Kommentar
Læsetid: 3 min.

Storkapitalen hjemsøger sosserne

Salget af DONG Energy er en gentagelse af tidligere tiders finansfarcer. Topledelsen hos Socialdemokraterne synes intet at have lært af forgængernes mislykkede privatiseringer i 1990’erne. Næste skandale kan blive salget af Nets
Indland
27. januar 2014
’Partiet skal fremover være langt mere skeptisk, inden fællesskabets værdier sættes til salg,’ sagde Helle Thorning-Schmidt i samtalebogen ’Den første’ i 2007. Men det synes glemt i dag

’Partiet skal fremover være langt mere skeptisk, inden fællesskabets værdier sættes til salg,’ sagde Helle Thorning-Schmidt i samtalebogen ’Den første’ i 2007. Men det synes glemt i dag

Jonas Skovbjerg Fogh

Finansminister Bjarne Corydon (S) kommer til at fortryde udsalget af DONG Energy til Goldman Sachs. Ikke fordi folkeopinionen nu har rejst sig massivt mod regeringen – med 130.000 underskrifter på få dage – nej, snarere fordi Socialdemokraterne lider af et syndssyndrom, hvor toppolitikerne ender med at fortryde deres flirt med finanskapitalen. Socialdemokraterne optræder nemlig aldrig på samme måde før, under og efter en periode med regeringsmagt. Uanset hvor klippefast han kan virke i øjeblikket, vil selv Bjarne Corydon blive indhentet af bondeanger. Før eller siden.

Socialdemokraternes holdningsskift følger nemlig et fast mønster: Inden de træder ind i regeringskontorerne, er de højlydt skeptiske over for ethvert udsalg af offentlige aktiver. Her høres kampsange om den lille mands kamp mod finansfyrsterne. Men i samme øjeblik socialdemokraterne sætter sig ind bag skrivebordene i magtens korridorer, forstummer kritikken straks, og udsalget begynder. Først flere år senere kommer undskyldningerne.

Så sent som i 2007 advarede Helle Thorning-Schmidt (S) mod det spøgelse, som tidligere har hjemsøgt Socialdemokraterne, og som nu er vendt tilbage i form af Goldman Sachs, som ventes at få lov til at købe DONG Energy på torsdag. I interviewbogen Den første, som tilmed er skrevet af statsministerens spindoktor, Noa Redington, siger Helle Thorning-Schmidt: »Partiet skal fremover være langt mere skeptisk, inden fællesskabets værdier sættes til salg«.

Men ordene havde intet på sig. Ingen oprigtighed, ingen konsekvens.

Hykleriet fra Nyrup

I dag er indignationen forsvundet, pist væk, og i stedet lyder kun ekkoet fra tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som i anledning af det forestående brandudsalg af DONG Energy udtalte i sidste uge:

»Samfundsværdier bliver foræret væk. Danmark risikerer at miste sin grønne førerposition. Det gør næsten fysisk ondt på mig at se, hvad der foregår.«

Paradokset er blot, at det netop ikke er første gang, at en socialdemokratiskledet regering sælger ud af statens værdier til lyssky kapitalfonde. Selv samme Poul Nyrup Rasmussen stod i spidsen for en række privatiseringer, som først langt senere er blevet bitterligt fortrudt af politikere fra stort set alle partier:

TeleDanmark blev i 1997-98 falbudt, inkl. kobberkablerne, til en kunstigt lav pris til et amerikansk teleselskab via et skattely i Luxembourg, og kort tid efter solgt videre til fem kapitalfonde for mindst det tredobbelte beløb; Københavns Lufthavne blev afhændet i 1994 og 1996 til den australske kapitalfond Macquarie, som systematisk har kanaliseret penge til Bermuda via et skuffeselskab i Luxembourg; Datacentralen blev i 1996 solgt til amerikanske CSC, til trods for at Forsvarets Efterretningstjeneste med »dyb bekymring« advarede mod at lade personfølsomme oplysninger sive til et udenlandsk firma; Girobank, som oprindeligt var en specialbank under postvæsnet, blev solgt i 1993, og er i dag endt som en del af Danske Bank-koncernen.

Fælles for de fire privatiseringer er, at topledelsen hos Socialdemokraterne valgte at tilsidesætte hensynet til både borgerne og strategiske samfundsinteresser, til fordel for kortsigtede milliardgevinster og tilmed på bekostning af gennemsigtig skattebetaling.

Næste stop: Nets

DONG Energy er ikke eneste aktuelle eksempel på Socialdemokraternes salgssyndrom. Bag kulisserne er det nationale pengeinfrastukturnetværk Nets også ved at blive solgt til en hemmelig gruppe af investorer, hvoriblandt Goldman Sachs muligvis stadig er med i opløbet.

Nets, der hovedsageligt ejes af bankerne, og som sidste mandag fik 15 timers berygtet berømmelse, da netværket brød sammen, står bag dankortet, NemId og Betalingsservice. De mulige investorer tæller blandt andre ATP, Nordic Capital, Permira og Silverlake.

Kritikere frygter, at salget af Nationalbankens ejerandel kan føre til tab af samfundsværdi, nye gebyrer, dyrere service og måske allermest bekymrende til mindre kontrol med de detaljerede forbrugeroplysninger hos Nets.

Alligevel er SRSF-regeringen på nippet til at give grønt lys til et snarligt frasalg.

Ligesom med DONG Energy er frasalget af Nets – endnu – ikke omgærdet af offentlig debat. I stedet må borgerne forlade sig på de tvetydige forsikringer, som skiftende ministre er kommet med om, at en udenlandsk kapitalfond ikke vil kunne finde på at udnytte sin private monopolstatus. Men ordene klinger hult, for fortiden trækker skygger henover SRSF-regeringen.

Hvis DONG-salget glider igennem Finansudvalget på torsdag, til trods for modstand fra forligspartiet Dansk Folkeparti, kan finanscirkusset begynde forfra med Nets. For Socialdemokraterne evner tilsyneladende ikke at lære af fortidens fejl. Før det er for sent.

Serie

Hvem vinder, når en amerikansk finansgrib bliver storaktionær i DONG?

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i februar 2014 en børsnotering af den danske energigigant Dong. Det giver den statsejede virksomhed en indsprøjtning på 11 mia. kroner, men til hvilken pris?

Køberen er den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Selv om de i de senere år har været storinvestor i den grønne omstilling og flytter deres investeringer fra kul til vedvarende energi, så blev de i ruinerne fra finanskrakket kaldt for en »vampyr-blæksprutte«, fordi investeringsbanken har tradition for at suge værdier ud af selskaber uden at sikre deres levedygtighed.

Staten har med 60 pct. af ejerskabet stadig aktiemajoritet i DONG, men har i aftalen med Goldman Sachs givet banken særdeles fordelagtige vilkår og vetorettigheder over afgørende strategiske beslutninger.

Det har fået en usædvanlig alliance af kritikere på banen. Dansk Folkeparti har sammen med Enhedslisten presset på for, at banken ikke får sine usædvanlige særrettigheder i forbindelse med købet, eller at energiselskabet splittes op i to selskaber. Indtil videre står finansminister Bjarne Corydon (S) dog fast på, at aftalen ikke kan ændres.

Et afgørende spørgsmål er imidlertid, om vi overhovedet bør sælge ud af DONG og give en amerikansk investeringsbank med tvivlsom moral råderet over en af fremtidens vigtigste strategiske ressourcer – energi.

Hvis det er så attraktiv en forretning for finansvirksomheden Goldman Sachs at eje en femtedel af aktierne i DONG Energy, hvorfor er den samme aktiepost så ikke også en god forretning for den danske stat?

Seneste artikler

  • Danske politikere burde have lært af amerikanernes katastrofale energisalg

    1. februar 2014
    Vil det delvise frasalg af DONG Energy til Goldman Sachs kompromittere forsyningssikkerheden og fordyre taksterne? I USA skræmmer sporene fra privatiseringer af energisektoren – med Enron-affæren som et skoleeksempel
  • USA: Banker bør ikke eje energiselskaber

    1. februar 2014
    Risiko for markeds-manipulation og økonomiske kriser får den amerikanske centralbank og kongresmedlemmer til at varsle indgreb mod investeringsbanker som Goldman Sachs’ ejerskab til energi- og råstofvirksomheder
  • Eksperter: Staten udvander sin ejerandel i DONG for meget

    30. januar 2014
    Når Goldman Sachs, ATP og PFA skyder penge i DONG, får staten sin ejerandel i selskabet kraftigt reduceret, fordi kapitaludvidelsen er blevet meget større end oprindelig planlagt. Aftalen giver ikke mening ud fra et investeringssynspunkt, siger to eksperter
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Frimann Ljungberg

@Michael Pedersen
Nej, jeg mener ikke at det her er ude af propertioner. Det her stinker.
Enhver normal privat virksomhed, styret af rationelle ledere ville aldrig have ladet tingene komme så langt ud som de er nu.
De havde trukket bremsen for længst.

Det værditab i brand og goodwill som DONG allerede har tabt, og vil tabe fremadrettet hvis den her deal går igennem, vil være til at føle på. Og der er en clear and present risiko for at DONG vil se en eller anden form for kundeflugt.
Den her sag er.. Ikke good for business for Dong.

Og hvis du lytter lidt til den forklaring som de menige folketings medlemmer ekkoer igen og igen... Så er det at DONG ikke har penge til at finansiere grøn energi. Uhahahadada

Men igen hvordan er det problem opstået? Var det ikke en vis schurs der fyrede ... 'Guld drengene' ? Der kunne det der med finansiering af vindmølle parker?
Fordi de fik for meget i løn... Umoralsk var det... Store bonusser.... Men det er så i orden at man i forbindelse med en børsnotering får....ja... Behøver jeg sige mere...

Ikke at jeg har noget imod at folk tjener kassen, men de skal sku være det værd, især når det er et firma jeg er medejer af...som resten af Danmark.

// jesper

randi christiansen, Per Torbensen, Vibeke Rasmussen, Steffen Gliese, ulrik mortensen, Dennis Berg, Flemming Scheel Andersen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Bondefangeri

(Undskyld jeg genbruger et indlæg fra en sidestreng.)

Bondefangeri
Corydon forsøger nu - sidst i gårsdagens Deadline - at hænge DF op på, at deres finanspolitiske ordfører i oktober sidste år sagde god for aftalen med GS. Derfor kan DF ikke nu komme og sige nej, mener han.

Men det er (naturligvis) løgn. DF sagde dengang ja, men på betingelse af at nogle spørgsmål blev besvaret tilfredsstillende. Disse spørgsmål er først kommet til offentlighedens kendskab de sidste par uger (takket være Information), og på den baggrund siger DF nu nej til aftalen.

Det er et hel regulært forløb, åbenbart, at Corydon tilbageholder oplysninger, indtil han bliver tvunget til at fremkomme med dem. Indtil da svøber han sig ind i den for offentligheden mystificerende forklaring (som statsministeren automatisk gentager som en duracel-dukke), at aftalen med GS "samlet set" er den bedste for Danmark.

I dette "samlet set" ligger djævelen. For han vil jo netop ikke ud med detaljerne, som kunne gøre det muligt for offentligheden (og for Folketinget) at kigge regeringen i kortene. Formuleringen er beregnet til at lukke kæften på offentligheden og Folketinget. Hvad man da også har kunnet se af de håbløst dilettantiske udmeldinger, der i sidste uge fremkom bl.a. fra Jesper Petersen (medlem af finansudvalget for S). Han anede overhovedet ikke, hvordan aftalen var skruet sammen, men udtalte sig alligevel robotagtigt til fordel for den. Og som jeg også har skrevet tidligere gælder det samme Morten Helveg Petersen og Mette Bock i DR2-Debatten.

Vi har altså at gøre med en kultur, hvor en lille klike af personer træffer vidtrækkende beslutninger på det danske folks vegne i mødelokaler befolket med forretnings- og bankfolk, men uden for Folketinget og offentligheden.

Nu vil de hænge DF op på, at deres repræsentant i oktober 2013 har sagt god for aftalen (men glemmer, at det forudsatte yderligere oplysninger, der først nu er kommet frem ved pressens hjælp). Mit råd til Thulesens Dahl i denne sag er at stå fast på, at DER IKKE ER EN AFTALE, FØR DEN ER FALDET PÅ PLADS. Og det er den ikke, før dens indhold er kendt for alle aftalens parter.

Corydon forsøger at bondefange DF.

Torben Nielsen, Per Møller, randi christiansen, Vibeke Rasmussen, Steffen Gliese, Kalle Nielsen, Dennis Berg og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Kalle Nielsen skriver:
"Dansk politik (med undtagelse af EL) minder mig om en hval, der med et ocean af muligheder, alligevel med åbne øjne målbevidst kæmper sig op på sandstranden."

Der er kuk i hvalens navigationssystem.

Lasse Damgaard

Mihail

Corydon prøver at bondefange vælgerne

Ja det er en lille klikke af partibosser der sidder tungt på de menige partisoldaters samvittighed.

Derfor skal vi have en Grundlovsreform - hvor det simpelthen ikke er tilladt at have partier på stemme sedlen som valgobjekt - kun kandidater der selv har indhentet de mellem 150-200 stillere fra sin egen opstillingskreds.

Lasse Damgaard:
Hvis du endelig vil have reform, hvorfor så ikke direkte demokrati? Det kan sagtens afvikles billigt og ofte med moderne informationsteknologi.

Torben Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Følg pengene, find forbryderne og FYR dem

Kæmp for alt hvad du har kært. Venner, det er så nu - meget ubelejligt midt i pivkold vinter - men ellers blir det meget værre - hvis det er muligt. Vi, folket, bliver mamipuleret med og foreholdt vigtige oplysninger. Den ene elendigt håndterede forretnibg efter den anden - ic4 tog, brandudsalg af fællesskabets værdier med bøllemetoder m.v.

Vi må have valg. NU ! Ikke dong salg, men valg.

Torben Nielsen, Steffen Gliese og Eva eldrup anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Dennis

Jeg syntes man skal tage bolden ind på parti bossernes banehalvdel - Folketinget.
Fjerne partiernes magt privilegier og måske kun have 135 tingsmedlemer. De 40 kreds mandater er noget partierne har bevilliget sig selv - det koster i nærheden af 25 mil bare i løn.

Direkte demokrati i form af afstemninger af fremsatte lovforslag kunne være spændende tiltag for at få folk til at interessere sig for samfundets udvikling og give dem mere indflydelse på den.
Jeg tro dog ikke vi kan undvære tingsmedlemmerne - der er nogen der skal lave det forberedende lovarbejde og fremsætte dem.
Men først en Grundlovs reform så en ny valglov - dernæst et folketingsvalg efter den nye valg lov.
Det kræver bare mobilisering i helt ekstrem grad.

Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Sider