Nyhed
Læsetid: 7 min.

Fra VK’s DONG-vision til S-partnerskabet med Goldman Sachs

I nu 13 år har der været snak om at privatisere og børsnotere det statslige energiselskab DONG. Flere gange er processen gået i stå eller direkte blevet opgivet. Men nu skal det være, siger den socialdemokratiske finansminister i den aktuelle orkans øje. Her er beretningen om den lange rejse
Det statslige energiselskab DONG skal privatiseres. Det var en af de første meldinger fra den nye statsminister Anders Fogh Rasmussen og hans tiltrædende VK-regering i slutningen af 2001. I næste uge skal finansminister Bjarne Corydon (S) i samråd i finansudvalget, og på torsdag vil ministeren have aktstykket og aktiehandlen vedrørende DONG godkendt.

Linda Kastrup

Indland
25. januar 2014

Der var engang en ny statsminister, der ville minimere staten. Det var tilbage i november 2001, statsministeren hed Anders Fogh Rasmussen (V), og en af de første meldinger fra hans tiltrædende VK-regering var, at det statslige energiselskab DONG skulle privatiseres. Det ville ifølge regeringsgrundlaget sikre »mere konkurrence og bedre service«.

Den melding var begyndelsen på en proces, der i disse dage fylder mediebilledet, splitter det regeringsbærende parti og fremkalder vrede reaktioner fra både fagfolk og offentlighed. Og samtidig en proces, der først vil være tilendebragt i 2018 – 17 år efter starten – med en børsnotering af DONG Energy. Hvis altså ikke processen endnu engang går i stå eller løber af sporet.

For vejen frem til den nuværende situation med det forestående aktiesalg til investeringsbanken Goldman Sachs har været lang og kringlet og fyldt med fortrydelser og kursskift. Her følger i eksprestempo historien.

2004: Børsintroduktion, tak

I juni 2004 meddelte daværende finansminister Thor Pedersen (V), at »det er regeringens vurdering, at en børsintroduktion i forbindelse med påbegyndelse af salg til en bred ejerkreds vil kunne være en hensigtsmæssig privatiseringsmodel«.

»Vi kan altså ikke bestemme, at DONG på sigt år efter år kan overleve i et statsligt ejerskab,« understregede finansministeren og gjorde opmærksom på, at intet gældende forlig stod i vejen for et salg af DONG.

Socialdemokraterne var imod privatiseringen, men for at opnå indflydelse på udviklingen indgik Svend Auken en kompromisaftale med VK om, at højst 49 pct. af aktierne måtte sælges. En begrænsning man aftalte skulle være bindende til i hvert fald 1. januar 2015.

Ifølge Berlingske skønnede en række nysgerrige investeringsbanker på det tidspunkt DONG’s værdi til 40-65 mia. af datidens kroner.

Børsnoteringen blev programsat til andet halvår 2007. Den skulle for staten arrangeres af bankerne Citigroup, Morgan Stanley og Danske Bank.

»Alle glæder sig til, at vi snart kommer på Børsen,« sagde daværende underdirektør i selskabet, Michael Steen-Knudsen.

Sådan gik det ikke. En krise kom i vejen.

2008: Alligevel ikke

Godt nok blev den politiske aftale mellem VK og S, SF, de radikale og DF bekræftet i oktober 2007 og et aktstykke udarbejdet, men så kom et folketingsvalg på tværs, og børsnoteringen måtte udskydes til januar 2008.

Den 21. januar hed det imidlertid i en uventet pressemeddelelse fra den nye finansminister, Lars Løkke Rasmussen (V):

»Siden Finansministeriet den 8. januar 2008 igangsatte børsnoteringsprocessen, har de internationale aktiemarkeder været præget af betydelige fald, og der har været stigende usikkerhed om den fremtidige udvikling (…) Derfor har Finansministeriet måttet drage den konklusion, at det ikke vil være forsvarligt at fortsætte den igangsatte børsnotering.«

Herefter stod alting stille i flere år.

»Der er ikke aktuelle planer om at igangsætte et sådant arbejde (frem mod børsnotering, red.),« konstaterede den næste finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) under en folketingsdebat i foråret 2010.

»Man er bedre tjent med et selskab, som er ejet af den danske stat,« sagde ved samme lejlighed Socialdemokraternes ordfører Kim Mortensen.

Og i juni samme år skrev Børsen, at »en børsnotering af det statslige energiselskab DONG Energy er nu endegyldigt lagt i graven af regeringen«.

»Officielt er børsnoteringen kun udskudt, men realpolitisk er den lagt helt død. En børsnotering kommer ikke til at ske,« sagde en højtplaceret kilde til avisen. Også i DONG Energy havde man ifølge Børsen indstillet sig herpå.

I oktober 2011 overtog SSFR-regeringen efter VK, og de radikales finansordfører, Marianne Jelved, fastslog straks i Jyllands-Posten:

»Vi har skiftet mening (…) Vi vil ikke privatisere DONG.«

2012: Hul i pengekassen

Fast forward til 27. februar 2013. DONG er kriseramt på grund af især faldende gaspriser i Europa – forårsaget af billig kulimport i USA – samt lave CO2-kvotepriser.

»DONG Energys regnskab for 2012 er ikke tilfredsstillende,« lyder første sætning i selskabets årsrapport fra den nye direktør, Henrik Poulsen, der bebuder »tilførsel af yderligere egenkapital på minimum seks-otte mia. kroner«.

Bag denne opsigtsvækkende meddelelse ligger et arbejde gennem flere måneder i DONG og Finansministeriet, fremgår det af en aktindsigt i Finansministeriets dokumentliste, som Information har opnået.

Den 6. december 2012 sender således DONG’s bestyrelsesformand Fritz Schur en mail til Finansministeriet med et »udkast til finansiel rekapitaliseringsplan«.

Danske Bank er på dette tidspunkt inddraget som rådgiver i processen og leverer den 15. januar 2013 et bud på en tidsplan for processen til ministeriet. Samtidig udarbejder en anden rådgiver, finansvirksomheden Morgan Stanley, andre papirer om processen, og en af de første dage i februar orienteres regeringens magtfulde Ø-udvalg, hvor finansminister Bjarne Corydon (S) sidder for bordenden, om planerne. Samtidig produceres der notater om EU-retslige forhold, bindinger i forligskredsen bag 2004-aftalen m.m.

Og den 26. februar rykker man så. Dagen før offentligheden præsenteres for DONG’s årsberetning med de røde tal – fire mia. i underskud – kaldes forligspartierne til møde hos Bjarne Corydon.

»Det var et kort møde, hvor vi fik forelagt behovet for ny kapital til DONG. På mødet sagde forligskredsens partier ja til at søge en sådan kapitaltilførsel og også ja til en senere børsnotering af DONG,« fortæller en af deltagerne, Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen.

Væk er tilsyneladende den skepsis blandt regeringspartierne, som Marianne Jelved formulerede så klart i 2011. Man synes at have skiftet mening, igen.

Der er nu grønt lys til at søge privat kapital til DONG. Ingen potentielle investorer nævnes konkret på mødet, ingen udelukkes heller. Blot bekræfter parterne, at staten også efter børsnotering skal have aktiemajoritet i DONG.

»Det var ikke noget konfliktfyldt møde, og det varede ikke længe. Et udmærket møde,« mindes René Christensen.

Dagen efter siger Bjarne Corydon til pressen:

»Vi vil nu sammen med selskabet bruge de kommende måneder på at undersøge mulighederne for at gennemføre kapitaludvidelse med deltagelse af såvel nye som eksisterende aktionærer, herunder staten.«

Udadtil tavst, indadtil travlt

Kilder i flere af partierne i forligskredsen siger til Information, at man det næste halve år intet hører om processen. Til gengæld arbejdes der intenst på de indre linjer. I april begynder Finansministeriet, DONG og deres forskellige rådgivere i bankverdenen at have præsentationsmateriale til potentielle investorer klar, kort før sommerferien holder man de første møder med Goldman Sachs og andre potentielle investorer, herunder ATP, PFA og PensionDanmark.

I august begynder der at dukke journalnumre op, der handler om betingelserne for en aftale med Goldman Sachs. Nu er der tale om op til mange dokumenter hver dag, og i begyndelsen af september får man de endelige bud og krav fra PFA, ATP og Goldman Sachs. PensionDanmark synes for længst ude af processen. Til gengæld kommunikeres der intenst om og med Goldman Sachs.

I september kommer sagen op at vende i regeringens Ø-udvalg. Skatteministeriet har ikke været inde over processen, herunder spørgsmålet om beskatning af kapitalfondene i Goldman Sachs, og det giver ifølge Informations oplysninger nogle markante meningsudvekslinger mellem de deltagende regeringsmedlemmer.

Partierne bag aftalen hører på dette tidspunkt ingenting, og det gør ej heller pressen.

Den 26. september advarer en af DONG’s rådgivere, Nordea, imidlertid Finansministeriet om, at der er risiko for lækage til medierne: Børsen har ringet og spurgt til sagen. Og den 27. kan Børsen afsløre, at DONG er tæt på enighed med den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, ATP og PFA om et aktiekøb for omkring otte mia. kroner.

Aftalen

Nu skal det gå stærkt. Arbejdet med en pressemeddelelse sættes i gang, og den 2. oktober underskrives en aftale med de tre nye investorer om aktiehandlens hovedbetingelser. Forligsparterne kaldes til møde hos Bjarne Corydon.

»Vi får at vide, at man faktisk kan skaffe 11 mia. i ny kapital, og at der er tale om Goldman Sachs, PFA og ATP som investorer,« fortæller René Christensen.

»Ingen på det møde, heller ikke vi, siger på det tidspunkt, at man ikke vil arbejde sammen med Goldman Sachs. Vi regner med, at hvis der er noget, som der ikke er enighed om i forligskredsen, så kan vi nok i fællesskab finde ud af det.«

På de indre linjer fortsætter Finansministeriet, DONG og deres bankrådgivere med at finpudse aftalen med de nye investorer, kommunikere med EU-Kommissionen om fusionsgodkendelse, udforme bonusordningen – det såkaldte incitamentsprogram – for DONG’s ledelse og medarbejdere m.m. Incitamentsprogrammet, der bl.a. kan give DONG-chef Henrik Poulsen op til 30 mio. kr., hvis alt flasker sig optimalt, præsenteres for regeringens økonomiudvalg i starten af november.

Den 3. december er Aktstykke nr. 37 om aftalen klar til Folketingets finansudvalg, herunder også til Enhedslisten, der står uden for forliget og er imod aktiesalget. Og herefter begynder balladen.

Mere end 100 spørgsmål går de kommende uger af sted fra udvalgsmedlemmer til finansministeren, pressen begynder at grave i de specielle vilkår og vetorettigheder til Goldman Sachs, oplysningerne om investeringsbankens kapitalfonde i skattely på Cayman Islands og i den amerikanske delstat Delaware graves frem, og det bliver klart, at hverken DONG, Finansministeriet eller parterne bag forliget egentlig ved, hvem der i sidste ende er på vej til at blive aktionærer i det statslige energiselskab.

Slutspillet

I denne uge tilspidses dramaet med en tidligere socialdemokratisk formand og statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, der offentligt kalder aftalen »en katastrofe«, et bagland i både S og SF hvor utilfredsheden vokser, og et Dansk Folkeparti, der i går eftermiddag i et brev til Bjarne Corydon skriver, at »vi må gøre det klart for regeringen, at vi ikke accepterer det nuværende grundlag for en aftale«.

Partiet er »af den opfattelse, at pågældende aftale udelukkende kan gennemføres, såfremt alle forligspartier er enige«.

På tirsdag skal finansministeren i samråd i finansudvalget, og på torsdag vil han have aktstykket og aktiehandlen godkendt, om det så skal indebære et forligsbrud. Efter 13 års snak skal den oprindelige VK-vision for DONG gøres til virkelighed.

Serie

Hvem vinder, når en amerikansk finansgrib bliver storaktionær i DONG?

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i februar 2014 en børsnotering af den danske energigigant Dong. Det giver den statsejede virksomhed en indsprøjtning på 11 mia. kroner, men til hvilken pris?

Køberen er den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Selv om de i de senere år har været storinvestor i den grønne omstilling og flytter deres investeringer fra kul til vedvarende energi, så blev de i ruinerne fra finanskrakket kaldt for en »vampyr-blæksprutte«, fordi investeringsbanken har tradition for at suge værdier ud af selskaber uden at sikre deres levedygtighed.

Staten har med 60 pct. af ejerskabet stadig aktiemajoritet i DONG, men har i aftalen med Goldman Sachs givet banken særdeles fordelagtige vilkår og vetorettigheder over afgørende strategiske beslutninger.

Det har fået en usædvanlig alliance af kritikere på banen. Dansk Folkeparti har sammen med Enhedslisten presset på for, at banken ikke får sine usædvanlige særrettigheder i forbindelse med købet, eller at energiselskabet splittes op i to selskaber. Indtil videre står finansminister Bjarne Corydon (S) dog fast på, at aftalen ikke kan ændres.

Et afgørende spørgsmål er imidlertid, om vi overhovedet bør sælge ud af DONG og give en amerikansk investeringsbank med tvivlsom moral råderet over en af fremtidens vigtigste strategiske ressourcer – energi.

Hvis det er så attraktiv en forretning for finansvirksomheden Goldman Sachs at eje en femtedel af aktierne i DONG Energy, hvorfor er den samme aktiepost så ikke også en god forretning for den danske stat?

Seneste artikler

  • Danske politikere burde have lært af amerikanernes katastrofale energisalg

    1. februar 2014
    Vil det delvise frasalg af DONG Energy til Goldman Sachs kompromittere forsyningssikkerheden og fordyre taksterne? I USA skræmmer sporene fra privatiseringer af energisektoren – med Enron-affæren som et skoleeksempel
  • USA: Banker bør ikke eje energiselskaber

    1. februar 2014
    Risiko for markeds-manipulation og økonomiske kriser får den amerikanske centralbank og kongresmedlemmer til at varsle indgreb mod investeringsbanker som Goldman Sachs’ ejerskab til energi- og råstofvirksomheder
  • Eksperter: Staten udvander sin ejerandel i DONG for meget

    30. januar 2014
    Når Goldman Sachs, ATP og PFA skyder penge i DONG, får staten sin ejerandel i selskabet kraftigt reduceret, fordi kapitaludvidelsen er blevet meget større end oprindelig planlagt. Aftalen giver ikke mening ud fra et investeringssynspunkt, siger to eksperter
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

randi christiansen

Undskyld db post

Nogen har måske bemærket, at mit stadige omkvæd, siden jeg begyndte at skrive her i 2011 - er det samme : det er ikke hensigtsmæssigt for fællesskabets overlevelse at tillade privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet > naturgrundlaget. i stedet bør udvikles stadig større samarbejdskompetencer.

Med denne dong sag er problematikken blevet HELT tydelig her i DK. Det er nu vi må vriste os fri af den hypnotiske bedøvelse, som er nedlagt over os med fjernsyn, friværdi, flitterstads og mørklægningslov. Det må nu være tydeligt for alle, at neoliberalisternes bragesnak om dynamiske effekter og trickle down
kun tjener et formål : at forgylde dem selv. Selv paven har kritiseret denne
ildevarslende dystopi.

Verdens folk må sammen endegyldigt kaste dette stavnsbindingens åg. Det kræver et bevidsthedsmæssigt kvantespring, som dette eksorbitante overgreb på folkets ret til egne værdier, forhåbentlig initierer. Dette må være et endegyldigt opgør med den undergravning af folkets stadig spæde forsøg på at etablere velfungerende retsstater, som foregår.

olivier goulin

Politikerne kunne gøre det så godt, hvis de havde visdommen, modet, ydmygheden og hjertet til det. Og det kræver ikke så meget. I mange år havde vi en fornuftig balance mellem offentligt og privat. Alle basale infrastrukturer og tjenester varetoges af etaterne - og så kunne de driftige private aktører kaste sig over resten, og blive så rige de ville.

Den neoliberale privatisering af offentlige virksomheder har været den største, dummeste og mest katastrofale beslutning i moderne tid. Den hviler på en meget dubiøs, til dels beviselig forkert tese om, at privat er effektivt og billigt og offentligt er dårligt og dyrt. Men hvad siger erfaringerne fra de seneste årtiers privatisering af telefoni, transport, etc.? Enhver furnuftig regering ville sætte sig ned og evaluere på resultaterne med størst mulig perspektiv for samfundets bedste - og herefter justere teserne og strategierne.

Faktum er imidlertid, at hele privatiseringstankenkun har haft et eneste formål: At lænse det offentlige for penge og berige en lille skruppelløse elite herhjemme og i udlandet.

Og det synes som om, at denne deroute er ustoppelig. Politikerne har, viser denne sag, nu mistet den sidste rest af anstændighed og fornuft. De opfører sig som proletarer, der plyndrer butikkerne i øjeblikkets kaos og uopmærksomhed.
De begår den samme fejl som regenter har gjort før dem til alle tider: De stopper ikke mens legen er god, men kører linien helt ud.

Og vi ved, hvordan det ender: Dråben flyder over, og folket tager affære - med de midler de nu har. Høtyve og den slags.

Hvornår lærer de det dog.

/O

John Christensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Det er stadig ret mørkt og det er koldt - ud over kasseroller som jeg synes er et fint indslag - så synes jeg at der skal tændes en ild på onsdag når vi mødes på Slotspladsen.

En ild som kan være et håb om at nu starter vi en økonomisk og politisk U-turn,

Hvor almindelig anstændighed og sund fornuft bliver bærende elementer, og hvor samfundets interesser er i centrum.

Håber at nogen af de organiderede grupper vil tjene en skilling på at levere FAKLER.
Tænker på Enhedslisten og Folkebevægelsen, ja på hvem som helst.

SÅ TÆNDER VI OGSÅ ET HÅB OM EN ANDEN DAGSORDEN

God dag der ude

Kalle Nielsen

Jeg er efterhånden noget i tvivl om, om afbrænding af fakler til fælles indånding og udledning er tegn på fremsynethed. Hvad med nogle LED-pærer?

Kalle Nielsen

Pedaldrevne eller andet, så vi også kan holde varmen.

Sider