Læsetid: 2 min.

Tænketank: Østeuropæere er ikke hyppigere på dagpenge end danskere

En ny analyse fra tænketanken Kraka viser, at der er lige så stor sandsynlighed for, at østeuropæere i Danmark er på dagpenge, som at danskere er det, når man tager hensyn til køn og alder
En ny analyse fra tænketanken Kraka viser, at det er lige sandsynligt, at en dansker og en indvandrer fra ét af ti nye østeuropæiske EU-lande er på dagpenge, hvis man korrigerer tallene for alder og køn. Der er altså ikke meget, der tyder på, at velfærdsturisme er et problem, lyder det fra Kraka.

En ny analyse fra tænketanken Kraka viser, at det er lige sandsynligt, at en dansker og en indvandrer fra ét af ti nye østeuropæiske EU-lande er på dagpenge, hvis man korrigerer tallene for alder og køn. Der er altså ikke meget, der tyder på, at velfærdsturisme er et problem, lyder det fra Kraka.

Jakob Dall

29. januar 2014

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har udtalt, at velfærdsturisme samlet set ikke er noget stort problem, men tilføjet, at antallet af EU-borgere, der er på dagpenge er steget, »også mere end det, der kan forklares umiddelbart af krisen«.

Det budskab har handels- og europaminister Nick Hækkerup (S) gentaget og sagt, at det ser ud til, at dagpengetallene er »uforholdsmæssigt store«.

Men en ny analyse fra tænketanken Kraka viser, at det er lige sandsynligt, at en dansker og en indvandrer fra ét af ti nye østeuropæiske EU-lande er på dagpenge, hvis man korrigerer tallene for alder og køn.

»Der er altså ikke noget, der tyder på, at østeuropæerne udelukkende kommer til Danmark for at benytte det danske dagpengesystem,« siger Andreas Højbjerre, der er arbejdsmarkedsøkonom hos Kraka.

Sammenligningen er baseret på tal fra 2012, og ’de nye EU-lande’ omfatter blandt andre Polen, Rumænien og Litauen.

»Selv om debatten om velfærdsturisme er vigtig at tage, fordi vores universelle velfærdsmodel er sårbar over for den slags problemstillinger, så der er stadig ikke meget, der tyder på, at velfærdsturisme er et problem i den virkelige verden, når det gælder dagpenge,« siger Andreas Højbjerre.

At tænketanken kommer frem til, at østeuropæere bosat i Danmark ikke bruger dagpengesystemet mere end danskere, er en konklusion, som ligner flere andre europæiske undersøgelser fra lande, siger Andreas Højbjerre.

Analysen viser dog også, at andelen af indvandrerne i den erhvervsaktive alder, der er på dagpenge i en kortere eller længere periode, næsten er fordoblet fra 5,7 procent i 2009 til 10,7 procent i 2012.

»Men det er ikke noget, der vælter statens økonomi,« vurderer Andreas Højbjerre.

Det er dog en lidt større andel end danskerne, af hvilke 9,4 procent i 2012 var på dagpenge.

Det skyldes, at indvandrerne fra de ti nævnte lande generelt er yngre og dermed har højere risiko for at blive ledige, og desuden, at østeuropæerne i stigende grad forsikrer sig i a-kasser, vurderer Kraka.

Jeppe Kofod, der er socialdemokraternes spidskandidat til Europa-Parlamentet, siger, at han ikke ved, hvorfor Nick Hækkerup og Helle Thorning-Schmidt lægger vægt på, at tallene for dagpenge er »uforholdsmæssigt store« eller ikke kan forklares af krisen.

»Hvis det skyldes køn og alder, som Kraka peger på, så kan det være en af forklaringerne,« siger han.

»Men jeg kan se, at vi skal holde øje med, om der kommer en større stigning af østeuropæeres brug af dagpenge. Hvis der gør det, så bliver vi nødt til finde en procedure til at stoppe en eventuel spekulation i vores dagpengesystem.«

Kraka har i samme analyse regnet på, hvor mange indvandrere fra de ti nye EU-lande der er på kontanthjælp i Danmark.

Her viser andelen sig at være 6,9 procent af den samlede gruppe. Det er præcis samme procentdel som for danskerne.

Men sammenligner man sandsynligheden for at komme på kontanthjælp i de to grupper og tager hensyn til alder og køn, så der er en lidt lavere risiko for at komme på kontanthjælp, hvis man er østeuropæer i Danmark.

»Forklaringen kan være meget simpel: Mange af dem, der kommer til Danmark og bosætter sig, er på arbejdsmarkedet,« siger Andreas Højberre.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra handels- og europaminister Nick Hækkerup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu