Læsetid: 3 min.

DONG kan blive 70 mia. kr. værd inden børsnotering

Efter gisninger om, hvor meget værdien af DONG kan stige inden en børsnotering, peger selskabets topchef nu selv på, at en stigning omkring 60 pct. er mere realistisk end en fordobling. Det er helt på linje med Goldman Sachs’ udmeldinger, siger ekspert
Værdien af DONG vil stige med omkring 60 pct., vurderer DONG nu selv.

Jakob Dall

13. februar 2014

Mens der har været masser af spekulationer om, hvad DONG egentlig er værd, og hvor meget selskabet kan forventes at stige i værdi frem mod en børsnotering, har selskabet selv forholdt sig tavs.

Men nu går DONG-topchef Henrik Poulsen i rette med spekulationerne om, at selskabet skulle forvente at fordoble sin værdi i løbet af de næste fem år, sådan som nogle ellers har gættet på. I stedet, siger han, er det mere realistisk at forvente en årlig værdistigning på 10 pct., som er det kapitalfonde normalt vil kræve.

»Hvis man antager, at det lykkes os at øge DONG Energy’s værdi med 10 pct. årligt de kommende fem år, vil aktiekursen således skulle stige fra 107 til knap 173 i 2018,« siger Henrik Poulsen, direktør i DONG, i en meddelelse på selskabets hjemmeside.

»Et årligt afkast på 10 pct. i et selskab med DONG Energy’s risikoprofil, ligger formentlig tæt på markedsforventningen,« siger han videre.

En kursstigning fra 107 til 173 svarer til en samlet værdistigning på lidt over 60 pct. Det vil øge værdien af DONG fra de nuværende 44,5 mia. kr. – efter kapitaludvidelsen på 13 mia. kr. – til over 70 mia. kr. i 2018.

Wolfgang Mostert, der rådgiver energivirksomheder i finansielle forhold, siger, at det virker som en meget sandsynlig vurdering, der er i tråd med, hvad Goldman Sachs tidligere har meldt ud. Han siger samtidig, at det aktualiserer spørgsmålet om, hvorvidt staten selv skulle have skudt kapital i DONG.

»Meget spekulativt«

Udmeldingen fra DONG kommer efter, at Jyllands-Posten tirsdag skrev historien om, at DONG i forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling i næste uge vil lægge et loft over, hvor meget aktierne i det planlagte medarbejderaktieprogram kan stige.

Loftet er lagt på 225 kr. pr. aktie, hvilket er mere end 100 pct. over den aktuelle aktiekurs på 107 kr., der er sat i forbindelse med kapitaludvidelsen.

Men i meddelelsen fra DONG, der blev sendt ud sent tirsdag eftermiddag, udtaler topchef Henrik Poulsen, at det er »meget spekulativt« at tro, at kursloftet på 225 kr. pr. aktie er ensbetydende med, at DONG forventer at øge sin værdi så meget frem mod 2019.

»De 225 kr. siger intet om vores forventninger til, hvad DONG Energy kan blive værd,« siger Henrik Poulsen. Derefter peger han på, at en årlig værdistigning på 10 pct. derimod vil være »tæt på markedsforventningen«.

DONGs kommunikationschef Karsten Anker Petersen forklarer, at DONG principielt ikke udtaler sig om, hvor meget man tror, selskabet vil være værd i fremtiden, og at regnestykket alene er lavet ud fra forventningen om, hvad man tror, investorerne vil kræve, at selskabet giver i årlig værdistigning.

»Det er det, man må forvente,« siger Wolfgang Mostert. »Hvis man skal have en investor som Goldman Sachs til at investere, så er det, det afkast de kræver.«

DONG-meldinger skal være ens

Hvis værdien af DONG stiger så meget, at kursloftet på 225 kr. pr. aktie rammes, vil Goldman Sachs ejerandel på 18 pct. i DONG vokse fra en værdi på aktuelt 8 mia. kr. til 16,8 mia. kr. Stiger værdien af DONG med 10 pct. om året, som topchef Henrik Poulsen altså mener er mere realistisk, vil værdien af Goldman Sachs ejerandel i 2018 være 12,9 mia. kr.

Wolfgang Mostert, der har fulgt og undersøgt kapitaludvidelsen i DONG grundigt, siger, at når DONG indikerer en værdistigning omkring 10 pct. årligt, skyldes det, at det er det, som investorerne i DONG forventer, og derfor kan DONG for eksempel ikke melde mere pessimistiske forventninger ud.

»Man kan ikke komme med forskellige udmeldinger til to forskellige grupper interessenter. Du kan ikke have et selskab, der får ny kapital ind, og som har forklaret over for deres investorer, at det er en god forretning, og samtidig skriver man i officielle meddelelser, at man har en hel anden negativ forventning til, hvordan det vil udvikle sig,« siger Wolfgang Mostert. Derfor er DONGs officielle meddelelse nødt til at afspejle Goldman Sachs’ forventning til kursstigningen, mener han.

– At DONG kan stige med 10 procent i værdi om året vil nok få mange til at tænke, at det bare viser, at staten skulle have holdt fast i sin ejerandel?

»Det er det, jeg hele tiden har sagt. Det er dumt, at staten ikke bruger det, at staten kan få lån til 1 pct. i rente og indskyde det som aktiekapital. Det var der bare ikke stemning for,« siger Wolfgang Mostert, der fortsat mener, at det er værd at diskutere, om kapitaludvidelsen burde være gennemført af staten selv i stedet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Løwenstein
  • lars abildgaard
  • Carsten Søndergaard
  • morten Hansen
  • Niels Mosbak
  • Per Torbensen
  • Dorte Sørensen
  • Karsten Kølliker
Kristian Løwenstein, lars abildgaard, Carsten Søndergaard, morten Hansen, Niels Mosbak, Per Torbensen, Dorte Sørensen og Karsten Kølliker anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Kølliker

Fra Facebook #pøblensvildeforestillinger

7. feb:
It’s not a bug, it’s a feature.

Har forgæves prøvet at finde den udgave af The Keiser Report, hvor Max Keiser helt specifikt taler om, hvordan disse statslige IPO’s er en måde at begunstige udvalgte forretningspartnere. Jeg mener det var omkring episode 490-500.

Keiser holder sig ikke tilbage for at kalde det skinbarlig korruption. Som jeg forstår det, er en forudsætning for at bestikkelsen med rimelig sikkerhed forløber som planlagt, at kun meget få bliver indviet i prospektet for den kommende IPO. Eftersom vi taler om meget store og komplekse virksomheder, så skal man selvfølgelig kende virksomheden grundigt, førend man kan lægge sig fast på en passende købspris for disse aktier, når de udstedes.

En stærk indikator for om uregelmæssigheder har fundet sted består således i at afdække, hvor mange der på forhånd blev indviet i salgsprospektet. Derfor er det interessant om Corydon i forb. med Dong-salget reelt var åben i sin invitation til spillerne på finansmarkedet, eller om han tværtimod kun kontaktede enkelte, potentielle købere.

8. feb:
Ok, her er den så: Keiser Report E510 http://www.youtube.com/watch?v=aNV3pvtmJ3M

10.feb
I forlængelse af min kommentar 7. feb. 17.23 hermed link til artikel på EnergiWatch om, at Finansministeriet nu har fundet en mail, som muligvis kan tolkes som, at der var flere bydende end GS-konsortiet (inkl. ATP og PFA) og PensionDanmark, dvs. 2 bydende eller om man vil 4. Men i sin forelagte form dokumenterer mailen så alligevel ikke noget som helst, hvilket blot gør det desto mere mærkværdigt at Finansministeriet bringer den til torvs.

http://energiwatch.dk/secure/Energinyt/Energiselskaber/article6475805.ec...

Jens Overgaard Bjerre, Carsten Søndergaard, Rolf Eriksen, Sup Aya Laya, Peter Ole Kvint, Torben Arendal, Lars Dahl, randi christiansen, Karsten Aaen, morten Hansen, Morten Pedersen, Dorte Sørensen og Filo Butcher anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"»Det er det, jeg hele tiden har sagt. Det er dumt, at staten ikke bruger det, at staten kan få lån til 1 pct. i rente og indskyde det som aktiekapital. Det var der bare ikke stemning for,« siger Wolfgang Mostert, der fortsat mener, at det er værd at diskutere, om kapitaludvidelsen burde være gennemført af staten selv i stedet."

Jeg er enig i, det kan være værd at diskutere, om kapitaludvidelsen burde være gennemført af staten i stedet for private investorer. Udgangspunktet for en sådan diskussion kan være et spørgsmål om, hvorvidt staten skal have samme adfærd som private investorer. Hidtil er det bare indforstået, at staten skal beholde og gerne udvide sin ejerandel i Dong for at få den økonomiske gevinst af Dongs ekspansion. Det passer godt med en blanding af nutidens ideal om økonomisk vækst og tanken om, at hver enkelt skatteborger ejer en andel af staten.

Økonomi for viderekommende. Jeg vælger at tro på : " At DONG kan stige med 10 procent i værdi om året vil nok få mange til at tænke, at det bare viser, at staten skulle have holdt fast i sin ejerandel?"
Hvad mon Corydon siger til dette.

Eva Bertram, Peter Hansen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Alle er velkommen til at byde og tage risikoen i et politisk styret market.
Det er urkomisk at forestille sig at kapitaludvidelsen kunne ske med staten ved roret når halvdelen af SF græder til nationalromantiske toner fra DF bare ved snakken om at staten ikke skal være energiselskab.
Stor applaus fra det yderste venstre til yderste højre. Skønsang.
Hvorfor ikke gennationalisere TDC og nordsøen?
Kreativiteten på venstrefløjen er imponerende.

Henrik Brøndum

Dette er en fuldstaendig indholdsloes historie. Ledelsen af DONG boer ikke udtale sig om vaerdien eller den fremtidige vaerdi af selskabet ... en vurdering laves af markedet og analytikerne.

Vi er nede paa niveauet hvor der laves historier om nedtagningsstatistikken paa boligmarkedet.

Børge R.J. Det passer godt med en blanding af nutidens ideal om økonomisk vækst og tanken om, at hver enkelt skatteborger ejer en andel af staten.

Danmark A/S ?
Hver enkelt skatteborger ejer en andel af staten?

Det lyder fristende enkelt, og retfærdig, og praktisk. Staten som folkeligt aktieselskab med aktier til alle. Regeringen er bestyrelsen som skal sørge for maks. afkast til aktionærerne. Moral og etik spiller ingen rolle længere, dvs. politiske idealer og holdninger har ingen relevans for statens bestyrelse.

Det lyder faktisk temmelig meget som den situation vi allerede har.

Hvis vi så følger logikkens ufejlbare vej vil næste skridt være kapitaludvidelse, dvs. at sælge en andel på, lad os sige, 19% til Goldman Sachs, som ubestrideligt er de mest fremtrædende eksperter i værdistigning. Selvfølgelig skal Goldman Sachs have nogle særrettigheder, det er vigtigt at de kan få arbejdsro.

Demokrati? Hvad kan være mere demokratisk end at alle har en andel i staten. Andelen skal naturligvis være lige, dvs. alle får en lige stor andel, uanset formue, social rang og anden hierarkisk ballast.

Jeg går ud fra, at det rigtignok er meningen at alle får en lige stor andel, ikke?
Tænk hvilken uretfærdighed der ville herske, hvis andelene i staten ville fordeles på samme måde som formue er fordelt...så ville bestyrelsen jo være tvunget til at favorisere storaktionærernes interesser frem for småaktionærernes, ellers risikerer bestyrelsen jo at blive afsat...nej, fordelingen SKAL være lige, ellers bliver der ballade i firmaet.

I sidste ende, efter kapitaludvidelsen og værdistigningen er sikret, hvorfor ikke børsnotere Staten? Så kan man sælge sin andel for højeste bud.

Sup Aya Laya, Flemming Scheel Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jeg er sådan set helt enig i at artiklen er både afsporet og afsporende.

Om 19% af DONG grunden kapitalindsprøjtning bliver solgt til GS eller dansk pensionsselskab eller en anden er dybestset fuldstændig ligegyldig når selskabet alligevel skal børsnoteres om et par år. Det er ikke derfor jeg har sat min underskrift på protesten mod salget.

Hvad er ikke er ligegyldig er spørgsmålet om strategisk vigtige nøgleressourcer og infrastruktur overhovedet skal privatiseres eller ej. Hvem ejer disse ressourcer i forvejen? Fælleseje eller ...? Hvis fælleseje, hvordan skal det forvaltes med ansvar for fællesskabet, hvis ikke fælleseje, hvem ejer det så?

Der synes at være omfattende politisk konsensus i folketinget, for privatiseringen, men måden denne konsensus er opstået på, er absolut mistænkelig og stinker til himlen. Socialdemokraterne og SF, og i nogen grad endda R er blevet valgt på løfter om noget helt andet end privatisering og udsalg af fælleseje og har inden valget lovet at ville se kritisk på privatiseringen. Det ville være værd en offentlig debat om hvad der har bevæget disse politikere til så markant et kursskifte.

Og last not least, hvor vidt en regering der offentligt har forpligtet sig til at bekæmpe skatteunddragelse generelt og brugen af skattely især, kan være bekendt med at handle med et firma som har skatteunddragelse som sit speciale og endda benytter sig af skattely netop i den handel.

Sup Aya Laya, arne poulsen, Preben Bollerup, Flemming Scheel Andersen, Peter Hansen, Katrine Visby, Torben Arendal og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

@Henrik Brøndum
Jeg begriber ikke, hvordan du kan kalde det en ikke-historie. Forud for salget var der mange der pegede på, at Dong var værdisat alt for lavt. Og her bare nogle få uger efter salget synes ledelsen så de skal sende en ballon op om, at vi må forvente at prisen stiger kraftigt.

Sat på spidsen kan der være tale om et tyveri under dække af ”nødvendighed”, ”normal praksis” og ”det samlet set bedste tilbud”, og hvor de meddelagtige nu kører en PR-strategi for at bringe ro omkring det skete. Ved at melde denne forventede prisstigning ud nu, så kan de lukke tilløb til nye diskussioner på et senere tidspunkt ved blot at henvise til, at det gjorde man opmærksom på allerede i forbindelse med ”salget”. Så er de home safe, og så kan de lade champagnepropperne springe.

Carsten Søndergaard, Sup Aya Laya, arne poulsen, Bill Atkins, Henrik Christensen, Eva Bertram, Eva eldrup, Peter Hansen, Torben Arendal, John Fredsted, Lars Dahl, randi christiansen, Karsten Aaen, morten Hansen, Jan Kønig, Niels Mosbak og Reda Ammari anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Hvad mon Corydon siger til dette."

Han gentager jo nok det, han hele tiden har sagt, nemlig at staten ikke skal være alene om risikoen. I artiklen henvises til Dongs risikoprofil. Traditionelt afhænger det ønskede afkast af risikoen, men risikoen ignoreres i debatten - hvis der overhovedet er en reel debat.

---------
@Filo Butcher:

"Danmark A/S ?
Hver enkelt skatteborger ejer en andel af staten?
Det lyder fristende enkelt, og retfærdig, og praktisk.
"

I hvert fald passer det godt til måden, Ekstra Bladet omtaler offentlige udgifter, den voksende angst for offentlige udgifter og gæld samt et optjeningsprincip for sociale ydelser. Det passer også godt med økonomers beregninger af samfundsmæssige gevinster af og brug af ordet 'investering' om offentlige anlæg.

"Jeg går ud fra, at det rigtignok er meningen at alle får en lige stor andel, ikke?"

I så fald tager du grusomt fejl. Jeg forstår tankegangen således, at hver skatteyder ejer den andel, vedkommende har indbetalt i form af skatter og afgifter men ikke udbetalt i form af offentlige ydelser og tilskud. Med andre ord er filosofien, at ejerforholdet ikke påvirkes af, om penge indbetales til staten eller på en privat opsparing, og vi på overførselsindkomst bruger andre menneskers penge.

"Tænk hvilken uretfærdighed der ville herske, hvis andelene i staten ville fordeles på samme måde som formue er fordelt...så ville bestyrelsen jo være tvunget til at favorisere storaktionærernes interesser frem for småaktionærernes, ellers risikerer bestyrelsen jo at blive afsat..."

Andre mener modsat, det er uretfærdigt, hvis nogle får andel i formuer, de ikke har bidraget til.

Børge Rahbech Jensen

Filo Butcher:

"Hvad er ikke er ligegyldig er spørgsmålet om strategisk vigtige nøgleressourcer og infrastruktur overhovedet skal privatiseres eller ej. Hvem ejer disse ressourcer i forvejen? Fælleseje eller ...? Hvis fælleseje, hvordan skal det forvaltes med ansvar for fællesskabet, hvis ikke fælleseje, hvem ejer det så?"

Du ignorerer vist stadig Dongs aktiviteter i udlandet, og forholder dig ikke til, hvordan Dongs bestyrelse har forvaltet Dong hidtil. Samtidig antyder du et fællesskab bestående af bl.a. den danske, norske og britiske befolkning.
I realiteten ignorerer du hele forudsætningen for salget af aktier til Goldman Sachs: Dongs underskud og behov for kapitaludvidelse, som antyder, at Dongs hidtidige forvaltning næppe var optimal.

Preben Rasmussen

Bedraget og vildledningen bag Folketingets beslutning om at sælge 19 % af DONG til finansgribben GS fremstår allerede nu efter kun 2 uger klart og uigendriveligt.

Hvem tager initiativ til at rejse en rigsretssag mod Bjarne CoryDONG for bevidst vildledning af Folketinget ?

lars abildgaard, Torben Bruhn Andersen, Sup Aya Laya, Filo Butcher, Eva eldrup, Katrine Visby, Torben Arendal, Keld Sandkvist, randi christiansen, Karsten Aaen og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Det er befolkningens penge som regeringen har foræret væk. Folketinget og regeringen er legitimiteten der, som en bedre lakaj, venligt overrækker vores besiddelser til Jordens største spekulanter. De ved godt, at de ikke bliver genvalgt, men så har de skabt lønningsmuligheder i andre og mere vellønnede job. De ejer ikke det, som de hævder vi andre skal være i besiddelse af, nemlig pligt- og ansvarsfølelse og menneskelighed. Og alligevel vi de samtidig have, at befolkningen skal følge deres retningslinjer og regler uden brok. De strejfer grådigt rundt på evigt jagt efter guld, indflydelse og anerkendelse. De er en type mennesker som kommer nærmest rovdyrene i deres væremåde.

Filo Butcher, Eva eldrup, Katrine Visby, Torben Arendal, Karsten Aaen og morten Hansen anbefalede denne kommentar

Karsten

Jeg begriber ikke, hvordan du kan kalde det en ikke-historie. Forud for salget var der mange der pegede på, at Dong var værdisat alt for lavt. Og her bare nogle få uger efter salget synes ledelsen så de skal sende en ballon op om, at vi må forvente at prisen stiger kraftigt.

Ja, med DONG's risikoprofil in mente er der en markedsforventning på en årlig værdistigning 10% om året. Nøgleordet er her - bl.a. - risikoprofil. Der er en risiko forbundet med investeringen og en potentiel værdistigning er derfor baseret på en række forudsætninger og antagelser - som vi jo først ved bliver opfyldt på bagkant.

Og det skal ledelsen af DONG selvfølgelig tro på. Det er bare ikke det samme som at det rent faktisk *bliver* en vækst- og pengemaskine. Det kan godt være de kan vende skuden, og med GS som partner har de ihvertfald nogle helt andre forudsætninger end før, men skal vi ikke lige se om de kan klare det først?

Lasse Damgaard

»De 225 kr. siger intet om vores forventninger til, hvad DONG Energy kan blive værd,« siger Henrik Poulsen. Derefter peger han på, at en årlig værdistigning på 10 pct. derimod vil være »tæt på markedsforventningen«.

Jamen hvorfor skal loftet så sættes til 225 - når de optimistiske skøn "Kun" er 173.

man kan kun sige hvad der blev sagt før aftalen; Hvad sagde vi - værdien af DONG er sat alt for lavt, det er ren foræring. Haste sagen skulle igennem inden 5 februar, da DONG kom med den fine rapport, der fortæller økonomien er fin - endda meget fin. Et underskud ja - men et langt mindre end det der lå til grund for aftalens indgåelse. Det har Corydon og DONG og GS godt vist. Derfor skulle aftalen i hus - så vi ikke fik de ekstra 6 måneder til at få det sande nutidige billede.

Usympatisk eller inkompetent ?

Sup Aya Laya, Preben Bollerup, Filo Butcher, Laurids Hedaa, Eva Bertram, Flemming Scheel Andersen, Niels Mosbak og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Karsten Koelliker

"DONGs kommunikationschef Karsten Anker Petersen forklarer, at DONG principielt ikke udtaler sig om, hvor meget man tror, selskabet vil være værd i fremtiden, og at regnestykket alene er lavet ud fra forventningen om, hvad man tror, investorerne vil kræve, at selskabet giver i årlig værdistigning."

Det kan da ikke blive mere intetsigende?

Ledelsen af DONG boer koncentrere sig om at drive selskabet - og ikke blot principielt men fuldstaendig undlade at kommentere aktiekursen i dag og i morgen (eller igaar). Hvis DONG havde vaeret boersnoteret - havde de formodentlig faaet en henstilling fra fondsboersen om at undlade at komme med denne slags sludder der maksimialt forvirrer markedet.

Torben Arendal, Lars Dahl og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Lasse

Jamen hvorfor skal loftet så sættes til 225 - når de optimistiske skøn "Kun" er 173.

Af samme grund som man sætter en nedre værdi på 1. Selskabsretsligt skal man sætte et interval for værdierne af medarbejderaktierne. Men de 225 DKK er jo lige så lidt et præcist skøn på værdien som de 1 DKK er.

Æbberød Bank for staten. Rent og skær tyveri, svindel og humbug.
Bestyrelse, investorer, aktionærer og Goldman Sachs må grine deres røv i laser. de er sikret et kæmpe afkast, store aktieposter, millioner på kontoen og diverse honorarer når DONG bliver solgt på Børsen.
Risikoen er minimal, der er ikke tale om eventyr i Østeuropa eller lignende, men Nordsøolien og gassen, der bare flyder i land. Og lidt vindmøller der også er kørt i stilling.
Man kommer næsten til at tænke på, da Sovjetunionen brød sammen og oligarkerne bemægtigede sig rigets naturrigdomme. Gassen og olien blev foræret væk.

lars abildgaard, Jens Overgaard Bjerre, Sup Aya Laya, Filo Butcher, Preben Bollerup, Bill Atkins, Preben Rasmussen, Flemming Scheel Andersen, Eva eldrup, Torben Arendal, Niels Mosbak og Keld Sandkvist anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Denne sag bør - på trods af belejlig mørklægningslov - endevendes. Den har samme potentiale til at vælte de implicerede, som tamilsagen havde. Et problem er, at hidtidige demokratiske procedurer er sat ud af kraft. Men folket har stadig visse rettigheder og muligheder for at forfølge en sag og afsløre dens substans. Dette overgreb på retsstaten, på folkets rettigheder, må og vil ikke blive glemt.

lars abildgaard, Sup Aya Laya, morten Hansen, Bill Atkins, Laurids Hedaa, Flemming Scheel Andersen, Torben Arendal og John Fredsted anbefalede denne kommentar

Er Corydon nu tættere på sit nye job i Goldman Sachs eller ej?
Vi må ud fra de forskellige involveredes bemærkninger antage, at dette salg er noget som Bjarne Corydon mere eller mindre egenhændigt (måske bistået af Danske Bank-folk på begge sider af handelen, GS-folk, og folk fra DONG som også kommer til at tjene fedt på det.) har stået for.
Det falder hårdt tilbage på statsministeren, økonomiministeren, erhvervsministeren osv. at de har givet manden så frie tøjler. Og udvalget at de for deres sølle 780.000 årskroner og lidt diæter har ladet sig bølle på plads i denne sag.
Jeg spørger lige igen:
Er Corydon nu tættere på sit nye job i Goldman Sachs eller ej?

Sup Aya Laya, morten Hansen, Preben Rasmussen, Peter Hansen, Flemming Scheel Andersen, Katrine Visby, Torben Arendal, Niels Mosbak og randi christiansen anbefalede denne kommentar

10 procent per år. Åh, hvilken grådighed. Og her går vi andre dødelige og fjanter rundt med noget nær nul komma nul dut i rente på vore opsparingskonti. I denne stupid-aggressive verden er man ganske enkelt til grin, hvis man forsøger at være et anstændigt menneske.

lars abildgaard, Carsten Søndergaard, Niels Mosbak, Preben Bollerup, morten Hansen, Laurids Hedaa, Eva eldrup og randi christiansen anbefalede denne kommentar

morten Hansen

Æbberød Bank for staten. Rent og skær tyveri, svindel og humbug.
Bestyrelse, investorer, aktionærer og Goldman Sachs må grine deres røv i laser. de er sikret et kæmpe afkast, store aktieposter, millioner på kontoen og diverse honorarer når DONG bliver solgt på Børsen.

Er de *sikret* et "kæmpe afkast"?

Risikoen er minimal, der er ikke tale om eventyr i Østeuropa eller lignende, men Nordsøolien og gassen, der bare flyder i land. Og lidt vindmøller der også er kørt i stilling.
Man kommer næsten til at tænke på, da Sovjetunionen brød sammen og oligarkerne bemægtigede sig rigets naturrigdomme. Gassen og olien blev foræret væk.

Nonsens. Selvfølgelig er risikoen ikke "minimal". Hvis det virkeligt var så simpelt og problemfrit at drive energiselskaber med de risici, så ville DONG sgudda aldrig været endt med en gigantisk gæld.

John Fredsted

10 procent per år. Åh, hvilken grådighed. Og her går vi andre dødelige og fjanter rundt med noget nær nul komma nul dut i rente på vore opsparingskonti. I denne stupid-aggressive verden er man ganske enkelt til grin, hvis man forsøger at være et anstændigt menneske.

I betragtning af den gæld DONG slæber rundt på, vil alt andet end målsætning om solid vækst da være komplet uanstændigt.

Hvor får i de stedse mere mærkværdige forestillinger om drift af energiselskaber fra????

randi christiansen

Måske fra anstændige mennesker som jørn alstrup hansen, tidligere midtbankdirektør og nuværende formand for færøernes økonomiske råd, som med forbilledlig klarhed har dokumenteret, at dansk energisektor var en virksomhed, som hvilede fint i sig selv, indtil 'pengenefosserudafstatskassen&kreativbogføring' minimalstatsminister AFR i 2004 manipulerede det tidligere folkestyres repræsentanter til at afvikle folkets interesser og overlade dem i hænderne på private interesser.

Og NEJ - private interesser er IKKE hverken bedre eller mere kvalificerede til at drive fællesskabets virksomheder. Det er en løgn, produceret til den lejlighed, som handler om at privatprofitere på alt, hvad man kan komme i nærheden af. Og det er som altid slutbrugeren, som bliver flået, ribbet og til sidst smidt på møddingen. Og nej thomas og andre - I kan godt spare evt elegier om betonplanøkonomiske fejltagelser. Dem kender
vi alle til - det er kun de ubegavede, som anser de eksperimenter for at være relevante
referencer i denne sammenhæng.

Carsten Søndergaard, Henrik Günther, Flemming Scheel Andersen, Eva eldrup, Lasse Damgaard, Tue Romanow og John Fredsted anbefalede denne kommentar

Udover socialdemokraten Corydon er så Venstre-manden og 'bestyrelsesrytteren' Fritz Schur, som, udover at være stur, stur pengeindsamler til partiet Venstre, tilsyneladende også 'snurrer' ind og ud af bestyrelsesposterne i diverse offentligt ejede selskaber og formidler deres 'privatiseringer', en anden af 'konkurrencestatens' byggemestre'?

Se David Rehlings anmeldelse af biografien ' Kammerherrens nye klæder' fra 9 Nov. 2012. http://www.information.dk/316422 :
Venstres kassemester, kongehusets kammerherre.
Dybdeborende skildring af karrieremageren Fritz Schur vækker bange anelser om, hvad der foregår i toppen af dansk kransekage.
Fritz Schurs generøse netværksvirksomhed har ført ham til tops i Venstre, i statsejede selskaber – og i kongehuset.

Et par citater:
"Sander formåede i 1992 daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen til at udnævne Fritz Schur til formand for Klasselotteriet. Det førte til den tradition, at Schur, Sander og Fogh sammen overværede fodboldlandsholdets hjemmekampe. I 1995 fik Fogh S-trafikminister Jan Trøjborg til at udnævne Schur til bestyrelsen i Post Danmark.
Da Fogh i 1998 overtog formandsposten i Venstre, stiftede Schur ’Liberal Erhvervsklub’. Den formidler kontakt mellem Venstres topfolk og erhvervslivets spidser – og får spidserne til at yde penge.

I 2001 stod Fogh bag, at S-trafikminister Buksti udnævnte Schur til medlem af SAS-bestyrelsen. Samme år fik VKO magten, og det himmelsendte Schurs karriere. Schur blev formand for Rådet for Teknologi og Innovation (2001), for Post Danmark (2002), for DONG Energy (2005), for SAS (2008) og for Posten Norden AB (2009)."

Og et Ritzau-telegram, http://www.information.dk/telegram/486555:
Fritz Schur har som bestyrelsesformand været med til at udarbejde den strategiplan, der skal få Dong videre med kapital udefra og en børsnotering i 2017 eller 2018.

Fritz Schur satte sig i formandsstolen i 2005 for at færdiggøre fusionen af de seks energivirksomheder Elsam, Energi E2, Nesa, Københavns Energi, Frederiksberg Forsyning og Dong.
Fusionen lykkedes, og Dong Energy blev en international energivirksomhed og en af Danmarks største virksomheder.

Schur arbejdede sammen med Finansministeriet i 2007 og 2008 på en børsnotering af Dong, men børsnoteringen blev sat i bero på grund af uro på finansmarkederne.
Dengang lagde Fritz Schur ifølge Berlingske ikke skjul på, at han ikke ønskede kapitalfonde eller investeringsbanker ind som storaktionær i Dong. Men det sker nu - seks år efter Schurs udtalelser.

30 jan.-14 udtalte han:
"- Jeg har siddet i ni år, selskabet er i god fremgang, en stærk ledelse er på plads, og med optagelsen af de nye aktionærer begynder en ny fase frem mod børsnoteringen i 2017 - 2018. Det er et godt tidspunkt at skifte formand ..."

Til supplement:
Anders Lundkvist: :Goldman Sachs og metoder til afvikling af den offentlige sektor. 4/2-14: http://modkraft.dk/artikel/goldman-sachs-og-metoder-til-afvikling-af-den...

Hva' mæ' lidt mer' undersøgende journalistik? c",).

Med venlig hilsen

lars abildgaard, Carsten Søndergaard, randi christiansen, Niels Mosbak, Sup Aya Laya, Preben Bollerup, Filo Butcher, morten Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

I USA er der vist forslag/lov? om at banker ikke må eje aktier i el/forsyningssektorer. Nogen der vil fortælle Corydon dette?

randi

Og NEJ - private interesser er IKKE hverken bedre eller mere kvalificerede til at drive fællesskabets virksomheder. Det er en løgn, produceret til den lejlighed, som handler om at privatprofitere på alt, hvad man kan komme i nærheden af. Og det er som altid slutbrugeren, som bliver flået, ribbet og til sidst smidt på møddingen. Og nej thomas og andre - I kan godt spare evt elegier om betonplanøkonomiske fejltagelser.

Skriver du det ud fra dine egen ideologi, eller ud fra en omfattende empiri der dokumentere hvor effektive statsdrevne monopoler er...?

Og spar os personfnidder og skældsord. Just the facts ma'am.

Det er ikke kun børsnoteringen til sidst, som er afgørende for afkast, men også hvad som bliver udbetalt af udbytte, indtil man sælger sine aktier. Regn med, at det scenario Goldman Sachs har regnet på, er et afkast på 20% per år. Det betyder ikke, at det bliver det, men det har de en realistisk plan for.

Planen for Dong er klar. Man vil nu fortsætte arbejdet med at rationalisere Dong. Fyre medarbejdere og sælge aktiviteter fra, som ikke er en del af kerneområdet.

Udover dette har man fået den nødvendige kapital til, at fortsætte de investeringer som man finder er mest lovende (profitable). Faktisk er man nærmest "over" kapitaliseret.

I løbet af de næste 1-2 år, så vil cash-flow fra eksisterende igansatte projekter løbe ind (havvindmølleparker) og man vil sandsynligvis vende tilbage til, at levere positivt resultat og bundlinje.

Det vil betyde udbetalinger af udbytte og de kan nå at blive ret store inden børsintroduktionen.

Man vil også omstrukturere gæld og optimere dette før en børsintroduktion. Lige nu, så har Dong et mål på egenkapital til gæld på 2,5. Den kan eventuelt være 3. Så kan man udbetale mere af egenkapitalen til aktionærerne.

Eksempel på regnestykket. Ved egenkapital på 42 mia. som man har nu, så kan man have 105 i gæld. Ved at ændre forhold til 1/3, så behøver man kun 35 mia i egenkapital med den samme gæld. Så kan 7 mia udbetales til aktionærerne. GS skal i sådan et eksempel have 18% af dette, altså 1.26 mia.

Man kommer til, at gøre fuldstændig det samme som med TDC da det blev solgt til internationale investorer, bortset fra, at man ikke kan opbygge helt så stor gæld, da det skal børsintroduceres.

Hvis Dong ved børsintroduktionen bliver værdisat som gennemsnit i samme branche, så skal dets EBITDA indtjening til værdien være 1 til 5. De 70 mia, som nævnes som værdi ved børsintroduktion, svarer derfor til, at Dong skal have en EBITDA indtjening på 14 mia. Hov! det har de allerede i dag....

lars abildgaard, John Fredsted, Carsten Søndergaard, Holger Madsen, randi christiansen, Niels Mosbak, Flemming Scheel Andersen, Karsten Kølliker, Preben Bollerup, Sup Aya Laya og morten Hansen anbefalede denne kommentar

Henrik Brøndum 13. februar, 2014 - 10:45
Dette er en fuldstaendig indholdsloes historie. Ledelsen af DONG boer ikke udtale sig om vaerdien eller den fremtidige vaerdi af selskabet ...

Det er vel heller ikke det der sker, men som DONG-topchef Henrik Poulsen siger: regnestykket er alene lavet ud fra forventningen om, hvad man tror, investorerne vil kræve, at selskabet giver i årlig værdistigning.

Udfra det jeg har forstået på Henrik Brøndum omkring hans baggrund i erhvervslivet, så er han måske endnu bedre end de fleste til at vurdere hvad der ligger i den udtalelse, omkring begrænsninger i eksperimentel energiudvikling, rationaliseringer frasalg, indtjeningspotentiale hos kernekunder, osv.

Børge R.J. Jeg forstår tankegangen således, at hver skatteyder ejer den andel, vedkommende har indbetalt i form af skatter og afgifter men ikke udbetalt i form af offentlige ydelser og tilskud.

Du foreslår i klartekst at vi afskaffer demokratiet, menneskerettigheder, retssikkerhed og alt det andet humanistiske bras og erstatter det med et enkelt og fuldstændig gennemskueligt system bestående af indflydelse per markedsandele! De der har mest bestemmer mest, de der har intet har heller intet at sige.
De der har været på passiv forsørgelse må jo egentligt stå i gæld til alle andre, til staten A/S, og bør kunne tvinges til at afdrage denne gæld i form af arbejdstjeneste, det er jo det eneste man kan klemme ud af dem.
Genialt.

Minder om en samfundsmodel vi har haft lige siden den tidlige middelalder og helt frem til den Franske Revolution.

Men jeg må være dig tak skyldig at du faktisk udtaler det som jeg længe har følt vores kapitalistiske samfund er på vej hen imod, nemlig en ny form for feudalisme.
Jeg kalder det simpelt hen

NEO-FEUDALISME.

John Fredsted, Flemming Scheel Andersen og morten Hansen anbefalede denne kommentar

Børge R.J.
Du ignorerer vist stadig Dongs aktiviteter i udlandet, og forholder dig ikke til, hvordan Dongs bestyrelse har forvaltet Dong hidtil. Samtidig antyder du et fællesskab bestående af bl.a. den danske, norske og britiske befolkning.>/i>

Og?

Er multinationalt fællesskab et problem for dig? Det ser vi da overalt, ikke mindst hos Goldman Sachs.

@Thomas Krogh.
Man behøver ikke at være Einstein for at indse at bestyrelse, aktionærer og Goldman Sachs er ret sikre på at have skoret kassen.
Med den lave værdiansættelse af DONG. Statens garantier for og ved børsnoteringen og Goldman Sachs vetoret i bestyrelsen mv. ville de jo nærmest være dumme hvis de ikke gik med på en lille handel.
Med en udmærket egenkapital. En løbende god forretning i Danmark og den danske stat som sikker garant for foretagenet er der vist ikke den store risiko ved at gå med i DONG - i hvert fald sammenlignet med andre investeringsobjekter.

Randi @Et problem er, at hidtidige demokratiske procedurer er sat ud af kraft.

Det tror jeg nu ikke man kan sige, når der nu var sturt flertal i folketinget for salget. Vores kære MF'ere er jo også fulgt med i debatten, så jeg kan ikke se hvordan de demokratiske procedurer er sat ud af kraft.
Vi har et borgerligt flertal i Danmark og der er folkelig opbakning til privatiseringer, omvendt Robin Hood politik og alt det andet. Det er en kendsgerning vi ikke kan ignorere.

Så vi fortsætter med at nedbryde, på demokratisk vis, alt det der har gjort vores samfund til en succeshistorie.
Historisk set har borgerlige regeringer altid efterladt statsøkonomien i ruiner, det kan jo ikke være anderledes når det primære formål med deres eksistens er at rage fællesskabets værdier til sig, bl.a. igennem "privatisering". Denne gang, med verdensøkonomien i systemkrise og klodens økologi presset over et point of no return, bliver ødelæggelsen irreversibel. Vi ender i kaos.
Hurra.

John Fredsted og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Krog - the facts? Er : hvem betaler profitten ? Goldman sachs ? Nej vel - så der er lissom kun slutbrugeren tilbage. Det behøver man ikke at søge tilflugt i empiriske videnskaber for at regne ud. Mht 'personfnidder og skældsord' kan jeg ikke få øje på manglende relevans eller ukorrekt sprog.

Og filo - når de demokratiske procedurer misbruges til at overtrumfe mindretallets rettigheder, vil jeg mene, at der - i stedet for at realisere demokratiets ånd og tanke - er tale om flertalsdiktatur. I sager omhandlende administration af fællesejet, må alle parthavere have direkte medindflydelse. Besværligt men retfærdigt - se fx til den schweiziske model. At lovens formalia i dong sagen måtte være overholdt mht
forvaltningsprocedurerne, er desværre ikke garant for at disse er demokratiske. Ved godt,
det er et provokerende synspunkt, men det er sådan, det er ment.

Jens Overgaard Bjerre

Salget af DONG Energy er ren og skær statskapitalisme. Som Morten Hansen skriver i sin kommentar, at man kommer til at tænke på sammenbruddet i Sovjetunionen. Jeg kommer også altid selv på sammenligningen med sovjetstaten. Befolkningen er så kvæget som skal betale regningen med deres arbejde og nedslidning. (Hvem kan undvære strøm og varme?).

Ikke alene udskriver propaganda-regningen hos befolkningen til de 2 statslige tv-agenturer som en ekstra licens. Men giver også statslige tilskud til blade og radioer. Selv virksomheder der i forvejen opererer med stort overskud, som for eksempel JP/Politiken, de får yderligere penge. Det er klart, at disse "frie medier" retter ind og anskuer forholdene i staten som meget ok og demokratiske.

Det er idet hele taget en uheldig sammenblanding, fordi journalisterne selvfølgelig vil have svært ved at kritisere forhold, som giver dem de største arbejdsmuligheder. Den klassemæssige sammensætning, med rekruttering fra den højere middelklasse til de velbetalte stillinger i medierne spiller selvfølgelig også en stor rolle. De med store indtægter bliver selvfølgelig mindst berørt af prisstigninger og udgifter, og har dermed ikke noget personligt engagement i en kritik af den statslige og personlige indblanding i de 'frie' markedsforhold.

Som nu er afsløret med Dong Energys rapport, som viser at det er en solid virksomhed med et forventet stort overskud. Argumentet, som også blev ædt råt i økonomikredse, var jo, at den statslige virksomhed manglede penge".

Gid det aldrig må blive glemt. For en af de næste handler til udenlandske storspekulanter bliver vores drikkevand!

@ Thomas Krogh | 13. februar, 2014 - 17:38 (der skriver til: randi, der skrev, at "private interesser er IKKE hverken bedre eller mere kvalificerede til at drive fællesskabets virksomheder. Det er en løgn, produceret til den lejlighed, som handler om at privatprofitere på alt, hvad man kan komme i nærheden af. ") Skriver du det ud fra dine egen ideologi, eller ud fra en omfattende empiri der dokumentere hvor effektive statsdrevne monopoler er...? Og spar os personfnidder og skældsord. Just the facts ma'am.
Well hr. Krogh. Kunne du ikke gøre os alle den glæde, at komme med - just the facts, Sir - på at private interesser er bedre eller mere kvalificerede til at drive... Kunne du ikke lige gøre det. I al fald må du leve med indtil da, at jeg blandt andre, mener at dit modangreb er ren ideologi. Og Thomas. Pyt med om det er omfattende empiri. Bare nogen eksempler, ikkesandt?

@ Filo Butch, der ikke kan se, at de demokratiske spilleregler er sat ud af kraft. Vi kan skændes længe om, hvad der skal karakterisere et demokrati. Men Filo. Et demokrati karakteriseres ikke blot af, at man kan stemme på nogen politikere. Der hører, som Randi er inde på, også mindretalsbehandling til, og der hører transparens til, og der hører aktiv deltagelse f.eks. via en kritisk presse til...
De tider er forbi, Filo, hvor du kan læne dig tilbage og grine af dig selv og alle andre, og henover din fadøl affærdige det hele med at vi har de politikere vi har fortjent. Det kunne du - måske - da 'det gik godt', men nu hvor vi lever i en verden så rå, at små flertal kan stemme forslag igennem, der vitterlig ødelægger tilværelsen for mindretal, påhviler der den enkelte et langt større ansvar. Og her kommer så nazi-kortet: Det indså man for sent i Tysklands diktatur det 3. rige. Og det er det vi ser ske i lande, hvor diktatorer hersker.
Oh, Filo. Debat er noget andet end. Ha, der fik du den, fjols. Desværre var Flemming Rose's diktum, om at vi lever i en kultur, hvor vi må leve med at blive spottet, hånet og latterliggjort, indledningen til en epoke, der i raske fjed er ved at sende fællesskabet ud af landet. Og din version af demokrati trækker i samme retning. Skål, du har det samfund du selv har valgt - ingen har bedt dig blive født her, du gamle. Kan du se det?

@ Nej Jens Overgaard Bjerre. Det er ikke Statskapitalisme, for du og jeg er ikke nogen af dem, der profiterer på Dong-slaget. Tværtimod bliver vi nogen af dem, der via vores skattekroner, vores AYP og vores inversterede pensionsmidler, kommer til at betale for sagerne.
Den gammelpopulistiske modstilling af folket og staten (f.eks. a la Ernesto Laclau) hjælper os ikke ud af stedet her.

morten Hansen

Man behøver ikke at være Einstein for at indse at bestyrelse, aktionærer og Goldman Sachs er ret sikre på at have skoret kassen.
Med den lave værdiansættelse af DONG. Statens garantier for og ved børsnoteringen og Goldman Sachs vetoret i bestyrelsen mv. ville de jo nærmest være dumme hvis de ikke gik med på en lille handel.

Der er stadigt ingen sikkerhed i det. Den garanti de har fået er hvis der ikke opnåes en børsnotering, men hvad værdien af den bliver hænger i luften. Og nej DONG er ikke en automatisk guldfugl - hvis det var tilfældet ville de aldrig være endt med en, iøvrigt lavt rated, gigantgæld.

Med en udmærket egenkapital. En løbende god forretning i Danmark og den danske stat som sikker garant for foretagenet er der vist ikke den store risiko ved at gå med i DONG - i hvert fald sammenlignet med andre investeringsobjekter.

Så springer du og elegant henover deres *netto*gæld på 32 mia DKK. Og en rating som netop afslører at DONG er alt andet end risikofrit:

https://www.moodys.com/research/Moodys-affirms-Baa1-ratings-of-DONG-Ener...

Jeg synes de vurdering og risks er bemærkelsesværdigt fraværende i Goldman Sach-modstandernes indlæg?

@Lars Dahl, jeg valgte at opfatte Jens Overgaard Bjerres brug af begrebet som "statkapitalisme" som en ironisering over at Stat og kapitalisme nu smelter sammen i det der også kaldes den korporative Stat, hvor Staten er et redskab for kapitalismen....

....for resten af hans indlæg er faktisk meget præcist.

Lars Dahl og Randi,
nej, der er ingen grund til at skændes.
Jeg er en af dem der råber mest op om hvordan demokratiet bliver misbrugt og systematisk ødelagt, ikke kun her i dronningens lille ø-rige, men overalt i den vestlige verden. Neo-feudalisme er det udtryk jeg bruger for at beskrive det samfund vi er på vej hen imod, og det er absolut skræmmende at se hvor langt vi allerede er nået. Se bare lidt tidligere i debatten.

Desværre sker det ikke IMOD de demokratiske spilleregler, for så ville det være meget nemmere at bekæmpe, men MED HJÆLP af de demokratiske spilleregler.

Min pointe er, at det ikke hjælper at brokke sig over at de demokratiske spilleregler ikke bliver overholdt, især med DONG handlen som eksempel, fordi ja-siden let kan afkræfte dette argument ved at henvise til det store og brede politiske flertal bag beslutningen. Vi har jo et repræsentativt demokrati og de folk som nu har bakket op om salget, er valgt på demokratisk vis. Det kommer vi ikke udenom.

Det hjælper heller ikke at opføre sig om om Danmark var et socialistisk samfund, for det er det simpelt hen ikke. Danmark er så gedigen borgerligt som et samfund overhovedet kan være. Velfærdsstaten har været så stabil, så længe, fordi der har været en konsensus om velfærdsstaten mellem de borgerlige partier og venstrefløjen. Godt nok har man været uenig om nogle detaljer, men så heller ikke mere.
Denne konsensus er nu blevet brudt, samtidigt med at Socialdemokraterne har forrådt venstrefløjen og manifesteret sig som et borgerligt parti. Det kommer vi ikke udenom.
Hvor vidt S kan overleve dette i længden, er en anden diskussion.

Så nej, de demokratiske spilleregler er ikke blevet brudt i DONG sagen, det er den forkerte ende at angribe.
Det vi har brug for er at afdække hvordan de demokratiske spilleregler bliver brugt til at manipulere både MF'ere, medierne og offentligheden, og hvem der står bag.
At afdække HVORDAN en lille, beslutsom og ressourcestærk gruppe kan kuppe parlamentet og få et så stort flertal bag sig. Hvordan gør de? Hvis vi kan afdække deres metoder og forklare offentligheden hvordan de gør, så kan vi måske også finde midler og måder at forhindre det.

Måske skal vi også kigge nærmere på spillereglerne. Ligesom huller i skattelovgivningen muliggør skatteunddragelse, så findes der måske huller i de demokratiske spilleregler som gør at en lille gruppe kan gennemtrumfe deres interesser og manipulere flertallet til at stemme på dem. Jeg har mine ideer, men har alt for lidt indblik og viden om folketinget og de politiske procedurer i Danmark. Jeg har mine teorier og mistanke om det, men så heller ikke mere.

Dahl, personlige angreb på bodega niveau som denne her: De tider er forbi, Filo, hvor du kan læne dig tilbage og grine af dig selv og alle andre, og henover din fadøl affærdige det hele med at vi har de politikere..., udstiller kun dig selv som en omtåget pauseklovn.
Hvem har brug for fjender, med venner som dig?

Sagen er alt for alvorligt til at latterliggøre sig selv.

randi christiansen

Er dong en sund virksh eller ej ? Hvis man nu har de briller på, som kan få øje på en god forretning - mon så ikke dong er en rigtig god investering. Det var det ihvertfald for ejerne, de danske kunder, dengang 'man' i magtens korrupte korridorer valgte at privatisere. Dong opfyldte sit formål : pris-og forsyningsstabil energi til kunderne, og der var ovenikøbet en egenkapital på 63 mia (ref. jørn alstrup) som 'nogen' lige fik privatiseret - ned i egne lommer. Det gode argument for privatisering er og var ikke eksisterednde - det handlede kun om, at 'nogen' > 'kreativbogføringsminimalstatsminister' fogh & kumpaner så deres snit til at ekspropriere fællesejet. De skal ikke være så sikre på, at det ikke kan tilbageeksproprieres - at stjæle fra fællesskabet og at true borgere på eksistensen, ved at tage magten over vital infrastruktur med en løgn om, at det er bedst sådan, er de facto en krigserklæring.

Jeg har nu - uge efter uge - siden jeg den 16/1-2014 til dong møde blev præsenteret for jørn alstrups redegørelse for dansk energisektors historie - forsøgt at få alle medier til at
eksponere den historie. Der er ikke sket noget endnu. Hvorfor?

Med hensyn til demokratiet må det konstateres at det store tavse uvidende flertal er magtens grundlag.

Randi, jeg er jo helt enig med dig. Men hvis der skal ske mere end at drøfte hypoteser på avisens debatside, så har vi brug for mere konkrete vinkler.
Hvordan kan vi få en schweizisk model?
Det borgerlige Danmark lever et meget trygt liv, og hvordan vil du få dem til at omfavne noget der vil kræve drastiske forændringer og et opgør med status quo?

Min pointe er, at ikke før et tydeligt flertal af danskere er kommet i nærkontakt med de konsekvenser forringelserne af velfærden har skabt, vil de begynde at reagere. Jeg HAR oplevet en inkarneret Venstre mand blive til tilhænger af EL, efter hans kone er blevet nægtet først sygedagpenge, så førtidspension. I takt med at han er blevet vidne til sagens forløb har hans politiske holdninger skiftet kurs. Det var det typiske reaktionsmønster for en kriseramt.
Først fornægtelse, afvisning, anger og vrede, til sidst erkendelse og accept af det uundgåelige, at hans borgerlige verdensbillede var brudt fuldstændig sammen og han måtte melde sig under EL's faner.

Der mangler altså kun at 1½ millioner flere borgerlige skal igennem samme proces...

Eller hvad?

Henrik Brøndum

@Bill Atkins

Tak for de paene ord ... jeg ved nu ikke meget om selskabshandeler i denne stoerrelse. Min pointe med kommentarer til aktiekursen er ganske simpel.

Ledelsen af en virksomhed har noget viden som markedet (udenfor virksomheden ikke har). Denne viden kan paa virke aktiekursen. Derfor er der for boersnoterede selskaber strenge regler om hvordan insiderviden skal kommunikeres ud til alle i markedet paa en bestemt maade. Det er for at undgaa at direktoerens kone kan tjene en masse penge paa at handle selskabets aktier baseret paa viden, de oevrige aktionaerer ikke har. Hvis direktionen begynder at lave subtile beregninger der viser at aktiekursen boere vaere det ene og det andet ... forvirrer den bare markedet - det viser denne artikel og denne debat, hvor "markedet" er offentligheden der paa sin vis stadig ejer DONG.

randi christiansen

Filo - det var netop min pointe - når demokratiske procedurer bliver misbrugt, så kan de ikke kaldes for demokratiske. Men det er en strid om ord - i substansen er vi enige. Systemets svagheder og mulighed for misbrug skal belyses og korrigeres. Dette er altså grundlæggende en samtale om, hvorledes vi skaber et funktionelt demokrati - af gavn ikke kun af navn. De nuværende såkaldt folkevalgte repræsentanter (folket er manipuleret, misinformeret og ført bag lyset, og der er derfor ikke tale om reelt frie og velinformerede valg - det er et skuespil) har - undtagen EL, som kan nøjes med en almindelig løn for deres arbejde - derfor miskrediteret sig selv og deres tillidshverv i en grad, som nærmer sig det kriminelle. Men da de jo også har formået at skjule og mørklægge deres gerninger, er omfanget svært at vurdere. Men det lugter ikke godt. Folket må træde i karakter og smide pamperne og forræderne på porten ved næste folketingsvalg.

Lars Dahl

Well hr. Krogh. Kunne du ikke gøre os alle den glæde, at komme med - just the facts, Sir - på at private interesser er bedre eller mere kvalificerede til at drive... Kunne du ikke lige gøre det. I al fald må du leve med indtil da, at jeg blandt andre, mener at dit modangreb er ren ideologi. Og Thomas. Pyt med om det er omfattende empiri. Bare nogen eksempler, ikkesandt?

Gerne da. Det ny-nationaliserede TeleDK er een af skrækeksemplerne. Som offentligt monopol (og senere som privatiseret semi-monopol) var deres service og udbud komplet håbløst. Hvornår begyndte de at tage bredbånd - altså reelt bredbånd - seriøst? Da de fik konkurrence ad fiberudbyderne. 10-15 år *efter* fiber blev taget seriøst i mange andre lande i verden.

Og et andet godt eksempel er DONG af i dag. Hvad er det præcis de har vist som offentlig firma? Ja, de har været fremsynede på havmølleparkområdet, men derudover? En nettogæld på 32 mia???

Sider