Nyhed
Læsetid: 5 min.

AU fyrer før analyse af organisationsproblemer

Der er varslet massefyringer og nedskæringer på Aarhus Universitet. Især den kaotiske forandringsproces i 2011 får skylden, og studerende og ansatte undrer sig over, hvorfor ledelsen vil fyre folk, få måneder før en analyse af problemerne i AU’s nye organisation ligger klar
Aarhus Universitet skal spare 225 mio. kr., og det vil man gøre her og nu. Men hvorfor ikke vente på den analyse, som måske kan vise, hvor det giver mest mening at spare, spørger ansatte

Aarhus Universitet skal spare 225 mio. kr., og det vil man gøre her og nu. Men hvorfor ikke vente på den analyse, som måske kan vise, hvor det giver mest mening at spare, spørger ansatte

Bo Amstrup

Indland
10. februar 2014

En forventet sparerunde’ er de 225  mio. kr. blevet kaldt, som Aarhus Universitet (AU) skal finde inden udgangen af februar. For de ansatte og studerende kom størrelsen på besparelsen  som en ubehagelig overraskelse, og de har svært ved at forstå, hvorfor det skal gå så stærkt med sparerunden, når underskuddet på AU ikke er noget nyt for ledelsen.

En af årsagerne til underskuddet er den såkaldte faglige udviklingsproces (FUP), der fra 2011 og frem har betydet sammenlægning af fakulteter, institutter og administration med en lang række flytninger og betydelige administrative udgifter til følge. Men selv om en intern analyse af de problemer, som universitetets nye organisering har skabt, er klar i maj, har ledelsen på AU valgt at fyre og spare nu. Og den beslutning forstår tillidsfolkene ikke.

»Det klogeste havde været at vente med at sætte besparelserne i værk, til man havde et resultat af analysen, så man ikke risikerer at spare og fyre de forkerte steder,« siger Per Dahl, der er fællestillidsmand for det videnskabelige personale.

Også de studerende undrer sig over beslutningen om først at spare og så finde ud af, hvor problemerne i den nye organisering af AU er: »Det er hul i hovedet at lave besparelser og så lave analyse – i stedet for at lave intelligente ændringer, hvor man både sparer penge og også får løst opgaverne bedre end i dag. Vi forstår ikke, at ledelsen har sådan et hastværk, når universitetet har en ejenkapital på 500-600 mio. kroner. Men det kunne tyde på, at ledelsen ikke rigtig tror på den analyse, de selv har sat i gang,« siger Per Dalbjerg, formand for Studenterrådet på AU.

Det er især samlingen af størstedelen af AU’s administration i en enhed, der har voldt problemer de seneste år. Derfor forventer de fleste kilder, Information har talt med, at det er administrationen, der skal skære mest ned i den kommende sparerunde. Men det løser ikke de langsomme og tunge sagsgange at fyre folk, mener tillidsrepræsentanten for de tekniske- og administrative ansatte, Aase Pedersen: »Tværtimod, så kan jeg da godt frygte, at problemerne bliver værre, hvis nedskæringerne sker på det forkerte område, for det er bare ikke gennemtænkt det her,« siger Aase Pedersen, der undrer sig over, at et planlagt underskud i forbindelse med de store sammenlægninger skal føre til så uplanlagte nedskæringer. Hun mener, at analysen af problemerne i AU’s nye organisation kunne give et langt bedre grundlag for at skære ned de rigtige steder.

»Det er logik for enhver, derfor kan vi som tillidsrepræsentanter ikke undgå at spekulere over, hvad det er, der foregår? Det er jo ikke sådan, at AU pludselig har fået et underskud eller er konkurstruede. Derfor er jeg også bekymret for, om ledelsen nu bare vil indkassere en hurtig rationaliseringsgevinst uden at gennemtænke konsekvenserne,« siger Aase Pedersen, der anser 225 mio. kr. som  værende småpenge for Danmarks næststørste universitet. »Besparelsen kunne sagtens ske via frivillige aftrædelser, seniorordninger og andre nedskæringer over en længere periode, hvilket vi også har lagt op til. Men det har ledelsen afvist,« siger hun. Ledelsen har i stedet varslet massefyringer (over 30, red.). Hvem og hvor mange, det kommer til at gå ud over, vil stå klart i slutningen af denne måned.

Lemfældig økonomi

De studerende tvivler dog på, at nedskæringerne primært vil gå ud over overflødig administration – netop fordi ledelsen ikke har givet sig tid til at finde ud af, hvor det giver bedst mening at spare: »Vi frygter, at det her kan gå
ud over vores uddannelser, selv om den øverste ledelse har sagt, at det skal det ikke. Men når den daglige ledelse står og skal tage beslutninger i en fart, så sker det ofte ved at spare på de løst ansatte undervisere og studiemiljøet,« siger Per Dalbjerg.

Professor emeritus i offentlig forvaltning Jørgen Grønnegård Christensen mener derimod, at det er på høje tid, at AU skærer ned – uanset hvad analysen af den faglige udviklingsproces når frem til: »Sagen er, at AU har et kæmpe økonomisk problem, så et eller andet skal der ske.« Både universitetets fusioner med en række sektorforskningsinstitutioner i 2007 og sammenlægninger af fakulteter, institutter og administration har været med til at skabe underskud:

»Begge dele var lemfældigt gennemtænkt både i forhold til de økonomiske og faglige konsekvenser, så hvis AU ikke gør noget, forværrer det de økonomiske problemer. Men man kunne jo spørge sig selv, hvorfor ledelsen ikke er skredet ind noget før?« siger Jørgen Grønnegård Christensen med henvisning til, at formanden for AU’s bestyrelse, Michael Christiansen, i Jyllands-Posten har sagt, at medarbejderne »kan glæde sig over, at det (sparerunden, red.) er kommet to år senere«.

»Det er et helt bizart argument, for jo før ledelsen var skredet ind, jo mindre var problemet blevet. Det er ulykkeligt, og ledelsen kunne godt have undgået, at det blev så stor en manøvre, hvis de havde handlet tidligere,« siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Rektor på Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, er enig i, at det ville være økonomisk uforsvarligt at vente med at spare. At det ikke er sket før, skyldes for stor optimisme fra ledelsens side: »Vi kunne have gjort det før, men vi vurderede, vi kunne komme i balance i 2015 uden en stor sparerunde, men der må jeg erkende, at vi var for optimistiske med hensyn til indtjeningen.«

Analysen af problemerne i den faglige udviklingsproces skal ifølge rektor koordineres med de besparelser på administrationen, som strækker sig til 2016. Han mener derfor ikke, der er grund til bekymring for, at nedskæringer rammer de forkerte områder: »Det er jo en ægte ledelsesopgave, og vi er selvfølgelig kede af at skulle sige farvel til en række medarbejdere. Nedskæringer kommer til at ramme bredt, men må ikke gå ud over kvaliteten af undervisningen, og jeg er overbevist om, at de lokale ledere vil finde fornuftige løsninger, der ikke er centrale for forskning og undervisning.« Det bliver dog ikke kun administrative medarbejdere, der risikerer afskedigelser, understreger rektor på AU.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Engelsted

Man skal ikke lade en krise til gå til spilde står der i DJøfs grønspættebog, og mon ikke rektorat og universitetsadministration har nogle planer, de ikke vil have ødelagt af den igangværende undersøgelse.

Niels Mosbak, Rune Petersen, Per Klüver, Morten Kjeldgaard, Karsten Aaen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Nu drives Århus Universitet jo som en koncern, med professionel bestyrelse med overvægt af udefra kommende medlemmer fra erhvervslivet, der ikke ved noget om at drive universitet, men om regnskaber, og de kan selvfølgelig ikke have virksomheden til at køre med underskud, der må gribes ind med det samme, uanset hvad alle mulige studentikose undersøgere måtte finde ud af.

Rune Petersen, Per Klüver, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

"Professor emeritus i offentlig forvaltning Jørgen Grønnegård Christensen mener derimod, at det er på høje tid, at AU skærer ned – uanset hvad analysen af den faglige udviklingsproces når frem til"

Gad vide om han ville mene det samme, hvis det var hans stilling der stod på spil? Det er jo altid nemt når man har sit på det tørre!

Rune Petersen, Anne Eriksen, Per Klüver og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Rationalisering foregår tilsyneladende i panik og hastværk i dag uden at tage hverken undersøgelser eller den faglige situation i betragtning. Godt med besparelser i flæng - besparelsesvanvid?

Morten Kjeldgaard

Ingen på AU forstår hvorfor der ikke skal rulle hoveder i AU's ledelse. I en privatejet virksomhed, hvor der pga. uduelighed, autoritær selvtilstrækkelighed og manglende rettidig omhu oparbejdes et underskud på 225 millioner kroner ville dette naturligvis have konsekvenser for direktion og bestyrelse.

Jens W Kristensen, Henrik Christensen, Per Klüver, Anne Eriksen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

I min egenskab af projektleder og arkitekt var jeg for 5-6 år siden involveret i en større byggesag på AU. Min erfaring var, at AUs byggeafdeling var så udpint og underbemandet, at den ikke var i stand til at udfylde sin rolle som bygherre. Rådgiverne gjorde alt hvad der stod i deres magt for at bistå bygherrens administration, men da et fornuftigt sagsforløb afhang af en succession af interne AU beslutninger, så endte de snarere som ofre for det kaos, der var konsekvensen af AUs svigtende lederskab og mangel på rettidig omhu. Jeg har ikke oplevet noget lignende, hverken før eller siden. Jeg blev selv sat fra bestillingen, da jeg begyndte at forlange at få ført til referat, at AU ikke overholdt sin del af indgåede aftaler. Og sagen styrtblødte ekstraomkostninger.

Uanset hvor fladpandet New Public Management forekommer mig at være, og uanset hvor skeptisk jeg er overfor almindelig djøfisering, så var det mit indtryk, at der var noget mere grundlæggende galt med universitetets ledelse. Det virkede som om at professorer og institutbestyrere på den ene side havde stor magt til at sætte deres vilje igennem, men de havde på den anden side intet ansvar overfor de økonomiske konsekvenser af deres beslutninger og fortsatte omgørelser af deres beslutninger.

Og som sagt, graden af underbemanding af universitetets bygherrefunktion var økonomisk en hovedløs prioritering. Og bygherrefunktionens støtte fra den øverste ledelse forekom helt fraværende. Således var der en stemning af, at der ikke var styr på tingene og, hvad der måske var endnu mere skræmmende, en udbredt accept af denne stemning.

Det tager som bekendt lang tid at bygge op og kun kort tid at bryde ned. Det er bare et vildt gæt, men måske lider AU under, at den indbyrdes respekt og tillid er blevet fortrængt af nogle grovkornede og malplacerede management-metoder kombineret med en udbredt skrupelløshed i fremmelsen af egne interesser, og pludselig opdager man så, at hele organisationen ligger øde og resignation og brok hersker overalt. Måske et spejlbillede på det danske samfund generelt. Hvis det er tilfældet, virker de aktuelle strategier for problemløsning heller ikke ligefrem løfterige.

Morten Kjeldgaard, Anne Eriksen, Dan Johannesson og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Peter Fuur Andersen

En henvisning: Professor emeritus Martin Paldam (Økon. Inst., AU) har også undret sig over forløbet og processen, hvor ledelsens storslåede ambitioner om at forandre AU's hele funktionsmåde og organisation er endt ud med store besparelser på de kommende års budgetter og krav om akutte massefyringer. Hans overvejelser og analyser kan man stifte bekendtskab med i artiklen "The public choice of university organization" her: http://www.martin.paldam.dk/Papers/Public/University%20reform.pdf

@Peter Fuur

Kan du ikke gengive konklusionen her, så man slipper for at læse det:)?

Jeg har respekt for mandens faglighed, men med tilknytningen til CEPOS må konklusionen vel være noget i retning af, at den offentligt finansierede universitetsmodel opfordrer til mismanagement, manglende fokus på faglighed og økonomisk rod.. selv om NPM vel er stærkt inspireret af den private sektor? Vel et eller andet skrift til fordel for større privatisering af universitetsuddannelserne i DK

Det ville selvfølgelig også løse nogle af problemerne, hvis hver studerende betalte en afgift på 100 kr. her i slutningen af februar...

1000 kr. selvfølgelig. Og så igen i slutningen af året.

Peter Fuur Andersen

@Benjamin - og andre.

Artiklen af Paldam er en økonomisk vinklet beskrivelse af den historiske udvikling på AU fra et fag-fagligt bottom-up-styre til et mangement- og ledelsesfokuseret top-down styre: Det sidste eksemplificeret ved den nuværende tilstand på AU, hvor ledelses- og management-sektorerne efterhånden tegner sig for en temmelig stor andel af det samlede personale og en stigende del af det samlede budget. Angiveligt kan en stor del af det forventede underskud - som er den væsentlige præmis for besparelser og forventede afskedigelser - føres tilbage til ledelsens beslutning om at "investere" i netop disse sektorer, herunder centralisering af studieadministrationen, omorganiseringer, flytninger og en stadig knopskydning af nye ledelseslag og stabsfunktioner ad lib. til at støtte disse. Men læs artiklen, der er yderst velskrevet og velargumenteret

@Peter Fuur

Altså en gennemført kritik af NPM - som den vist også udøves af dele af LA. Tjah, noget tyder på, at den form for offentlige ledelse er død på et teoretisk plan, men altså stadig praktiseres i bedste velgående? Mystisk.