SF forlader regeringen, Vilhelmsen går af

Annette Vilhelmsen er færdig som formand for SF - og SF er færdige i regeringen. Det står klart efter et dramatisk døgn i SF, hvor salget af dele af Dong Energi til Goldman Sachs har splittet partiet.
Der er pressemøde med Annette Vilhelmsen klokken 10.30 i SF's gruppeværelse, oplyser SF. Her vil hun fremlægge sin begrundelse for beslutningen.
På vej ind til afstemning i folketingssalen om Dong salget var tidligere SF-minister Ole Sohn barsk i sin kritik af partifællerne.
»SF kan ikke agere som et ansvarligt parti. Det er noget af de mest pinlige og latterlige, jeg har oplevet,« siger SF's kulturordfører Ole Sohn, som var gruppeformand, før SF kom i regering, under Villy Søvndal som formand.
Flere medlemmer af folketingsgruppen har gjort det klart, at de ikke vil respektere Annette Vilhelmsens krav om, at SF'erne siger ja til salg af Dong aktier til Goldman Sachs.
Det er den udvikling, der nu får Annette Vilhelmsen til at tage konsekvensen og gå af.
»Vi står i en opbrudssituation. Ikke blot i SF, men på venstrefløjen,« siger SF'eren Karsten Hønge, der om nogen fik Dong-lavinen til at rulle i SF med markante udtalelser i mod Annette Vilhelmsens linje.
»Det er nødvendigt for SF at få et nyt fundament for SF at stå på,« siger Karsten Hønge.
Ole Sohn kan ikke svare på, hvem der nu skal være formand for SF. Det mest oplagte bud er formentlig transportminister Pia Olsen Dyhr, der har markeret sig som en driftsikker minister, og som også stillede op som formandskandidat mod Villy Søvndal.
SF's landsledelse bliver ifølge Ritzaus oplysninger samlet torsdag aften, så de kan indkalde til landsmøde.
Landsmødet skal holdes om en måneds tid, så der kan vælges en ny formand.
SF's afgang fra regeringen betyder samtidig, at statsminister Helle Thorning-Schmidt skal gennemføre en større ministerrokade. Alle SF's ministerier skal fordeles mellem Socialdemokraterne og De Radikale.
Det vil formentlig betyde udpegningen af en række nye ministre. Statsministeren kan dog også vælge at sammenlægge nogle mindre ministerier i forbindelse med rokaden.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Du godeste ... Det er dramadag?
Fremragende!
Så kan de stemme efter overbevisning
Crash.
Katastrofalt.
Der peger jo så 4 fingre tilbage på HTS og Vestager.
Det er simpelt hen dårlig politisk arbejde.
// jesper
Tak for det kammerater. I har demonstreret, at der trods alt er en grænse for, hvad man skal lade sig byde, og hermed har I genvundet jeres partis ære. Og vores taknemlighed, der er som bekendt større glæde i himlen over en synder, der omvender sig, end over 10 rettroende.
Sådan. Endelig vejer meninger tungere end magten.
Tåbeligt af af HTS og Corydon, at de ikke giver SF en sejr her. Det ville styrke ikke alene HTS (at hun kan lytte og tage vare på sin regering - altså være den statskvinde ikke endnu har vist), men også SF. Alle ville vinde på at tage en timeout. Regering, SF og demokrati. Så SFs udmelding er tydeligt eksempel på, at HTS ikke magter opgaven. Hun skjuler sig i stedet for at træde ledende og samlende frem for sin egen regering.
Tillykke SF! Jeg håber, vi snart kan byde jer velkommen tilbage på venstrefløjen.
SF er for umodent til regeringsførelse og må anses for værende færdig i dansk politik.
Det var da en oplivende nyhed.
De sidste valgplakater fra kommunalvalget på min vej blev først hevet ned for et par uger siden. Jeg håber de strammer plakatnedtagningsdisciplinen op denne gang. :)
Oh well... Jeg tvivler blot, at de andre partier har lært noget. Og de eneste, der lytter til folket, er Venstre og EL, hvor førstnævnte lover guld og grønne skove. EL lover blot grønnere skove, så de får min stemme.
Stor tak til baglandet til SF, som har trukket SF ministrene og SF folketingsmedlemmer ud at den vildfarelse de var røget ind i. Rart at se det nytter noget.
Dong-aftalen er igennem. HTS - elendigt politisk arbejde.
Kan ikke på nogen måde se SF har reddet sin ære.De er lige så æresløse som socialdemokraterne.Hundehoveder!
Det er for pauvert, at give de andre regeringspartier skylden !
SF må tage det fulde ansvar for, at man ikke magtede at bide til bolle, da man skulle ud af hængekøjen og tage magten - det er en ærlig sag, men at gøre det til andre partiers ansvar, vil kun smide ved på det buldrende selvbedragsbål hos folkesoscialisterne.
Hvad, der så bliver SFs skæbne fremadrettet, det er vist et helt åbent spørgsmål....... der tælles over dem, og spørgsmålet er, om kamplederen når at stoppe ved 8 !
Henrik, helt ærligt, det må du kunne gøre bedre.
- Nå
Men det ændre ikke på det mest centrale - DONG og GS - en regering med fuld fart mod betonklodsen
Udover kanten katastrofe - kan det få danske vælgere tl a se anderledes på det politiske system vi har fremelsket her i landet.
Der er kun borgerne der kan tage opgøret med partidiktaturet.
@Niels Engelsted
Den virkelige katastrofe er jo, at der er lige så mange i Socialdemokratiet og måske især i RV der er imod det her.
Når det kommer til DONG er der jo ikke noget os og Dem, Dong er jo ejet af os alle sammen. Der er ikke noget .. nå ja det går jo bare ud over Karina eller Robert eller det er bare dem der tjener for mange penge eller.
Det her er noget der vedkommer hele befolkningen, og der er et element af moral og etik i det her. Nemlig at man sælger til noget af fællesejet til, hvad vi alle er blevet tudet ørene fulde af er en af skurkene bag finanskrisen.
Det er en tabersag. Og det viser bare at Regerings toppen er uduelig.
Jeg spår et snarligt valg, hvor EL og DF får kanonvalg.
Og så får vi endnu en kommision.. der kommer til at skulle se på det her.
// Jesper
NU genvandt SF sin betydning i dansk politik, efter at vi i snart ti år ikke har vidst, hvad deres politik gik ud på.
SF har vist sig som det de er: Ligegyldige. Og medlemmerne kan nu samle sig om det lige så gyldige Enhedslisten. De har ingen fremtid.
Lasse Damgaard, det nytter ikke at tage et "opgør med partidiktaturet", det nytter at lære befolkningen igen at "dele sig efter anskuelser" og organisere sig politisk. Det er den eneste måde, politikken kan blive formet for og af den almen befolkning. "Sammen er vi stærke" - men hvis det gælder den enkelte vælgers enkelte stemme, vil alt for mange falde for fristelser til kortsigtede gevinster. Fællesskab styrker moralen.
@Henrik Danstrup
Jo jo, du har da en pointe, man ligger som man har redt.
Men du glemmer lige at RV vælgere og S vælgere er næsten lige så grønne som SF vælgere.
Derfor vil det her også skade disse partier, og hvor SF måske før har kunne stå som Regeringens samvittighed, og taget fokus fra S og RV. Så risikere disse partier at uroligheden nu breder sig dem.
// jesper
Kan vi få nogle odds på at Helle T udskriver valg på baggrund af SF's udtræden af regeringen.
1 til 10 på at hun udskriver valg
Den, samlet set, bedste løsning...
Mellem 50 og 60% af de borgerlige vælgere er også imod salget, men på trods af det vakler V og K's stålsatte vilje til dette ikke en millimeter.
Hvor er ramaskriget henne fra de borgerlige vælgere, som heller ikke ønsker dette?
Smid nu det mistillidsvotum, Ø.
SF vil nu være fri til at stemme ja til det.
@Dennis Berg
DR skriver op til 76% af de borgelige vælgere.
// jesper
Næste skridt:
Regeringen går af.
HTS udskriver valg.
DONG-sagen kulegraves af en undersøgelseskommision, så vi kan få alle ligene ud ad skabet.
Så var der ikke mere, tak.
/O
Hurra! Nu er der en reel mulighed for at skabe en social ansvarlig opposition til det blå morads i folketinget.
Jeg har meldt mig ind i SF i dag.
Journalisterne på Borgen er ryste og dømmer SF totalt færdig.
For os andre er det en lejlighed til for et ringe beløb på 20 kr. om måneden, at vise at vi værdsætter en flot og rigtig handling at opgive taburetterne for overbevisning.
Frimann:
Tak, jeg var ikke sikker på tallet.
Men tallet ser ud til at være steget en hel del de sidste dage?
Den største kamel - at venstrefløjen er ude af dansk politik - skal sluges.
Så kan glade SF`ere igen stå på sidelinjen - sammen med EL - og rode rundt i de forskellige fraktioner.
Det er der historisk tradition for. Preben Wilhjelm har lige beskrevet historien i radioen.
Der er skænderi i lærerværelset.
Dennis
Borgerlige vælger er godt opdraget i partilinene - det starter med hård pottetræning - siden med rette indføring i papegøjesnak, for til sidst at tage eksamen i viljeløshed.
De borgerlige græsrødder er som de fleste andre - vilje og modløse demokrater, der ikke mere har evnen til at formulere en ny vej for det danske folkestyre - mange syntes det er god underholdning - og der udpeges mobbe offerer, man kan hygge sig lidt med og forarges over, mobbe lidt når den tyngden af den dårlige samvittighed begynder at gnave i selvbevidstheden.
Så er der en V regering inden Skt. Hans..
Nygaard:
Venstrefløjen har ikke været inde på noget tidspunkt under denne regering. Og man kan vel så diskutere, om den har været inde på noget tidspunkt siden før Nyrup (da jeg ser Nyrup for at have startet Socialdemokraternes omfavnelse af neoliberalismen).
Venstefløjens naturlige rolle er jo på sidelinien. Der hvor de rigtige meninger ikke risikerer at kollidere med virkeligheden. Sandt og sørgeligt på een gang, men sådan er det jo.
Tak for kampen.
Og tak til ham gutten, der startede underskriftindsamlingen. Det var en af de sten, der bidrog til skredet.
/O
Set udfra min optik, er det godt og se at der er nogle politiker, det tør stå ved deres egen ideologi, deres værdier og normer de har vægtet som, værende rigtige for dem, når de har valgt et parti.
De har taget ansvar og stået ved det.
De har valgt at følge de værdier, normer, politik, ideologi og ikke den mainstream der har hersket, med at hoppe/shoppe rundt, i forskellige partier, efter hvad der lyder godt den ene dag, for at svinge over i noget andet, den næste dag.
Når det er sagt, så har det med at tydelighed, understreget at, SF ikke har magtet den kunst, at være regeringsduelig..
Hvad bruge Wilhelmsen de briller hun har siddende oppe på hovedet til? Er det en spindokter der har fortalt hende at det ser smart ud?
Boykot dog det teater demokrati og lad vær med at stemme, så kan du kigge dig selv i spejlet og med god samvittighed sige at du ikke er medansvarlig for politikernes lort.
Torben Loft:
Hvad nytter det at være "regeringsduelig" hvis man ikke får så meget som en flig af sin vilje igennem? Skal man søge magt for magtens (og pensionens) skyld alene?
18 % af konstruktionen DONG, der kun tilbyder konstant stigende priser og elendig kundeservice, er pludselig transformeret til et uundværligt, nostalgi-indsovset nationalklenodie, og udløser total kollaps i SF???!!!
"De overlevende" fra SF burde da virkelig alvorligt overveje, at fusionere med Enhedslisten, og leve deres ansvarsbefriede kystbane-socialisme helt ud.
Olesen:
Det lader til, at det gik hen over dit hoved, at handlen foregår med finanskrisens største slyngel, at denne benytter sig af skattely, i direkte modstrid med regeringens (og i særlig grad SF's som de mest venstreorienterede) erklærede mål, samt at staten reelt afgiver indflydelse via den veto-ret som slynglen får.
Og dette kan du ikke forstå kan tage lidt hårdt på et venstreorienteret parti?
@Peter Olesen
Du mener ikke at moral er værd at kæmpe for?
Skatteundragelse osv..
Kære Leo Nygaard,
Du ligger her under for toppolitikernes og Christiansborgs journalisternes myte om et folkestyrets 'maskinrum' hvor man får indflydelse. Kig jer dog omkring: Gigantiske firmaer som f.eks. Goldmann Sachs har mere indflydelse i verden end det samlede danske folketing og vores regering. Største delen af samfundsmæssig magt ligger ude i samfundet. Det er selvfølgelig også her venstrefløjen omvendt må bygge på befolkningernes modstandsbevægelse. Der er ikke nogen 'sidelinje', som du og journalisterne fabler om, men den enkle modstilling befolkningerne mod den forenede kapital &- statsmagt. Selv VK partierne og handelshøjskole fanatikerne i LA er i denne sag oppe mod befolkningens flertal.
@Peter Olesen
Det har ikke noget med DONG i sig selv at gøre. Det drejer sig om symbolværdien i at indgå i en handel med en af de helt store syndere i den globale finansielle krise, som oven i købet helt åbenlyst opererer med moralsk forkastelig omgåelse af de danske skatteregler.
Symbolværdien er klar: business as usual.
Det er vi nogen der ikke kan leve med. Det tror jeg også de øvrige partier i regeringen og den borgerlige opposition kommer til at mærke. Ikke i dag, sikkert heller ikke i morgen, men snart.
Eulogies are the best. :*)
@Frimann
Ja da, men det må S og RV selv ligge og rode med, min pointe er, at SF netop ligger, som de har redt, og hvis man lulle sig i søvn med det er de andre regeringspartiers skyld, så blokerer man for den nødvendige selvransagelse. Det er en afart af den uendelige historie om al den dårligdom, der følger med at gøre såvel partier som personer til ofre.
Jeg tror dette øjeblik kan være et wakeup call for hele befolkningen. Nu er det ude i det åbne, hvordan befolkningens interesser modarbejdes, hvordan den globale elite stjæler vores ressourcer fra os. Selv de højreorienterede kan ikke lukke øjnene i denne sag.
Jeg håber, at dette vil sætte gang i et vælgerskred og resultere i en markant anderledes parlamentarisk situation i nær fremtid.
@Curt
Finanshajerne har stor magt, ja - men de er helt afhængige af politiske kollaboratører i magtens cirkler. Hvis politikerne havde lidt mere ideologisk rygrad, hæderlighed og sund fornuft - og tænkte lidt mere langsigtet og på almenvellet, så ville de modsætte sig denne indflydelse.
Problemet er, at politikerne har ladet sig kompromittere.
/O
»Jeg vil gerne sige i dag: Der var et SF før mig, der har været et SF under mig, og der vil også være et SF efter mig«, siger Vilhelmsen, der nåede at være SF-formand i knap halvandet år.
Famous last words.
De siger vist lidt om fordamens intellektuelle niveau.
/O
Jeg håber vi får belyst i hvilket omfang Finansministeren har overset ændringer i DONGs strategier i retning mod mere fossilenergi i strid med regeringens målsætninger. Er der sammenhæng mellem den øgede fokus på fossilenergi og behovet for at tiltrække investorer? DONG er et statsligt selskab og det forekommer vanskeligt at forestille sig at disse ændringer skulle henhøre under Finansministeren og ikke regeringen som sådan efter oplæg fra Martin Lidegård som Minister for klima, energi og bygninger. Hvad er hoved og hale i dette forløb? Har det været styret af Statsministeren og Regeringen som sådan eller er forløbet kørt snævert af Finansministeren?
Tak for kampen INFORMERE
MEN husk vi er kun lige startet. Mistilliden er dybt forankret i mange af os og der er ingen grund til at tro forandringen kommer af sig selv. Vi skal have en regering som tjener folket interesse - DONG sagen har bevist det ikke er tilfældet!
Et alternativ til DONG?
Med udsigt til at Goldman Sachs nu indtræder i DONG ejerkredsen og med udsigt til at DONG ledelsen vil modtage 1,5 milliarder i bonus - kan det blive svært at støtte DONG fremover.
Danske Bank har mistet 94.000 kunder sidste år som følge af en uetisk markedsføringsstrategi.
Kunne det samme ske for DONG?
http://www.natur-energi.dk - virker som et fornuftigt alternativ.
Sider