrtrilogis næste bog. (http://www.fylyppa.dk/Bogen.html)

For selvom dette bedrageri (læs: højforræderi) blev begået i weekenden op til Sankt Hans helt tilbage i 1992, konstituerer det dokumentationen på, at førnævnte ”Bankpakke I” blev begået i bevidst ond tro af de selvsamme korrumperede ministre og politikere, der arbejder hårdt på at forære DONG væk til Goldman Sachs; se bl.a. min redegørelse af 13. december 2005 stilet til daværende Super-, Vice-, Økonomi- & Erhvervsminister Bendt Bendtsen, Justitsminister Lene Espersen m.fl. (http://www.fylyppa.dk/Sagen_files/BendtBendtsen131205.pdf).

Selv har jeg aldrig haft forretninger med Goldman Sachs, men det har jeg med Deutsche Bank ex (amerikanske) Bankers Trust Company (via dennes filialer i London, Hongkong og Singapore), der er af samme støbning; ikke at nævne Den norske Bank, Nordea og vores alle sammens Danske Bank, der, i tæt samarbejde med domstolene, politi- og anklagemyndigheden samt embedsværket (læs: især Justitsministeriet) ikke lod amerikanerne noget tilbage i decideret, rendyrket gangsteruvæsen.

Finansminister Bjarne Corydon & Co.’s (i.e. alle, der støtter ham, Regeringen og Finansudvalget) aktiehandel med Goldman Sachs er i lige linje med førnævnte højforræderi og bør stoppes før, det er for sent!

Som angivet ovenstående har jeg støbt alle kuglerne, der ville kunne stoppe Finansudvalgets endelige vedtagelse af salget, men jeg, der er black-listed af ikke alene førnævnte Juristmafia, men også af dennes presse (således inkl. DR, Information, Politiken m.fl.), mangler de kanoner, der skal til for at kunne affyre dem.

Jeg siger ikke her, at du, Poul Nielson, der har al den troværdighed, Juristmafiaen og dens presse har strippet mig for, skal gå i brechen for mine anklager og påstande samt mig, du end ikke kender. Det ville jeg næppe selv gøre i dit sted; og da slet ikke uden at have undersøgt min baggrund grundigt. Jeg har derfor to forslag:

1.) Jeg, der er upartisk med ligeså kapitalistiske som socialistiske tilbøjeligheder, har én endog særdeles højtstående god ven med parti-bogen i orden indenfor dit parti, som for længst og uopfordret har tilbudt at sige god for mig.

2.) Jeg kan dokumentere (ref. ovenstående link), at Nyrup-regeringen v/hovedsageligt Erhvervsminister Mimi Jakobsen efterfulgt af Økonomiminister Marianne Jelved gjorde sig til part i førnævnte, forrige bank-krise og det deraf begåede højforræderi! Så når Poul Nyrup nu offentligt begræder sin efterfølger på formandspladsens politik i f. m. Goldman Sachs – som han fra Bruxelles har begrædt kapitalfondenes pirateri af det danske arvesølv – er det enten krokodilletårer eller Fandens klassiske adresseændring til et kloster, når Han bliver gammel!

Dette ikke blot sagt som en ærekrænkelse, men som en direkte anklage, som, hvis han, Corydon, statsministeren, deres finansordfører samt formanden for Finansudvalget har nogen ære, du hermed opfordres til at nøde til at forsvare gennem en anklage for injurier!!! Og vi har derved forceret Goldman Sachs køb af aktier i DONG til at ligge underdrejet afventende rettens afgørelse af ovennævnte anklage! Der dog hurtigt ville kunne konverteres til en anmeldelse, hvilket jeg naturligvis er mere end villig og klar til. Problemet er bare, at Københavns (til enhver tid siddende) Politidirektør har strenge ordrer om ikke at reagere på mine politianmeldelser; endsige noget som helst, der ville kunne kompromittere Regeringen, Christiansborg-politikerne eller andre fra Juristmafiaen).

Du er velkommen til at kontakte mig på: jorgen@theil.nu
Og I ønskes alle en velsignet nat!

Lasse Damgaard, Bjarne Nielsen, Niels Duus Nielsen, Filo Butcher, Preben Bollerup, Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Nu går debatten vist i selvsving. Man kan sikkert sige meget om Goldmann Sachs, men hvorfor i alverden skulle de betale udbytteskat i Danmark? Hvis jeg køber en kinesisk aktie, så betaler jeg da heller ikke skat i Kina. Man betaler skat der hvor man bor, ikke hvor man placerer sine investeringer. Tænk hvis det princip, som Informations debattører åbenbart går ind for, blev gennemført internationalt. Så skulle vi hver gang vi placerer lidt pensionsmidler i en investeringsforening aflevere selvangivelse i måske hundrede forskellige lande. Det er det rene galimatias.

@Dennis Berg

Jeg troede, at lovgivningen hvilede på principper, som gælder for alle, og at der ikke indføres særregler for dem, som man ikke kan lide.

Det er urkomisk at se debattører, som normalt går ind for økologi og ansvarlig omgang med naturens ressourcer, kaste sig ud i forslag, som hvis de gennemføres utvivlsomt vil øge verdens udslip af CO2 med flere gange Danmarks bidrag. Hvis skattebetalingen ændres så hver eneste investering skal lignes i selvskabets hjemland med behørig hensyntagen til investors bundfradrag, særregler, forskudte regnskabsår med videre, så ville det betyde, at der på verdensplan skulle ansættes flere millioner bogholdere, revisorer, skattefolk og andre papirnussere i fuldstændig uproduktive erhverv.

Hvad ville vi så få ud af alt dette? Absolut ingenting. Vi går ganske vist glip af et par milliarder i udbytteskat fra Goldmann Sachs investering i Dong, som reglerne er i dag. Men ændres reglerne så skal vi være forberedt på at danske pensionskassers investeringer i udenlandske aktier tilsvarende skal beskattes i selvskabernes hjemlande og ikke i Danmark. Det kan hurtigt gå hen og blive en dårlig forretning for Danmark.

Selvskaber -> selskaber

Nu må jeg se at få styr på den iPad-funktion, der retter i min tekst og tror at et selskab staves selvskab. Er der nogen som ved hvordan man retter i ordbogen?

Der er demonstration på Christiansborg slotsplads onsdag d. 29/1 kl. 16.30. Demoen kaldes: Stop salget af Dong-aktier til Goldmann Sachs.

lars abildgaard, randi christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Politisk kommentator Christine Cordsen udtalte i går på TV2 News, at aftalen med Goldman Sachs vil blive gennemført. Ellers vil Danmark tabe anseelse internationalt.

Og så siger jeg, det kommer sandelig da an på hvem man spørger. Måske vil vores ’standing’ falde indenfor magtens indercirkler, men måske vil Danmark vinde respekt blandt og være til inspiration for almindelige mennesker over hele kloden for at være det folk som, via en fri presses oplysende arbejde, rejste sig og smed Goldman Sachs på porten.

lars abildgaard, Lasse Damgaard, Kalle Nielsen, randi christiansen, Bjarne Nielsen, Vibeke Rasmussen, Niels Duus Nielsen, Morten Andersen, Jørgen Theil og Filo Butcher anbefalede denne kommentar

Kristoffer Larsen,

Faktisk er det temmelig underordnet om der skal betales udbytteskat i Danmark af Dongs fremtidige ejere eller ej.

Det der er væsentligt er, at regeringen åbenbart ingen skrupler har at sælge vores alles energiforsyning, som tilmed er en politisk og endda militærisk strategisk nøgleressource til en udenlandsk investor som opererer fra skattely, og som i øvrigt er en af arkitekterne bag en af de værste kriser i mands minde, som globalt har snydt og bedraget for 100'e milliarder $ og som i kraft af dens finansielle reserver samt politisk indflydelse hensides skøn stort set er uantastelig. Goldman Sachs er EDDERKOPPEN i et yderst klæbrigt spindst som omslutter hele den finansielle og politiske verdensorden.

Det er slemt nok som det er, man behøver ikke ligefrem fodre bæstet frivilligt med de få krummer der stadig er vores, efter 30 års privatiseringsvanvid.

Medmindre det slet ikke er frivilligt, og GS har et kram på sine hånddukker i den danske regering?

Lasse Damgaard, randi christiansen, Bjarne Nielsen og Jørgen Theil anbefalede denne kommentar
Anders Hansen

Jeg gad vide hvor meget de danske politikere vinder på at sælge til Goldman Sachs.
Gad vide om der havner et par nuller på deres schweiziske konti.??
Det her stinker simpelthen langt væk af korruption.

Marianne Christensen

Så er politik nået til lemmingestadiet.

Man vælger en retning og trasker hovedløst af sted uden at tænke på konsekvenserne.
Uanset hvad der sker under forløbet.

Og uanset hvad man får af oplysninger undervejs.

Corydon repræsenterer ikke 5 mio. danskere. Flertallet af os har ikke stemt på ham.

Og mange af dem, der har stemt på ham, mener mener han fører en anden politik end den han gik til valg på.

Der er en gund til at Corydon i folkemunde kaldes blå Bjarne.

Bjarne Nielsen, Niels Duus Nielsen og Morten Andersen anbefalede denne kommentar

Hvor er det typisk at politikkere udtaler sig uden at have sat sig ordentligt in i tingene.

Jesper, sæt dig ind i sagen før du åbner munden.

Der er jo trods alt sket fremskridt når Blå Bjarne nu erkender Vi skal bare lige huske, at vi er 5 millioner danskere, som ejer Dong i fællesskab, og jeg har til ansvar at passe på, at vores penge forvaltes bedst muligt."...

Indtil for nylig havde man det indtryk at Corydon mere eller mindre så sig selv som ejer af DONG. Nu erkender han at DONG er fælleseje og der mangler kun det sidste skridt, nemlig at han også erkender at GS ikke er den mest troværdige forvalter af vores penge.

ALt i alt læser jeg denne udtalelse som begyndelsen på et taktisk tilbagetogt, der vil følge en omgruppering og Bjarne vil i sidste øjeblik modtage et tilbud der "samlet set er endnu bedre end Goldman Sachs' tilbud" og siden han er forpligtet til at forvalte vores penge bedst mulig, vil han ikke have et andet valg end at acceptere disse nye og bedre tilbud som nok vil komme fra de danske (desværre ikke helt så nuttede, men alligevel...) pensionskasser.

At sagen kan samle over 60.000 underskrifter på et par timer mellem fredag og lørdag må skræmme selv en gorilla som Bjarne. Hvis han har bare et minimum af realistisk situationsfornemmelse, trækker han nu i land, så han kan redde både sig selv og DONG.

Ups, tog lidt fejl af tallene, der er nu knap 55.000 underskrifter, fra 24.000 i går, men alligevel... det er stadig den aktion der har samlet flest underskrifter på kortest tid.

randi christiansen, Bjarne Nielsen, Morten Andersen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Enden på RØD regeringsmagt nærmer sig tydeligere og tydeligere, efterhånden som dumhederne står i kø. At det lige nu er danske pensionskasser der søger en dansk finansiering af evt. Dong køb, vise desværre hvor uopfindsomt nuværende ministre, og andre i regeringens bagland, har overset, eller søgt andre muligheder.

Bjarne Nielsen, Kalle Nielsen, randi christiansen og Marianne Christensen anbefalede denne kommentar

Bortset fra at Goldman Sachs er et selskab med et meget tvivlsomt rygte og derfor ikke burde være en samarbejdspartner for Danmark, så er det andet problem, at firmaet på lovlig vis unddrager sig beskatning i Danmark ved hjælp af ejerkonstruktionen.

Hvis det nu viser sig, at vi ikke kan slippe ud af aftalen, har vi måske alligevel en chance for at beskatte Goldman Sach, da vi vel har muligheden for at ændre vores skattelovgivning, så udbyttet bliver bekattet ved simpelt fradrag i udbetalingen på nøjagtig samme måde som vore lønindkomster.

Som der står andet sted i Bladet:
»Der er ikke blevet lavet nogen særlige regler for Goldman Sachs i denne henseende. Goldman Sachs overholder og vil fortsætte med at overholde al gældende skattelovgivning i Danmark, Luxembourg, USA og andre relevante lande,« skriver Goldman Sachs’ talsperson, Sophie Ramsay i en mail til Information.

Britta Hansen

Filo: 55.492...blot 15 min. efter du skrev sidst.

Det er også nødvendigt. Hører lige i DR nyheder, at EL godt nok er kritisk over for udsalget af DONG til GS, men at de ikke vil stille sig i vejen for dealen!

Vibeke Rasmussen

Karsten Kølliker:
"Politisk kommentator Christine Cordsen udtalte i går på TV2 News, at aftalen med Goldman Sachs vil blive gennemført. Ellers vil Danmark tabe anseelse internationalt."

Så vidt jeg har lyttet mig frem til, er de professionelle politiske kommentatorer faktisk ret enige om at fremstille det 'skrækscenarie' for fremtiden. Men hvem véd, måske er det kun Bjarne Corydon, der vil tabe anseelse. Også internationalt. Og det er vel ikke så skidt?

Til tider, som fx hér, kan det virkelig undre mig, hvor enige disse kommentatorer er, om noget som ingen reelt kan vide noget om!

Max Trifunovich, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Karsten Kølliker, randi christiansen, Jørgen Theil og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Vi må møde talstærkt op på onsdag - og nu må EL altså fatte deres rolle i dette spil. En lille kompensation (for at de ikke har været ude længe før med massiv mobilisering af modstand mod dette seneste kleptokraternes tyvetogt) : træk støtten til regeringen, fremsæt mistillidsvotum - det er ikke muligt at have tillid til regeringen - og tving dermed oppositionen til at vælge mellem valg eller dong. Så skal vi andre nok troppe op på onsdag og lave en helvedes masse larm med vores kasseroller.

Dette er forhåbentlg startskuddet til et endeligt opgør med privatprofitering på folkets ejendom. Dette må have vækket danskere til forsvar for fællesskabet og til enighed om at smide kleptokraterne på porten. Deres vampyrregime må nu være slut.

randi christiansen

Også dette - alle folketingsmedlemmer må - hvis denne sag skal afgøres i salen - vise mod til at stemme efter overbevisning. Med det store folkelige pres, som tegner sig, er det sandsynligt, at den utilfredse del af S vil stemme imod.

Selv om vi vinder denne sag, er udrensningen af kleptokraterne desværre kun lige begyndt. Det er tydeligt, at vi, folket, ikke kan have tillid til vore ledere. Den 1% forgylder sig selv, lader de 99% i stikken, og vore ledere lader det ske.

Det er meget, meget sørgeligt at måtte erkende, at min hidtidige tillid til, at Danmark er en retsstat, bliver stadig mere ubegrundet.

Bjarne Nielsen, Jørgen Theil, Lasse Damgaard og Morten Andersen anbefalede denne kommentar
Bjarne Nielsen

Mens vi lefler for den multinationale blækspruttes risikovillighed glemmer vi, hvem der løber den allerstørste risiko?

Er det ikke os, der ejer de store værdier og nu er i gang med at sælge dem, ikke engang for højeste bud?

Og samtidig fraskriver os og vores børn retten til at bestemme demokratisk over det, der tilhører os alle?

Er virkeligheden måske, at vi har valgt nogle populistiske politikere, der både vil blæse og have mel eller tomme løfter i munden på samme tid?

Så ved at sælge ud af arvesølvet lidt efter lidt kan vi sænke skatten for de velhavende og stadig have en smule til overs til resterne af velfærden? Så længe det varer?

Det giver en stakket varme at pisse i bukserne.

Stakkels næste generation, når der ikke er mere at sælge ud af og multinationale i skattely bestemmer elregningen.

Vi kan se, hvordan det er gået med postvæsenet.
Jeg har lige fået en strafporto, fordi jeg ikke havde opdaget, at taksten for et almindeligt brev var steget til 9kr!

Jørgen Theil, randi christiansen, Kalle Nielsen og Marianne Christensen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Grunden til at det haster så meget med at få aftalen underskrevet er selvfølgelig den indlysende, at modstanden mod den vokser så dramatisk. Time for time.

Jeg synes også det er påfaldende, Vibeke Rasmussen, hvor villige diverse kommentatorer på mainstream-medierne er til at dømme denne sag afsluttet. Mit bedste bud på en forklaring er, at de er så vant til at anskue tingene ud fra de herskende paradigmer. Men denne sag har jo potentialet til at iværksætte et regulært paradigmeskifte.

Bjarne Nielsen, Preben Bollerup, lars abildgaard, randi christiansen, Vibeke Rasmussen, Jørgen Theil, Lasse Damgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kalle Nielsen

Regeringen vedtager en offentlighedslov, der mørklægger regeringens informationer.
Regeringen skærer en stor del af de unge kontanthjælpsmodtagere cirka 50% i deres kontanthjælp og skaber en ny fattigdomsklasse, som ingen kan fremlægge realistiske case-budgetter for hvordan de skal leve for.
Regeringen sælger dansk infrastruktur til et firma, som repræsenterer alt det som forårsagede finanskrisen.

Min anbefaling til Enhedslisten er nu, at den trækker stikket til denne regering på nøjagtig det tidspunkt, hvor partiet vurderer, at det er mest optimalt i forhold til eget og de nye kommende midt-venstrepartiers valgresultat. Naturligvis er alternativet - en Venstre-ledet regering værre, men denne regeringstop må væk - den lever på lånt tid.

Filo Butcher, Preben Bollerup, lars abildgaard, Bjarne Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Karsten Kølliker

Nemlig et paradigmeskifte - væk fra partiernes monopol på den lovgivende forsamling. En revision og udvidelse af Grundloven, med tilhørende forfatningsdomstol og folkeveto

Karsten Kølliker

Læg også mærke til hvilken skræmmekampagne, der bliver ført fra Finansministerens side mht. en eventuel udskydelse af aftalens indgåelse. Apropos Niels Engelsteds kommentar http://www.information.dk/comment/817808#comment-817808 er der en reel risiko for en afstraffelse af DONG fra Wall Street (dvs. Goldman Sachs i ledtog med ratingbureauerne), hvis aftalen falder til jorden.

Den amerikanske magtelite holder sig ikke tilbage for at bruge bøllemetoder. Det så vi, da det bolivianske præsidentfly blev tvunget til at lande i Wien pga. af amerikansk mistanke om, at Snowden var ombord.

Derfor, kære danskere, lad os mobilisere så meget modstandskraft, at vi også vil stå sammen og finde alternative løsninger, hvis Wall Street gør tingene svære for DONG og for Danmark i øvrigt. Nogen må sige fra overfor dette regime.

Filo Butcher, lars abildgaard, Bjarne Nielsen, randi christiansen, Jørgen Theil, Lasse Damgaard og Kalle Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg vil gerne have Jesper Petersen til præcist at forklare mig, hvad han mener med udtrykket "en nuttet norsk pensionskasse". Denne sag drejer sig om 8 mia. kr. Jeg formoder at jeg som "gennemsnitlig" skatteyder hæfter for ca. 3000 kr. af denne sum. Jeg er godt klar over at det anvendte udtryk er beregnet på at være vittigt, men har svært ved at se det morsomme i situationen.

Jeg foreslår at Jesper Petersen udfolder sit potentielle humoristiske talent andre steder end i folketinget og gerne for egen regning.

randi christiansen, Vibeke Rasmussen og Jørgen Theil anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Kalle Nielsen

Enhedslisten er en del af systemet.
Jeg vil æde en hel stak stråhatte på, at Ø ikke gør noget som helst. De har nemlig også indkomster og karrierer at tænke på, og de har heller ikke andre erhverv, at udfolde sig indenfor.
Gode forandringer i retningen af borgerindflydelse kommer ikke fra Christiansborg.
Tværtimod.

Filo Butcher, Frank Hansen, Vibeke Rasmussen og Jørgen Theil anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Det er vel stadig et folketingsflertal som bestemmer kursen - og ved meget afgørende beslutninger må der helst være enighed - ligesom på christiania - og mindst 5/6.

Vil gerne se oppositionen vælge mellem valg eller dong. Hvis de blå vinder valget og derefter sælger dong, så kan vi og EL i hvertfald sige, at vi prøvede. Tror dog de fleste danskere siger nej til den transaktion, så det tør de ikke tage valg på. Jeg tror, at privatfitterne vil satse på at trumfe salget igennem, og skulle de lykkes med deres lyssky mørklagte projekt, skal de vide, at folket husker deres gerninger. Vi, folket, har ret til at vide alt om salget af vores værdier - og det er en ret, som vi vil hævde.

randi christiansen

Det er vel stadig et folketingsflertal som bestemmer kursen - og ved meget afgørende beslutninger må der helst være enighed - ligesom på christiania - og mindst 5/6.

Vil gerne se oppositionen vælge mellem valg eller dong. Hvis de blå vinder valget og derefter sælger dong, så kan vi og EL i hvertfald sige, at vi prøvede. Tror dog de fleste danskere siger nej til den transaktion, så det tør de ikke tage valg på. Jeg tror, at privatfitterne vil satse på at trumfe salget igennem, og skulle de lykkes med deres lyssky mørklagte projekt, skal de vide, at folket husker deres gerninger. Vi, folket, har ret til at vide alt om salget af vores værdier - og det er en ret, som vi vil hævde.

Georg Christensen

Den nuværende regering mangler "nutidens klarsyn" , og at fremtidsmuligheder, kun kan bygges på fortidserfaring, og ikke med et penselsstrøg bare slettes,

Hvad DONG aftalen angår: Vi aner overhovedet ikke hvem vi samarbejder med. Til dette, kan jeg kun sige: Kom tilbage og find et samarbejde med det danske samfund, istedet for at flyve højere og højere, uden sikkerhedsnet, også kaldet , at "gamble". Det klæder ikke Danskeren.

Til regeringen: Hvad, går aftalen overhovedet ud på?, andet som vetoret til mindretallet, en virkelig diktaturisk tankegang. Jeg kunne forstå, hvis et sådant miskmask var kommet fra mange andre sider, bare ikke fra S,SF,R.

Georg Christensen

Det er da sørgeligt, at S,SF måske også redikale politikere ikke aner noget om, hvad DONG aftalen indeholder eller ikke indeholder. Disse tre regerings partier burde skamme sig, og spørge deres administrative ledere, hvorfor har de ikke oplyst om problemerne?.

Igen et bevis på, at den danske administration ikke virker optimalt. Et problem, som let kan løses med "fyringer" på højeste plan, oppefra og nedefter, og ikke længere, som nu nedefra og op efter.

Nu oplever vi så bare igen regeringens "faliterklæring".

Hvor pengene kommer fra er ligegyltigheder, om det er "blodpenge, narco, HA, Banditos eller andre mafiøse foreninger eller fonds penge er ligegyltigt", hovedsagen er åbenbart, at "korruptions udbyttet" for de få nogenlunde ligelig fordeles. Nå ja "korruption", et eller andet sted, står åbent, hvis jeg ikke havde brugt det; ville ordene "dumhed og uvidenhed", være brugbare Uvedenhed og dumhed afslører normalt hurtigt sig selv hvorimod "korruption" tager lidt længere tid.

Max Trifunovich

"Filo Buther: Den største skuffelse for mig i denne sag er Enhedslisten som efterhånden viser sig mere og mere som regeringens lille skødehund som ikke tør nappe hånden der gang på gang slår den over næsen i forhåbning om en lille godbid, som må jo komme før eller senere..."

Filo, du må forstå at Enhedslistens 1. punkt på agendaen er at at blive et stort parti ved i første omgang at stjæle medlemmer fra SF og derefter fra S. Det viser alle deres handlinger fra denne regering trådte til. Ydmygelserne blev taget med rank ryg da de jo vidste at det gav godt på vælgerkontoen.

De kunne f.eks. sagtens have været med i seneste finanslov, men valgte af mærkelige grunde at lade være. Men da man så hvordan SF og S blev ydmyget ved at lave loven med V/K - ja så gav det hele mening.

EL vil være det førende parti i venstrefløjen - og det kommer man ikke til når man er i opposition. Tværtimod, det giver bedst ved at være den "lidt modvillige" i en regeringskoalition hvor regeringspartierne fører blå politik.

Det er en meget, meget smart strategi som på langt sigt vil gøre EL til et parti der er så stort at man ikke kan gå uden om det. Hvis de så også vælger at føre god venstreorienteret politik når det kommer så langt, ja, så har venstrefløjen vundet, da S og SF jo har vist sig at være alt for opportunistiske og har et kraftigt blåt skær over sig.

Så vi skal på ingen måde vente at EL vælter regeringen.

Kalle Nielsen

Lise Lotte - jeg er nok mere enig i Max' vurdering (13:30).

Jeg tror du undervurderer Enhedslistens forståelse af, at det at skabe en aktiv folkelig ligheds- og solidaritetsbevægelse, det er det der sker i disse måneder. Som jeg har skrevet andetsteds, så har jeg fuld tillid til, at EL trækker stikket når de finder det optimalt. Personligt tror jeg ikke på, at de gør det før de lokale afdelinger er kommet op i gear og har fundet sig til rette i lokalpolitikken, men de kan forsvare at gøre det når som helst - det er sådan set en ønskesituation i forhold til at skabe og forankre lokal aktivisme.

Max T.
ja, jeg er jeg godt klar over EL's agenda.

Derfor har jeg også meldt mig ud af partiet i forgårs.

Har aldrig været rigtig socialist, men ville støtte EL som fornuftens stemme, det gør jeg ikke længere.

Sider