Læsetid: 5 min.

Eksperter kritiserer tålt ophold på ubestemt tid

Antallet af personer på tålt ophold udgør et alvorligt problem, siger en række eksperter. Dansk Flygtningehjælp efterlyser et loft for varigheden af tålt ophold
Indland
12. februar 2014

Udvisningsdømte, der sidder fast på tålt ophold i Danmark, udgør et stadig mere presserende problem, som næppe vil blive mindre i fremtiden. Det vurderer flere eksperter, Information har talt med.

Læs også: Stadig flere strander på tålt ophold

Antallet af udviste udlændinge på tålt ophold er på bare to år steget med to tredjedele fra 39 i slutningen af 2011 til 66 i slutningen af 2013, og udlændingeretsadvokat Niels-Erik Hansen betegner stigningen som et stort problem, som kun vil tage til i omfang.

»Myndighederne må forholde sig til, at dette tal vil fortsætte med at vokse eksplosivt. Problemet er, at der kommer stadig flere på tålt ophold, samtidig med at der i den anden ende ikke falder nogen ud af gruppen. Vi forøger bare antallet,« siger han.

»For dem, det går ud over, er det meget voldsomt, fordi der ikke er nogen udsigt til, at situationen ændrer sig. De fleste har pligt til at møde dagligt hos politivagten i Sandholmlejren; og dermed er de jo virkelig fastlåst,« siger Niels-Erik Hansen.

Også Jørgen Albæk Jensen, professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, betegner stigningen som et problem.

»Det er en skidt situation, men vi har efter loven ikke mange andre muligheder end at lade disse personer være på tålt ophold. På den ene side kan vi ikke effektuere domstolenes afgørelse om, at de skal udsendes, fordi vi risikerer, at de bliver tortureret eller forfulgt. Og på den anden side kan vi ikke lade dem gå rundt som normale asylansøgere, fordi det er besluttet af domstolene, at de skal udvises,« siger han.

Risiko for dobbelt straf

Personer på tålt ophold er underlagt en række restriktioner. De fleste har opholds- eller mødepligt i Sandholmlejren, de har forbud mod at tage lønnet arbejde, begrænset adgang til uddannelse og en lav overførselsindkomst. Højesteret fastslog imidlertid i 2012 i en principiel afgørelse, at den iranske statsborger Elias Karkavandi efter fem år på tålt ophold ikke længere skulle bo og overnatte i Sandholmlejren.

Elias Karkavandi blev i 2005 idømt udvisning af Danmark i forbindelse med en dom for at have fungeret som vagt for pusherne på Christiania. Han har efterfølgende levet på tålt ophold, fordi han risikerer forfølgelse og overgreb i Iran, indtil han i januar i år fik ophævet sin udvisningsdom ved Københavns Byret.

Både Jørgen Albæk Jensen og Jens Elo Rytter, professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, understreger, at udvisningsdømte udlændinge skal kunne underlægges restriktioner for blandt andet at kontrollere, hvor de befinder sig, så længe hjemsendelse er en realistisk mulighed.

Problemet opstår, når det i de fleste tilfælde ikke er realistisk at effektuere udvisningen, fordi risikoen for tortur eller forfølgelse i hjemlandet varer ved. Dermed kan udlændinge potentielt være fastlåst på tålt ophold på ubestemt tid. Og i de tilfælde, hvor det står klart for myndighederne, at der ikke er udsigt til at kunne udvise en person, må myndighederne ophæve udvisningen, eller som minimum de restriktioner, personer på tålt ophold er underlagt, mener Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet. Sker det ikke, er der tale om et brud på den europæiske menneskerettighedskonvention, vurderer han.

»Hvis udsendelse ikke fremstår som en realistisk mulighed i nogen overskuelig fremtid, vil det være uforholdsmæssigt bebyrdende at opretholde restriktionerne ved tålt ophold. Højesteret har jo i Karkavandis sag fastslået, at opholdspligten var i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions beskyttelse af bevægelsesfriheden, fordi den ikke tjente tungtvejende formål og således var uproportional. Det samme vil man kunne sige om de øvrige restriktioner, hvis der ikke er realistisk udsigt til udsendelse i overskuelig fremtid,« siger Jens Elo Rytter.

Loft over tålt ophold?

Hos Dansk Flygtningehjælp efterlyser asylchef Eva Singer klarere regler for, hvor længe det er muligt at fastholde personer på tålt ophold.

»Den nye dom ved byretten er meget interessant i forhold til, hvor længe det er rimeligt at have personer på tålt ophold. Det er et dybt problematisk forhold i lovgivningen i dag, at man kan være på tålt ophold uendeligt. For mange af de mennesker, der er på tålt ophold, er der tale om en dobbelt straf. Man burde helt klart operere med en øvre grænse for, hvor lang tid folk kan være på tålt ophold. Den grænse kunne jo være forskellig alt efter hvor alvorlig kriminalitet, personen er dømt for,« siger Eva Singer.

Udlændingestyrelsen foretager hvert halve år en vurdering af, om personer på tålt ophold kan udvises. Efter dommen i 2012 tager styrelsen endvidere stilling til, om opholds- og meldepligt stadig er rimelig.

Professor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet, mener ikke, at det er realistisk at fastsætte generelle regler om varigheden af tålt ophold.

»Højesteret siger med dommen fra 2012, at tiden gør en forskel. Men det er vanskeligt at sige, hvor lang tid det er rimeligt at være på tålt ophold. Det må komme an på flere ting: Hvor længe er det siden, at udvisningsdommen er faldet? Hvordan har personen opført sig i perioden siden da? Hvor farlig menes vedkommende at være? Altså en meget konkret vurdering, som det i sidste ende må være domstolene, der skal foretage, ligesom vi så det i Karkavandi-sagen,« siger Jørgen Albæk Jensen.

Farlighed afgørende for vilkår

I modsætning til Eva Singer mener Jørgen Albæk Jensen heller ikke, at det er realistisk, at domstolene allerede ved udvisning fastsætter et loft for varigheden af tålt ophold for den enkelte person.

»Sådan tror jeg ikke, man vil gøre det i praksis. Når den pågældende person synes, at det snart må være nok, så må vedkommende henvende sig til myndighederne. Nu har vi jo i kraft af Karkavandi-dommen nogle retningslinjer for praksis på området. Retten har for eksempel lagt vægt på, at han ikke var særlig farlig,« siger han.

Elias Karkavandi blev idømt halvandet års fængsel for at have arbejdet som hashvagt på Christiania.

»I det tilfælde var forbrydelsen ikke grov, og han har opført sig eksemplarisk efterfølgende. Hvis man omvendt er en hardcore terrorist, må man nok finde sig i, at man i al evighed er underlagt restriktioner på tålt ophold,« siger Jørgen Albæk Jensen.

Udlændingestyrelsen kan ikke oplyse, hvorfor antallet af personer på tålt ophold er steget kraftigt siden 2011, fortæller pressechef Nils Bak. Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har i december bedt Justitsministeriet om en oversigt over hvor længe, hver af de pågældende personer har været på tålt ophold. Justitsministeriet forventede i starten af december at svare inden for tre til fem uger, men ministeriet har endnu ikke svaret Folketinget.

Justitsminister Karen Hækkerup (S) har ikke ønsket at kommentere på sagen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er bagsiden af enhver juridisk sanktion, at den kan gøres til genstand for cost-benefit-beregning.
Hvor lov-og-ret-glad man end måtte være, er det måske ikke smart at konvertere modellen for tålt ophold fra nuværende principielt individuelt bedømt sikkerhedsforanstaltning til juridisk sanktion i sig selv.
PÅ halvtredsindstyvende år : Rationaliseringseksperten er IKKE din ven.

De mennesker der her er tale om er ikke til nogen nytte for Danmark, retur med dem. Udlændinge der kan hjælpe med at føre Danmark fremad og er interesserede i at blive en del af det danske samfund er velkomne, resten er der ikke nogen brug for.

Blandt de eksperter som udtaler sig kritisk, er der også pensionister og andet godtfolk, som har oplevet hjemmerøveri på egen krop.

Eller er eksperterne bare personer med et teoretisk kendskab til den grænseløse indvandrings mere overordnede positive sider?

Rene Bolvig, Thomas Krogh og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar

Kære Bjarne Hansen,

Du skriver, at "de mennesker der her er tale om er ikke til nogen nytte for Danmark, retur med dem".

Så vil jeg da bare stilfædigt spørge:
- Hvad så med de danskere, der heller ikke er til gavn for samfundet? Jeg tænker her på børnene, de uddannelsessøgende, de arbejdsløse, de syge og de gamle.
- Hvad med dig selv. Hvilke gavn har du egentlig gjort samfundet?

- Jeg spørger bare.

I denne fine verden med arbejdskraftens fri bevægelighed, kan det da ikke være noget problem?
Hvis en person på tålt ophold ikke kan tåle omstændighederne, står det vel vedkommende frit at finde sig et andet land!

anker fjeld simonsen

Ja, ethvert totalitärt samfund holder mandtal over sine indbyggere. Mandtalsvendingens betydning allerede for flere tusinde år siden, såvel for indsktänkningen af den enkeltes frihed, som for udvik-lingen af den guddommelige erstatningsfrihed, skal ikke undervurderes !
Det er sikkert på grund af al den officielle kontrol, at Josef og Maria tog flugten til Egypten, hvilket själdent fremhäves i folkekirkeprästernes prädikener. Det er for kontroversielt.
Asyllovens flygtninge skal ydmyges een gang om dagen i en ugudelig dovenlejr - ikke-arbejdslejr,
tilmed.

anker fjeld simonsen

Men registreringen er jo ikke den eneste måleinstitution. Alder er en anden, og sport er ikke andet end måling og vejning og skönning. Tänke sig den sportsmand der ikke möder op til träningen hver gang, det er ligesom en udvisningsdömt. Blir bare sat af holdet med det samme, uden at blive efter-sögt. Friheden er frihed fra alle disse målere og vejere, oftere end den er frihed til noget. Andre, altså sportsmänd mener at friheden ligger i denne tilpasning til målning og vejning.

Lars R. Hansen

Årsagen til flere ikke kan tvangsudsendes er i vidt omfang ikke de i fare for tortur, men at deres hjemlande ikke vil modtage dem, hvis de ikke frivilligt vil udrejse.

Når den kongelige danske krigsmarine kan sætte somaliere af på den somaliske kyst, et land hvor der også er fare for både umenneskelig behandling og dødsstraf, så skulle man tro krigsmarinen kunne skaffe os af med nogle af disse utålelige tålte, der kunne laves en operation dynekilen, hvor disse personer transporteres hjem eller til FN-flygtningelejre i nærområdet.

Og så skulle mange flere kriminelle udlændinge idømmes udvisning, al personfarlig kriminalitet burde føre til udvisning.