Læsetid: 7 min.

Er abort også et spørgsmål om samvittighed?

Den norske regering vil give læger med samvittighedskvaler lov til at afvise kvinder, der ønsker abort. Et tilbageslag for kvinders rettigheder, mener modstandere af den nye regel, der har vagt voldsom debat og ses som del af en værdipolitisk strømning i Europa
Her et otte uger gammelt foster efter en ufrivillig naturlig abort.

Scott Camazine

28. februar 2014

En kvinde lider af en kronisk sygdom, der betyder, at hun ofte har brug for at gå til sin praktiserende læge. Men hos den lille norske kommunes eneste lægekontor er to læger netop stoppet, og de to andre har ventelister.

Nu tvinges kvinden til at vælge imellem en læge, hun kommunikerer dårligt med og en nyansat læge, som er imod at henvise kvinder til abort. En ny regel, som regeringen i Norge bestående af Højre, Fremskridtspartiet og støttepartiet Kristeligt Folkeparti vedtog før årsskiftet, giver netop læger mulighed for at nægte at henvise til abort gennem en såkaldt reservationsret.

»Jeg nægter at gå til en reservationslæge af princip, fordi jeg mener, det er forkert, at læger skal have ret til nægte at henvise til abort. Jeg har brug for en læge, derfor føler jeg ikke, at jeg har noget valg,« fortæller kvinden til den norske avis Dagbladet.

Den nye regel har vagt voldsom debat i Norge, hvor tilhængere argumenterer for, at loven ikke handler om kvinders rettigheder, men om lægers menneskerettigheder, retten til »religionsfrihed« og til at nægte henvisning til abort af samvittighedsgrunde. Modstanderne hævder, at loven, som sundhedsminister Bent Høie fra partiet Højre lige nu lægger sidste hånd på, i praksis vil gøre det vanskeligere at få abort.

»Man sætter lægens samvittighed og moral over kvindens moral og samvittighed. Men den 35 år gamle abortlov siger, at abort er den gravides valg, og sundhedsmyndighederne skal bidrage med information og hjælp i denne forbindelse,« siger redaktør af det feministiske tidsskrift Fett, Hilde Sofie Pettersen, som er en af de fremtrædende kritikere af den nye regel.

Hensyn til fostret

Hidtil har det stiltiende været accepteret i Norge, at nogle praktiserende læger har nægtet at henvise til abort, selv om det ikke har været tilladt. Norsk sundhedspersonale kan, ligesom det er tilfældet i Danmark, nægte at deltage i selve abortindgrebet. Men sundhedsmyndighederne har som følge af en konkret sag været nødt til at undersøge spørgsmålet om nægtelse af aborthenvisning, og i 2011 forlangte den daværende socialdemokratiske sundhedsminister, at alle praktiserende læger skal henvise abortsøgende kvinder.

Det støttede Højre tilsyneladende dengang, men nu indgår partiet i en regering, hvor Kristeligt Folkeparti er støtteparti, og det har betydet, at regeringen skal imødekomme partiets politiske krav, mener Hilde Sofie Pettersen:

»Det er ikke sandt, når regeringen argumenterer for, at det ikke handler om at indskrænke retten til fri abort. Det her kommer fra Kristelig Folkeparti, som er abortmodstandere. De, der vil lide allermest under denne regel, er unge kvinder i Norges mange små bygder, hvor kommunerne har svært ved at tiltrække læger, og hvor der ikke vil være et reelt valg. Det er også svært at se bort fra, at nogle dele af vores land er mere religiøse end andre dele. Hvordan vil det være at vokse op i Sørlandet, hvor religionen står ganske stærkt, og hvor en kommune vil vælge at give lægerne reservationsmulighed. Det bliver et politisk spil om kvinders rettigheder.«

Kristeligt Folkepartis leder, Knut Arild Hareide, har på sin side fastholdt, at det er nødvendigt at anerkende, at abort er et etisk dilemma, samt at nogle læger ønsker, at der tages hensyn til fostret.

»Jeg er enig med dem, som mener, at kvinden er den svageste part i mødet med den praktiserende læge. Det tror jeg også de læger, som ønsker sig en reservationsmulighed, er enige i. Deres ønske om reservationsmulighed bunder imidlertid i, at de ikke mener, at kvinden er den svageste part i sagen. De mener, at fosteret er den svageste part,« skriver partilederen i et indlæg i Aftenposten.

Sundhedsminister Bent Høie har ligeledes afvist kritikken af den nye regel og samtidig foreslået, at det skal være at op til de enkelte kommuner selv at afgøre, om deres læger skal have lov til at nægte at henvise gravide. Et valg som flere af kommunerne dog har frabedt sig.

»Det bliver bedre end det system, som vi har haft i Norge i 40 år. Vi har gjort et grundigt stykke arbejde for at sikre patienterne og opstillet klare krav til, hvornår en reservationsaftale kan indgås (…). Vi vil informere om, at det ikke er nødvendigt at gå via den praktiserende læge. Man kan ringe direkte til et sygehus,« siger sundhedsministeren til Dagbladet.

Hilde Sofie Pettersen mener imidlertid ikke, at forsikringen om, at man bare kan ringe til sygehuset, holder i praksis.

»Hvis man vil tage forbehold over for patienternes lovfæstede rettigheder, så må man lade være med at blive praktiserende læge,« siger hun.

Ifølge Åge Wifstad, der forsker i medicinsk etik ved Tromsø Universitet, har lægers samvittighed i forhold deres professionelle praksis ikke tidligere været genstand for politisk debat i Norge.

Medicinsk teknologi

Han oplever heller ikke voksende modstand imod fri abort i den norske befolkning generelt. Ifølge en undersøgelse refereret af Norges kristelige lægeforening er godt 76 procent af alle nordmænd tilhængere af retten til fri abort.

»Den nye regering vil formalisere den reservationsret, som nogle læger mener, de har haft i 35 år. Og den nye regel kan ses som et udtryk for en større politisk bevægelse i Europa i retning af et mere restriktivt syn på abort,« siger Åge Wifstad med henvisning til bl.a. Spanien, hvor den konservative regering siden december under stor modstand har villet begrænse adgangen til fri abort:

»Der er et klima i dag, hvor man tager abortspørgsmålet op på ny. Reservationsretten vækker interesse, fordi mange måske tænker, at der i dag er grund til at diskutere abortspørgsmålet igen. Der er jo sket meget inden for medicinsk teknologi, siden loven om fri abort blev vedtaget i Norge, som rejser en række nye spørgsmål. F.eks. mener nogle, at muligheden for at diagnosticere fostre tidligt i graviditeten åbner for det, der bliver kaldt sorteringssamfundet.«

Læger ikke neutrale

Abortspørgsmålet er således også dukket op i forbindelse med en fejring af den norske grundlovs jubilæum i forrige uge. Her holdt 31-årige Marte Wexelsen Goksøyr en tale, eller appel, som hun selv kalder det, hvor hun bl.a. sagde: »i vort samfund prøver vi at udrydde mennesker med Downs.«

Marte Wexelsen Goksøyr har selv Downs Syndrom og er stærk modstander af tidlige ultralydsscanninger, der kan afsløre kromosomfejl.

Og netop i forbindelse med tidlig fosterdiagnostik kan reservationsretten vise sig at være en fordel for kvinder, mener Siri Fuglem Berg, der er anæstesilæge.

Hun tror nemlig ikke på, at abortloven altid indebærer, at kvinders selvbestemmelse er overordnet andre hensyn. Sundhedsvæsnet er ikke værdineutralt, og etisk ensretning af læger vil ikke gavne kvinder, fordi nogle kvinder eller forældrepar kan føle sig pressede til abort, hvis scanninger viser, at deres foster har svære handicap, mener Siri Fuglem Berg.

»Det er vigtigt, at der også blandt praktiserende læger, er et bredt spektrum af holdninger og værdier, fordi patienterne heller ikke er en homogen gruppe, når det gælder værdispørgsmål. Jeg har selv båret et sygt foster og oplevede et vældigt pres fra læger, der mente, at jeg skulle få foretaget en abort,« siger Siri Fuglem Berg, der fødte et barn med den sjældne diagnose Edward Syndrom. Barnet levede i tre dage. 10 til 50 procent af børn med diagnosen lever i mere end et år, afhængigt af om de får behandling. Nogle ganske få vokser op og når at få nogle års voksenliv.

»Der er patienter, som har brug for læger, der støtter dem i at vælge livet for deres børn. Det glæder jo ikke bare for os med børn med kromosomfejl, men også andre gravide, der udsættes for abortpres, f.eks. ganske unge mødre eller kvinder, der kan være i en vanskelig situation, men som gerne vil beholde deres barn,« siger Siri Fuglem Berg, der understreger, at hun ikke er imod retten til fri abort men blot ønsker etisk mangfoldighed.

Men Siri Fuglem Berg peger også på, at abort aldrig kan blive en etisk neutral handling, hvis man betragter et foster som noget, der har værdi.

»Først blev abort afkriminaliseret, og senere er det blevet til en sundhedsrettighed. Det vil sige, at det, der i begyndelsen var en slags nødværgehandling, er blevet en ret som bruges i livssituationer, hvor der ikke er tale om nødværge.

Mange kvinder, der får foretaget abort i dag, har f.eks. allerede børn, og for dem handler det om at planlægge svangerskab og familieliv, hvilket jo er et praktisk hensyn. Jeg tror mange tager lettere på abort i dag,« siger hun.

Netop fordi holdningerne til abort har ændret sig over tid, mener Siri Fulglem Berg, at det er vigtigt at debattere spørgsmålet igen.

»Enhver opvoksende generation skal have lov til at debattere og gennemtænke aspekterne i forhold til abort, før de måske selv kommer i en situation, hvor de skal vælge abort eller ej,« siger hun.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu