Baggrund
Læsetid: 3 min.

’Tak til Danmark for, at jeg har tid til at finde et ordentligt job’

Karolina Krasauskaitė fra Litauen fik SU, mens hun læste til jurist på Københavns Universitet. Nu får hun dagpenge og er én af dem, der tæller med i statistikken, når der bliver diskuteret ’velfærdsturisme’
Karolina Krasauskaitė blev i september færdig med sine studier på Københavns Universitet og søger nu arbejde. Hun er fra Litauen. I begyndelsen arbejdede hun som rengøringshjælp på et hotel for at finasiere studierne, men fik senere SU.

Jakob Dall

Indland
11. januar 2014

Alle talte pludselig om det, og rygterne svirrede blandt de udenlandske studerende, som Karolina Krasauskaitė kendte på Københavns Universitet: Kan vi få SU?

Ja, nogle kunne, fandt de ud af, da EU-domstolen i februar sidste år i en principiel dom slog fast, at en hollandsk studerende havde ret til SU, fordi han havde arbejdet i Danmark, før og efter han begyndte sit studie på den daværende Handelshøjskole i København.

Regeringen har senere vurderet, at den dom koster Danmark cirka 200 millioner kroner om året i ekstra SU-udgifter.

Men Karolina Krasauskaitė forlod ikke Litauen på grund af den danske SU. Den troede hun ikke, at hun kunne få. Hun tog til Danmark og begyndte på Københavns Universitet, fordi det lå højt på de internationale ranglister over universiteter. Nu bor hun i etværelses lejlighed i Søborg sammen med sin kæreste. Her sidder hun og drikker appelsinjuice og hører popmusik på sin hvide MacBook.

»Men jeg snakkede med en, som fik SU, og da jeg hørte om dommen, søgte jeg også selv om at få SU. Det gjorde, at jeg kunne skrive mit speciale i ro og mag,« siger Karolina Krasauskaitė, der er 25 år og blev færdig med sine studier i september sidste år.

Inden hun fik udbetalt SU i de sidste fire måneder af sin uddannelse, tjente hun penge ved at arbejde som rengøringsdame på et hotel. Det var nemt at få det til at passe sammen med studierne, fordi der ikke var særligt mangeundervisnings- timer på universitetet.

Til sidst blev hun forfremmet til supervisor på hotellet, og der slog det hende, at hun sjældent mødte danskere, der gjorde rent på hotellet. Det var mest folk fra Østeuropa og Spanien. Men lønnen var heller ikke særlig god, siger hun.

Derfor undrer hun sig, når danske politikere snakker om velfærdsturisme. De fleste, hun kender fra Østeuropa, har et arbejde.

»Jeg siger ikke, at politikerne ikke har ret – måske er der faktisk nogle, som kommer hertil kun for at få ydelser. Men er det ikke lidt dumt at tænke, at de kommer hertil kun for at få dagpenge og SU?«

Overkvalificeret

Siden hun blev færdig med sin uddannelse i september, har Karolina været på dagpenge. Hun tæller nu officielt med i de statistikker, som medier og politikere kigger grundigt på for at se, om Danmark får besøg af såkaldte velfærdsturister, der nyder godt af lukrative danske velfærdsydelser, men ikke bidrager til statskassen.

Men det var ikke af egen drift, at hun søgte om at få dagpenge. En repræsentant fra hendes a-kasse mødte op på universitetet og hjalp de studerende med at forstå reglerne. Formularen, som hun brugte til ansøgningen, var på engelsk, og det var ret ubureaukratisk og ligetil at søge, fortæller hun.

Det er noget anderledes end det, hun hører sine arbejdsløse litauiske venner opleve i hjemlandet. Der er dagpengene højst på 2.500 kroner om måneden, fortæller hun.

»Men jeg skal i hvert fald ikke bare sidde og slappe af nu, mens jeg får penge. Der går sikkert ikke mere end et halvt år, før jeg får et job,« siger hun.

»Og tak til Danmark for, at jeg har tid til at finde et ordentligt job.«

Før nytår søgte hun et job hos DONG Energy. Det passer umiddelbart godt sammen med det valgfag i energiret, hun har taget på Det Juridiske Fakultet. Men jobbet hos DONG var som piccoline i den juridiske afdeling.

Karolina Krasauskaitė tænkte først, at det er en fin måde at få en fod indenfor på, inden hun får sit drømmejob, der enten er juridisk assistent eller et administrativt kontorjob. Men hun har senere fået at vide, at hun aldrig får et job som det, hun søgte – hun er for overkvalificeret.

Hun har endnu ikke besluttet sig for, om hun har lyst til at blive i Danmark ogprøve at finde job.

»Det er ret svært at sige, men min kæreste bor jo her og har startet sit eget firma. Jeg kunne måske komme i praktik eller i noget i den stil, så lige nu tror jeg, at Danmark er det sted, hvor jeg har tænkt mig at blive i et godt stykke tid,« siger hun.

 

Serie

Presser EU dansk velfærd?

Seneste artikler

  • EU-strid om dagpenge kan få følger for Danmark

    3. januar 2014
    EU-Kommissionen har slæbt Finland for EU-domstolen, fordi den finske regering nægter at slække på et krav om, at EU-borgere skal have arbejdet i landet i mindst fire uger, før de kan få dagpenge. Danmark har en lignende regel, som risikerer samme behandling, siger eksperter
  • Forskere: Østeuropæeres mål er arbejde – ikke velfærdskassen

    2. januar 2014
    Deres mål er at arbejde, og derfor yder de mere, end de nyder af det danske velfærdssamfund, siger forskere om østeuropæere i Danmark. Men ’velfærdsturisme’ handler ikke så meget om økonomi, som det handler om rimelighed, mener Venstre og Socialdemokraterne
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Kjeldsen

Peter Hansen
Man kan finde mange tal hos DEA (Dansk Erhvervsforskning akademi) SFI, Dansk socialforskningsinstitut og hos AE (Arbejdernes Erhvervsråd). Desuden har de enkelte ministerier også en del analyser. Og endelig kan Danmarks Statistik via hjemmesiden DATA banker give en række god tal.
Jeg tror ikke Morten Østergård reelt har noget at byde på andet end lidt spil for galleriet.
Fakta er, at de alle videregående uddannelser lider under nuværende taksameterordning. Erhvervsuddannelserne lider samtidig under manglende pædagogisk udvikling og muligheden for et mere formaliseret videre uddannelsesforløb ( fx masteruddannelser eller den gamle teknikumuddannelse fx ) En del unge bør slet ikke tilbydes erhvervsuddannelser så tidligt som nogen gør, men i stedet tilbydes arbejde eller længerevarende praktik forløb med løn.
Der er nok af viden og ideer. Men der er reelt ikke mod til at investerer mere i vores uddannelser. Altså kort og godt så er den bevægelse af modstand mod velfærdstaten, bla. under indflydelse af neoliberalismen og som er mere og mere fremherskende ved at 'lamme' og hindre en reel udvikling af vores uddannelser og i særdeles i vores samfund. Det synes åbenbart flertallet af danskere. Jeg spørger fortvivlet hver gang den enkelte med den holdning peg på et land hvor det går bedre med den ideologi...ingen svar!!!

Person X fra land Y indrullerer sig på jurastudiet:

Pris for studiet: 37.000 kr. x 5 år = 185.000 Kr.
50.000 kr. i SU x 5 år = 250.000 Kr.
A-kasse dimittendsats i 1 år = 170.773 kr. (82 % af højeste sats).
Total = 605.773 Kr.

1 stk. dansk gennemsnitsløn = 286.648 kr. pr. år.
Cirka 40 % i skat heraf = 114.658 Kr.

Altså skal en gennemsnits-skatteyder arbejde fuld tid i cirka 5,3 år for at finansiere Person X´s studie (Cirka 3,8 år, hvis den studerende ikke går på A-kasse).

Hertil kommer, at andre studier er betydeligt dyrere, og at A-kasse perioden gå op til 2 år, og/eller der kan tilkomme udgifter til barsel etc..

Endvidere, kan der, med den nuværende massive søgning på studierne, også være sociale udgifter til de der ikke kommer ind, på grund af den plads Person X optager.

Hvis Person X så endda beslutter, at forlade landet efter endt uddannelse / A-kasse periode eller barsel, bliver det jo ren Ebberød Bank.

Troels Ingvartsen, Brian Pietersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men Peter Olesen dog, sådan kan man slet ikke stille det op, for den studerendes penge forsvinder jo ikke ind i brændeovnen, men cirkulerer i samfundet og er med til at betale den gennemsnitslønnedes hans indkomst. Problemet ligger et andet sted, og det er i ophævelsen af den nationale tilknytning, hvilket burde være umuligt i et EU, hvor man faktisk kræver sikring af grundlæggende menneskerettigheder i medlemslandene. EU bør derfor være en forsikring om, at man ikke behøver at forlade sit hjemland for at få uddannelse eller job - men at man selvfølgelig på overbygningen igennem Erasmus kan komme til at studere i andre lande i et eller to år.

Brian Rosberg

Jeg vidste ikke jeg kunne få SU, indtil en eller anden fortalte mig det.

Jeg vidste ikke jeg kunne få dagpenge, indtil en eller anden fortalte mig det.

Og så studerer jeg ellers jura på eliteniveau i DK..
Lad lige den stå et øjeblik.

Hvad skal hun bruge et eliteuniversitet til, som hun selv antyder i artiklen, når hun ikke en gang har gidet undersøge de forhold, hun skal studere under?
Og så er der de østeuropæiske løntrykkere indenfor den beskidte hotel- og rengøringsbranche, hun roser i artiklen..

Jens Thaarup Nyberg og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Peter Olesen og Brian Rosberg.
Kan ikke lade være med at tænke at i to er misundelige og ikke har nået det i selv har ønsket her i livet, det er bare tanke . Pointen ved at deltage i informations debatter er vel at man forholder sig til spørgsmål eller ytringer ud fra en generel betragtning og argumentation. Det synes jeg ikke i gør, i nedgør et andet menneske. Ville i fx sige det samme om en svensker eller nordmand der studerer i Danmark. Eller en dansker der studerer i Litauen.

Morten Olesen

Hvor går grænsen ? En dansk arbejder, der har arbejdet hele sit liv bliver fyret og efter to år på dagpenge, står den på 10k om mdr. i kontanthjælp. Altså får han 4k mindre end en udenlandsk studerende, der har været her i 4-5 år eller sågar færre år.
Nationalstaten er en barriere mod nedbrydning af tilkæmpede solidaritetsydelser, altså velfærdsstaten. Her burde gælde anderledes stramme optjeningskrav for udlændinge indtil de har fået dansk statsborgerskab. Det er jo absurd, at man som udenlandsk studerende kan betale kontingent til a-kasse og efter endt studium på dansk SU oppebære dagpenge i 2 år ! Her går græsen sgu.

Morten Olesen

@peter olesen Vedkommende har ret to to års dagpenge, så du kan roligt lægge yderligere 170k oveni regnestykket. Det er soleklart, at når dette rygtes rundt omkring i EU, så vil DK kommer under belejring. Måske det ville være en bedre ide, om de lande hvis velfærdssystemer halter, begyndte at efterligne vore ordninger i det små, snarere end at de medvirker til at udhule vore. Ud af EU pronto.

Lasse Damgaard

Morten Olesen

Det er nationalstaten der har valgt at sætte dagpengeperioden til 2 år
- Samme nationalstat har stat den daglige sats til det niveau den er på nu.

Så jeg kan ikke se at en barriere forhindre nedbrydning af tilkæmpet solidaritetsydelser.
Det er jo nationalstaten der selv står for det - og dermed alle de borger der er i denne national stat.

Man kan derfor undre sig over hvorfor DF havde så travlt med at ændre på disse tilkæmpet solidaritetsydelser ?

Torben Kjeldsen

Morten Olesen
Jeg ville give dig fuldstændig ret, det er ganske enkelt langt ude at man har sat dagpenge perioden ned. Ikke nok med, at det urimeligt i forhold til den enkelte og dennes risiko for økonomisk deroute, men også risiko for forøget skamfølelse som mange oplever ved arbejdsløshed. Det er desuden stik imod det som skulle skabe økonomisk opsving. Når man nedsætter folks evne til forbrug så falder antallet af arbejdspladser.
Vi er så ikke enige om din holdning til studerende. Jeg har tidligere nævnt at det ikke er den studerende du skal skyde på. Hun gør det som vi selv (Staten og EU) ønsker hun skal gøre. Din kritik bør da rette sig imod principelle spørgsmål, som fx:
Hvad gavner det at vi nu ikke bare indenfor Skandinavien men indenfor EU kan studerer 'hos hinanden'?
Hvad gavner det at vi har fri bevægelighed indenfor arbejdsmarkedet?
Hvad gavner det at vi har økonomiske støtterettigheder indenfor EU men af forskelligt omfang/værdi?
Ja der er stadig store forskelle mellem landene i forhold til økonomisk formåen og sociale velfærdsgoder. Men det er vel en anden diskussion?
Karolina som har gennemført sit jura studie på dansk antager jeg, er en temmelig kvik studerende som må have været mere end myreflittig for at gennemføre. Jeg tror vi får vores penge igen.

Alan Strandbygaard

Vi havde gæster lidt før jul.

Vore ovenboer kom ned til glög og æbleskiver. Enden af det blev at vi besluttede at lave en rigtig hjemmelavet dansk pizza i fællesskab. To hele bageplader fyldt blev det til.

Vore ovenboere er henholdsvis fra Letland og Rumænien. Ufatteligt søde mennesker, der er søgt til Danmark for at få en uddannelse, og eventuelt slå sig ned her. Den ene læser økonomi, og den anden til teknisk forsker. Begge på Syddansk Universitet. De har nu været i Danmark i ca. fire år.

I løbet af det sidste år har de gentagne gange inviteret til middag og grillaftener omme i haven. Fyren lavede endda et dørskilt til os, fordi han synes vort hvide klistermærke var lidt kedeligt. De slår gerne en sludder af når vi mødes i trappeopgangen eller ude i byen. I det hele taget er de meget kontaktsøgende og åbne. Deres intelligens fejler intet, skal jeg hilse og sige. Uanset om det drejer sig om politik eller filosofiske diskussioner om 'universets uendelighed', så er de helt med på den hver gang. Hele vejen. De er langt fra uvidende, naive eller dumme.

Mens vi sidder og guffer pizza i os, spørger fyren om jeg nogensinde har tænkt på at flytte fra Danmark?
Ja, det havde jeg måske nok, men kunne dog ikke finde kræfterne til det. Måske da jeg var yngre, svarede jeg. Hvorfor?
Jo, forklarede han mig, efter at have boet i Danmark i et godt stykke tid, da måtte han indrømme at han savnede Rumænien igen. I Danmark var der ingen kontakt mellem mennesker. Alt gik ud på at styrte på arbejde og hjem igen. Der var praktisk taget ingen mennesker på gaden. Og slet ikke nogen der havde lyst eller tid til at slå en sludder af. Man så aldrig børn lege ude.
Han mente at det var bedre at leve i Rumænien, hvor mennesker stadig kom hinanden ved, og ikke skulle sælge sig selv som en anden vare ved et jobinterview. I Danmark bliver du set ned på og udstødt hvis ikke du har et arbejde.

Da jeg forklarede ham hvorledes tingene så ud pr. 1. januar kunne jeg se på både ham og hende, at der ikke længere var nogen tvivl hos dem. De ville ikke bo i Danmark længere. Det er et koldt samfund. Der er måske tryghed på mange måder, men prisen er menneskelighed og nærhed. Vore værdier er borte.

Det fik mig til at tænke.

Per Torbensen, Torben Kjeldsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

der røg sq for mange flueben...i kan selv gætte hvor.. ud af EU :-)

@Peter og Morten Olesen

Alle, der boede i Danmark, da de påbegyndte en videregående uddannelse, kan efter afsluttet uddannelse blive optaget i en A-kasse på dimittendvilkår og modtage 80% af den højeste dagpengesats i op til 2 år.

Men det betyder naturligvis ikke, at alle nyuddannede akademikere faktisk MODTAGER dimittenddagpenge i 2 år.

Der findes næppe en eneste nyuddannet akademiker - hverken dansk eller udenlandsk - der ikke hellere vil have et arbejde inden for sit fag. Både af hensyn til sin personlige og faglige udvikling og af hensyn til sine fremtidige karrieremuligheder. Og fordi dimittenddagpengene trods alt ikke udgør mere end omkring det halve af en startløn for en højtuddannet.

Jeres regnestykke er derfor irrelevant, fordi det ikke er sådan, virkeligheden ser ud. Nogle få modtager måske dimittenddagpenge i 2 år. Men langt flere modtager den kun i f.eks. 4 måneder. Og mange modtager dem slet ikke, fordi de kommer i arbejde straks efter afsluttet uddannelse.

Det afgørende i dette regnestykke er og bliver, hvor mange der bliver i Danmark og arbejder og betaler skat, og hvor mange der udvandrer og bruger deres uddannelse et andet sted.

Og det er der mig bekendt ingen i Danmark, der har gjort sig den ulejlighed at undersøge.

I forlængelse heraf ville det da i øvrigt være samfundsøkonomisk helt tåbeligt, hvis man direkte eller indirekte tvang udenlandske studerende til at forlade Danmark, i samme øjeblik de var færdige med deres uddannelse, hvis ikke de øjeblikkeligt finder et job, så de kan forsørge sig selv.

Så jeg vil da bestemt tro, at dimittenddagpengeordningen er med til at gøre det til en BEDRE samfundsøkonomisk forretning, at de udenlandske studerende er her.

Med mindre naturligvis, at de alternativt blot ville få kontanthjælp. Så kan det nok være hip som hap, da dimittendsatsen alt i alt ikke er meget anderledes end kontanthjælpen.

Morten Olesen

Årsagen til at vi skal værne om nationalstaten er den ganske enkle, at vi således bedre kan værne om tilkæmpede rettigheder. Disse rettigheder skal tilfalde medlemmer af nationalstaten først, dernæst udefrakommende, hvorfor der kræves visse "adgangsprøver og stopklodser". Jeg er vikar i eksporterende produktionsvirksomheder, sammen med mange EU-indvandrere, og tjener p.t. mindre end kontanthjælp, og har svært ved at forstå, at jeg og ligesindede skal betale udlændiges SU, børnepenge og dagpenge i stadig stigende omfang.. Føres tankegangen ud i yderste konsekvens, taler vi helt åbne grænser, hvor også ansatte i den offentlige adminstration skal konkurrenceudsættes. Og lur mig, om ikke vi vil høre et ramaskrig, hvis ansatte og embedsfolk i kommuner og stat pludselig blev udkonkurreret af billige østeuropæiske tandlæger, læger, ingeniører og arkitekter (dansk kan hurtigt læres til husbehov). Jeg velkommer studerende, men de må som udgangspunkt medbringe egen SU eller tjene til livets ophold, mens de studerer (hvilket i sig selv er en stor indrømmelse af det nationale fællesskab,qua ovennævnte). Når det er sagt, så bidrager østeuropæerne dog som tingene indtil videre står (indtil videre - se blot skrækeksemplet England !) - i modsætning til alt for mange af de 3.verdensindvandrere vi helt uforståeligt inviterer på fuld forplejning i vore ghettoer.

@Morten Olesen

EU-borgere har allerede ret til at udføre enhver form for arbejde i hele EU, både i den private og offentlige sektor. Så der er allerede - og har været det i årtier - helt åbne grænser i EU for arbejdstagere.

Der er intet juridisk, der forhindrer en slovakisk tandlæge i at opnå dansk autorisation og åbne en klinik i Danmark. Eller en litauisk ingeniør i at søge og få en stilling i en dansk kommune.

Selvfølgelig kan man stille det således op, Peter Hansen. For det er sådan det forholder sig. Danske skatteydere finansierer gildet, uanset pengenes efterfølgende strømme rundt i systemet.

Hvis din logik skal følges, er det ligegyldigt hvor pengene stammer fra, bare de skaber efterspørgsel. Så kan fx. LA jo lynhurtigt kræve fjernelse af topskatten, og forhøjelse af skatterne til de lavestlønnede, for bare midlerne kommer i cirkulation, er det ligegyldigt hvis lommer de er taget op af. Go´Daw do!

Er du 5 år gammel, Torben Kjeldsen? Dine stråmænd og "tanker" er under lavmålet.

Jeg er skam bevidst om, at man har ret til 2 års dagpenge efter endt studie, Morten Olesen. Som nævnt, kan regnestykket sagtens antage betydeligt større dimensioner, fx. hvis et andet studie vælges.

Sikke da et bekvemt og gribende BS-eventyr om "det danske helvede" Allan Strandbygaard har forfattet. "Der var praktisk taget aldrig nogen mennesker på gaden", og: "man så aldrig børn lege ude". Helt ærligt! Hvad skal vi med toldere og grænsebomme, når vi har Allan?

Lars Hansen: Regnestykket krakelerer da ikke, hvis du hiver A-kasse perioden ud, det bliver bare lidt mindre.

Der er ingen grund til at overbetone den nationale vinkel i denne debat. Det er velfærds-vinklen der er interessant, men uanset hvad diverse utopiske socialister måtte ønske sig, befinder denne velfærd sig, og er skabt, indenfor grænserne af den pt.eksisterende nation, Danmark.

Overnationale institutioner, med stormagts-fantasier og tvivlsomme demokratiske traditioner, skal naturligvis ikke have ubegrænset råderet over det, der er bygget op gennem adskillige generationer i Danmark.

Jeg ønsker kun det bedste for litauere, rumænere, bulgarere, polakker etc., og beklager at "folkedemokratierne" knockoutede deres økonomier og infrastruktur. Men det er en post-kolonial bøf de må have med evt. Rusland. Det er ikke noget den danske statskasse hverken kan, eller skal, rette op på.

Og lad os nu ikke glemme EU´s strukturfonde; regional- og socialfondene giver betragtelige beløb til udvikling af ovennævnte lande hvert eneste år. Hertil kommer diverse udvekslingsprogrammer for studerende.

Det mest besynderlige i denne debat er, at dybt forudsigelige problemer i relation til (øst)udvidelsen af EU, igen og igen springer op som trold af en æske. Tilsyneladende helt overset af politikere og fagforeninger.

Man kunne godt forledes til at tro, at mange har snorksovet og/eller lukket øjnene.

Claus E. Petersen

Ikke noget at takke for.
Som indvandrer er det dit, og kun dit, problem er skaffe en indtægt.
Du kan "crowd-source" sig selv som projekt for at skaffe penge eller gøre som de studerende, og agere luder 1-2 aftener om ugen, men det flytter ikke at det kun er dig der skal sikre dig selv.
Kan du ikke overkomme disse "hårde" krav, kan jeg kun spørge: Hvad vil du dog i et land hvor normerne er så anderledes?

"Lars Hansen: Regnestykket krakelerer da ikke, hvis du hiver A-kasse perioden ud, det bliver bare lidt mindre."

Jo jo men der er også en anden side i dette regnestykke, der skal tages med. Nemlig de penge, som f.eks. Karoline kommer til at betale i skat i de op til cirka 40 år, hun kan nå at arbejde i Danmark, før hun skal pensioneres.

"Jeg ønsker kun det bedste for litauere, rumænere, bulgarere, polakker etc., og beklager at "folkedemokratierne" knockoutede deres økonomier og infrastruktur. Men det er en post-kolonial bøf de må have med evt. Rusland. Det er ikke noget den danske statskasse hverken kan, eller skal, rette op på."

Det har du da lov til at mene personligt. Men der blev nu engang truffet en demokratisk beslutning for cirka 20 år siden om at optage de østeuropæiske lande i EU. Og den beslutning binder selvfølgelig, også selvom mange politikere i de "gamle" EU-lande nu pludselig synes at have fortrudt, hvad de tidligere var med til at gennemføre.

Her bliver man også nødt til at løfte sig lidt op i helikopteren og spørge, hvordan udviklingen i Østeuropa var blevet, hvis man IKKE havde truffet en sådan beslutning? Det kan vi af gode grunde ikke vide. Men det er bestemt ikke urealistisk, at borgerkrigen i Ex-Jugoslavien så ikke havde været den eneste på det europæiske kontinent i den periode.

Og der ville også have været konsekvenser for ”os” i ”vest” i form af eksempelvis yderligere flygtningestrømme, illegal immigration og så videre. Og en relativt fredelig og velordnet overgang fra kommunisme til demokrati i ”øst” er nok trods alt en del vigtigere end disse ret smålige diskussioner om børnecheck til børn i Polen og dimittenddagpenge til litauiske studerende i Danmark.

I hele denne debat, som har stået på i årevis, har jeg ikke en eneste gang hørt nogen brokke sig over, at en tysker sender børnecheck hjem til sine børn i Tyskland. Hvorimod jeg mindst 117 gange har hørt synspunkter om, at det er urimeligt, at en polak gør det samme.

Så åbenbart er det en udbredt holdning i Danmark, at polakker er en slags undermennesker, der ikke bør have de samme rettigheder og pligter som os ”rigtige” mennesker fra ”vest”. Og det synes jeg i grunden er ret ulækkert.

Især fordi en sådan ”kulturkamp” eller kamp for ”livsrum” mellem det slaviske russisk-styrede ”øst” og det ariske tysk-styrede ”vest” var en væsentlig del af indholdet i både 1. og 2. Verdenskrig. Jeg troede faktisk i min naivitet, at vi var kommet videre her i det 21. århundrede, men det er vi tilsyneladende ikke.

Steffen Gliese

Jeg nægter at spekulere i, at der kommer en litauer til Danmark, optager en plads på et meget søgt studium med dansk studiestøtte, hvor hun burde have haft litauisk, og som så til gengæld vil betale tilbage over skatten.
Det handler om en 75% målsætning for uddannelse af danske unge - hvilket i sig selv vil medføre en enorm akademikerarbejdsløshed. Så skal vi ikke importere. Universiteter skal først og fremmest servicere de samfund, de virker i, og bidrage til den samlede sum af viden i verden ad den vej. Det er helt fint, at folk kommer og tager semestre og studieår, det er også helt fint, at de kommer og bliver ansat, når de har opnået en interessant viden i deres nationale studiemiljø.
Ingen borgere ønsker et transnationalt EU, det må politikerne forstå. Det er en skrækvision, at alting homogeniseres, når det tværtimod bør regionaliseres og diversificeres i en grad, vi ikke har kendt før - hvor f.eks. de regionale mindretal på tværs af grænserne kan få langt større selvstyre og egne institutioner.
Danmark har indrettet sig med en solidarisk løsning, som ikke baserer sig på optjeningsprincipper, og det kan simpelthen ikke fungere med lande, der har forsikringsordninger.
Det Radikale Venstre ønsker åbenbart at stjæle Danmark fra det danske folk, efter at dette ellers har været i stand til at fastholde selvstændighed i 1.000 år.

"Ingen borgere ønsker et transnationalt EU, det må politikerne forstå."

Hvad bygger du den påstand på? Et flertal af danskerne har ved folkeafstemning NETOP sagt ja til, at der bla. skal være fri bevægelighed for studerende i EU.

"Det er en skrækvision, at alting homogeniseres, når det tværtimod bør regionaliseres og diversificeres i en grad, vi ikke har kendt før - hvor f.eks. de regionale mindretal på tværs af grænserne kan få langt større selvstyre og egne institutioner."

Og dette har EU netop i høj grad bidraget til. Der er rigtig mange mindretal rundt omkring i EU, der lettere kan leve med, at de er havnet i et andet land end det, de egentlig ville foretrække, netop fordi de samtidig er EU-borgere, og grænserne mellem landene er ret åbne.

Hvis ikke det var tilfældet, og hvis nationalstaterne igen skulle have en langt større rolle, ville vi givetvis igen få mange konflikter herunder også væbnede om grænsedragningen.

Hvis jeg som tysktalende boede i den gamle østriske region Sydtyrol ville jeg da f.eks. ikke uden videre acceptere, at jeg skulle høre til Italien, hvis min frihed til at rejse over grænsen til Østrig og arbejde der blev begrænset, og hvis regeringen i Rom igen skulle spille en større rolle og f.eks. ville forbyde anvendelsen af det tyske sprog, som den tidligere har gjort.

Steffen Gliese

Der er ingen tvivl om, Lars Hansen, at den faktiske bevægelsesfrihed er rigtig god for mennesker; men det kræver i den anden ende - som det bør gælde for arbejdskraften - at de sociale ydelser forbliver en sag mellem oprindelseslandet og borgeren.
Vi havde problemet på et tidspunkt, hvor folk var forhindret i at flytte mellem kommunerne, fordi det medførte nye udgifter for den kommune, der blev flyttet til. Det løste man ved, at den kommune, der blev flyttet fra, i en årrække skulle stå for de med borgeren forbundne udgifter. Det er en rimelig løsning, der også i EU-kontekst vil forhindre lande i at spekulere i at skubbe på deres arbejdsløse i stedet for at gøre det anstændige og sikre dem et livsgrundlag.

I så fald skulle skatteindtægten jo også blive i det land, hvor borgeren oprindeligt kom fra. Det ville blive et utroligt bureaukratisk system, og jeg synes alene af den grund, at det er en ufatteligt dårlig ide.

Det er for mig fuldstændig naturligt - og rimeligt - at skattebetaling og ret til velfærdsydelser hænger sammen, og at begge dele er knyttet til det land, hvor man bor og arbejde.

Sådan har det i øvrigt altid været. Og jeg må derfor sige, at jeg ikke helt kan forstå, hvorfor der nu pludselig skal rejses tvivl og diskussion om et så grundlæggende princip.

Torben Kjeldsen

Peter Olesen
Taget til efterretning, dumt at gå den vej. Håber så du stadig har en mening i forhold til mit spørgsmål: Ser du på samme måde problemet om udenlandske studerende, uanset om det er en litauer, svensker eller tysker?

Torben Kjeldsen:

Fair nok.

Ja, jeg har samme holdning til alle landes studerende i Danmark - og vice versa.

Der er blandt andet en frivillig udligningsordning mellem de nordiske lande, hvor fx. Sverige betaler X antal kroner for en studerende i Danmark. Dette på baggrund af, at norske og svenske studerende nærmest annekterede det danske lægestudie i 00´erne, da de blev favoriserede i forhold til danske ansøgere, for derefter at rejse hjem og arbejde. Absurd situation.

Jeg har selv læst i udlandet af to omgange, og dengang hed kriterierne: X antal kroner i egenbetaling for et semester (beløbet nedsat via tilskud fra Erasmus), og SU fra den danske stat.

Ingen adgang til "lokale" sociale ydelser hverken under eller efter endt studie. Der var i øvrigt heller ingen adgang til kollegier eller lignende, men privat indkvartering blev arrangeret ved det lokale universitets mellemkomst, og fungerede fint.

Som jeg læser de nye EU-regler på området, behøver man (som EU/EØS-borger) blot have haft 5,5 timers arbejde i 10 uger, for at opnå status som "ligestillet", der giver adgang til en hel dansk uddannelse inkl. SU og diverse sociale ydelser. Altså 55 timer som skatteyder, og så er der frit valg på alle hylder.

Rent velfærds-selvmord.

Summa summarum: jeg går ind for en udligningsmodel, hvorunder oprindelseslandet (og/eller EU´s fonde) kompenserer modtagerlandet i forhold til trafikken den modsatte vej.

@Peter Olesen

Helt sådan forstår jeg nu ikke EU´s regler. For at være arbejdstager skal man til stadighed arbejde. Eller være blevet ufrivilligt arbejdsløs, tilmeldt arbejdsformidlingen og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Og det sidste kan man næppe sige, at en studerende gør.

Med mindre man arbejder til konsulentløn el. er kravet desuden nærmere 10-15 timers ugentligt arbejde og ikke 5,5 timer. Realiteten er derfor, at EU-borgere til stadighed skal have en fritidsjob ved siden af studierne for at være berettiget til SU. Men hvordan man i praksis skal kontrollere dette, er et andet spørgsmål. Så i praksis er det nok sådan, at man alene kontrollerer, at EU-borgeren opfylder kravet på det tidspunkt, hvor der søges om SU.

Anyway har langt de fleste EU-studerende nok også fritidsjob ved siden af studierne, for hvordan skulle de ellers finansiere deres studier? Det er jo de færreste, der har så rige forældre, at forældrene bare betaler det hele.

Når det er sagt, er jeg så helt enig med dig i, at dette er et område, hvor man med rimelighed kunne diskutere udligning og/eller økonomisk kompensation til EU-lande, der modtager uforholdsmæssigt mange studerende fra andre EU-lande.

Det kan jeg sagtens tilslutte mig, og det vil jo heller ikke påvirke retten til fri bevægelighed. Jeg vil endda gå et skridt videre og sige, at man godt kunne overveje at ændre formuleringen i opholdsdirektivet om, hvilke unionsborgere, der skal have ret til uddannelsesstøtte.

Jeg er ikke sikker på, at ovenstående retstilstand var det, politikerne i de dengang 25 EU-lande havde forestillet sig, da de forhandlede opholdsdirektivet på plads i 2004.

Det var i øvrigt Bendt Bendtsen (K), der sad for bordenden under de forhandlinger, da Danmark var formandsland. Så man kan godt sige, at han (og embedsmændene) måske sov lidt i timen og undlod at forsvare danske interesser tilstrækkeligt på netop det punkt.

Omvendt må man selvfølgelig også være klar over, at hvis Danmark kommer og klager sin nød over, at vi modtager for mange studerende fra andre EU-lande og vil have økonomisk kompensation for dette, så kunne andre lande nok meget vel finde på at stille modkrav om, at der eksempelvis også skulle ske en mere retfærdig byrdefordeling i forhold til modtagelse af flygtninge i EU.

Og så siger det nok lidt ”bang”, når stenen rammer det danske glashus :-)

Steffen Gliese

Nej, Lars Hansen, princippet har altid været, at man betalte skat efter bopæl - indtil ikke mindst Danmark begyndte at ændre på det forhold, bl.a. i forbindelse med at have smidt en masse danskere til det nærmeste udland, fordi de ikke kunne få deres ægtefælle med til Danmark.

Steffen Gliese

Det er jo i øvrigt også det, der er baggrunden for skattely-problematikken: at folk har en postboksadresse, som de hævder at kunne proppe sig ind i.

Torben Kjeldsen

Peter Olesen
Kan godt følge dig i forhold til udlignings ordning. Tænker dog at 'nogen' EU lande fx Litauen i en periode kan støttes via 'gratis uddannelse'. Jeg tror ikke de vil i klørene på Rusland.

Sider