’Jeg vil ikke have vietnamesisk statsborgerskab’

Selv om 22-årige Diep Khac er født og opvokset i Danmark, er han i lighed med andre unge danskere med vietnamesiske rødder havnet i et juridisk ingenmandsland, hvor han ikke kan få dansk statsborgerskab. I morgen bliver sagen diskuteret i Folketingets Indfødsretsudvalg
Selv om 22-årige Diep Khac er født og opvokset i Danmark, er han i lighed med en række andre unge danskere med vietnamesiske rødder havnet i et juridisk ingenmandsland, hvor han hverken kan få dansk pas eller fremmedpas.

Selv om 22-årige Diep Khac er født og opvokset i Danmark, er han i lighed med en række andre unge danskere med vietnamesiske rødder havnet i et juridisk ingenmandsland, hvor han hverken kan få dansk pas eller fremmedpas.

Joachim Ladefoged
29. januar 2014

En uge inde i det nye år sendte Justitsministeriets Indfødsretskontor et brev til 22-årige Diep Khac, der bor i Viborg.

Han er født i Danmark som barn af vietnamesiske flygtninge, der kom hertil for mange år siden. Ud over et studenterjob på en lokal restaurant går Diep Khac til engelskundervisning på VUC, og hans plan er til efteråret at læse erhvervsøkonomi på Aalborg Universitet og siden blive revisor.

I lighed med tre andre unge danskere med vietnamesiske rødder blev Diep Khac i efteråret 2011 optaget på et lovforslag om dansk statsborgerskab.

Men før Diep Khac kunne få et dansk pas, var der én betingelse, der skulle opfyldes: Inden den 30. april i år skulle han sørge for at blive løst fra det vietnamesiske statsborgerskab, som han har ’arvet’ fra sine forældre.

Det fremgår af akterne i Diep Khacs sag, som Information har haft adgang til, at han flere gange har henvendt sig til den vietnamesiske ambassade.

Det fremgår også, at det har været fuldstændig forgæves.

»Han har ikke en vietnamesisk fødselsattest eller andre papirer, der viser, at han har vietnamesisk statsborgerskab,« fastslog ambassaden f.eks. tilbage i marts 2011. Andre gange har ambassaden helt undladt at svare, selv om Diep Khac har fået bistand fra Retshjælpen i Aarhus, der flere gange har skrevet til ambassaden.

Men selv om Diep Khac har gjort Indfødsretskontoret opmærksom på, at han ikke har fået noget ud af sine henvendelser til ambassaden, har ministeriet ikke haft andre råd til den unge mand end at prøve igen:

»Ministeriet vil derfor opfordre Dem på ny til at kontakte Den Vietnamesiske Ambassade i Danmark og give oplysninger om Deres familiemedlemmer«, som Indfødsretskontoret skrev den 24. februar 2012.

Venter på svar på 10. måned

Det er nu mere end 22 måneder siden, Indfødsretskontoret gav Diep Khac det råd at blive ved med at henvende sig til den vietnamesiske ambassade.

I den mellemliggende periode har han stort set ikke hørt fra ministeriet, før et brev i begyndelsen af januar havnede i hans postkasse. Det skete, præcis en uge efter at Information første gang havde skrevet om problemerne for de unge danskere med vietnamesiske rødder.

I brevet den 7. januar 2014 tilbyder Indfødsretskontoret at hjælpe Diep Khac med at rette henvendelse til den vietnamesiske ambassade.

»Ministeriet vil herefter skriftligt kontakte ambassaden om deres sag, hvorefter De vil blive orienteret herom og om ambassadens svar, når dette foreligger,« skriver Indfødsretskontoret, der medsendte en fuldmagt, som Diep Khac udfyldte og fik sendt retur.

Når Indfødsretskontoret som her tilbyder sin hjælp til Diep Khac, sker det ud fra en solid viden om, at det kan trække endog særdeles længe ud med at få et svar fra ambassaden.

I hvert fald har Indfødsretskontoret i en anden tilsvarende sag – Lone Trans sag, som Information omtalte lige før nytår – ventet i mere end ni måneder på overhovedet at få et svar fra ambassaden på en lignende henvendelse.

Trods flere rykkere, senest i oktober 2013, hvor Justitsministeriet atter benyttede lejligheden til at udtrykke sin »højeste agtelse« for den vietnamesiske ambassade, er der ikke kommet noget svar i Lone Trans sag.

»Det virker lidt påfaldende, at der efter 22 måneders tavshed fra Justitsministeriets side pludselig kommer et brev med tilbud om en hjælpende hånd, godt en uge efter at sagerne om de unge med vietnamesiske rødder har været i omtalt i pressen,« mener Johanne Schmidt-Nielsen (EL), der har bedt om at få sagerne om de unge danskere med vietnamesiske rødder sat på Indfødsretsudvalgets dagsorden torsdag.

»Jeg vil spørge justitsministeren, om man vil gøre det til en fast praksis at tilbyde unge mennesker i denne situation hjælp. Og i så fald hvorfor man ikke har tilbudt sin hjælp med det samme, når nu Indfødsretsudvalget i årevis har vidst, at det især for unge, der er født og opvokset i Danmark, er svært at blive løst fra et påstået vietnamesisk statsborgerskab,« tilføjer hun.

Unge i ’absurd situation’

Ifølge ekspert i spørgsmål om indfødsret Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder er Diep Khac på linje med flere andre unge danskere med vietnamesiske rødder endt »i en absurd situation«, som hun udtrykker det:

»Jeg synes, at man skulle springe den øvelse over med at kræve løsning. Diep Khac er faktisk statsløs, fordi det er tæt på umuligt for ham at få anerkendt det vietnamesiske statsborgerskab, som han ifølge de danske myndigheder skal løses fra, før han så kan blive dansk statsborger. Den eneste grund til, at han forsøger at få anerkendt et vietnamesisk statsborgerskab, er jo, at de danske myndigheder beder ham om at gøre det,« siger Eva Ersbøll.

Johanne Schmidt-Nielsen gør opmærksom på, at Diep Khacs frist for at blive løst fra det fra forældrene nedarvede statsborgerskab udløber den 30. april.

»Man kan naturligvis frygte, at Justitsministeriets henvendelse til den vietnamensiske ambassade bare vil trække hans sag yderligere i langdrag. Senest med udgangen af april må Justitsministeriet erkende, at det er udsigtsløst for de unge danskere at blive løst. Derefter må de hurtigst muligt i efteråret 2014 optages på et lovforslag om indfødsret uden krav om løsning, så de kan blive danske statsborgere i december 2014,« siger hun.

Diep Khac har en storesøster, der for flere år siden er blevet dansk statsborger.

Hun blev optaget på det samme lovforslag som han selv, men blev ifølge Diep Khac ikke mødt med et krav om at blive løst fra forældrenes vietnamsiske statsborgerskab.

»Min storesøster er endda ikke født her i Danmark, men i Hongkong, før mine forældre kom til Danmark,« fortæller Diep Khac. Hans lillesøster er født i Danmark, men selv om hun er over 18 år, har hun på forhånd opgivet at få dansk statsborgerskab på grund af sin storebrors vanskeligheder.

»Jeg synes, det er svært at overskue, hvad jeg skal gøre for at få dansk statsborgerskab. Én ting er jeg helt sikker på: Jeg vil ikke have et vietnamesisk statsborgerskab. Jeg taler ikke særlig meget vietnamesisk, og jeg har aldrig besøgt landet. Jeg føler og oplever mig selv som dansker, men som det er nu, kan jeg hverken få et dansk pas eller fremmedpas, så jeg kan ikke rejse uden for Danmark,« siger Diep Khac.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

Det er en fuldstændig absurd urimelig situation at sætte unge mennesker i.

Det giver ekko af et helt andet forvaltningssystem, som jeg aldrig havde troet at kunne finde i Danmark.
Som Ulrik Dahlin fremstilller sagen er det jo indlysende, at Vietnam intet kender til Diep Khac og derfor ikke kan løse ham for et statsborgerskab, han ifølge vietnameserne aldrig har haft.
Og hvorfor skulle de ulejlige sig med at give ham et statsborgerskab, når de ved, at det det første der sker derefter er, at han søger om at blive løst for det.

Det er en fuldstændig forrykt bureaukratisk catch 22.

Birger Aagaard Larsen, Christel Gruner-Olesen, Marianne Rasmussen og Simon Rosenkilde anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn Boye

Det er kun et spørgsmål om at indføre dobbelt statsborgerskab, det står jo allerede i regeringsgrundlaget.
Hvis vore politikkere fik fingrende ud af "gaskanalen", istedet for at sælge vort arvesølv, var meget nået.

Brugerbillede for Marianne Rasmussen
Marianne Rasmussen

Endnu en gruppe statsløse!

Skal der virkelig give lige så meget røre som med de andre statsløsesager, før det danske samfund opfører sig ordentligt.

Vi indbød selv de vietnamesiske flygtninge i sin tid, så vi kan slet ikke være denne behandling bekendt. Disse unge mennesker er født og opvokset her. Alle jeg kender er flittige og arbejdsomme mennesker, som passer godt ind og knokler for det danske samfund.

Birger Aagaard Larsen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mogens Kristensen
Mogens Kristensen

Er det måden at behandle vietnamesiske flygtninge på. Vi må huske at disse mennesker er flygtet fra Kommunisme. Men fordi vi har to sorte præster (DF) som ikke har villet indføre dobbelt statsborgerskab, kan disse mennesker ikke deltage i demokratiet.
Er det måden at behandle mennesker, der vender ryggen til Kommunisme.

Brugerbillede for Tom Paamand

Mange i Danmark har allerede dobbelt statsborgerskab. For at blive "optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse" kræver Danmark, at man bortkaster sit andet statsborgerskab - men det er en del muligheder for at beholde det alligevel. Og Diep Khac burde være blevet behandlet efter reglen om "ansøgere fra lande, hvor det erfaringsmæssigt er umuligt eller forbundet med overordentlige store vanskeligheder at blive løst" fra statsborgerskab.

Denne kendte regel mod dobbelt statsborgerskab berører kun indvandrere, og ikke børn født i udlandet af (gifte) danske forældre, der alt efter de lokale regler også kan få tildelt fremmed statsborgerskab - jeg kender en del af slagsen. Disse erhverver automatisk og uden bøvl med "lovforslag om indfødsrets meddelelse" dansk statsborgerskab - og altså også uden krav om at bortkaste eventuelle andre pas.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dømte i 2011 mod Malta, der i sådanne sager ligesom Danmark forskelsbehandler børn, der er født udenfor ægteskab. Danmark har derfor set sig nødsaget til at fremsætte et usædvanligt langsomt lovforslag, der forventes at være færdigbehandlet nu til maj. Herefter bliver alle børn automatisk
danske statsborgere, hvis blot de har dansk far - uanset om barnet er født i udlandet af en udenlandsk kvinde, og også har andet pas.

Brugerbillede for Marianne Rasmussen
Marianne Rasmussen

Tom Paamand:

Siden 1980 er de også automatisk blevet danske statsborgere, hvis de er født i udlandet af en dansk mor. De skal dog vælge statsborgerskab, når de bliver 18 år.

De vietnamesiske flygtningebørn og -unge er i an anden situation, for di de reelt aldrig hat fået vietnamesisk statsborgerskab, og derfor er det så modbydeligt at se, at Danmark ikke behandler dem, som de skal.

Brugerbillede for uffe hellum

Den tekniske øvelse har skam et vigtigt formål: At forhindre menneskers frie ret til at bosætte sig.

Hvis pøbelen bare har lov til at rejse til udlandet, så vil brain-drain straks medføre, at Danmark bliver en bananrepublik, hvor kun racisterne er tilbage.

Vi kan derfor aldrig tillade dobbelt statsborgerskab, hvor danskere bare beholder deres rettigheder, når de rejser ind og ud af landet. Hvad ville det ikke føre til...