Læsetid: 3 min.

De danske banker vil ikke betale for krisen igen

Hvis Danmark går med i bankunionen, skal der først være ryddet op i resten af den europæiske banksektor, mener bankernes brancheorganisation, Finansrådet. Nationalbanken er dog allerede nu klar med en anbefaling af dansk deltagelse
Hvis Danmark går med i bankunionen, skal der først være ryddet op i resten af den europæiske banksektor, mener bankernes brancheorganisation, Finansrådet. Nationalbanken er dog allerede nu klar med en anbefaling af dansk deltagelse

iBureauet/Mia Mottelson

25. februar 2014

De danske banker har allerede betalt for krisen og skal ikke tvinges til at betale igen. Derfor er det afgørende, at der er ryddet op i resten af Europa, hvis de danske banker skal gå med i bankunionen.

»Noget af det, vi har sagt hele vejen igennem, er, at de danske banker har betalt for krisen i Danmark, så vi er ikke interesseret i at betale for noget, der er opstået i de andre lande,« siger Birgitte Bundgaard Madsen, der er kontorchef i Finansrådet.

Danske banker skal skyde otte milliarder kroner i en fælles afviklingsfond, hvis Danmark vælger at gå med i bankunionen. Den fond skal hjælpe med at afvikle kollapstruede banker i bankunionen, og derfor er det for de danske banker helt nødvendigt, at der først er ryddet op i de andre europæiske lande. For hvis der pludselig dukker en masse problemer op, kan de danske banker blive tvunget til at skyde endnu mere i afviklingsfonden.

LÆS: Nationalbanken vil have Danmark med i bankunion

Finansrådet kalder bankunionen en forsikringsordning, og Birgitte Bundgaard Madsen siger, at »vi skal være sikre på, at der ikke er nogle svampeskader i huset, hvis vi går ind på lige fod i en gensidig forsikringsordning«.

Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved Copenhagen Business School, forklarer, at fordi bankunionen fungerer som en forsikringsordning, så kan Danmark både vinde og tabe på at være med:

»Det kan både komme til at koste Danmark noget, hvis man er med i regningen for et andet lands bank, men man kan også have glæde af det, hvis det er noget, der rammer en selv,« siger han.

Banker skal dumpe

Oprydningen i de europæiske banker er allerede i gang.

Birgitte Bundgaard Madsen henviser til, at Den Europæiske Centralbank er i gang med en nøje undersøgelse – kaldet et ’asset quality review’ – af de 130 største banker i eurozonen, der bliver en del af bankunionen, og som bliver underlagt centralbankens overvågning. Den undersøgelse skal være hård og kritisk, så der bliver ryddet op, mener Finansrådet, og bakkes op af Danmarks største realkreditinstitut, Nykredit.

»Hvis der bliver lavet et hårdt og realistisk ’asset quality review’, hvor alle fortidens syndere bliver fjernet, så er vi meget villige til at gå i forsikringsselskab sammen, men vi er lidt bange for at gå i forsikringsselskab med nogle, hvis hus brænder, og hvor vi kommer til at betale regningen,« siger Jesper Berg, der er underdirektør i Nykredit.

Også Nationalbanken vurderer, at en grundig oprydning inden bankunionen træder i kraft er afgørende for, om den bliver en succes.

»Det er meget vigtigt for tilliden til den kommende bankunion og det fælles tilsyn, at der forud gennemføres et troværdigt ’asset quality review’, således at der i forvejen er taget hånd om eventuelle problemer,« siger nationalbankdirektør Lars Rohde.

Lars Rohdes kollega i Den Europæiske Centralbank, centralbankchef Mario Draghi, sagde da også i oktober, at »banker skal dumpe« ECBs test for, at den er troværdig.

»Der skal nogle lig på bordet for at skabe troværdighed, men der skal helst ikke så mange lig på bordet, at folk tror, at hele systemet er døende,« forklarer Jesper Berg.

ECB’s ’asset quality review’ skal være færdiggjort i oktober, inden centralbanken overtager tilsynet med bankerne i november. Birgitte Bundgaard Madsen siger, at det bliver vigtigt at se, hvad centralbanken finder for at vurdere, om der er ryddet ordentligt op, og om Finansrådet derfor mener, at det vil være en fordel for de danske banker at gå med i bankunionen.

LÆS: Finanstilsynet forventer ingen danske overraskelser

Jesper Berg og Jesper Rangvid siger derudover, at det også bliver afgørende for Danmark, hvordan for eksempel Den Europæiske Centralbank ser på det særlige danske realkreditsystem. Det er også noget, der har betydelig politisk opmærksomhed, vurderer Jesper Berg.

I Nationalbanken er man dog allerede klar til at anbefale en dansk deltagelse i bankunionen. Det vil være et »kvalitetsstempel« for de danske banker, mener nationalbankdirektør Lars Rohde.

Men uanset hvad vil bankunionen få stor betydning for Europa og Danmark, vurderer Lars Rohde.

»Bankunionen vil, uanset dansk deltagelse, få stor betydning for Danmark. Det er afgørende for alle lande i EU, at projektet bliver en succes. Finansiel stabilitet i euroområdet er en grundforudsætning for finansiel stabilitet i hele EU og har stor betydning for den fremtidige vækst i EU,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Andreas Kallesen

Det vil koste den danske befolkningen ekstremt mange penge. Men det er jo en naturlig del af Agenda 21, så mon ikke det bliver gennemført.

Torben Knudsen

Vi savner nogle politikere med vision om at genskabe 'privatbanker' a la sparekasser for private.
Idag bliver private pisset på af samtlige pengeinstitutter med indlånsrenter på 0% måske 0,5% og udlånsrenter på 10-19% og gebyrer for dit og dat.
Privatkunder betaler i den grad for finanshusenes spekulationer, lovlige som ulovlige.
Hvor er finansministeren og regeringen, minus Margrethe Vestager, der mener at man bare kan flytte sine midler hvis man er utilfreds, men ikke har ytret sig, hvis man kun 'har' bankens midler, i spørgsmålet???

Jens Falkesgaard, Morten Rasmussen, Rune Petersen, Tue Romanow, Laurids Hedaa, Peter Hansen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Wow, ’asset quality review’, nu kommer der styr på banksektoren. Nu skal det være slut med en finanssektor, der bare bliver ved med at finde på nye finurlige, finansielle papirer som bare lægger nye, endnu højere gearinger ovenpå de samme fysiske aktiver.

Sød musik.. fra orkestret på Titanic. Vores økonomiske systemer er fanget i en løbsk gældsudvikling. Nationalbanker kloden over trykker enorme mængder nye penge, som så på deres side finansierer et kæmpemæssigt offentligt og privat overforbrug. Den samlede gæld på planeten Jorden er fordoblet siden finanskrisen. En politik som udhuler pengenes værdi, udhuler værdien af pensions- og andre opsparinger, og som efter al sandsynlighed vil føre til sammenbruddet af nationale valutaer.

Hvordan i alverden kan Birgitte Bundgaard Madsen slippe afsted med at hævde, at “de danske banker har betalt for krisen i Danmark”? Det er da det tykkeste spin jeg nogensinde har hørt.

Og måden problemerne med det særlige danske realkreditsystem omtales, giver en fornemmelse af at disse problemer har karakter af at være teknikaliteter. Det er overhovedet ikke teknikaliteter, men derimod så meget et spørgsmål om ’asset quality review’.

Det er det særlige danske realkreditsystem, der er den direkte årsag til, at boligpriserne er steget så voldsomt over de seneste 20 år. Det er det særlige danske realkreditsystem, der er den direkte årsag til, at Danmark er det land på planeten med den højeste privatgæld ift. indkomst.

I samme øjeblik det særlige danske realkreditsystem lægges om til et mere traditionelt realkreditsystem, hvor der faktisk forlanges en privat opsparing som buffer for realkreditlånet, så vil boligpriserne rasle ned, hvilket vil true stabiliteten af det danske bankvæsen samt stabiliteten af kronen.

Så vores motiver for at gå ind i en europæisk bankunion skulle velsagtens være, at vi eventuelt så kunne få nogle andre til at betale for vores ryggesløshed. De andre har sikkert lignende motiver. Det bliver garanteret en succes.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Morten Lange Knudsen, Torben Arendal, Jens Overgaard Bjerre, Lykke Johansen, Uffe Illum, arne poulsen, Philip B. Johnsen, Rune Petersen, Tue Romanow, Janus Agerbo, Laurids Hedaa, Jacob Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Har Nationalbanken og Lars Rohde har løst problemet med finansinstitutioner der er for store til at redde, hvis de går ned, eller er der tale om en blåstempling af en ny bobleøkonomi af Lars Rohde.

Hvordan er man kommet til, at danmark ikke længere har et oppustet boligmarked, dårlige udlån og systemiske pengeinstitutter for store til, at gå ned.

Nationalbanken og Lars Rohde, har også løst alla problemer med højfrekvente algoritme handel, det er mig bekendt ikke ulovligt, det er blot tåbeligt, for det underminere tilliden til verdensmarkedet så efter, som der kan ikke være nogen tvivl om, at tilliden der er hjørnestenen i et fungerende finansmarket, er højfrekvente automatiske handler tåbelige, men man skal ikke tage fejl af, det er super indbringende, for de kyniske super grådige spekulanter.

Danmark har fortsat et oppustet boligmarked med kunstig høje priser for, at holde danskerne solvente, dårlige udlån som "rente fri lån" bare navnet bør få Nationalbanken til, at gyse og fortsat systemiske danske pengeinstitutter og højfrekvente algoritmer har ændret børser til casinoer, hvilket har gjort aktiehandel til en vandvittig leg, med en mere eller mindre konstant risiko for et globalt krak.

"Finansrådet kalder bankunionen en forsikringsordning, og Birgitte Bundgaard Madsen siger, at »vi skal være sikre på, at der ikke er nogle svampeskader i huset, hvis vi går ind på lige fod i en gensidig forsikringsordning".

Sandheden er vi mangler kun en øknomisk bobbel og korthuset falder igen.

VUPTI en ny bobleøkonomi er på vej.

USA fundet løsningen, USA har nemlig fået et nyt værktøj til, at skaffe billig energi fracking gas og olie.
Det forurener i en grad, der er bibelsk i dimensioner, at udvinde, udbyttet er af ringe kvalitet og udnyttelses perioden eller den samlede mængde er begrænset.

Man udvinder gas og olie (fracking) ved, at presse millionvis liter af giftige kemikalier ned i undergrunden, under almindelige folks huse, i by og landområder og af og til springer et hus eller to i luften, når gas presses op i grundvandet og op i folks vandhaner.

Regningen sendes til fremtidige generationer der ikke har rent grundvand længere.

Mit spørgsmål til den udvikling er, om ikke resten af verden snart skulle overveje at trække stikket på USA, der må være grænser for galskaben, hvorfor se en ny økonomisk bobbel blivet pustet op og ikke gribe ind?

»Det er meget vigtigt for tilliden til den kommende bankunion og det fælles tilsyn, at der forud gennemføres et troværdigt ’asset quality review’, således at der i forvejen er taget hånd om eventuelle problemer,« siger nationalbankdirektør Lars Rohde.

Vågn op Lars Rohde!

Jens Falkesgaard, Bill Atkins, arne poulsen, Karsten Kølliker, Bent Gregersen, Janus Agerbo, Jacob Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Vi skal ikke involvere os i flere unioner. Centralismen luner måske lidt i frostvejr, men bagefter bliver det så gyselig koldt og dyrt. Det er en syg ide i tiden, at så meget magt som muligt skal koncentreres i få udemokratiske, ugennemsigtige konstruktioner. På et tidspunkt går det op for et flertal i befolkningen, hvad der foregår, og så skal vi bruge flere kræfter på at frigøre os, jo flere engagementer, vore politikere har smurt Danmark ind i.

Det hele bliver sgu så konformt og planslebet.

Torben Arendal, Uffe Illum, arne poulsen, Karsten Kølliker, Philip B. Johnsen, Tue Romanow, Janus Agerbo, Laurids Hedaa, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Martin Nygaard

»Noget af det, vi har sagt hele vejen igennem, er, at de danske banker har betalt for krisen i Danmark, så vi er ikke interesseret i at betale for noget, der er opstået i de andre lande,« siger Birgitte Bundgaard Madsen, der er kontorchef i Finansrådet.

Undskyld, men som jeg husker det var det ikke bankerne, som betalte for krisen... Sikke en virkelighedsopfattelse.

Lykke Johansen, Eva eldrup, Rune Petersen, Janus Agerbo og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Danske banker vil ikke betale ......for noget.

Lykke Johansen, Uffe Illum, arne poulsen, Rune Petersen, Katrine Visby, Philip B. Johnsen, Peter Ole Kvint, Janus Agerbo og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Det grundlægende problem er at bankerne ikke kan skabe reelle værdier. De reelle værdier skabes kun ved at producere varer og yde tjenesteydelser.

Det som bankerne laver er at de sælger deres kredit-værdighed. Ved at slå alle banker Europa sammen, så kan man skabe en større kredit-værdighed. Men dette vil bare skabe en ny boble, da denne kredit-værdighed så kan sælges en gang til.

Jeg er flov over at beskylde alle de fine mænd i Finansrådet og Nationalbanken for at lyve. Men de taler bare deres egen kortsigtede sag, og er helt ligeglade med samfundet og det langsigtede perspektiv.

Jens Falkesgaard, Per Torbensen, Rune Petersen, Philip B. Johnsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Finansverdenen må indse, at et frit marked, er et kontrolleret og reguleret marked, der tjener folkets interesser og ikke finanselitens.

Thorbjørn Thiesen, H.C. (Hans Christian) Ebbe og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Claus Piculell

De danske banker har ikke betalt for krisen - det gør vi almindelige danskere hver eneste dag de næste mange år.
For en gangs skyld har Nationalbanken ret: vi skal have bankregulering på europæisk niveau, fordi finanskapitalen er international, men reglerne må mildt sagt gerne blive skrappere.

Jens Overgaard Bjerre

Staten har i dette tilfælde kun et formål: at legitimere, at de rige i samfundet kan beholde deres privilegier. Hvis ikke bankerne var garanteret deres måde at tjene penge på med renters rente, som er imod al moral, så kunne man måske se en logik i denne flod af pengevrøvl. Men bankerne kunne da ikke drømme om at holde sig uden for en bankunion. Sikke noget sludder. De spiller bare kostbare. Skal betale igen? Mærkeligt, at Information lader disse artikler sippe igennem uden at stille de modsatte spørgsmål: om det ikke var befolkningen som har betalt for den oppustede boligboble.

Rune Petersen, Eva eldrup og Uffe Illum anbefalede denne kommentar

Det glæder mig som kunde og skatteborger at bankerne ikke vil betale igen, det er jo altid på mit bord at regningen ender til sidst. ;-)

De danske banker har allerede betalt for krisen og skal ikke tvinges til at betale igen. siger Birgitte Bundgaard Madsen, der er kontorchef i Finansrådet.

Bankerne tjente enorme summer i perioden før krisen og danskerne blev lovet, at bankpakkerne 1, 2 og 3 ville give 4,5 mia. kr. i overskud, men har i stedet ført til et tab for staten på 2,6 mia. kr., fordi VK-regeringen havde ’glemt’ at medregne det tab, staten får, når bankerne trækker udgifterne til pakkerne fra i skat. Derudover koster det staten en formue, hver gang en bank krakker, f.eks. kostede Roskilde Bank staten 4 mia. kr., og yderligere 18 banker er i overhængende fare for at krakke.

Danmarks fem største banker har siden 2008 tjent flere hundrede mia. kr før skat og samtidig minimeret deres skatteindbetalinger.

Danske Bank tjente svimlende 7,8 milliarder kroner i 2012 og betalte 64 millione i skat.

Som yderligere tak for bankpakkerne har bankerne nu solgt Dankortet til en gebyrgrib.

...hvad er det egentligt de danske banker har betalt, andet end de tab der har været på deres overmodige investeringer da boblen var på sit højeste? Tab som de naturligvis trækker fra i skat.

Peter Wulff, Niels Mosbak, Jens Falkesgaard, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek, Per Torbensen, Eva eldrup, Karsten Kølliker og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

For ikke at glemme, at finansverdenen koster DKK 400 mia. i samfundsøkonomiske omkostninger siden 2008 i Danmark.

Nu mangler Danmark kun, at gå med USA i en ny bobleøkonomi, med et dansk fracking olie og gas eventyr, så høster danskerne igen, blomsten af dem manglende regulering af finanssektoren.

Det oppustet boligmarked, dårlige udlån, systemiske danske pengeinstitutter og højfrekvente algoritmer har ændret børser til casinoer og skattely tænkende finansfolk støttet af vores politikkere mm.

Kristian Løwenstein

Tidlig aprilsnar gone bad?

"Lars Rohdes kollega i Den Europæiske Centralbank, centralbankchef Mario Draghi, sagde da også i oktober, at »banker skal dumpe« ECBs test for, at den er troværdig."

Er det lidt ligesom når politiet på den anden side at Atlanten får ordre oppefra til at rykker ud og stress teste narkomiljøet? I ved, når de hiver en stor portion småsælgere og kunder i kachotten og beslaglægger alle deres værdier for at oppuste narkopolitikkens troværdighed, hvorefter prisen på narko måske stiger lidt, men kun indtil de store leverandører får tilpasset deres egen forretning og overtager de nye huller i markedet, hvorefter de atter kan oversvømme samfundet med billige stoffer og samtidig øge deres salgsprofit?

"Der skal nogle lig på bordet for at skabe troværdighed, men der skal helst ikke så mange lig på bordet, at folk tror, at hele systemet er døende,« forklarer Jesper Berg."

Er det ligesom når de fem største banker på anden side side af Atlanten i dag mere eller mindre henter alt deres profit fra skatteydernes velfærdsdonationer, men for at bevare "troen" på systemet skal vi helst stadig omtale dem som "benhårde, effektive kapitalister"? http://www.bloombergview.com/articles/2013-02-20/why-should-taxpayers-gi...

Kristian Løwenstein

Flere økonomer har allerede læst lidt i de matematiske fugleknogler og spåede følgende for fremtidens Europa: http://www.voxeu.org/article/what-asset-quality-review-likely-find-indep...

En menu der tilsyneladende byder på lidt mere af det hele, nyt og gammelt, i form af common equity issuance, bail-ins og public backstops, og ja det kunne da være rigtig rart hvis man fik lidt bedre styr på fremtidige investeringer eller bare lidt retur/sikkerhed for de småpenge (605 billion + 1.1 trillion euro in guarantees), som man allerede har investeret i systemet.

Men derudover tyder de nye tiltag jo også på, at der snart er rigtig gode penge at tjene for upartiske mellemhandlere i forbindelse med aktiesalg (common equity issuance), salg af forsikringer imod fremtidige rentestigninger (som følge af bail-ins), og generelt salg af gode råd (som altid er dyre) til hvordan man fortsat får pudset regnskaberne op rundt omkring i Europa.

Der er forårsrengøring i luften: http://www.economist.com/news/finance-and-economics/21587225-close-scrut...

Philip B. Johnsen

"De danske banker vil ikke betale for krisen igen." (overskriften)

I virkeligheden er det på tide finanssektoren, bidrager rimeligt til samfundet!

Profitten i finanssektoren, bør bidrage rimeligt til samfundet, da det er samfundet, der løber den største risiko for tab på finanssektoren.

(De samfundsøkonomiske tab DKK. 400 mia. siden 2008)

Samfundet har krav på en tilsvarende del af profitten, fra den samlede finanssektor, svarende til den risikoen samfundet tager for finanssektoren.

Det er både ret og rimeligt.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Flemming Scheel Andersen, Eva eldrup og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
anker fjeld simonsen

Nationalöbanken kan lige så godt med det samme bekende sine totalitäre önsker, hvilket den netop gör. En rationalisering af bankerne, först til en bankunion, derefter til een eneste stor og sand fälles-bank for hele Europa, ja gerne for USA med, tilfredsstiller moderne materialisters önske om een sand materialistisk Gud, som en sikker erstatning for de mange.
Det er blot tilsvarende paradigmaskift i det nye Rom for materialistisk troende, som det helgenen Augustin beskriver i sin bog om "Gudsstaten" fra 411, hvor de gamle romerske Guder som overtagne fra Illiaden, som Rom fra stridens genstand Illion, kritiseres for at have väre aldeles virkningslöse i et ragnarok af härgende og intrigerende konsuler og kejsere.
Onde tunger mener, at det ikke gik bedre i nyere tid med kristendommen og Jesus som beskyttere, men den ateistiske liberalmaterialisme må forsöge med een sand bank fra evighed og til evighed, hvor bankunionen er et skridt på vejen.

"De danske banker har allerede betalt for krisen ..." ???? 100 milliarder i direkte tilskud (statslån) og 4,3 billioner (1000 milliarder) i skatteydergarantier. Betalt ??????

Fremragende journalistik, Praefke. Finansrådet, Nykredit, Mario Draghi (tidl. Goldman Sachs), Lars Rohde (tidl. Realkredit Danmark) og bestyrelsesmedlem i kapitalfonden Skagen-fondene Jesper Rangvid. Lutter pålidelige, uafhængige og uangribelige fagøkonomiske kilder.

Udtrykket "den fjerde statsmagt" får daglig nyt indhold.

"... de danske banker har betalt for krisen i Danmark ...", proklamerer Birgitte Bundgaard Madsen, kontorchef i Finansrådet. Gu' har de da ej! Det har skatteyderne. Så knyt sylten kære banker. Og nu jeg er i gang: Knyt sylten Nationalbank med den selvmordspagt.