’Aktie-crowdfunding kan blive det nye årtusindes andelsbevægelse’

Frederik Ploug Søgaard og Michael Eis er ved at rejse penge ved hjælp af crowdfunding, så de kan starte en dansk forening, der skal fremme betingelserne for crowdfunding. I skrivende stund er der samlet lidt mere end 15.000 kr. ind, og der er lidt mindre end 30 dage tilbage af indsamlingen.

Foreningen skal bane vejen for, at flere iværksættere kan rejse penge til deres projekter ved hjælp af crowdfunding.

Det skal ikke kun ske ved almindelig donationsbaseret crowdfunding, som allerede er udbredt i Danmark, men ved, at iværksættere får mulighed for at sælge små ejerandele i deres opstartsprojekt. Det hedder på engelsk equity crowdfunding og er på dansk blevet døbt aktie-crowdfunding. En bid af dine sparepenge for en ejerandel i vores virksomhed er filosofien. En børsnotering i miniformat. Eller en ny andelsbevægelse.

Hele vejen fra iværksættergaragen til Christiansborg er der begejstring over den nye crowdfunding-form, der allerede virker med stor succes i Sverige.

»Aktie-crowdfunding har potentialet til at blive det nye årtusindes andelsbevægelse,« siger Benny Engelbrecht, der er erhvervsordfører for Socialdemokraterne.

»Vi tror på, at hvis vi gør det muligt for danskerne at få bedre adgang til det her marked, kommer det til at blive en ny andelsbevægelse. Så betyder det, at alle lige pludselig kan tage andel i vores opstartsvirksomheder,« siger Frederik Ploug Søgaard, der er en af to stiftere af den danske crowdfunding-forening.

Foreløbig er der ikke rejst en krone i Danmark ved aktie-crowdfunding. Det skyldes, at forældet lovgivning står i vejen for både de virksomheder, der vil rejse penge ved hjælp af aktie-crowdfunding, og de platforme, der vil bringe iværksættere og småsparer sammen, forklarer Frederik Ploug Søgaard.

»Det er ærgerligt, at vi er så langt bagud i Danmark juridisk,« siger han.

Booomerang

Crowdfunding-foreningens anden stifter, Michael Eis, står bag crowdfunding-siden Booomerang, hvor små projekter kan rejse penge ved hjælp af små donationer.

For eksempel er tre piger ved at starte en vegansk sandwichbar i Aarhus. Til det skal de bruge 45.000 kroner, som de samler ind over nettet ved hjælp af donations-crowdfunding. Alle kan spytte i projektet, også selv om man ikke bor i Aarhus eller er veganer.

Men man skal ikke gøre det, fordi man tror, det er en god forretning.

Donerer man mellem 200 og 500 kroner, får man en gratis sandwich og en krammer, når stedet åbner, forklarer de tre piger i deres opslag på Booomerang. Lægger man over 500 kroner, får man en gratis burger, en sodavand og en krammer.

Det er et klassisk eksempel på donations-crowdfunding. Ideen med aktie-crowdfunding er, at man i stedet for en sandwich og en krammer får en ejerandel i virksomheden. Hvis man vælger den rigtige investering, kan den senere give et afkast – en andel i virksomhedens overskud. Og dermed kan aktie-crowdfunding være mere attraktiv og generere flere penge end de 500 kroner, man giver for den veganske sandwich og en krammer.

Selv om Michael Eis allerede har en færdigudviklet platform, der skal formidle aktie-crowdfunding, har han endnu ikke lanceret den, fordi de lovgivningsmæssige rammer i Danmark foreløbig står i vejen.

»Det seneste vi har prøvet er en royalty-baseret ordning, hvor der var en forfatter, der har skrevet en bog og gerne vil have den oversat til engelsk, så den kan udgives på det engelske og amerikanske marked. Han søgte 50.000 kroner til at oversætte bogen, og det, han lovede retur, var procenter – om end ganske få procenter – af det salg, der foregik på de enkelte markeder,« forklarer Michael Eis.

Forfatteren endte med at få rejst over 100.000 kroner.

EU-Kommissionen

I Bruxelles er man begejstret over potentialet i aktie-crowdfunding. I juni 2013 arrangerede EU-Kommissionen en workshop om crowdfunding, og i oktober 2013 iværksatte EU-Kommissionen en offentlig høring om crowdfunding og behovet for bedre lovgivningsmæssige rammer.

Dengang sagde EU-kommissær Michel Barnier: »Crowdfunding bliver i stigende grad vigtigt. Det har potentialet til at lukket det finansieringshul, som mange iværksættere står over for, og potentialet til at stimulere entreprenørskab.«

Michael Eis forklarer, at han i foråret sidste år var inviteret til Bruxelles, som en af 18 europæiske indehavere af en crowdfunding-platform, fordi EU-Kommissionen vil kortlægge, hvad udfordringerne er ved både donations- og aktie-crowdfunding.

»Meldingen er helt klart fra EU, at man arbejder på en crowdfunding-lov,« forklarer Michael Eis. Han siger, at hans indtryk er, at det ikke mindst er hensynet til at skabe arbejdspladser, der motiverer EU-Kommissionen. Men selv om Kommissionen er positiv, vurderer de selv, forklarer Michael Eis, at det i bedste falder tager tre til fire år, før der kommer en europæisk crowdfunding-lov.

Og det kan hverken han eller de andre entreprenører i crowdfunding-miljøet vente på. Det er derfor, at de har stiftet crowdfunding-foreningen, og det er derfor, at de presser på for, at de danske politikere allerede nu gør det lettere.

Forhindringerne

For lige nu står de finansielle spilleregler i vejen for aktie-crowdfunding. Reguleringen er så bøvlet, at det i praksis er meget svært at gennemføre aktie-crowdfunding i Danmark. Det forklarer Eric Korre Horten, partner i advokatfirmaet Bech-Bruun.

»Det korte svar er, at det er svært,« siger han.

Både som virksomhed og som platform, der vil formidle aktie-crowdfunding, skal man styre uden om en lang række regler. Alt fra prospektkrav, børsmæglerregler, til regler om hvidvaskning og terrorlovgivningen. Det kan godt lade sig gøre at aktiecrowdfunde i Danmark, men det kræver et set-up, der er så dyrt og besværligt, at det altså i praksis er umuligt. Og foreløbig har myndighederne ikke gjort meget for at gøre det lettere, forklarer han.

I november udgav Finanstilsynet en lang redegørelse af, hvilke regler der regulerer crowdfunding i Danmark.

»Det er et 19-sider langt notat, der er meget embedsmandsagtigt. Det har mere travlt med at fortælle, hvor svært det er at komme uden om lovgivningen end at være en servicefunktion,« siger Erik Korre Horten.

Den samme opfattelse har både Michael Eis og Frederik Ploug Søgaard: »Jeg er lige blevet færdig med mit speciale og gik ’all-in’ på crowdfunding, fordi jeg tænkte, at det er fremtiden. Men straks bliver jeg mødt af den her udfordring, og så skal jeg pludselig bruge al min tid på lobbyisme. Jeg er absolut ikke en lobbyist. Det er slet ikke det, jeg gider,« siger Frederik Ploug Søgaard.

I Sverige – og en række andre europæiske lande – er lovgivningen derimod indrettet, så aktie-crowdfunding ikke er bøvlet. I Sverige formidler platformen FundedByMe for eksempel aktie-crowdfunding.

Michael Eis forklarer, at han i halvandet år har haft en platform, Crowdinvest.dk, der kan formidle aktie-crowdfunding, liggende i skuffen. Og at han med hjælp fra revisorer og advokater har udviklet det, han selv kalder »advokatmodellen«.

»Den model kunne vi godt rulle ud nu og så sige, at vi er ligeglade med at vente på, at politikerne giver os lov til det,« siger han.

»Men vi kunne godt tænke os at skabe en dialog med politikere, om aktie-crowdfunding er noget, vi vil, hvad der er af muligheder og risici ved det,« siger han.

Christiansborg

Spørger man på Christiansborg, er der begejstring, også fra regeringspartierne. Benny Engelbrecht forklarer, at han er »entydig enig« med Michael Eis og Frederik Ploug Søgaard i, at det er besværligt i dag.

Han henviser ligesom Eric Korre Horten til, at Finanstilsynets notat fra november, der redegør for, hvilke regler man som aktie-crowdfunder skal overholde i Danmark, er teknisk og ikke gør det nemmere for iværksætterne: »Det er lidt bøvlet – for at sige det lige ud.«

Benny Engelbrecht forklarer, at der er flere ting i aktie-crowdfunding, der efter hans mening er positive. Udover at det kan give finansiering til iværksættere: »Det har også et element af noget fællesskabsorienteret, som jeg synes er utrolig tiltalende,« siger han. Samtidig kan crowdfundingen være med til at teste iværksætternes ideer på et tidligt stadie, for jo flere, der synes ideen er god, jo flere penge får iværksætteren.

»Hvis vi kommer på et niveau, som det Sverige er nu, kan det måske også være med til at påvirke selve måden, vi tænker omkring iværksætteri,« siger Benny Engelbrecht.

Men han lægger vægt på, at man er nødt til at afklare de juridiske aspekter, inden man begynder at ændre på loven. Det har han og den radikale erhvervsordfører, Ida Auken, allerede bedt erhvervs- og vækstministeren om, forklarer han. Samtidig må man ikke glemme, at aktie-crowfunding er meget risikofyldt, siger han.

»Vi må aldrig nogen sinde foregøgle den almindelige investor eller den almindelige forbruger, at det er sikkert på nogen som helst måde. Når man er ude i at lave en opstart af en virksomhed, må man være indstillet på, at hver en krone, man sender efter det, kan man tabe.«

Benny Engelbrecht afventer i første omgang Erhvervs- og Vækstministeriets afklaring af de juri- diske aspekter, men hvis det lykkes at skubbe til rammerne allerede i år, er det tilfredsstillende, mener han.

Mere risikovillig kapital

I den danske brancheorganisation for de større investorer, Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA), fortæller direktør Jannick Nytoft, at han mener, at aktie-crowdfunding er »utrolig perspektivrigt«:

»Aktie-crowdfunding giver en mulighed for, at der kommer mere risikovillig kapital,« siger han. Det gælder ikke mindst til opstartsvirksomheder, der er i de helt tidlige stadier.

»Der er ingen tvivl om, at aktie-crowdfunding har et potentiale, men hvor stort potentialet reelt kan blive, synes jeg er meget svært at sige. Jeg tvivler på, at det på kort sigt er noget, der kommer til fuldstændig at revolutionere den risikovillige kapitaltilstrømning til små virksomheder i Danmark. Men det kan være et vigtigt bidrag,« siger han.

I DVCA håber man, at aktie-crowdfunding bliver en succes. For det vil skabe flere vækstvirksomheder, der vil vokse og senere have brug for endnu mere kapital, og det vil være interessant for DVCA’s medlemmer, forklarer Jannick Nytoft.

I Dansk Iværksætterforening håber man, at aktie-crowdfunding bliver muligt før eller siden. Men man mener samtidig ikke, at iværksætterne skal se de nuværende regler som en hæmsko. I stedet skal de forsøge at rejse kapital på andre måder – for eksempel ved hjælp af donations-crowdfunding: »Man skal passe på, at man ikke kører den danske mentalitet ind og siger, at det hele er dårligt, fordi man ikke kan aktie-crowdfunde,« siger formand Christian Walther.