Kommentar
Læsetid: 3 min.

Storkapitalen hjemsøger sosserne

Salget af DONG Energy er en gentagelse af tidligere tiders finansfarcer. Topledelsen hos Socialdemokraterne synes intet at have lært af forgængernes mislykkede privatiseringer i 1990’erne. Næste skandale kan blive salget af Nets
Indland
27. januar 2014
’Partiet skal fremover være langt mere skeptisk, inden fællesskabets værdier sættes til salg,’ sagde Helle Thorning-Schmidt i samtalebogen ’Den første’ i 2007. Men det synes glemt i dag

’Partiet skal fremover være langt mere skeptisk, inden fællesskabets værdier sættes til salg,’ sagde Helle Thorning-Schmidt i samtalebogen ’Den første’ i 2007. Men det synes glemt i dag

Jonas Skovbjerg Fogh

Finansminister Bjarne Corydon (S) kommer til at fortryde udsalget af DONG Energy til Goldman Sachs. Ikke fordi folkeopinionen nu har rejst sig massivt mod regeringen – med 130.000 underskrifter på få dage – nej, snarere fordi Socialdemokraterne lider af et syndssyndrom, hvor toppolitikerne ender med at fortryde deres flirt med finanskapitalen. Socialdemokraterne optræder nemlig aldrig på samme måde før, under og efter en periode med regeringsmagt. Uanset hvor klippefast han kan virke i øjeblikket, vil selv Bjarne Corydon blive indhentet af bondeanger. Før eller siden.

Socialdemokraternes holdningsskift følger nemlig et fast mønster: Inden de træder ind i regeringskontorerne, er de højlydt skeptiske over for ethvert udsalg af offentlige aktiver. Her høres kampsange om den lille mands kamp mod finansfyrsterne. Men i samme øjeblik socialdemokraterne sætter sig ind bag skrivebordene i magtens korridorer, forstummer kritikken straks, og udsalget begynder. Først flere år senere kommer undskyldningerne.

Så sent som i 2007 advarede Helle Thorning-Schmidt (S) mod det spøgelse, som tidligere har hjemsøgt Socialdemokraterne, og som nu er vendt tilbage i form af Goldman Sachs, som ventes at få lov til at købe DONG Energy på torsdag. I interviewbogen Den første, som tilmed er skrevet af statsministerens spindoktor, Noa Redington, siger Helle Thorning-Schmidt: »Partiet skal fremover være langt mere skeptisk, inden fællesskabets værdier sættes til salg«.

Men ordene havde intet på sig. Ingen oprigtighed, ingen konsekvens.

Hykleriet fra Nyrup

I dag er indignationen forsvundet, pist væk, og i stedet lyder kun ekkoet fra tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som i anledning af det forestående brandudsalg af DONG Energy udtalte i sidste uge:

»Samfundsværdier bliver foræret væk. Danmark risikerer at miste sin grønne førerposition. Det gør næsten fysisk ondt på mig at se, hvad der foregår.«

Paradokset er blot, at det netop ikke er første gang, at en socialdemokratiskledet regering sælger ud af statens værdier til lyssky kapitalfonde. Selv samme Poul Nyrup Rasmussen stod i spidsen for en række privatiseringer, som først langt senere er blevet bitterligt fortrudt af politikere fra stort set alle partier:

TeleDanmark blev i 1997-98 falbudt, inkl. kobberkablerne, til en kunstigt lav pris til et amerikansk teleselskab via et skattely i Luxembourg, og kort tid efter solgt videre til fem kapitalfonde for mindst det tredobbelte beløb; Københavns Lufthavne blev afhændet i 1994 og 1996 til den australske kapitalfond Macquarie, som systematisk har kanaliseret penge til Bermuda via et skuffeselskab i Luxembourg; Datacentralen blev i 1996 solgt til amerikanske CSC, til trods for at Forsvarets Efterretningstjeneste med »dyb bekymring« advarede mod at lade personfølsomme oplysninger sive til et udenlandsk firma; Girobank, som oprindeligt var en specialbank under postvæsnet, blev solgt i 1993, og er i dag endt som en del af Danske Bank-koncernen.

Fælles for de fire privatiseringer er, at topledelsen hos Socialdemokraterne valgte at tilsidesætte hensynet til både borgerne og strategiske samfundsinteresser, til fordel for kortsigtede milliardgevinster og tilmed på bekostning af gennemsigtig skattebetaling.

Næste stop: Nets

DONG Energy er ikke eneste aktuelle eksempel på Socialdemokraternes salgssyndrom. Bag kulisserne er det nationale pengeinfrastukturnetværk Nets også ved at blive solgt til en hemmelig gruppe af investorer, hvoriblandt Goldman Sachs muligvis stadig er med i opløbet.

Nets, der hovedsageligt ejes af bankerne, og som sidste mandag fik 15 timers berygtet berømmelse, da netværket brød sammen, står bag dankortet, NemId og Betalingsservice. De mulige investorer tæller blandt andre ATP, Nordic Capital, Permira og Silverlake.

Kritikere frygter, at salget af Nationalbankens ejerandel kan føre til tab af samfundsværdi, nye gebyrer, dyrere service og måske allermest bekymrende til mindre kontrol med de detaljerede forbrugeroplysninger hos Nets.

Alligevel er SRSF-regeringen på nippet til at give grønt lys til et snarligt frasalg.

Ligesom med DONG Energy er frasalget af Nets – endnu – ikke omgærdet af offentlig debat. I stedet må borgerne forlade sig på de tvetydige forsikringer, som skiftende ministre er kommet med om, at en udenlandsk kapitalfond ikke vil kunne finde på at udnytte sin private monopolstatus. Men ordene klinger hult, for fortiden trækker skygger henover SRSF-regeringen.

Hvis DONG-salget glider igennem Finansudvalget på torsdag, til trods for modstand fra forligspartiet Dansk Folkeparti, kan finanscirkusset begynde forfra med Nets. For Socialdemokraterne evner tilsyneladende ikke at lære af fortidens fejl. Før det er for sent.

Serie

Hvem vinder, når en amerikansk finansgrib bliver storaktionær i DONG?

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i februar 2014 en børsnotering af den danske energigigant Dong. Det giver den statsejede virksomhed en indsprøjtning på 11 mia. kroner, men til hvilken pris?

Køberen er den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Selv om de i de senere år har været storinvestor i den grønne omstilling og flytter deres investeringer fra kul til vedvarende energi, så blev de i ruinerne fra finanskrakket kaldt for en »vampyr-blæksprutte«, fordi investeringsbanken har tradition for at suge værdier ud af selskaber uden at sikre deres levedygtighed.

Staten har med 60 pct. af ejerskabet stadig aktiemajoritet i DONG, men har i aftalen med Goldman Sachs givet banken særdeles fordelagtige vilkår og vetorettigheder over afgørende strategiske beslutninger.

Det har fået en usædvanlig alliance af kritikere på banen. Dansk Folkeparti har sammen med Enhedslisten presset på for, at banken ikke får sine usædvanlige særrettigheder i forbindelse med købet, eller at energiselskabet splittes op i to selskaber. Indtil videre står finansminister Bjarne Corydon (S) dog fast på, at aftalen ikke kan ændres.

Et afgørende spørgsmål er imidlertid, om vi overhovedet bør sælge ud af DONG og give en amerikansk investeringsbank med tvivlsom moral råderet over en af fremtidens vigtigste strategiske ressourcer – energi.

Hvis det er så attraktiv en forretning for finansvirksomheden Goldman Sachs at eje en femtedel af aktierne i DONG Energy, hvorfor er den samme aktiepost så ikke også en god forretning for den danske stat?

Seneste artikler

  • Danske politikere burde have lært af amerikanernes katastrofale energisalg

    1. februar 2014
    Vil det delvise frasalg af DONG Energy til Goldman Sachs kompromittere forsyningssikkerheden og fordyre taksterne? I USA skræmmer sporene fra privatiseringer af energisektoren – med Enron-affæren som et skoleeksempel
  • USA: Banker bør ikke eje energiselskaber

    1. februar 2014
    Risiko for markeds-manipulation og økonomiske kriser får den amerikanske centralbank og kongresmedlemmer til at varsle indgreb mod investeringsbanker som Goldman Sachs’ ejerskab til energi- og råstofvirksomheder
  • Eksperter: Staten udvander sin ejerandel i DONG for meget

    30. januar 2014
    Når Goldman Sachs, ATP og PFA skyder penge i DONG, får staten sin ejerandel i selskabet kraftigt reduceret, fordi kapitaludvidelsen er blevet meget større end oprindelig planlagt. Aftalen giver ikke mening ud fra et investeringssynspunkt, siger to eksperter
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alan Strandbygaard

HEUREKA!

Corydon har fået den helt store lyse idé:

Han vil lukke ulvene ind i fårefolden.

Aldrig har han haft så blændende en vision. Den kom som et lyn fra en klar himmel. Nu skal der sateme kapitaliseres i den helt store stil.

- Nej, Bjarne, du er IKKE socialdemokrat. Du er en ussel landsforædder, der sælger fællesskabets værdier - for der er ikke nogen her i landet der skal have noget ud af noget som helst. Ikke uden at være presset til det. ikke sandt?

Torben Nielsen, Lykke Johansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
lars abildgaard

information's journalist, Jørgen Steen Nielsen, som har skrevet mange gode artikler omkring dong salget, er gæst i dr2 morgen ca. 8.40 i dag, hvor han vil diskuter mediernes rolle i dong sagen...

Martin Nygaard

'Illusionen om det frie valg'FxDet frie marked (som ikke eksistere):http://m.youtube.com/watch?list=PL054651E1B70EE38E&v=R4BelDrWWt0&feature... Tett's kritik af bank sektoren:http://m.youtube.com/watch?v=ORZuVK-it9E&list=PL054651E1B70EE38E&feature..,

Niels-Simon Larsen

Et kik i min krystalkugle:
GS falder i befolkningens hænder og bliver smidt ud. Det kan regeringen ikke tåle, så om to år om ikke før hedder det KVRLA og Margrethe (som Torben lige skrev). EL vil stå som fyrtårn for fornuft og redelighed, men uden indflydelse. Alternativet kan komme ind, hvis vi er tilstrækkelig mange mange utopister.

Men, et stykke tid endnu hedder det 'blåt samfund og pengemagt'. Vi skal længere ud i uføre, før flertallet ændrer holdning.
.

Torben Nielsen, Carsten Søndergaard, Per Torbensen, Tue Romanow, Lykke Johansen, Flemming Scheel Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kristian Løwenstein

Fin opsummering af det offentlige brandudsalg, men LTM burde også bruge sin skarpe pen og berettige vrede til at rette lyset mod den skæbnesvanger EU forbindelse. Der er mange spørgsmål derude endnu om de politisk/økonomiske årsager og effekter, der generelt får ufattelig lidt eller højst fragmenteret opmærksomhed i den danske presse især med tanke på de enorme skift der sker i den økonomiske og politiske magt i disse år i Europa http://therealnews.com/t2/index.php?option=com_content&task=view&id=31&I...

randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Helle Thorning Schmidt - »Partiet skal fremover være langt mere skeptisk, inden fællesskabets værdier sættes til salg«

- Er der overhovedet et menneske bag sådan en udtalelse?

Det er ikke kun fællesskabets værdier der sættes til salg. Det er hele kulturen bag værdierne i det danske samfund, som fald bydes.

Carsten Søndergaard, randi christiansen, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Jeg vil æde min hue på, at vi i løbet af nogle år vil opleve hvorledes DONG er blevet udsuget af Goldman Sachs.

Hvor har Helle & Co. den idé fra at alt hvad der er offentligt skal privatiseres?

Jeg synes nærmere hun skulle starte en nationaliseringsprocess igen.

Kalle Nielsen, Carsten Søndergaard, randi christiansen, Steffen Gliese, Niels-Simon Larsen, Flemming Scheel Andersen og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar

olivier goulin - gid det var et sprængbrædt - det er desværre kun et springbrædt ...

LTM skriver:
"For Socialdemokraterne evner tilsyneladende ikke at lære af fortidens fejl. Før det er for sent."

Vil du have os til at tro på, at der er tale om fejltagelse på fejltagelse igen og igen gennem 3 årtier? Hvornår kan gentagen "dumhed" ikke længere forsvares, og må istedet, baseret på mønsteret, ses som forsætlig?

Hvornår drager meningsdannerne - medierne her med LTM i front - politikerne til ansvar for deres handlinger, istedet for at undskylde dem med karakteristikken "dumhed"?

Torben Nielsen, Niels-Holger Nielsen, randi christiansen, Flemming Scheel Andersen, Vibeke Rasmussen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar

Det er jo embedsmændene i ministerierne der står bag. Politikerne - selv regeringens egne - aner ikke hvad der foregår, hvilket vi har fået bevist gennem den nylige medieoptræden fra spejlblanke aktører, som har måttet undskylde efterfølgende.

Det her er fuldt forsætligt. Der er ikke tale om "dumhed". At politikerne så kun er frontfigurer for dybereliggende kræfter, er så en anden sag, en virkelighed, som medierne forsømmer at beskrive.

Niels-Holger Nielsen, randi christiansen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Når jeg læser JPs leder linket af Lise Lotte Rahbek 26/01, 23.21, så studser jeg over den arrogance der er i ordvalget. ”Vi vil ikke spilde stunder på at slå fast, at staten ikke skal eje eller drive virksomheder. De tider, da det kunne retfærdiggøres, er længst forbi”. Vi kender denne anskuelse til bevidstløshed. Ideen om at staten driver sine virksomheder ineffektivt, og vi vil alle være meget bedre tjent med at samme virksomheder blev drevet effektivt som private foretagender. Tankegangen har så massivt gennemtrængt vores politiske tænkning igennem fire årtier, at selv partierne på venstrefløjen har accepteret den.

Samtidig husker vi alle Schlüters berømte ord om at ”ideologi er noget bras”. Efter at hele det danske samfund var udmattede af 70’ernes endeløse ideologiske diskussioner, hvilken befrielse var det da ikke bare at glemme alt om ideologier. Efter min opfattelse gjorde vi os da skyldige i en ideologisk fejlslutning. Ligesom tro er egenskab ved menneskesindet, uanset om man er religiøs eller ateist, så er ideologi en egenskab ved samfundslivet, uanset om man er bevidst om det eller ej.

At fortrænge spørgsmålet om ideologi betyder således bare, at de ideologiske spørgsmål fortrænges fra bevidstheden og således henvises til underbevidstheden. Men herved bliver den herskende ideologi ikke svækket, ligesom med alle andre forhold man henviser til det underbevidste, bliver deres impulser tværtimod dominerende for éns handlinger, det sker bare på måder man ikke længere er bevidst om.

Ideologiske diskussioner er komplicerede. Og demokratiet som styreform er også kompliceret, og fuld af alle mulige forhindringer og modstand og lange afklaringsprocesser og kompromis’er. Effektivt, det kan det umiddelbart ikke siges at være. Ikke desto mindre må vi holde os for øje, hvilke samfundsmæssige forhold der er omfattet af ideologiske problemstillinger, og hvilke der ikke er. Indenfor vores økonomi er der vel fortsat nogenlunde vide rammer for, hvilke aftaler og handler to parter kan indgå med hinanden. Men hvis handlen angår forhold af samfundsmæssig betydning, herunder f.eks. statslige selskaber med en monopollignende status, så er denne handel ideologisk uanset om man taler om den som sådan.

Argumentet om at afhænde de store samfundsinstitutioner som energiforsyning, kommunikationsnet, hospitalsvæsen til private selskaber med henvisning til den forbedrede effektivitet, er et eksempel på denne ideologiske fejlslutning. Tanken om at vanskelige demokratiske beslutningsprocesser kan erstattes af en effektiv management-tilgang, den er stadig ideologisk selvom man ikke kalder den det, og tager man tankegangen det sidste skridt over i det politiske felt, så har den faktisk allerede et navn, og det er fascisme.

Hvorfor er det at vi har indrettet os i et demokrati, hvorfor er det at så mange af os alligevel foretrækker alle disse forhindringer og al modstanden og alle de lange diskussioner for at træffe en beslutning, som alligevel er et ynkeligt kompromis? Det er vel fordi der i den lange beslutningsproces sker en afklaring og en modning, som faktisk kvalificerer den endelige beslutning. Og taler vi om beslutninger med langtrækkende konsekvenser, så er det måske ikke så tosset at ofre en del tid på at få retningen rigtig fra starten.

Lasse Damgaard, Niels-Holger Nielsen, Kalle Nielsen, Mihail Larsen, Rene Bolvig, Carsten Søndergaard, randi christiansen, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvis først samfundet sælger ud af sine værdier kommer de aldrig tilbage igen som fælleseje. Det vil samfundet ikke have råd til for, hvis samfundsværdier bliver privatiseret stiger prisen voldsomt.

- Hvad er det værd for den enkelte at betale for sin sundhed? Det vil ikke kunne værdi sættes fordi det er uvurderlig og vi vil betale alt hvad vi ejer for at blive raske. Under offentligt eje er der sat en politisk grænse for prisen, under privat eje er det markedet der gælder og her er prisen i princippet grænseløs.

Mihail Larsen, Carsten Søndergaard, randi christiansen, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Spørgsmålet selvfølgelig, hvordan private mennesker meningsfuldt kan få uhindret adgang til andre private menneskers arbejdskraft - og åbenbart tage det som en selvfølge, at andre skal stå på pinde, for at de kan tjene deres formuer.
Hensigtsmæssigt bør man arbejde på at indrette et samfund, hvor arbejdskraften kommer samfundet til gode, selvom det ikke kan lade sig gøre for tiden.

Carsten Søndergaard, randi christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Mathias Vang Vestergaard

Hvis vi borgerer har noget kort tilbage i ærmet, er det vel vores mulighed for at stemme den siddende regering ud ved næste folketingsvalg. Problemet er bare, at når det kommer til sådanne spørgsmål, er den såkaldte "blå blok" et ligeså dårligt alternativ. I mit voksenliv er jeg personligt bare blevet mere og mere politisk neutral, siden "ingen" partier rigtigt kan synes at repræsentere folkets stemme og agere rationelt på vegne af Danmark. Så vil nogen mene at "Alternativet" kan blive et alternativ, men det bliver jo, "no matter what", jo ikke dem som sider med om regeringsbordet. Jeg savner politisk hjerte og sjæl hos vores folkevalgte, og får det fysisk dårligt er af tænke på fremtiden. At vores folkevalgte, nu i fuld offentlighed, synes købt af finanskapitalen, giver mig grimme grimme grimme associationer til amerikansk politik. Der var ENGANG et lille land, med sammenhængskraft og visioner. Sådan er det vidst ikke mere...

Torben Nielsen, Mihail Larsen, Steffen Gliese, Filo Butcher, Carsten Søndergaard, randi christiansen, Flemming Scheel Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Villads Keiding

Det slog mig; er der i virkeligheden et andet afgørende argument bag Corydon's stålsatte attitude?
Som at GS er det rigtige valg fra det synspunkt at det hele handler om børsnoteringen om et par år, og om at få den optimale kurs for aktierne til den tid?
I så fald køber Corydon GS's kyniske kompetencer når det gælder at optimere en forretning. Pensionsselskaberne er intet alternativ, de er slet ikke onde nok. Hvilken optimering der iøvrigt kan blive tale om har jeg ikke fantasi til at forestille mig - og jeg har heller ikke lyst til at tænke på det.

Men det bliver dyrt betalte konsulenttimer.

Når HTS og Corydon ikke vil acceptere de danske pensionskassers penge, er det fordi det ikke sker fra et skattely som Luxemburg, for det kan HTS og Corydon bedst lide, for så kan ingen se hvem der tjener på de skattekroner det ikke kommer i den danske statskasse.

randi christiansen

Tak til karsten for en inspirerende gennemgang af relationen offentlig/privat.

Det forholder sig nemlig desværre sådan, at inden almuen nåede at realisere alt for meget af det nu hedengangne socialdemokratis uddannelsesprojekt, nåede samme almue, folket, ikke det uddannelses - og dermed indsigtsniveau, den politiske bevidsthed, som er en forudsætning for at gennemskue magten. At den intelligentsia, som dog trods alt har været modstander af privatprofitering på fællesejet, ikke har formået i tilstrækkelig grad at klargøre dette hverken for sig selv eller for folket betyder, at fællesejet er ubeskyttet. I en grad så en af de godt nok ikke skarpeste neolib'ere arzrouni fornylig udtaler de uforglemmelige ord : ressourcer, der ikke tilhører nogen, forsømmes.

For neolib'erne, privatfitterne, fællesskabsvandalerne, er fælleskabet altså lig med ingen. Og de folkevalgte er enten for dumme eller for korrupte til at afvise ræsonnementet. Med moderne medieteknologi bør den nødvendige politiske bevidstgørelse af almenheden nu være mulig. Hastværk er lastværk, og vi må skynde os langsomt, men der er ingen tid at spilde. Vi er ude i 11 time, hvis stumperne skal reddes.

Husk jørn alstrup hansens klokkeklare påvisning af, at dansk energisektor
hvilede i sig selv i 1977 indtil privatprofitørerne i 2004 udså sig dette nye bytte med et statsligt tab på 63 mia indtil videre. Jeg har informeret Information - som ellers selv havde en journalist til stede ved frie aktionærers møde om dong sagen den 16/1 - Ekstrabladet og tv herom, men foreløbig har
man altså ikke fundet dette forhold interessant. Det begynder ellers at ligne et dong inside job, hvor dansk energisektor skal gøres helt klar til privatisering og børsnotering, tømmes for de sidste værdier og gøre danskerne endegyldigt pantsatte til gs og co - hvem det så er. Schur schur nummer.

Carsten Søndergaard, Kalle Nielsen, Steffen Gliese, Karsten Kølliker og Rene Bolvig anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Tak til karsten for en inspirerende gennemgang af relationen offentlig/privat.

Det forholder sig nemlig desværre sådan, at inden almuen nåede at realisere alt for meget af det nu hedengangne socialdemokratis uddannelsesprojekt, nåede samme almue, folket, ikke det uddannelses - og dermed indsigtsniveau, den politiske bevidsthed, som er en forudsætning for at gennemskue magten. At den intelligentsia, som dog trods alt har været modstander af privatprofitering på fællesejet, ikke har formået i tilstrækkelig grad at klargøre dette hverken for sig selv eller for folket betyder, at fællesejet er ubeskyttet. I en grad så en af de godt nok ikke skarpeste neolib'ere arzrouni fornylig udtaler de uforglemmelige ord : ressourcer, der ikke tilhører nogen, forsømmes.

For neolib'erne, privatfitterne, fællesskabsvandalerne, er fælleskabet altså lig med ingen. Og de folkevalgte er enten for dumme eller for korrupte til at afvise ræsonnementet. Med moderne medieteknologi bør den nødvendige politiske bevidstgørelse af almenheden nu være mulig. Hastværk er lastværk, og vi må skynde os langsomt, men der er ingen tid at spilde. Vi er ude i 11 time, hvis stumperne skal reddes.

Husk jørn alstrup hansens klokkeklare påvisning af, at dansk energisektor
hvilede i sig selv i 1977 indtil privatprofitørerne i 2004 udså sig dette nye bytte med et statsligt tab på 63 mia indtil videre. Jeg har informeret Information - som ellers selv havde en journalist til stede ved frie aktionærers møde om dong sagen den 16/1 - Ekstrabladet og tv herom, men foreløbig har
man altså ikke fundet dette forhold interessant. Det begynder ellers at ligne et dong inside job, hvor dansk energisektor skal gøres helt klar til privatisering og børsnotering, tømmes for de sidste værdier og gøre danskerne endegyldigt pantsatte til gs og co - hvem det så er. Schur schur nummer.

randi christiansen

Åh nej, gs, giv mig en laptop og en hurtig netforbindelse - så jeg kan spanke jer og co uden at genere debatten med db poster

Hvis alt andet glipper, må vi håbe at samvittigheden, og ikke partitilhørsforhold, bliver afgørende, når der skal stemmes i folketingssalen.

Vibeke Rasmussen

Kristian Thulesen Dahl om Bjarne Corydon i 'Det røde felt' på Radio24syv":

"Bjarne Corydon er svær at greje, han er svær at finde ud af. […] Han var jo forfatter til Fair Løsning og Fair Forandring. […] Vi havde folketingsvalg i efteråret -11. Dér er han hovedforfatteren på de her store programmer, og hvis du ser den politik, han har stået for de sidste par år, så er det jo på mange områder den diametrale modsætning af de programmer. Og det virker lidt som om, at efter han er kommet i Finansministeriet, så sidder han om aftenen og spiser alle de her rapporter og notater, de laver, og det der så kommer ud af munden på ham, det er præcis afskrift af de notater, som embedsmændene har forfattet. Og hvordan man på den måde kan ændre fuldstændigt signaler som politiker, det er jo uforståeligt, med mindre det er fordi, man grundlæggende ikke har haft noget politisk kompas, altså at man grundlæggende ikke har haft nogen bestemt bevidsthed om, hvorfor man var i politik.

Hvis ikke man har det, så er det klart, så er man administrerende direktør eller talsperson. Så kan du jo være talsperson eller administrerende direktør for hvad som helst. Og det jeg i hvert fald sidder tilbage med nu efter et par år med Bjarne Corydon som Finansminister, det er, at det er dét, der er tale om. Det er i virkeligheden, at vi har nogle folk i spidsen for Socialdemokratiet, som ikke er der, fordi de har en bestemt vision politisk, men de er der, fordi de har en bestemt mission for dem selv. Den dér diskussion "Har de tabt deres politiske kompas?" Man kan ikke tabe noget, man aldrig har haft. Altså, fordi så er det ikke udtryk for, at de egentlig har villet ha' de her poster for at få udmøntet en bestemt politik, så er det et spørgsmål om, at de har ønsket at få de her poster for at bringe deres parti til magten, men ikke for at gennemføre en bestemt politik, men for at administrere i den periode, de så har posterne."

Jesper Frimann Ljungberg, Carsten Søndergaard, randi christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Randi – ”socialdemokratis uddannelsesprojekt”? – mens medlemmerne i joggingtøj sad og øvede sig i at flette peddigrør i AOF – gik den politiske neoliberale udvikling hen over hovedet på dem – og nu daffer de så over til de fæle – men fatter stadig ikke en hujende fis af – hvad der sker – almue vil forblive almue …

Hedder artiklen ikke: Storkapitalen hjemsøger Sosserne. Jeg hjemsøges af Holberg og Bjarne i baronens seng eller Bjarne på velbjærget....

Niels-Holger Nielsen

Nationalstater opløst i penge. Er det det vi vil?

Niels-Holger Nielsen

Hvem styrer staten? Embedsværket eller politikerne?

Niels-Holger Nielsen

Hvem styrer staten? Embedsværket eller politikerne?

Niels-Holger Nielsen

Min androidpat har det rigtig dårligt med Informations nydesign.

Niels-Holger Nielsen

Min androidpat har det rigtig dårligt med Informations nydesign.

Niels-Holger Nielsen

-pad:-)

Steffen Gliese

Regeringen stjæler folkets ejendom. Er regeringen korrupt?

randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Vel talt Karsten Kølliker!

Kalle Nielsen

Hvorfor skal DONG børsnoteres?

Peter Taitto, Torben Nielsen, Niels-Holger Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Jan - Helt så pessimistisk er jeg ikke på almuens vegne, men det er indlysende, at en ny oplysningstid er yderst tiltrængt. Akademia må nu træde i karakter og vise, hvem de tjener. Folket eller privatfitterne.

randi christiansen

Kalle - ' hvorfor har du sådan en stor mund, bedstemor ? Fordi så kan jeg bedre spise dig.'

Derfor !

Sosserne har altid haft et problem - den latente småborgerlighed og provinsialisme. Den blev grundig beskrevet af PH i Hva’ mæ’ kulturen fra beg. af 30’erne. Heri angriber PH sosserne for at de, til trods for deres herkomst fra samfundets nederste lag, og at de dengang var mindrebemidlede, så benyttede mange af dem ofte den først og bedste lejlighed til at indrette sig efter grossersmag.

En lign. kritik blev i beg. af 60’erne fremført at dav. justitsminister Hans Hækkerup (ham med den grimme lov), da han angreb sine egne for, at så snart de fik lidt jord i en altankasse, så fik de godsejertendenser. Siden kom Erhard Jacobsen til, og underbyggede de to udsagn.

Sosserne har altid været tilfredse med at administrere kapitalismen, men har aldrig villet ændre den grundlæggende, eller reformere den. At afskaffe kapitalismen har aldrig været til diskussion. Blot det at nævne det, gav mareridt.

Det er i det lys, man skal vurdere Corydons knæfald for Goldman Sachs. Blå Bjarne er den lille arbejderdreng fra provinsen, der nu sidder til højbords, og spiser kirsebær med de største blandt de største af de åh så beundrede amerikanske kapitalister. Bjarnes opstigen til at færdes blandt den økonomiske adel, har fået ham til at miste enhver form for alm. sund fornuft.

Atter kommer sossernes krybende og fidele holdning til amerikanerne nationen til skade.

Torben Nielsen, Lasse Damgaard, Niels-Holger Nielsen, Eva eldrup, Kalle Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Socialdemokrater - skizoide opportunister, som synes at tro, de kan tjene to herrer : folket og privatprofitten. I've got news for you buster : giv fanden lillefingeren, og du er history. Krukken kan gå så længe til vands, at den kommer hankeløs hjem. Det tidspunkt er nu. Det vil de, som måtte overveje at forlade den synkende skude i tide og med bare noget af æren i behold, gøre sig selv en tjeneste ved at forstå.

randi christiansen

Socialdemokratisk blueprint er skabt af undertrykkelsens angst for at mangle. Med nyeste epigenetiske viden ved vi, at disse traumatiske miljøpåvirkninger nedarves. Derfor var uddannelsesprojektet udmærket - men når man ikke samtidig vover at sige magten midt i mod, tage diskussionen om ejerskab til naturgrundlaget og den indlysende vanvittige ide at tillade privatprofitering på fællesskabets ejendom, og på den måde gøre op med den sociale arv, så er vi jo lige vidt, og det dødsdømte forsøg på at tjene to herrer kan fortsætte, mens folket lider. Sos'er vågn op - det er nu, I skal vise, hvem I tjener. Vis det i folketingssalen på torsdag, hvis der skal stemmes.

Georg Christensen

Når nu DONG salget , viser sig, at være problematisk, hvorfor indkalder folketinget´s kontrol udvalg så ikke bare finansministeren til samråd inden beslutningen tages af finansudvalget, istedet for at vænte til måske milliarderne er røget ud af statskassen.

Der er noget grueligt galt ved den nuværende regerings førelse. Der er så mange løse tråde i denne sag, som bør afklares inden en endelig beslutning tages.

Denne gang,kan en næse ikke blive lang nok, og kan kun slutte med en mistillidserklæring til finansministeren, det må da også kunne tilfredsstille V og K bosserne, og lad os så se,hvad regeringen gør, nyvalg eller udskiftning af ministeren.

At aftalen først underskrives til efteråret betyder intet, imellemtiden kan en ny finansminister så bare optage "et kortsigtigt billigt lån til DONG" , så kan ligegyltig hvilken farve den nye så måtte have, underskrive en aftale med Gooldman Sachs eller en anden, og lånet indfriet.

Det er på tide, at folketings politikere endelig trækker i arbejdstøjet, denne sag er virkelig en sag for kontroludvalget at få belyst, og ikke først, når millionen er rullet , stille og roligt sidder og ser på medens milliarderne måske er ved at rulle ud af samfundet.

Vogn op til "stemmerne" vogn op Danmark, vogn op!.

Steffen Gliese

Nej, Michael Pedersen, du tager helt fejl. Den danske befolkning er grundlæggende modstandere af salg af dansk infrastruktur. Og det går helt på tværs af traditionelle politiske skillelinjer.

Inger Sundsvald, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Michael, det kan han såmænd stadig nå - lad os se, hvad han formår at forklare i aftenens deadline.

Michael Kongstad Nielsen

Hvis Bjarne C. skulle gøre det hele om igen, ville han starte med at sige til sine embedsmænd, hold jer fri af amerikanske investeringsbanker, for de var skyld i finanskrisen, så dem ha vi ikke tillid til.

Niels-Holger Nielsen

Socialdemokraterne har løbet linen ud. Lad dem falde i dybet.

Torben Nielsen, Ole Hansen, Inger Sundsvald og Eva eldrup anbefalede denne kommentar

Selv SF er med i det her, kan det virkelig være rigtigt der kun er et parti tilbage på rød/grøn side af Dansk politik..

Niels-Holger Nielsen

Det ser sådan ud, Ole Hansen.

Kalle Nielsen

Ønsker S og SF virkelig at DONG børsnoteres og 49% af DONG derved risikerer at ende på investeringsbank-hænder?

Dansk politik (med undtagelse af EL) minder mig om en hval, der med et ocean af muligheder, alligevel med åbne øjne målbevidst kæmper sig op på sandstranden.

Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Den franske dokumentar fra 2013 som blev vist umiddelbart efter deadline : 'goldman sachs - en farlig forbindelse' viser tydeligt, hvorfor man skal holde sig langt væk fra den finansaktør. Udover firmaets dybt amoralske forretningsmetoder, er det bl.a. påfaldende, hvor mange tidligere gs ansatte der er placeret centralt overalt i det europæiske og amerikanske politiske system.

Deres virksomhed er undergravende for demokratiet, de snyder stater ind i gældsfælder, og det er helt ubegribeligt, at folkets repræsentanter, regeringerne, lader det ske. Er disse forvaltere af fællesejet inkompetente,
korrupte eller både og ?

Er det danske bank og andre danske virksh, som er blevet narret i lighed med gs' øvrige ofre, vil jeg hævde, at gælden er illegitim. Danmark er stadig en
suveræn stat - eksproprier gælden, giv deres røverratings fingeren og lad os
klare os på ærlig vis.

Denne røveriske verdensskyggeregering må afsættes. Sagens rette smhg,
nationalt og internationalt, må for en dag. Folket må tage sig sammen og sige nej til privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om fællesskabets ejendom, naturressourcerne. Det er diskussionen.

randi christiansen

Den franske dokumentar fra 2013 som blev vist umiddelbart efter deadline : 'goldman sachs - en farlig forbindelse' viser tydeligt, hvorfor man skal holde sig langt væk fra den finansaktør. Udover firmaets dybt amoralske forretningsmetoder, er det bl.a. påfaldende, hvor mange tidligere gs ansatte der er placeret centralt overalt i det europæiske og amerikanske politiske system.

Deres virksomhed er undergravende for demokratiet, de snyder stater ind i gældsfælder, og det er helt ubegribeligt, at folkets repræsentanter, regeringerne, lader det ske. Er disse forvaltere af fællesejet inkompetente,
korrupte eller både og ?

Er det danske bank og andre danske virksh, som er blevet narret i lighed med gs' øvrige ofre, vil jeg hævde, at gælden er illegitim. Danmark er stadig en
suveræn stat - eksproprier gælden, giv deres røverratings fingeren og lad os
klare os på ærlig vis.

Denne røveriske verdensskyggeregering må afsættes. Sagens rette smhg,
nationalt og internationalt, må for en dag. Folket må tage sig sammen og sige nej til privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om fællesskabets ejendom, naturressourcerne. Det er diskussionen.

randi christiansen

Glemte at fortælle at den meget informative franske dokumentar blev vist på sv tv for 1/2 år siden. Dr, I er for langsomme

Vibeke Rasmussen, Flemming Scheel Andersen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Sider