Den seneste tids fornyede fokus på embedsmændenes politiske rolle får nu både højre og venstre side i Folketingssalen til at kræve et opgør med det nuværende, partineutrale embedsmandssystem. Kravet kommer, efter at Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og Venstre allerede i efteråret foreslog at lave en offentlig høring om et muligt nyt dansk embedsmandssystem inspireret af nabolandenes erfaringer med statssekretærer, juniorministre og politiske kabinetter i toppen af landenes ministerier.
Venstres Jakob Engel-Schmidt, der har været primus motor i forsøget på at få lavet en sådan høring, vil derfor skrive til Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), for at få realiseret ønsket.
»Debatten er blevet genoplivet af de seneste skandalesager, men der er ingen garanti for, at politiske embedsmænd vil producere færre skandaler: Mod politisk dumhed kæmper alle forgæves. Det handler om det demokratiske problem i, at embedsværket har fået så stor politisk indflydelse, at de folkevalgte ikke har de nødvendige demokratiske muskler til at gennemføre deres politiske mærkesager,« siger Jakob Engel-Schmidt, som understreger, at Venstre hverken har diskuteret eller lagt sig fast på en model.
Britisk forbillede
Både i forbindelse med udviklingsminister Christian Friis Bachs (R) og justitsminister Morten Bødskovs (S) afgang er der imidlertid blevet sat spørgsmålstegn ved, om embedsmændene svigtede ministeren og lod denne stå tilbage med det politiske ansvar for dårlig politisk rådgivning.
Selv om tidligere ministre, departementschefer og nuværende politikere i flere år har talt om et opgør med det danske embedsmandssystem med de på papiret neutrale embedsmænd, så er det dog blevet ved snakken.
Før regeringsskiftet i 2011 gik statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ellers med tanker om at udstyre en kommende regering med en samordningsminister. Inspireret af Tony Blairs organisering af sin regering i Storbritannien skulle håndplukkede politiske rådgivere samles i en ny »Strategy Unit« og en »Delivery UNit« skulle have ansvaret for, at de øvrige ministerier leverede det, regeringen havde lovet. En plan, der som bekendt aldrig blev til noget. Siden har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i bogen Lobbyisternes lommebog? Politikere under pres spurgt, om »ikke tiden snart vil være moden til, at det eneste folkevalgte element i et ministerium styrkes?«
Men finansminister Bjarne Corydon (S) afviste i maj 2013 i forbindelse med den seneste undersøgelse af de særlige rådgivere eller såkaldte spindoktorers rolle, at der er et »presserende problem«.
Klar rollefordeling efterlyses
I dag er Enhedslistens gruppeformand, Stine Brix, enig i, at nu bør der omsider ske noget. Og første skridt er en høring, hvor politikerne kan høre om andre landes erfaringer. På godt og ondt. Hverken gruppeformanden eller Enhedslisten er nemlig afklaret, med hensyn til hvilken model der er den rigtige.
»Men generelt er det min – og Enhedslistens – holdning, at det vil være godt med en stærkere politisk ledelse i ministerierne. Hvilket kan ske ved at styrke det politiske niveau, ministeren og hans nærmeste, hvilket både kan være med særlige rådgivere eller andre. Man kan godt lave en kombination af nogle fagligt dygtige medarbejdere, som sidder der fast, samtidig med at det politiske lag styrkes. Så har man en klar rollefordeling med, hvem der skal give den politiske rådgivning i stedet for, at vi i dag beder en – i princippet – neutral departementschef om at være politisk rådgiver,« siger Stine Brix.
Det har ikke været muligt at få en kommentar til forslaget om en sådan høring fra Mogens Lykketoft, der er på vinterferie. Folketingets formand har tidligere kaldt det en »god udvikling«, at den nuværende regering i højere grad end den tidligere bruger de særlige rådgivere som netop rådgivere og ikke pressefolk. Men samtidig har Mogens Lykketoft opfordret ministrene til selv at sætte sig igennem med deres politiske dagsorden over for embedsmændene og har advaret om, at »hvis der er et vakuum, så udfylder de (embedsmændene, red.) det«.
FLERE embedsmænd?? Det kan man da kalde at slukke bålet med benzin. De er skøre de politikere..
Men ok, tanken om at få dem valgt ind politisk, er tilgengæld tiltalende.
jeg ønsker ikke politisk udpegede embedsmænd , for især højrefløjen vil udnytte det til kvalmegrænsen og manipulere endnu mere med meningsmålinger og andet ...end de allerede gør!
Så endnu flere ben til politiske venner betalt af skatteyderne oveni de mange presserådgivere.
Jeg synes stadig den gode gamle danske model med embedsmænd, der var upolitiske og blev siddende efter et regeringsskift, er at foretrække. Men hvis vores moderne politikere ønsker at nærme sig amerikanske tilstande mere og mere i alle detaljer, så må de nok indføre udskiftning af embedsmændene også. Det eneste, man må afvise kategorisk, er USA´s politiske udpegning af højesteretsdommere,
Hvordan i alverden skulle en politisk udpeget embedsmand være bedre til at forhindre sin minister i at lave narrestreger end en neutral? De politisk udpegede embedsmænd vil sagtens kunne ende med at blive en flok ja-sigere.
Derudover, så er problemet jo ikke om det er embedsmand X eller minister Y, der har bukserne på. Problemet er at magten er koncentreret omkring nogle få personer. Det ville være langt mere effektivt, om man begyndte at holde ministre og embedsmænd i kortere snor. For eksempel kunne man tage nogle af de tusinder af kontrollanter og målermænd, der i dag har et levebrød ved at chikanere arbejdsløse og menige offentlige ansatte, og i stedet slippe dem løs på Slotsholmen.
Samtidig gør den nye mørklægningslov at det bliver sværere at afsløre svindel i toppen af ministerierne, hvad enten de begås af politikere eller embedsmænd. Det er en ulækker strategi, politikerne har valgt; forsøge at dække over deres smarte numre, i stedet for at sikre almindelig lovlydighed ved at åbne op for offentlig kontrol.
Kommer hurtigt i samme båd, når der er noget at komme efter
fordi ministre og embedsmænd via forsømmelse og misbrug dækker over hinanden.
Dette viser fakta på fakta fra i hvert fald Skatteministeriet, hvor der er mørklagt mindst 2500 lovbrud, herunder f. eks. afpresning, der som udgangspunkt er en overtrædelse af § 150 i Straffeloven.
Nå, når ministre skal beskyttes , så skal der ikke længere spares??
Offentlige høringer, - JA.!
Mere rådgivning i spin og manipulering, - NEJ.!
Ambitionen om at løse magtfuldkommenheden og det deraf følgende misbrug med øget tilførsel af politisk valgte, højt betalte kynikere, viser vel at systemet er sygt - og at de ikke kan helbrede sig selv.
Absurd.
Måske skulle man forsøge at få fagligheden tilbage i ministerierne. Forsøge at finde ministre der rent faktisk havde en faglig indsigt i deres område. Måske skulle det være et ufravigeligt krav at en kommende minister skulle have betydelig erfaring fra eller være uddannet i den selvsamme sektor. Måske skulle vi undlade at lade purunge mennesker der aldrig selv har forsøgt at begå sig i den virkelighed de lovgiver om bestride de mest magtfulde positioner i dk. Det er bestemt ikke dk's fornuftigste og mest indsigtsfulde personer der leder landet. Det er de mindst.
Folketinget er lovgivende myndighed og Regeringen (dvs. ministeriet) er den udøvende myndighed som skal gennemføre de love vedtaget i Folketinget.
Jeg sætter pris på denne opdeling, og mener faktisk allerede at ministerierne optræder for politisk allerede i dag.
Generelt mener jeg at det er denne politisering af embedsmændene som er årsagen til at vi ser en stigende mængde af disse sager.
En politisering som også de tidligere regeringer må tage ansvaret for.
Det kan naturligvis være sådan, at det er ligegyldigt hvilken midlertidig regering, der sidder, det er embedsværket, der kører procedurerne.
Isoleret set kunne det vel være sundt, at ansættelser i de to øverste lag var åremålsbestemt. Der vil gå noget tabt, men andet vil vindes. Naturligvis kunne man roterer indenfor systemet.
I diskussionen om embedsværket skal udskiftes med partitro soldater ved et regeringsskift, må det vel anse det for vigtigt, at både regering og embedsværk er for hele befolkningen i perioden. En enøjet politisk regering med yderligere enøjede embedsfolk vil være til stor skade for varetagelse af hele Danmarks interesser.
Den danske lokalpolitik er iøvrigt til at overskue. Tilpasningen til EU og internationale bestemmelser giver lang hen ad vejen retningslinjerne for 'dansk' politik.
I Sverige har SKAT netop tabt en sag ved Högsta Domstolen, der gik på et udlæg i familiens bolig(tvangssalg). Dette blev nægtet under henvisning til FN's børnekonvention, der skal beskytte barnets tarv!.
Man kan også spørge om udskiftning af en minister i et nyt system ville/skulle medføre udskiftning af embedsapparatet, med ikke bare partitro, men også med venner og bekendte af den nye minister??
Hvad med at de politiske embedsmænd, blev aflønnet af sin ministers parti og på den måde ikke direkte af skatteyderne. Her ved vil der blive mere til den gl. embedsmandsgruppe, der HOVEDSAGLIG skal holde ministeren inden for de lovlige rammer.
Derudover BØR disse embedsmænd kunne stå frem i medierne med oplysninger om embedsværkes advarsler og råd. Hvis ministerierne fik indført en whistleblower ordning - som politikerne gerne vil indføre andre steder , så kan det måske bløde lidt op på den nye Offentlighedslovs begrænsninger,
Ligeledes BØR regeringerne og Folketinget lytte mere til alle de nedsattes Kommissionens Forslag og ikke bare bruge kommissionerne til syltekrukker og lodret arkiverer deres rapporter, som fx, Fogh Rasmussen begyndte med .
Først gælder det dog om at få langt færre embedsmænd - og langt mindre lovgivning.
Akutjob? ......åbenbart ikke alle steder, er besparelser aktuelle.
Toppen af embedsmænd skal sikre befolkningens interesser og ikke en ideologisk holdning.
Det er ikke embedsmændene der er noget galt med det er det politiske system.
Det politiske system er degeneret og hvis de får dette forslag igennem vil det betyde mere degenerering.
Befolkningen har behov for ledere som varetager deres interesser og arbejder for bedre fordelings nøgler af arbejde og velfærd og som udbreder fællesskabet på en decentral måde.
Jeg er helt enig i at partierne selv må sørge for aflønning af spindoktorer og andre politisk udpegede medarbejdere i ministerierne. Det kan aldrig være en opgave for skatteyderne at betale for politiske støttepædagoger, der skal fremme en bestemt levebrødspolitikers karriere ved at træne ham i at lyve.
I min optik vil viceministre (juniorministre) være at foretrække. Politikere har politiske visioner. Embedsmænd har faglige og administrative kompetencer. At skabe politisk substans ud af samarbejdet mellem den politiske verden og eksperterne er en erfaringsøvelse for politikere.
Hvorfor administrerer vi så meget? Udelukkende fordi vi kan.
Jo flere de bliver i 'foreningen for borgerfjern lovgivning'
jo større bliver chancerne da for at fucke det hele up,
og skyde skylden på hinanden.
Minimalstaten, har altid været de neoliberales drøm: Markedet skal nok sørge for dig...hvis du altså har penge, ellers kan du rende og hoppe.
Problemet er at effektivisering af statsadministrationen og kommunerne drukner i krav om yderligere forbedringer og kampen mod politiske forringelser... der bør skelnes. Blind kritik af staten er at gå de neoliberales ærinde.
Politiske embedsmænd er formentlig hverken mere dygtige eller moralske end de aktuelle (upolitiske) embedsmænd ? - så man undgår ikke nye skandaler ved at udpege ministrenes politiske meningsfæller til embedsmænd ???
Hvis en topleder ( minister eller administrerende direktør ) ikke ved hvad han/hun skal "finde på" , så må vedkommende selvfølgelig bede andre om råd, og dermed er det ikke mere toplederen , der styrer biksen og sætter dagsordenen..
En topleder må formodes at have klare ideer om, hvad der skal gøres og hvordan man griber tingene an og hvilke mål, der skal sættes - ellers er vedkommende ikke sin løn værd.
Jeg håbede på at embedsværket stod til at rede. Det er meget nedslående at vores politikkere, i løbet af så kort tid, har kunne fucke det sådan op.
- Vi må så skulle forberede os på flere beslutninger truffet udfra et politisk perspektiv, der er blevet dårligere filtreret igennem det filter vi genkender som saglighed. Ikke at vi ikke allerede har set hvor galt det kan gå. (skatteministeriet er en rådden perle man kan holde op og væmmes ved synet af. Forsvarsministeriet ligeså).
- Nu hvor jeg nærmer mig de fyrre år, begynder det så småt at dæmre hvorfor min forældres generation er blevet indifferente mht. folkestyret. Kurven peger åbenbart kun én vej - og det er nedad..
Udpegede embedsmænd: Nej tak.
Folkevalgte embedsmænd: Fint, hvis partierne betaler for valghandlingen.
Kunne det ikke være alliancerne, der er er svagheden fremfor løsningerne?
Spindoktorer ud - ind med apolitiske embedsmænd, der først og fremmest tjener Danmark.
Det må være nok med de embedsmænd, der efter en ti-års regeringsperiode skal være upolitiske under næste regering. Ved "Hoffet" er der sjældent idealister, det ødelægges gennem mange års ansættelse og ønsket om at fortsætte...
De menneskelige aspekter vil altid være en faktor.
Status quo skal ikke videreudvikles - snarere det modsatte - for borgernes skyld.
Problemet er jo, at hele samfundet er blevet mere ideologisk, og at embedsstanden følgelig også bliver det.
I andre lande modvirker man denne tendens med tidlig pensionering.
Fejl rettes ikke, men dækkes over med nye fejl,
herunder at ministre og topembedsmænd hurtigt bliver fedtet ind i hinaden.
Dette viser fakta, forstået som de ansvarlige egne dokumenter, fra tre ministerier.
Derfor synes der ikke at være belæg for at hævde, at politiske embedsmænd i sig selv skulle reducere antallet af skandaler.
Hertil kommer, at politiske embedsmænd kommer fra en kultur, hver det mere er magten end retten der tæller.
Ligesom disse typer heller ikke bære præg af at være de skarpeste juridiske knive i skuffen.
Der sker ikke mange fejl, er jeg bange for.
Jeg mener oprigtigt, at der er nogle overordentligt skarpe knive, der spiller dumme, når andre kigger i skuffen.
"..overordentligt skarpe knive, der spiller dumme..."
Fakta kan ikke udelukke denne forklaring Morten, men de er tilsyneladende vant til at bortskaffe belastende fakta. der begraves i generelle skriverier.
En praksis, der som udgangspunkt medfører flere strafbare forhold.