Baggrund
Læsetid: 4 min.

Udvalgsformand vil have regler om forskerfusk evalueret

Der er brug for at evaluere det uredelighedsbegreb, der senest har ført til, at professor Bente Klarlund er blevet dømt uredelig på baggrund af grov uagtsomhed. Formand for Folketingets forskningsudvalg Rasmus Prehn (S) opfordrer uddannelsesministeren til at se på reglerne
Indland
13. januar 2014
Bente Klarlund er blevet kendt uredelig, fordi hun har genbrugt forsøgsmateriale til flere videnskabelige artikler, en praksis, der ifølge andre forskere er ganske normal. Her er det mus – dog ikke Klarlunds – der bruges til et forske i sporstoffers betydning i forhold til scanning af kræft på Panum-instituttet.

Thomas Bertelsen

Formanden for Folketingets forskningsudvalg, Rasmus Prehn (S), opfordrer nu til at evaluere den definition på videnskabelig uredelighed, der bliver brugt i Danmark.

»Vi skal have en evaluering eller en justering af de nugældende regler,« siger Rasmus Prehn, der opfordrer uddannelsesminister Morten Østergaard (R) til at se på sagen: »Min anbefaling til ministeren er at kigge på det her, og det håber jeg meget, han vil gøre. Det er ham, der har bolden.«

Ifølge Rasmus Prehn er der behov for at undersøge, hvordan man i Danmark håndterer sager om videnskabelig uredelighed sammenlignet med andre lande, og om det uredelighedsbegreb, man anvender i Danmark, er unødigt snævert.

»Er vi f.eks. mere skrappe, end man er i udlandet, eller omvendt? Er der en større risiko i Danmark for, at det bliver indspist, eller at der er skjulte interesser bag anklager om uredelighed, og kan vi lære noget af, hvad man gør i udlandet?« lyder spørgsmålene, som udvalgsformanden ønsker belyst.

»Vi skal være sikre på, at der ikke foregår videnskabelig uredelighed, og det er fint, at vi har en instans som UVVU. Men det må ikke bruges som redskab i en kamp, der mere handler om konkurrence, og at folk har modsatrettede personlige interesser. Det har været antydet, og det bliver vi nødt til at tage alvorligt og diskutere,« tilføjer Rasmus Prehn.

Kritik af UVVU

Opfordringen til at se nærmere på håndteringen af sager om mulig forskerfusk kommer, efter at der siden i sommer har været en debat i forskerverdenen om Udvalget vedrørende Videnskabelig Uredeligheds (UVVU) arbejde i sagen om professor Bente Klarlund. Senest har udvalget kendt sundhedsforskeren videnskabelig uredelig ved »grov uagtsomhed«, fordi hun ikke har »reageret« eller været opmærksom på fejl i en række videnskabelige artikler.

Bente Klarlund har siden udtalt, at det »støder« hende, at hun således er blevet kendt uredelig uden at have snydt bevidst. Samtidig har flere end 70 forskere i et åbent brev til UVVU protesteret over, at Klarlund i en foreløbig afgørelse blev kendt uredelig, fordi hun havde genbrugt det samme forsøgsmateriale til flere forskellige videnskabelige artikler uden at gøre opmærksom på det. Det er ifølge forskerne almindelig praksis.

Som Information skrev i sidste uge, har Bente Klarlund i et svar på UVVU’s afgørelse påpeget en række fejl i afgørelsen. Blandt andet begår UVVU ifølge Klarlund »en alvorlig formel fejl ved at frembringe nye klager og argumenter, der hverken har været rejst i selve klagen eller er nævnt i den foreløbige afgørelse og således ikke har været i høring«.

Rasmus Prehn vil ikke blande sig i den konkrete sag, men han understreger behovet for, at afgørelser om videnskabelig uredelighed skal være fejlfri.

»Når man har så stor indflydelse på andre folks skæbne og forskningskarriere, og hvorvidt de er troværdige eller ej, så må det være sådan, at man er 110 pct. sikker på, at tingene er i orden. Så er det helt uacceptabelt, hvis der er fejl.«

For stramme regler?

Forslaget om en evaluering møder ikke den store opbakning hos Venstres forskningsordfører, Esben Lunde Larsen.

»Jeg er ikke modstander af at diskutere fordele og ulemper ved et begreb, så jeg vil naturligvis ikke modsætte mig det. Men man skal være meget varsom med at tage den slags diskussioner på baggrund af enkeltsager,« siger han.

Derimod bakker Dansk Folkepartis forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, op om en evaluering, blandt andet på baggrund af sagen om Bente Klarlund.

»Det er helt afgørende, at man har et system, som der er tillid til i forskerkredse,« siger han og tilføjer: »Det er oplagt, at ministeren iværksætter en evaluering af, hvad vi gør, hvordan det ser ud i forhold til omverdenen, og om den kritik, der bliver rejst, giver anledning til en genovervejelse af, hvordan vi håndterer sagerne.«

Rasmus Prehn er af samme overbevisning.

»Der har været noget i den her sag, men også i tidligere sager, hvor man kan diskutere, om det er den rigtige måde, vi håndterer det på,« siger Rasmus Prehn og tilføjer: »Spørgsmålet er, om vi måske kommer til at være for stramme i vores definition. At vi er kommet derhen, hvor noget, som er et hændeligt uheld, kan betyde, at man bliver hængt ud som en, der ikke har rent mel i posen, som en, der bevidst snyder.«

Udvalgsformanden advarer således mod, at en for stram definition på videnskabelig uredelighed kan betyde, at forskere holder sig tilbage af frygt for at begå simple fodfejl.

»Det er menneskeligt at fejle. Vi risikerer at fremelske en forskningskultur, hvor folk er meget passive, afventende og overforsigtige i forhold til at tage mere dristige forskningsmæssige valg, og vi på den måde får kvalt noget initiativ, innovation, virketrang eller formidlingslyst, fordi forskerne er nervøse for at komme galt af sted.«

Dansk Folkepartis forskningsordfører påpeger, at det er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem, hvad der definerer videnskabelig uredelighed i Danmark og andre lande.

»Forskning er international, så det giver ikke mening, hvis vi har et uredelighedsbegreb, der ligger langt fra det, man bruger i lande, vi normalt sammenligner os med,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

I en mail til Information skriver uddannelsesminister Morten Østergaard, det er »et interessant emne, som vi allerede har taget hul på dialogen om i regeringspartierne«.

Ministeren henviser derudover til den arbejdsgruppe, han har nedsat sammen med Danske Universiteter, som skal udarbejde et fælles nationalt kodeks for integritet i forskning.

»Kodekset vil bl.a. indeholde forslag til, hvordan sager om brud på god videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed skal håndteres – herunder praktiske guidelines. Jeg forventer at sende det i høring i april-maj, og jeg vil foretrække at afvente resultatet af dette arbejde, før jeg overvejer eventuelle ændringer i det nuværende UVVU-system, herunder definitionen af videnskabelig uredelighed,« skriver ministeren.

 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Selvjustits. Det er kun, fordi politikerne blander sig i universiteternes forhold, at vi ser så mange af disse sager nu. Når forskning bliver blandet med prestige og penge, går det galt.
Klarlunds problem er nok det modsatte: at hun egentlig ikke bekymrede sig om så meget andet end sin egen forskning og derfor blev viklet ind i denne uredelighed.

Martin Madsen

Bente Klarlund forekommer mig ikke at være den ærligste videnskabelige skribent i Dk, hvis man fx læser hendes klumme på Politiken.
Her har hun i årevis kørt hetz mod rygere og fx henvist til 'videnskabelig dokumentation' for at en cigaret afgiver flere partikler end en dieselbil der står i tomgang i en halv time.
Enten har hun ikke selv læst rapporten eller også er hun ligeglad med at forsøget var konstrueret til at give det resultat.

Henrik Bjerre

Det her er det vaerste selvskabte problem i en generation.

Step 1 nogle politikere keder sig og begynder at lave incitamentsystemer paa Universiteterne.

Step 2 universiteterne er svage og boejer nakken. Incitamentssystemerne foelges af mere administration og forskere og studerende skiftes fokus fra deres kerneomraade til incitamenstsystemerne. (Der tragiske er, at selv svage incitamentssystemer har en tendes til at tage langt det meste af en persons opmaerksomhed. Har man en fast loen med en eller andne praestationsbonus paa maaske 5 pct af loennen, taenker man paa hvordan man opfylder den definerede praestation - og glemmer alt om jobbets oevrige centrale opgaver).

Step 3 Historiens angiveligt daarligst kvalificerede minister med hensyn til sit fagomraade - Helge Sander - charmeres af charlatanen Milena Penkowa - og saetter fuld skrue under systemet

Step 4 Det nuvaerende kaos

Giv dog universitetet sit selvstyre tilbage kaere politikere. Proev at lav foelgende eksperiment: Hvor mange af jer har aktivit sagt nej tak til en lovende forskerkarriere, for i stedet at tjene folket og nationen som politikere?

uffe hellum, Morten Kjeldgaard, Peter Poulsen, Niels Engelsted, Steffen Gliese og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Klaus Flemløse

Det er lidt beskæmmede, at en forsker som Bente Klarlund er under anklage for videnskabelig uredelig, idet hun blot har fulgt samme praksis som en lange række andre forsker benytter.
Der er en lang række personer, der burde være indklaget for videnskabeligt fusk. Her er blot et par stykker:

Bjørn Lomborg har under dække af videnskabelighed fusket med kilder og data til sin egen/olie- og kulindustriens politiske agenda. Bjørn Lomborg bliv i første omgang kendt skyldig i videnskabelig uredelig, men efter at VK-regeringen ændrede regler blev han frikendt.

Prof. Bent Jensen har i forbindelse med injuriesagen vedr. Jørgen Dragsdahls i stort omfang vist, at han har fusker med kilder og fortolkninger. Om noget burde indklages for UVVU, er det prof Bent Jensen.

Prof. Peter C. Gøtzche (PCG) har i bogen ”Dødelig medicin og organiseret kriminalitet” sandsynliggjort, at der i betydeligt omfang foretages videnskabeligt svindel i medicinalindustrien med dødelige konsekvenser for patienterne og store udgifter for samfundet til følge.

Forhenværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har en andel af godkendelse af videnskabelige uredelighed, ifølge PCG side 337-338, som officiel politik. Han irettesatte Institut for Rationel Farmakoterapi i 2002 for at anbefale, at Lundbecks nye version af lykkepiller ikke var bedre end den gamle, men til gengæld langt mere kostbar. Lars Lykke Rasmussens overbetaling af privathospitaler er skønnet til et beløb på 100 mio. kr. medens irettesættelsen af Institut for Rationel Farmakoterapi har kostet skatteyderne langt større beløb. PCG har beregnet det til ca. 250 mio. kr. pr. år ved at anvende den nye og meget dyrere lykkepille fra for den gamle lykkepille, der har samme virkning. Tag de 250 mio.kr. pr. år og gang det med 5 – 10 år og du kommer frem til et beløb i milliardklassen! Lykkepiller har herefter fået en ny betydning.

I henhold til reglerne for UVVU, er privat ansatte forskere ikke underlagt UVVU. Dette betyder, at man ikke kan indklage forskere, læger og statistikere, der er ansat i private virksomheder for UVVU. Dog kunne det være mulig at gå efter de korrupte læger, der er ansat på offentligt sygehuse eller privat praktiserende læger, der er finansieret af lægemiddelindustrien.

Set i lyset af de eksempler jeg har nævnt, er det beskæmmede at UVVU har anklaget Bente Klarlund for videnskabelig uredelig samtid med, at der er langt værre eksempler. Det er muligt, at Bente Klarlund skal have en næse - en minimal næse. Hvis hun får en sådan, tænk da på, hvor stor en næse Lars Lykke Rasmusen, lægerne og medicinalindustrien skal have!

uffe hellum, Peter Poulsen, Lone Christensen, Hugo Barlach, Niels Engelsted, Jørn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørn Andersen

Jeg tror at det helt overvejende motiv , er simpel misundelse på hendes popularitet i offentligheden , fra en gruppe af Klarlund´s kolleger .

anker fjeld simonsen

Prof. Bent Jensen har i forbindelse med injuriesagen vedr. Jørgen Dragsdahls i stort omfang vist, at han har fusker med kilder og fortolkninger. Om noget burde indklages for UVVU, er det prof Bent Jensen.

Uden at interessere mig andet end som geografisk fänomen for prof. Jensens antikommunisme og "fuskeri-er" i retten, er det dog vigtigt at forstå, at det ikke er givet at videnskabelige sandheds-kriterier er helt de samme som de der anlägges ved domstolen, og at det kan synes tvivlsomt, om adfärdsmönstre som sagsögt ved dom-stole uden videre skal kunne overföres til sandhedskriterier i videnskab. En forskning kan väre saglig, ud fra sine kriterier, uden at väre det når den f.eks. an-vendes in extenso, i uddrag til andet formål. Ikke at jeg herved har taget stilling til sagligheden i prof. emeritus Jensens forskning, om den f, eks. lod modparten komme väsentligt til orde, skabt som instituttet for koldkrigsforskning syntes skabt til Foghs kommende karriere som NATO-generalsekretär.

Morten Kjeldgaard

Der er uden tvivl mange opfattelser af hvad der udgør videnskabelig uredelighed som også kommentarerne herover illustrerer. Men UVVU forholder sig udelukkende til det regelgrundlag, som er udstukket §2 af "Bekendtgørelse om Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed" nr. 306 af 20/04/2009, som siger:

§ 2. Ved videnskabelig uredelighed forstås: Forfalskning, fabrikering, plagiering og andre alvorlige brud på god videnskabelig praksis, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskningsmæssige resultater. Omfattet af videnskabelig uredelighed er bl.a.:
1) Uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data.
2) Uoplyst selektiv eller skjult kassation af egne uønskede resultater.
3) Uoplyst usædvanlig og vildledende anvendelse af statistiske metoder.
4) Uoplyst ensidig eller forvredet fortolkning af egne resultater og konklusioner.
5) Plagiering af andres resultater eller publikationer.
6) Uretmæssig angivelse af forfatterrolle, titel eller arbejdssted.
7) Afgivelse af urigtige oplysninger om videnskabelige kvalifikationer.

Listen er dog ikke udtømmende, men indeholder eksempler på videnskabelig uredelighed, hvilket fremgår af forkortelsen "bl.a." umiddelbart før pkt. 1.

Disse regler er i ånd ret sammenfaldende med — og formentlig inspireret af — de internationale protokoller på området, som Danmark har tilsluttet sig.

Klaus Flemløse

Hej Morten

Hvor er det helt præcist, at Bente Klarlund har fejlet ?

Morten Kjeldgaard

Klaus, Klarlund var indklaget i 2 sager. I den ene (sag nr. 2) blev hun frikendt, idet UVVU fandt, at manglende oplysninger manglede som følge af en redaktionel fejl. I sag nr. 1 fandt UVVU, at der var begået videnskabelig uredelighed ved manipulation af et billedmateriale, som optræder i to forskellige artikler som dokumentation for to forskellige ting. Det er ikke opklaret, hvem der har foretaget billedmanipulationen, men UVVU fandt, at Klarlund havde et særligt ansvar for dette billedmateriale, og at hun i det mindste har udvist grov uagtsomhed i forbindelse med dette snyd.

Se dokumenterne på Forskningsministeriets hjemmeside.

anker fjeld simonsen

Adgangsbegränsningen til de höjere uddannelser har fået de borgersönner der gennmem opdragelse har fölt sig selvskrevne i systemet fra födsel til död, til at fuske, når deres drömme og ambitioner er löbet fra deres evner.
Det er da halslös gerning at lukke udvalget, der dog truer de talentlöse fuskere med at blive stillet for udvalget som skyldige, hvis udvalget ikke finder på fejl.
I den globaliserede verden er der jo let adgang til materiale fra mere epokegörende forskere, som skaber drömmene om berömmelse og häder, som näppe standses af et system, der stiller forventninger til forskeren efter adgangskarakterer, og selv giver karakterer. Öjentjeneri og god diciplin kompenserer helt for fantasilöshed og
plagiatri eller fusk. Det glemmes helt, at uddannelsessystemet ofte administreres som et elitedskabende system med de få udvalgte borgersönner, fantasiforladte el-ler ikke som selvskrevne assistenter og kandidater til at overtgae lärerjobs. Karakte-rer igen !

anker fjeld simonsen

I sandhedens interesse bör det tilföjes, at nogle har talent for at läre fra sig, andre for at forske og en tredie gruppe er bedst som administratorer, alle skal ha skrevet en dis-putats for rigtigt at kunne lege med i eliten, så helt enkelt er det jo ikke.

....og den inddeling gik op for mig dajeg for nylig läste, ja, hvem var det nu det var, så det kan altså beskyldes for at väre plagiat, selv om det er led i et forsög på at erkende, uden karakterer, og jeg har anvendt mine egne ord !

Hvorledes skal man iövrigt bäre sig ad med at plagiere resultatet af 2 gange 2 ?
Et kompliceret spörgsmål, som hörer hjemme i läreböger om tallenes psykologi, frit efter fönomenologen Husserl !

anker fjeld simonsen

... om ikke udvalget eksisterede, var det eneste der kunne afdäkke svindelen kolleger-nes misundelse, og som forskere er alle relativt vellönnede, så få vil ta en risiko ved at knalde en kollega, ----mere sociologi i spörgsmålet end forskningshäderlighed.