Nyhed
Læsetid: 3 min.

Social slagside i regler om opholdstilladelse

Regeringen har søsat en national strategi mod tvangsægteskaber, men ofre bliver stadig ramt af udlændingelovens regel om, at offentlig støtte udelukker dem fra permanent opholdstilladelse. Reglen rammer socialt og økonomisk skævt, siger eksperter
Indland
20. januar 2014

Det er efter udlændingeloven ikke muligt at få permanent opholdstilladelse i Danmark, hvis man inden for tre år har modtaget bestemte typer af offentlig støtte. Reglen er diskriminerende, og den går ud over de allersvageste ansøgere. Det vurderer Martin Lemberg-Pedersen, postdoc og forsker i integrationspolitik ved Københavns Universitet, i lyset af sagen om Manna, der som 15-årig flygtede fra tvangsægteskab og dødstrusler.

Information bringer i dag historien om den nu 20-årige kvinde, som på grund af sin vanskelige situation er blevet tilkendt revalidering af kommunen. Hvis hun tager imod støtten, kan det imidlertid ødelægge hendes muligheder for permanent opholdstilladelse, fordi udlændingeloven udelukker ansøgere, der har fået revalidering inden for tre år. Hun lever i øjeblikket af økonomisk hjælp fra venner og veninder.

»Der er ingen tvivl om, at denne regel er diskriminerende, både socialt og økonomisk. Den rammer nogle udsatte grupper, blandt andet kvinder, der har forladt familien på grund af tvangsægteskab og andre former for tyranni, som man netop må formode, har et øget behov for offentlig støtte. Og så selekterer loven indirekte, men ganske klart til fordel for dem, der har mange penge, for hvem offentlig støtte ikke er aktuelt. Så reglen har helt klart socioøkonomisk slagside, så det batter,« siger Martin Lemberg-Pedersen.

Regeringen lancerede i 2012 en national strategi til 24 millioner kroner for at forhindre tvangsægteskaber. Initiativet står i kontrast til, at udlændingeloven i praksis rammer blandt andet ofre for tvangsægteskab, der ofte har et særligt behov for støtte, mener Martin Lemberg-Pedersen.

»Her er et eksempel på, at der er langt mellem løfter om at hjælpe ofre for tvangsægteskaber og de konsekvenser, udlændingeloven i praksis har. Mens regeringen tager nogle skridt for at bekæmpe tvangsægteskaber, giver denne sag anledning til at betvivle, at de har den ønskede effekt for ofrene,« siger han.

Et politisk valg

For at få permanent opholdstilladelse i Danmark må man ikke have modtaget offentlig hjælp inden for de seneste tre år ifølge loven om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Reglen udelukker eksempelvis modtagere af kontanthjælp eller revalidering. Den omfatter ikke ydelser som SU, dagpenge eller pension.

Også ifølge Peter Starup, lektor i udlændingeret ved Syddansk Universitet, er sagen et eksempel på, at udlændingeloven ofte rammer de svageste.

»Man har ikke nødvendigvis tænkt personer som denne unge kvinde ind i reglerne. Man har bare strammet bredt, og som konsekvens kommer personer som hende til at lide under det. Man kan diskutere, om der burde være bedre dispensationsmuligheder, og om det er rimeligt, at en person som hende ikke kan blive dansk statsborger, men det er jo op til politikerne at diskutere,« siger han.

Men når udlændingelovens regel om offentlig støtte rammer særligt udsatte grupper, er der ikke tale om en utilsigtet konsekvens af loven, vurderer Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder. Der er i løbet af de seneste år foretaget en række ændringer i reglerne om permanent opholdstilladelse. Derfor har netop spørgsmålet om offentlig støtte ad flere omgange været diskuteret på Christiansborg.

»Der har været en intens debat med fokus på, lige præcis hvilke former for støtte, der skulle fratage muligheden for permanent ophold. Så for mig at se er det umuligt at tale om, at det kan være et hul i lovgivningen. Man har med åbne øjne truffet nogle politiske valg om, hvor man vil lægge snittet. Hvorvidt man så synes, det er hensigtsmæssigt, det er et politisk spørgsmål,« siger Jonas Christoffersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Carsten Hansen

Der er ingen huller her. Artiklen er totalt forfejlet. Ideen med det hele er jo netop at udelukke bestemte sociale klasser som har brug for støtte.

Torben Nielsen

Fy faen for en vidunder klinisk akademisk distance kommentatorerne han anlægge.

Personligt sidder jeg og skummer over. Jeg må ud og slå noget i stykker!

Carsten Hansen

Og det er bare så groft det de gør. Det er social racisme.

Lars B. Jensen

Helt enig med Carsten Hansen, det er med fuldt overlæg at udlændingeloven har social slagside. Allerede når vi udvælger de kvoteflygtninge vi modtager, bliver de svageste sorteret fra og kommer aldrig ind i landet.

Vanvittig sag.

Jeg kan kun opfordre den stakkels unge kvinde til at tage mod kommunens tilbud om revalidering. I hendes situation er der nemlig reelt ingen forskel på at have permanent og tidsbegrænset opholdstilladelse. Der er alene en indirekte forskel i form af, at permanent opholdstilladelse er en forudsætning for at kunne søge om dansk statsborgerskab.

Og det må hun så bare udsætte og gøre, når hun er færdig med sin uddannelse. Det vigtigste for hende her og nu må være at få sig en uddannelse og et ordentligt liv trods forældrenes absurde vanrøgt.

Carsten Svendsen

"Social slagside" ér hele essensen i den nuværende regerings politik...