Baggrund
Læsetid: 4 min.

Eksperter: GGGI-rapport er ikke tilbundsgående

Trods en ny undersøgelse er det langtfra sikkert, at alle problemer i GGGI er kommet for en dag, siger eksperter. Rapporten følger nemlig ikke internationale standarder
Lars Løkke blev mødt med mange spørgsmål om GGGI på Folketingets gange i går

Lars Løkke blev mødt med mange spørgsmål om GGGI på Folketingets gange i går

Keld Navntoft

Indland
19. februar 2014

Trods en ny undersøgelse af klimaorganisationen Global Green Growth Institutes (GGGI) forvaltning af bistandsmidler er det ikke sikkert, at alle problemer er blevet opdaget.

Det vurderer eksperter efter at have set, hvilken metode der ligger til grund for undersøgelsen, som er foretaget af revisionsfirmaet Deloitte på vegne af Norge.

»Der findes forskellige standarder for sådan nogle undersøgelser: Fuld revision efter International Standard om Revision, som giver den højeste grad af sikkerhed. Og så findes der review-standarden, som giver lidt lavere sikkerhed. Men det, de har lavet, følger ISRS 4400-standarden, som ikke giver nogen grad af sikkerhed,« siger Caroline Aggestam Pontoppidan, der er lektor ved Institut for Regnskab og Revision på Copenhagen Business School og ekspert i revision af internationale organisationer.

Hun bakkes op af Christian Bjørnskov, der er professor i udviklingsøkonomi ved Aarhus Universitet og har fulgt GGGI-sagen tæt siden efteråret. Ud over undersøgelsens metode hæfter han sig ved, at Deloitte ikke har fået udleveret alt det materiale, de har bedt om.

»Når man læser rapporten, så fremgår det, at det er begrænset, hvad de har kunnet få at vide af GGGI selv. Det hæmmer dem i, hvad de overhovedet kan konkludere,« siger han.

Alvorlig kritik

Undersøgelsen blev iværksat af Norge i kølvandet på efterårets skandaler om overforbrug og økonomiske uregelmæssigheder i den bistandsstøttede klimaorganisation, der har Venstres leder Lars Løkke Rasmussen som formand. Som Information i går kunne fortælle efter at have set undersøgelsen, finder den ikke alvorlige problemer i hovedkvarteret i Seoul, men derimod en lang række tilfælde af fejl, mangler og rod på GGGI’s landekontorer i Indonesien og særligt Etiopien.

Af undersøgelsen, der er dateret 31. januar 2014, fremgår det blandt andet, at budgettet i Etiopien er mangelfuldt, og at der er fundet eksempler på tvivlsomme udbetalinger af godtgørelse for rejser og logi samt refundering af skattebetaling til højtstående medarbejdere uden fremvisning af skattekort.

Dertil kommer et underforbrug på 86 procent i forhold til budgettet, hvilket vil sige, at organisationen ikke har gennemført de projekter og aktiviteter, den skulle.

Men ifølge eksperterne giver undersøgelsen altså ikke sikkerhed for, at alle problemer er opdaget.

»Det er Norge, der har bedt Deloitte foretage arbejdet på en bestemt måde, og det har de så gjort til punkt og prikke. Men det, man kan sætte spørgsmålstegn ved, det er: Hvorfor har man ikke lavet et rigtigt review eller lignende, som ville give større sikkerhed for at opdage eventuelle problemer?« siger Caroline Aggestam Pontoppidan, der understreger, at det ikke nødvendigvis er forkert eller unormalt at bruge den valgte metode, blot man er opmærksom på dens svagheder.

Christian Bjørnskov understreger, at der kan være både gode og dårlige grunde til at vælge den mindre grundige metode.

»Det bedste argument er, at det sandsynligvis er billigere. En dårlig grund kan være, at det er en måde at vise handling på, uden at man rigtig risikerer at rode op i en hvepserede.«

Norge: Ikke behov for revision

Kontroldirektør i det norske Udenrigsministerium Arne S. Bjørnstad skriver i en mail til Information, at valget af metode skyldes, at der allerede forelå »en mængde information« fra blandt andet en sydkoreansk rigsrevisionsrapport fra 2012, som man ikke »anser det for nødvendigt at duplikere.« »Vi var desuden mere optagede af en kontrol af økonomistyringssystemerne i GGGI end i en egentlig regnskabsrevision. Vi bad derfor Deloitte om at undersøge, hvordan tidligere fund var blevet fulgt op,« fortsætter han.

Lars Løkke Rasmussen, der efter eget udsagn har stået i spidsen for »at rydde op« i organisationen gennem mere end et år, valgte i en skriftlig kommentar bragt i gårsdagens Information at fokusere på, at der tilsyneladende er sket fremskridt i hovedkvarteret i Seoul.

På grund af rapportens metode kan man dog ikke udelukke, at der stadig er problemer også i GGGI’s hovedkvarter, understreger Christian Bjørnskov. Men selv om det ikke skulle være tilfældet, er det i sig selv slemt nok, at der er problemer på landekontorerne, understreger han.

Ifølge et udkast til GGGI’s budget for 2014, som Information har set, udgør afdelingen, der står for GGGI’s landekontorer og projekter, mere end halvdelen af GGGI’s 57 mio. dollar store budget. Og derfor er det mindst lige så afgørende, hvad der foregår på landekontorerne, som hvad der foregår i Seoul, pointerer Bjørnskov. Han er derfor bekymret over, at man kun har undersøgt to af de omkring 20 lande, som GGGI efter eget udsagn opererer i, nemlig de to lande norske penge er gået til.

»Norge er kendt for at være strenge i deres tilsyn, så man må forvente, at der er relativt bedre styr på de projekter, hvor der er norske penge indblandet. Jeg kan godt være bekymret for, at der gemmer sig endnu værre problemer i Cambodja og Kasakhstan og andre lande,« siger Christian Bjørnskov.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra GGGI.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Naar man saetter en gris til at rydde op,....

lars abildgaard

Ifølge politiken forlænger Danmark støtten til GGGI.... suk...

Jeg er færdig med at støtte denne her regering!!! Det her er dråben!

Peter Hansen, Per Klüver, Torben Nielsen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Man kan smide 90 mio ud af vinduet på et fupforetagende som GGGI alt imens man lader tusinder af danskere dumpe igennem vores sikkerhedsnet, som snart er så hullet, at det fører til social deroute en masse! og alt imens scorer toppen kassen !

Rune Petersen, Dorte Sørensen, Tommy Knudsen, Bent Gregersen, Britta Hansen, Peter Hansen, Per Klüver, Tue Romanow, Torben Nielsen, Andreas Andersen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Hvor mange erhvervsvirksomheder ville acceptere så slap holdning fra formanden ?

"Lars Løkke Rasmussen, der efter eget udsagn har stået i spidsen for »at rydde op« i organisationen gennem mere end et år, valgte i en skriftlig kommentar bragt i gårsdagens Information at fokusere på, at der tilsyneladende er sket fremskridt i hovedkvarteret i Seoul."

Tommy Knudsen, Britta Hansen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Andreas Andersen

Hvis de er så besværlige i GGGI er der da en oplagt grund til at standse enhver samarbejde, der findes garanteret en regel i samarbejdet om fortrolighedsbrud ,som kan standse et samarbejde øjeblikkelig. Der findes andre og mere fortrolige former for støtteprojekter end GGGI i samme kategori uden de der personer som vil rejse dyrt med familie og venner

Det er en lidt overraskende udvikling, at Danmark nu igen støtter GGGI.

Prøver man at tænke det igennem, så er det en nærliggende konklusion

- at når Norge efter en undersøgelse atter støtter, og
- at Danmark efter konsultationer med Norge m v også genåbner for støtte,

så må mediernes generelle beskrivelse af GGGI's forhold efter den danske Regerings opfattelse have været ret misvisende / vildledende / inkompetent ???????

Historien er nok ikke slut - der blive sikkert flere avisartikler.

Norge har tydeligvis været mindst lige så ivrige som Danmark efter, med Bjørnskovs ord, " atvise handling, uden at man rigtig risikerer at rode op i en hvepserede", og få blåstemplet GGGI på det spinklest mulige grundlag.

Danmark må ikke bare støtte sig til den 'revision', der blev gennemført af Norge. 2 ud af 20 lande!

Jeg opfordrer til stordemonstration foran Christiansborg, hvis regeringen virkelig vil skyde 90 millioner ind i den virksomhed...med den formand!

Torben Knudsen

Elendig journalistik:
Har de mennesker, der refereres til set rapporten fra Deloitte??
(Vi var desuden mere optagede af en kontrol af økonomistyringssystemerne i GGGI end i en egentlig regnskabsrevision. Vi bad derfor Deloitte om at undersøge, hvordan tidligere fund var blevet fulgt op,« fortsætter han.)
Har journalisterne, der skal kunne forstå lidt af de informationer de modtager overhovedet indsigt i de forskellige opgaver en revisor kan blive bedt om.
Regnskabsrevision udføres helt uafhængigt af den professionelle revisor.
Forvaltningsrevision eller analyse af den interne kontrol (økonomisustemerne) udføres også professionelt i samarbejde med organisationen.
Denne journalistik handler ikke om fagligt indhold, men om blot at holde historien igang på 'skandaleniveau' som avisen læsere tilsyneladende også er fanget af.

Lasse Skou Andersen

Kære Torben Knudsen,

Tak for din kommentar. Ja, de mennesker, Pontoppidan og Bjørnskov, har set rapporterne.

Du spørger, om jeg som journalist har indsigt i revisorarbejde. Jeg skal blankt indrømme, at jeg ikke er nogen ekspert. Netop derfor har jeg benyttet mig af den klassiske metode at spørge nogle mennesker, der ved meget mere end jeg selv.

Når den danske regering nu vil sende 90 mio mere GGGI's vej synes jeg bestemt, det er en relevant diskussion, om man har undersøgt organisationen til bunds. Hvordan det kan være udtryk for skandalehungrende journalistik, har jeg svært ved at se.

Mvh