Kommentar
Læsetid: 2 min.

’Nu er jeg jo ikke ekspert lige i det, men ...’

Danske medier er fyldt med videnskabelige eksperter, der udtaler sig om forhold, som de ikke er eksperter i. Det kan underminere den tillid til eksperter, som er en forudsætning for en effektiv arbejdsdeling i videnssamfundet
Indland
24. februar 2014

Videnskabelige eksperter udfylder meget forskellige roller i videnssamfundet og i den offentlige debat. De kan bidrage med nye opdagelser, perspektiver, begreber, fortolkninger og holdninger. Men en helt central rolle for videnskabelige eksperter er at formidle videnskabeligt begrundede antagelser om de forhold, som debatteres. For at undgå at diskutere alle ekspertrollerne på én gang vil jeg her fokusere snævert på denne rolle.

En ekspert er altid en ekspert inden for et særskilt domæne. Ingen er ekspert i alting. Alle fag og videnskaber er i dag karakteriseret ved specialiserede ekspertområder. Det gælder også mit eget fag – filosofi. Som erkendelsesteoretiker og bevidsthedsfilosof er jeg ikke ekspert inden for antikkens filosofi eller etik.

Fordi ekspertise er begrænset til domæner, er videnssamfundet karakteriseret ved en høj grad af vidensdeling og kognitiv arbejdsdeling. Begge dele kræver, at lægmænd og eksperter inden for andre domæner kan have tillid til, at et ekspertudsagn rent faktisk er baseret på ekspertise. Filosoffen Alvin Goldman har argumenteret for, at lægmænd typisk mangler forudsætningerne for at vurdere pålideligheden af ekspertudsagn. Det er vigtigt at tilføje, at det samme gælder for eksperter inden for andre domæner. En psykolog har ikke de faglige forudsætninger til at vurdere en fysikers ekspertudtalelser – og omvendt.

Uheldigvis er de danske medier fyldt med eksperter, der udtaler sig om domæner, som ikke er deres eget. Sådanne ’domæneoverskridende ekspertudtalelser’ sætter modtagerne i en uheldig situation. For de vil ofte anse sådanne udtalelser for at være reelle ekspertudtalelser og derfor tillægge dem særlig vægt. På kort sigt kan det bidrage til udbredelsen af falske og ubegrundede antagelser i den offentlige debat. På længere sigt kan fænomenet bidrage til at underminere den tillid til eksperter, der er blandt forudsætningerne for, at videnssamfundet kan fungere.

Intellektuelle lægmænd

Derfor bør både medier og eksperterne selv bestræbe sig på at blive bedre til at gøre det klart, om en given udtalelse er en ekspertudtalelse eller en lægmandsudtalelse. Eksperter må naturligvis gerne fungere som offentlige intellektuelle og engagerede samfundsborgere, der deltager i debatten. Men det er vigtigt at forsøge at holde adskilt, hvornår de bidrager i deres egenskab af eksperter, og hvornår de udtaler sig som lægmænd.

På mediesiden kan journalisterne – og især danske journalister – gøre mere for at finde de rette eksperter. Alt for ofte fremstilles eksperter inden for et helt andet domæne misvisende som eksperter inden for det debatterede emne. Det er nogle gange uundgåeligt. Journalister har ikke altid forudsætningerne for at identificere den rette ekspert, og de arbejder under notorisk strenge deadlines. Men ofte opstår problemet, fordi det er nemt at henvende sig til de sædvanlige kontakter.

Men en del af ansvaret ligger hos eksperterne selv. En god tommelfingerregel består i at gøre det klart for medierne, når en udtalelse er en lægmandsudtalelse snarere end en ekspertudtalelse. Reglen er en tommelfingerregel, fordi der er mange undtagelser til den. For eksempel er det ikke altid praktisk muligt at kvalificere sine udtalelser. Og ofte er der gråzoner, hvor udtalelsen ligger i grænselandet af ekspertens domæne – dette indlæg er et eksempel. Men ofte kan en ekspert sagtens sige noget i retning af: »Nu er det ikke mit forskningsfelt, men min egen holdning er …« Det er forfriskende, når eksperter faktisk gør det.

Mikkel Gerken er lektor i filosofi ved University of Edinburgh

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En expert er en som ved meget om lidt. Jo mere expert (viden) jo mindre er det område de ved det om.

Du skriver at eksperter oftere bør sige:

"»Nu er det ikke mit forskningsfelt, men min egen holdning er …« Det er forfriskende, når eksperter faktisk gør det."

Det ved jeg af egen, men i særdeleshed andres, erfaring er noget der ofte bliver klippet ud :) Men gode pointer og er helt enig i, hvad du skriver!

Steffen Gliese

Det er noget vitterligt vås! Hvis en universitetseksamen ikke giver et tilstrækkeligt alment grundlag ved siden af specialiseringen - plus den sunde portion almindelig omtanke, som er baggrunden for, at man overhovedet kan tage en universitær uddannelse meningsfuldt - har man misforstået, hvad viden er.