Læsetid: 3 min.

’Tak til Danmark for, at jeg har tid til at finde et ordentligt job’

Karolina Krasauskaitė fra Litauen fik SU, mens hun læste til jurist på Københavns Universitet. Nu får hun dagpenge og er én af dem, der tæller med i statistikken, når der bliver diskuteret ’velfærdsturisme’
Karolina Krasauskaitė blev i september færdig med sine studier på Københavns Universitet og søger nu arbejde. Hun er fra Litauen. I begyndelsen arbejdede hun som rengøringshjælp på et hotel for at finasiere studierne, men fik senere SU.

Jakob Dall

11. januar 2014

Alle talte pludselig om det, og rygterne svirrede blandt de udenlandske studerende, som Karolina Krasauskaitė kendte på Københavns Universitet: Kan vi få SU?

Ja, nogle kunne, fandt de ud af, da EU-domstolen i februar sidste år i en principiel dom slog fast, at en hollandsk studerende havde ret til SU, fordi han havde arbejdet i Danmark, før og efter han begyndte sit studie på den daværende Handelshøjskole i København.

Regeringen har senere vurderet, at den dom koster Danmark cirka 200 millioner kroner om året i ekstra SU-udgifter.

Men Karolina Krasauskaitė forlod ikke Litauen på grund af den danske SU. Den troede hun ikke, at hun kunne få. Hun tog til Danmark og begyndte på Københavns Universitet, fordi det lå højt på de internationale ranglister over universiteter. Nu bor hun i etværelses lejlighed i Søborg sammen med sin kæreste. Her sidder hun og drikker appelsinjuice og hører popmusik på sin hvide MacBook.

»Men jeg snakkede med en, som fik SU, og da jeg hørte om dommen, søgte jeg også selv om at få SU. Det gjorde, at jeg kunne skrive mit speciale i ro og mag,« siger Karolina Krasauskaitė, der er 25 år og blev færdig med sine studier i september sidste år.

Inden hun fik udbetalt SU i de sidste fire måneder af sin uddannelse, tjente hun penge ved at arbejde som rengøringsdame på et hotel. Det var nemt at få det til at passe sammen med studierne, fordi der ikke var særligt mangeundervisnings- timer på universitetet.

Til sidst blev hun forfremmet til supervisor på hotellet, og der slog det hende, at hun sjældent mødte danskere, der gjorde rent på hotellet. Det var mest folk fra Østeuropa og Spanien. Men lønnen var heller ikke særlig god, siger hun.

Derfor undrer hun sig, når danske politikere snakker om velfærdsturisme. De fleste, hun kender fra Østeuropa, har et arbejde.

»Jeg siger ikke, at politikerne ikke har ret – måske er der faktisk nogle, som kommer hertil kun for at få ydelser. Men er det ikke lidt dumt at tænke, at de kommer hertil kun for at få dagpenge og SU?«

Overkvalificeret

Siden hun blev færdig med sin uddannelse i september, har Karolina været på dagpenge. Hun tæller nu officielt med i de statistikker, som medier og politikere kigger grundigt på for at se, om Danmark får besøg af såkaldte velfærdsturister, der nyder godt af lukrative danske velfærdsydelser, men ikke bidrager til statskassen.

Men det var ikke af egen drift, at hun søgte om at få dagpenge. En repræsentant fra hendes a-kasse mødte op på universitetet og hjalp de studerende med at forstå reglerne. Formularen, som hun brugte til ansøgningen, var på engelsk, og det var ret ubureaukratisk og ligetil at søge, fortæller hun.

Det er noget anderledes end det, hun hører sine arbejdsløse litauiske venner opleve i hjemlandet. Der er dagpengene højst på 2.500 kroner om måneden, fortæller hun.

»Men jeg skal i hvert fald ikke bare sidde og slappe af nu, mens jeg får penge. Der går sikkert ikke mere end et halvt år, før jeg får et job,« siger hun.

»Og tak til Danmark for, at jeg har tid til at finde et ordentligt job.«

Før nytår søgte hun et job hos DONG Energy. Det passer umiddelbart godt sammen med det valgfag i energiret, hun har taget på Det Juridiske Fakultet. Men jobbet hos DONG var som piccoline i den juridiske afdeling.

Karolina Krasauskaitė tænkte først, at det er en fin måde at få en fod indenfor på, inden hun får sit drømmejob, der enten er juridisk assistent eller et administrativt kontorjob. Men hun har senere fået at vide, at hun aldrig får et job som det, hun søgte – hun er for overkvalificeret.

Hun har endnu ikke besluttet sig for, om hun har lyst til at blive i Danmark ogprøve at finde job.

»Det er ret svært at sige, men min kæreste bor jo her og har startet sit eget firma. Jeg kunne måske komme i praktik eller i noget i den stil, så lige nu tror jeg, at Danmark er det sted, hvor jeg har tænkt mig at blive i et godt stykke tid,« siger hun.

 

Serie

Seneste artikler

  • EU-strid om dagpenge kan få følger for Danmark

    3. januar 2014
    EU-Kommissionen har slæbt Finland for EU-domstolen, fordi den finske regering nægter at slække på et krav om, at EU-borgere skal have arbejdet i landet i mindst fire uger, før de kan få dagpenge. Danmark har en lignende regel, som risikerer samme behandling, siger eksperter
  • Forskere: Østeuropæeres mål er arbejde – ikke velfærdskassen

    2. januar 2014
    Deres mål er at arbejde, og derfor yder de mere, end de nyder af det danske velfærdssamfund, siger forskere om østeuropæere i Danmark. Men ’velfærdsturisme’ handler ikke så meget om økonomi, som det handler om rimelighed, mener Venstre og Socialdemokraterne
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Finn Årup Nielsen
  • Lars Hansen
Finn Årup Nielsen og Lars Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg håber, du bliver Karoline og vil være med til at bygge et både stærkt og solidarisk samfund op i Danmark. Jeg ser dig hverken som en "velfærdsturist" eller på nogen som helst anden måde som en belastning for samfundet, bare fordi du er født og opvokset i et østeuropæisk land. Tværtimod er den en stor gevinst for Danmark, hvis vi kan tiltrække dygtige og initiativrige unge som dig.

Jens Falkesgaard, Johan Clausen, Ervin Lazar, Carsten Mortensen, Rikke Nielsen, Henriette Bøhne, Karsten Aaen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar

Hej Karolina, - og i øvrigt selv tak.

Det er rigtig dejligt at høre, at du er kommel godt igennem din uddannelse på Københavns Uni, for Europa har brug for veluddannede unge.

Men jeg håber selvsagt mest, at du snart finder et godt job i Danmark, for også Danmark har enormt brug for veluddannede unge, og især unge der forstår en anden kultur indefra.

Til gengæld håber jeg også, at du en dag vil komme på noget, der kan være til gavn for Litauen - måske sammen med din kæreste, der jo har startet sit eget firma. For vi må jo ikke trække al potentiale ud af andre lande.

Karsten Aaen, Morten Pedersen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Tænk der er mennesker der kommer til DK fordi det rangere højt på den internationale universitets rangliste.

Det er jo formidabelt. Håb DF kan se hvilket udstillingsvindue det er når folk komme til landet - i stedet for eksplicit at mistænke dem for at suge guld fra offentlige kasser.

Steffen Gliese

Jamen, det går ikke! Det er fint, at det er på den måde på nuværende tidspunkt; men det må altså være landene selv, der finansierer deres borgere. Vi er ikke et land, selvom nogle EU-fanatikere gerne vil have det.
EU's opgave er at muliggøre de europæiske folks rammer for udfoldelse i en moderne verden, men med al mulig hensyntagen til kultur, tradition og værdier.

Lykke Johansen, Lene Christensen og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvorfor læser en litauer iøvrigt jura på et dansk universitet? Jura er om noget et fag, der knytter sig snævert til et enkelt lands lovgivning, in casu Danmarks.

Lykke Johansen, Lene Christensen og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar

@Peter Hansen

"Hvorfor læser en litauer iøvrigt jura på et dansk universitet? Jura er om noget et fag, der knytter sig snævert til et enkelt lands lovgivning, in casu Danmarks."

Det kunne være med speciale i menneskeret, international patentret, EU ret, international handel osv. osv.

Peter Nielsen, Benjamin Bach, Villy Juknelis, Henriette Bøhne, Karsten Aaen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar

Måske kunne det også evt. være at hun kunne få nogle handelsaftaler i stand med Litauen via sin danske juridiske embedseksamen! Har I tænkt på det? Nej, det har I garanteret ikke...

Villy Juknelis, Thomas Borghus og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Helt sikkert, Nils Bøjden, men alligevel fejler faget, hvis disse fag ikke har deres hovedudgangspunkt i dansk lovgivningstradition og -praksis. Det kan sikkert være nyttigt som et års Erasmusstudier for en borger fra et andet EU-land; men det er helt forfejlet, at vi nu lader EU udvikle en praksis, hvor folk i princippet aktivt skaber et grænseløst Europa igennem uddannelsessystemet.

Brian Pietersen, Troels Ingvartsen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Finn Årup Nielsen

Tillykke med eksamen, Karolina. Jeg håber du får et job i Danmark.

Det komiske der slog mig ved denne artikel var "Det var nemt at få det til at passe sammen med studierne, fordi der ikke var særligt mange undervisningstimer på universitetet." Skal Det Juridiske Fakultet ikke oppe sig her?

Mere end veluddannede unge, har Europa og verden brug for solidariske mennesker, som afstår fra at tænke i snævre og kortsigtede, utilitaristiske baner. Uddannelses- og globaliseringspsykosen raser, uden at nogen vel egentligt kan hitte dybere mening og sammenhæng i den.

Brian Pietersen, Lykke Johansen, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Finn Årup Nielsen

"Det var nemt at få det til at passe sammen med studierne, fordi der ikke var særligt mange undervisningstimer på universitetet."
- Skal Det Juridiske Fakultet ikke oppe sig her?

Hvorfor det ?

Universitet er IKKE en folkeskole. Det er lagt an på selvstudier.
- det der så kan undre - er at andre studerende på universiteterne IKKE har tid til at arbejde - men vil måske hellere prioritere fritid og social adspredelse - måske rejse.

Så når de studerende på universiteterne piver lidt over de bliver presset på økonomien eller tiden - så handler det i bund og grund om ambition og dedikation

Steffen Gliese

Jo, Karsten Aaen, og man kan også forestille sig, at et firma i Litauen, der handler med Danmark, har stor interesse i at ansætte en jurist uddannet i Danmark.
Det ændrer ikke på, at Europa ødelægger sig selv, hvis det syntetiserer i den grad, der er blevet tale om med den seneste traktat. Europas charme og styrke er dets forskellighed som hjemsted for de europæiske folk, hvor vi lever i gensidig tolerance og fred med hinanden.

Brian Pietersen, Lene Christensen og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Måske man også kunne forestille sig, at visse fag har været mindre relevante for en litauisk studerende og er blevet afløst af opgaver?
Man skal formodentlig være god til dansk, hvis man kan gennemføre et studium på et dansk universitet - for jeg går da ud fra, at man stadig har så meget omløb i hovedet, at man fastholder dansk som undervisningssprog.

jens peter hansen

Universitet er IKKE en folkeskole. Det er lagt an på selvstudier.
Skrives der.
Går man da lige fra folkeskolen til universitetet ?? Nej vel, så hvorfor bringe folkeskolen ind, er det ikke mere relevant at pege på gymnasieskolen ?
Og selvom meget naturligvis er selvstudium, så er god undervisning vel stadig relevant ?
Og helt ærlig er der ikke jurister nok i denne verden ?

Lasse Damgaard

Peter Hansen

De europæiske folk som du kalder dem - er langt mere homogene.
Vores historie er uløseligt forbundet på en måde hvor helt grundlæggende præmisser er de samme.

Indenfor; matematik, retsvæsen, filosofi, politisk, idehistorie - alt sammen grundlaget for den indoeuropæiske selvforståelse.

At gøre det til et spørgsmål om dansk sprog hvordan man tilegner sig viden, er chauvinistisk i sin reneste form. En form for nationldiktatur der herskede i middelalderen - hvor tro og religion satte dagsorden for ret og pligt

Hansen har en pointe, det handler om suverænitet på den lange bane, der stille og roligt bliver udhulet. Kulturforskellen, ser jeg dog ingen forhindringer i, jeg mener ikke dansk er unikt på nogen måde. Selvfølgelig har det sine nuancer, men, det tror jeg ikke vil forsvinde, som de forskellige områder i Danmark, har deres egnskultur, ville det være tilfældet for Danmark i et Europa.

Steffen Gliese

Tværtimod, Lasse Damgaard, er fortolkningen af disse spørgsmål stærkt forskellig fra national tradition til national tradition.
Du har en mærkelig negativ indstilling til dit eget land og din egen kultur, selvom vi her har opbygget noget, vi selv begræder, at vi er ved at tabe. I Middelalderen var der jo faktisk et internationalt sprog, nemlig latin, hvormed folkene blev undertrykt, fordi deres egne sprog ikke blev brugt til at formulere den kultur, du taler om.
Bare retsvæsenet deler sig stærkt mellem romerretten og andre former. Der er intet chauvinistisk ved at insistere på sit eget sprog i sit eget land, mester, vi har en lang kultur og en lang litterær tradition, vi kan være stolte af. Vi understøtter med stor ihærdighed andre landes ret til egen kultur, men vores egen sælger vi for en slik.
Og selvfølgelig er dansk kultur noget for sig, den er bygget op igennem mere end tusind år! Få andre lande i verden har haft suverænitet så længe - og få andre lande har opbygget en indbyrdes tolerance og tillid som os; men vi er altså ved at ofre det, fordi vi finder de forkerte legekammerater. Den største fare for dansk kultur og egenart er, at danskerne ikke selv skønner på den.

Peter Jensen, Lis Jeppesen, Jens Kofoed og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar

"- det der så kan undre - er at andre studerende på universiteterne IKKE har tid til at arbejde - men vil måske hellere prioritere fritid og social adspredelse - måske rejse"

Lasse,
nu er det ikke alle universitetsuddannelser, hvor man ikke har ret mange undervisningstimer (med mindre det har ændret sig siden min tid). Når man så dertil lægger forberedelse og evt. opgavebesvarelser, kommer man meget let op på 40-50-60-70 timer om ugen.

Steffen Gliese

Holberg har skrevet et meget kækt stykke om det, der udfoldes her, "Jean de France", ikke at forveksle med "Erasmus Montanus", der handler om det modsatte. Det første handler om forelskelse i det udenlandske, det andet handler om at blive klogere og tage fremskridtene i viden til sig.

Steffen Gliese

Det er meget mærkeligt, at jura iøvrigt skulle have så få timer, da det netop mig bekendt altid før har været både meget undervisnings- og pensumtungt, og da lovmassen kun er blevet eksplosivt forøget indenfor de seneste årtier, kan man frygte, at man på jura simpelthen har opgivet at undervise i dem.

Thomas Borghus

@Peter Hansen - Jeg synes du skulle bakke lidt tilbage og tænke over om det nu også er smart, det der med Dansk som undervisningssprog. Det er langtfra, altid tilfældet. Mvh. storebror til en som tog sin bachelor i psykologi på et velrenommeret Engelsk universitet..

Steffen Gliese

Jamen, glimrende, Thomas Borghus, jeg forstår bare ikke din pointe! Din lillebror kunne engelsk og studerede på et udenlandsk universitet. Det er derfor, der er sprogundervisning i den danske gymnasieskole.

Lis Jeppesen, Karsten Aaen og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar

Karolina Krasauskaitė du skulle skamme dig sådan uden videre at komme til et fremmed land som du intet har bidraget til og kræve Høj uddannelse, SU, dagpenge.

En udgift du pålægger det danske samfund på rundt regnet 1.300.000 kr. indtil videre. Jeg har betalt over 4.000.000 kr. i skatter og afgifter gennem et 35 år langt arbejdsliv, men det har jeg ikke gjort for at de skal foræres til en person som dig.

Hvordan har du tænkt dig at betale de penge til de danske skatteborgere?

Og den der med vi har brug for højtuddannede udlændinge er noget forvrænget nonsens. For det som der i den forbindelse er tale om er den forsvindende lille del af højtuddannede, som kan levere en vare vi ikke selv kan producerer nok af - Nemlig elite forskere og elite specialister. Resten kan godt blive hjemme.

Beklager, men min sympati har du og dine lige ikke ikke.

Steffen Gliese

Jeg vil bestemt ikke være så kategorisk som Kjeld Hansen, men det er altså en tendens, jeg ikke bryder mig om, at folk synes at mistet den grundlæggende rodfæstethed - og desværre ikke til fordel for noget bedre.

Lasse Damgaard

Erik Karlsen

Pointen var sådan set også at det i bund og grund handler om ambition og dedikation.
Hvordan man oplever sin tid er forskellig og hvad den tid skal prioriteres på.

Peter Hansen
11. januar, 2014 - 14:09 #

Ved godt, jeg kan være ret kontant i min formulering, men jeg siger og skriver det som jeg tænker - Det har jeg fået mange tæsk for gennem tiderne.

- Men dem tager jeg gerne med.

Lasse Damgaard

Peter Hansen

Nu ved jeg ikke hvor jeg har udtrykt jeg er negativ overfor mit land.

Fordi jeg stiller spørgsmålstegn og er kritisk behøver ikke at bunde i negativ holdninger til mit land.
- Så jeg vil mene du gør dig skyldig i motiver jeg ikke kan genkende i mig selv.

For mg er viden ikke et spørgsmål om sprog - derfor chauvinistisk. Eksempelvis ligger matematisk viden langt udover dansk sprog - det bliver simpelthen for snævert

Det som jeg kan være negativ på er den danske kultur konservatisme. Den er efter min opfattelse e museumskultur med kostoder og fingerrap hvis man røre ved de udstillede genstande

Rikke Nielsen

Kjeld Hansen, der, hvor den danske stat helt fejler er, at Karoline ikke efterfølgende, i disse fremmedfobiske tider, bliver tilbudt at blive dansker. Så vllle dit regnestykke nemlig se helt anderledes ud.

Steffen Gliese

Det er fanme et spørgsmål om sprog, Lasse Damgaard. Kategorier er baggrunden for forståelse, opbygningen af terminologier er vejen til at kunne reflektere på et hvilket som helst sprog. Formulerer man ikke, mister sproget kraft. Reflekteres der ikke på dansk, mistes hele begrebsligheden - og dobbeltmoralen er enorm: vi kan godt forstå nødvendigheden af flygtninge og indvandreres modersmålsundervisning, men når det kommer til vores egen aktive sprogbrug, viger forsvaret. Jeg ved ikke, hvad man er bange for? Danmark er hverken værre eller bedre end andre lande, men vi kan fanme heller ikke reduceres til dem, heldigvis. Hvor ville verden blive kedelig og konform, hvis vi ikke kunne udveksle med mennesker, der som os selv er i besiddelse af en dybfølt og reflekteret forståelse af deres egen historie, tradition og kultur.

Steffen Gliese

Du skulle iøvrigt prøve at tale med en antropolog, der har forsket i de nationale forskelle på matematisk forståelse, Lasse Damgaard. Det er ikke hævet over kulturelle særtræk.

@Kjeld Hansen

En 20-årig dansker, der starter på universitetet, har da heller ikke bidraget med noget som helst udover udgifter. Men du mener måske, at han/hun også burde skamme sig over at være sådan en samfundsnasser? Eller at man først burde kunne tage en uddannelse, når man har arbejdet som ufaglært i 35 og dermed bidraget med skattebetaling?

Fri bevægelighed for studerende er kun et problem, hvis mange studerede vælger at udvandre efter afsluttet uddannelse. Og i øvrigt skal man da ikke "skamme sig" over at benytte sig af en RETTIGHED, man har fået. Det er da et mærkeligt synspunkt.

Christian Pedersen, Poul Eriksen, Finn Årup Nielsen, Karsten Aaen og Villy Juknelis anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Peter Hansen

2 +2 er lig fire - eller fordi jeg er dansk, lig 5 - eller fordi jeg er bank ansat, lig 7

Selvfølgelig er der forskel på hvordan man opdrages til at forså viden.

Det er her sprog og kultur bliver barriere for mennesket, i at finde tilbage på sporet.
Det universelle menneske er ikke hæmmet af sproglig kulturdetaljer - men optaget af dyb viden om eksistens fysisk manifestationer i det rum vi er en del af mens vi trækker den samme amosfærd ind i vores blodbane.

Jeg ved ikke med dig - men for mig er et ens sprog ikke en fattig konform tilstand for tilegnelse af dyb viden - tvært imod så åbnes nye nuancer og rum på en let og ligefrem måde.
At være bange for et andet menneske fordi vedkommende ikke kommunikere på mit eksklusive sprog - viser for mig angst for forandring - sprog kommer og går

Steffen Gliese

Lasse Damgaard din forståelse af sprog er simpelthen for overfladisk. Det vil enhver neurobiolog kunne fortælle dig - og enhver lingvist.

@Peter Hansen

Og hvorfor er det vigtigt? Desuden er det ikke nødvendigvis rigtigt, da den danske studerendes forældre kan have levet af kontanthjælp, førtidspension eller understøttelse det meste af deres liv.

Hvis en dansk studerende efter endt uddannelse immigrerer til udlandet og aldrig arbejder i Danmark, er det efter min opfattelse et fuldstændig lige så stort samfundsproblem, som hvis en litauisk studerende gør det.

Lasse Damgaard

Peter

Det tro jeg ikke.

UNIK OG DOG SÅ ENS.

Unik...enestående.
Du er et unikum; Det eneste eksemplar.

Unik er beslægtet med univers.
Du er et enestående menneske, den eneste i universet.

Og dog. Ved din side findes et andet menneske. Et andet unikum.
Menneske; en ens masse af ens kroppe.
Menneske; en ens følelse af ens tanker.

Genkendeligheden er både skræmmende og befriende.

-" At være et unikum, eller ikke være et unikum, er et spørgsmål for alle "-

Genkendeligheden finder du hver dag, et unikum er livet...

Du kan spørge lingvister neurobiolog/psykolog om vi har med et overfladisk menneske at gøre.

I al beskedenhed mestre jeg også det danske sprog

Steffen Gliese

Det er aldeles vigtigt. Det er generationernes gang, der står bag ethvert samfunds stabilitet, Lars Hansen. Jeg ved ikke, hvad du har imod det, vi har opnået her til lands, men det må være meget traumatisk. Men vi har altså en indbyrdes solidaritet, det er det, der gjorde landet dejligt at vokse op og leve i.
Hvis folk udvandrer i antal, hvor det kan måles procenter, har vi helt sikkert et problem, og jeg har af forskellige grunde meget svært ved at se, hvorfor man under andet end meget truende omstændigheder skulle ønske at emigrere fra sit hjemland; men så længe vi kun taler om så få, at vi kan tælle dem i tusinder (og ikke titusinder), er det næppe et problem, og slet ikke, hvis de vender tilbage efter nogle år - ligesom nogle tusinder højtuddannede i Danmark med job heller ikke skulle betyde noget, og nogle hundreder på danske videregående uddannelser heller ikke, hvis det har et specifikt formål.
Problemet handler om nationalt tilhørsforhold, hvor EU kommer til at betyde det modsatte af det, vi burde stræbe imod: at man med udgangspunkt i sit oprindelsesland kan bevæge sig frit, uden at ligge de lande, man tager ophold i, til økonomisk last.
Og sådan har det jo været! Danske studerende fik deres danske SU med på studieophold, og de fik undervisningsudgiften refunderet, hvis der var en sådan, så de kunne have friheden på samme vilkår som i Danmark. En litauisk studerende bør på samme måde være underlagt det system, der findes i Litauen, hvis hun læser i Danmark. Ellers medvirker vi aktivt til afviklingen af de bedste systemer, hvor disse i stedet burde tjene som inspiration for et folkeligt pres i de lande, hvor man er mere ligeglad med sine borgeres ve og vel.

Peter Jensen, Lis Jeppesen og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lasse Damgaard, du opløse en masse spørgsmål, som menneskeheden har kæmpet med i nogle tusind år. Jeg tror ikke på, at dine svar er fyldestgørende.

Lasse Damgaard

Peter
måske ikke - men at kalde mig overfladisk er en tilsnigelse.

Som du nok kan se ligger mine tanker langt fremme i forhold til de nationalkonservatives bumletogs hastighed, når det kommer til at løse denne klodes globale udfordringer.

vi taler om et mentalt kvantespring væk fra små nicher af sproglig flueknepperi - der ikke løser det grundlæggende i menneskets civilisationsudvikling, nemlig at vi er alle samme afhængig af hinanden og vi er alle ansvarlige for hvad vi skal.

- Når en kineser græder af smerte behøver jeg ikke han kan udtrykke det på dansk
- Når glæden over sit første barn oplyser en afrikaners ansigt - behøver han ikke at kunne sige det på dansk
- Når sorgen over at miste samme barn i en oversvømmelse - ja så bliver dansk bare en anden måde at udtrykke det samme
- Når aggressionen tændes og beder om at blive slukket af blod , så er dansk ligegyldigt for døden tager os alle

Steffen Gliese

Vældig smukt, Lasse Damgaard, men falder det dig aldrig ind, at de mennesker måske har et ansvar for at løse deres egne problemer, således som vi har løst vores?
Vores bedste rolle i verden er som et lysende eksempel - og det kræver at vi skærer ned på vores brug-og-smid-væk-kultur til fordel for genbrug af stort set alt, mere udligning mellem rig og fattig, mere ubetinget hjælp til den, der har hjælp behov osv. osv.
Den afhængighed, du taler om, tjener ikke andre end kapitalen, tværtimod er selvberoenhed og direkte indflydelse på de rammer, der dikterer livet, hvor man lever, af vital betydning for ikke at ende i kløerne på kræfter, der ikke tjener almenheden.

Peter Jensen, Lis Jeppesen og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Benjamin Bach

@Peter Hansen
Jeg synes der går lige lovlig meget sprog-determinisme i den :)

Der er masser af folk, der taler dansk, som ikke fatter hinanden eller er enige. Studiet og forståelsen af matematik kan sagtens variere inden for rammerne af et sprogligt fællesskab. Det samme med jura. Der er flere ligheder på tværs af grænser end forskelligheder, selvom opgørelsen nok hviler på øjnene, der ser.

Prøv at snakke med en linguist, en antropolog eller en matematiker, jeg er sikker på, at du kan finde en, der giver mig ret ;) (vildt godt argument i øvrigt, det er jo nærmest universelt dækkende for enhver udtalelse..)

Kjeld Hansen, med den holdning du giver udtryk for, mener du vel også, at jeg skal skamme mig, for jeg bor også i et andet land.

Jeg syntes faktisk, du har et problem med denne argumentation. Til din orientering bor jeg også udenfor danmarks grænser. I øvrigt ligesom hundrede-tusinde danskere, der også har fået deres uddannelse i Danmark, gør det.
Skal du f.eks.til tandlæge i Stor-London, er der således stor mulighed for, din tandlæge er dansk, ligesom der er mange danske læger i Norge og Sverige.

Modsat er der også mange udenlandsk ansatte i Danmark, der har fået deres uddannelse i udlandet. Og du vil vel ikke i fuld alvor mene, at alle skal rejse hver til sit, så danskerne kan sætte bommene på grænserne igen?

Henriette Bøhne, Steffen Gliese, Torben Kjeldsen, Anders Feder, Lars Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Peter

Jo egne problemer - men hvad er det ?
Hvornår bliver mine problemer dine og dine mine ?

Vi eksistere lige nu i en global virkelighed - vi bor så at sige i samme landsby.

At sige jeg plædere for neoliberal kapitalisme er endnu en tilsnigelse - jeg er universalist, hvilke i mit tilfælde er langt fra den forbrugerkultur den globale landsby hjemsøges af.
- Løsningen set fra mit punkt i universet - er ikke en udelukkelse af andet end det forfædrene tilsiger er sandt eller ophøjelse af hellige køer til ikoner der er dødsstaf for at fornægte - det er jo fundamentalisme og den sikre tilstand til ikke tage det uundgåelige kvantespring menneskeheden må tage for at komme sikkert ud af skoven.

janus Kragerup Sørensen

Lasse Damgaard
Når du skriver at du mestre det danske sprog, så går jeg ud fra at du mestrer det danske sprog, eftersom det er noget du gør nutidigt.

Steffen Gliese

Hvorfor dog det, Karen von Sydow? Hvordan vil du så sikre en befolkning indflydelse på de rammer, hvorunder den lever?

Lis Jeppesen, Per Torbensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Keld Hansen
Jeg tror du skal rette dit skyts mod sådan en som mig i stedet. Karolina gør det som mange andre danske unge gør, nemlig at uddanne sig i udlandet. Karolina gør det hun gør fordi vi bl.a. er medlem af EU. Jeg er jo nødt til at 'lytte' til hvad du mener, det er vores pligt i et demokrati, men holdkæft hvor er vi langt fra hinanden og hvor er jeg glad for at et flertal har været med til at bestemme at unge fra udlandet kan studere i Danmark og ligestilles med andre unge i Danmark. Se det er dit problem og ikke den unge fra Litauen. Et land vi i øvrigt at valgt at støtte efter mange års besættelse af Sovjet. Jeg ved ikke hvor du har dine tal fra men de er forkerte. Helt forkerte. Jeg siger også tingene ligeud, hold dig fra tal du ikke har forstand på, og nøjes med din holdning.

Torben Kjeldsen

Kjeld Hansen
Her er par tal:
En jurastuderende koster ca. 37.000 pr år (2011 tal Københavns Universitet).
Et års SU koster ca. 50.000 kr.
Samlet har Karolina således kostet 235000 kr. Dertil skal fratrækkes at hun de første år selv tjente penge og betalte skat.
Bliver Karolina i Danmark og nøjes med ca. et års arbejdsløshed tjener hun sin uddannelse tilbage med en faktor ca.12- 13. Det er således en ret god investering.

Steffen Gliese

Torben Kjeldsen, det er jo relevante tal, der i endnu højere grad burde bruges til at bombardere Morten Østergaard med i forhold til "fremdriftsreformen".

Problemet er, at man overhovedet betragter uddannelse som "investering". Det er betydeligt mere, først og fremmest en kilde for samfund til at opnå større erkendelse af verden og større kompetencer til at håndtere komplekse videnskabelige og filosofiske spørgsmål.

Sider