Læsetid: 3 min.

’Med færre humanister ville vi have råd til bedre uddannelser’

Jo større arbejdsløshed i et fag, jo mere tiltrækkende virker studiet, lød en af de provokerende konstateringer fra formanden for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen under en debat med studerende og ansatte på Københavns Universitet
15. februar 2014

Kvaliteten af en uddannelse afhænger af, hvor stor en løncheck de færdige kandidater får efter studiet.

Sådan lød den krasse konklusion fra økonomerne i Produktivitetskommissionen i december. Og selv om formanden for kommissionen, Peter Birch Sørensen, er på hjemmebane her på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets auditorium i indre København, sidder han lidt ensomt og venter på at fremlægge rapportens konklusioner for de mange fremmødte studerende og kolleger.

Produktivitet er forholdet mellem produktionen og de penge og den arbejdskraft, vi bruger på den, forklarer økonomiprofessoren, mens han i en sidebemærkning får med, at »produktivitet ikke kan observeres direkte«.

Når det er sagt, så gør økonomerne i Produktivitetskommissionen forsøget og udlægger essensen af det danske uddannelsessystem i økonomiske kalkuler. Danmark er det land i OECD, der bruger flest penge på uddannelse i forhold til vores produktion og indkomst, viser Peter Birch Sørensen på et af sine mange søjlediagrammer.

Problemet er, at det ikke har givet en højere produktivitet. Det skyldes, at danske studerende går uendeligt lidt op i, hvad de skal lave efter studiet. Faktisk har de danske studerende nærmest tendens til at søge mod de mest brødløse fag.

»Jo større arbejdsløshed, jo større søgning,« forklarer Peter Birch Sørensen med henvisning til en række humanistiske fag som kommunikation, medie- og filmvidenskab. Det valg kan ses på indtjeningen, hvor humanister generelt tjener 10 procent mindre end andre akademikere.

Det kan ikke løbe rundt

»Lønpræmien må hænge sammen med, hvor stor produktivitet virksomheden får ud af den enkelte,« konstaterer Peter Birch Sørensen.

Selv om studier i kommunikation eller litteratur kan have stor ikkemateriel værdi for den enkelte, så kan den nuværende måde at drive uddannelse på ikke løbe rundt set fra samfundets side, forklarer Peter Birch Sørensen, for jo mindre staten får tilbage i skat, jo mindre uddannelse er der råd til fremover. Uddannelsessystemet skæve udvikling skyldes dog ikke kun verdensfjerne og arbejdssky studerende, også taxametersystemet får hug for at tilskynde til at slække på de faglige krav for at få så mange studerende som muligt igennem uddannelserne.

Det lave timetal og lave taxameter på især humanioras uddannelser, men også samfundsvidenskab kan rumme en del af forklaringen på de ringe indtjeningsmuligheder. Bare en enkelt times ekstra undervisning om ugen har nemlig stor betydning for lønnen, viser kommissionens beregninger.

Hvordan det helt hænger sammen med kommissionen forslag om at skære i SU og taxameteret til studier med høj ledighed, der optager for mange studerende, er så spørgsmålet. Men noget skal der ske, slutter Peter Birch Sørensen, om det så skal være via brugerbetaling eller en langt hårdere adgangsbegrænsning.

Kan vores vækst blive ved?

En underviser i antropologi mener, det giver god mening, at de unge søger mod fag som kommunikation og medievidenskab, hvis man ser på udviklingen i samfundet. Måske er det arbejdsmarkedet, den er galt med.

»Det virker, som om I ser arbejdsmarkedet som en absolut størrelse, men spørgsmålet er, om de steder, der hidtil har givet vækst, kan blive ved med det?«

Og så bliver der klappet i auditoriet.

Peter Birch Sørensen mener dog også, at den enkelte kandidat har behov for en ordentligt løn efter studiet og ikke engang ude i fremtiden, når der bliver behov for dem.

»Og lige nu er arbejdsmarkedet er ikke i stand til at absorbere det store antal kommunikationsfolk,« siger han.

En engelsksproget underviser spørger undrende, om økonomerne har overvejet, at ikke alle mennesker ser et job med høj løn som en kvalitet i forhold til uddannelsen?

Birch Sørensen erkender, at det nok forholder sig sådan, men at indtrykket er, at mange er usikre på, hvad de skal vælge og her kunne en arbejdsløsheds- og lønstatistik måske få de studerende på andre tanker.

»Men det handler ikke om, at alle på teologi skal læse atomfysik,« siger han. En studerende, der heller ikke er økonom, mener, at kommissionen blander kvalitet sammen med kvantitet, da det kan give lige så stor mening for den enkelte at arbejde på museum som i en multinational virksomhed.

Peter Birch Sørensen nikker forstående:

»Men det her handler om, at hvis vi fik lidt færre humanister, ville vi også få råd til nogle bedre uddannelser.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Ebbesen
  • Lene Houmand Kristensen
  • Søren Jessen
Niels Ebbesen, Lene Houmand Kristensen og Søren Jessen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Kvalitet = penge
Produktivitet = penge
Arbejdsmarkedet i dag definerer hvad der er af værdi for hele samfundet i fremtiden

Dette samfund bliver mere og mere absurd.

Peter Nielsen, morten Hansen, Mads Popowitz, Leonard Mortensen, Alan Strandbygaard, Tue Romanow, Ervin Lazar, Merete Jung-Jensen, Anders Kristensen, Torben K L Jensen, Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard, Rune Petersen, Dorte Sørensen, Flemming Scheel Andersen, Henrik Christensen, lars abildgaard, Helge Rasmussen, Uffe Illum, Carsten Søndergaard, Torben Nielsen, Søren Christensen, Karsten Aaen, Anders Reinholdt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den ene forkerte præmis efter den anden. Det er klart, at lønnen bliver lavere, når der er flere, der konkurrerer om jobbene. Det har intet med produktiviteten at gøre, folk bliver ikke lønnet efter fortjeneste, men efter hvor billigt en arbejdsgiver kan slippe af sted med at have folk. Alt andet er en naiv forestilling, som vist kun tjener til at vise, at økonomer kun forstår sig på selvstændigt erhvervsdrivende og ikke folk, der er afhængige af andres vilje til at lønne dem. Men det er vel ingen overraskelse for nogen.
Når det imidlertid kommer til valg af uddannelser, der er "brødløse", så overser den gode "vismand", at der på humaniora er tale om småbitte fag, hvor en håndfuld kandidater uden arbejde kan sænke beskæftigelsesprocenten med rigtig mange procent. Der er jo ikke tusindvis af litterater i Danmark, f.eks. Fem arkæologer vil formodentlig fremstå som en værre beskæftigelsessituation for faget end 300 økonomer. Og mens det er hårdt arbejde at finde på noget meningsfyldt at sætte økonomer til, så kunne man jo sætte nogle flere arkæologer på de udgravninger til infrastruktur, vi foretager så mange af - og fagets arbejdsløshed er væk!
Akademikerarbejdsløsheden handler om, at samfundet ikke længere vægter indsamling af viden som det helt overordnede mål med samfund og tilværelse for os som nation og etnisk gruppe. Det er en afgørende fejltagelse af mennesker, der er blevet ofre for den forringelse af oplysningsgrundlaget i samfundet, deres partifæller lod sig lokke til at gennemføre. Viden er magt, og viden forsøges derfor altid rationeret og kun udbredt blandt de absolut rigeste. Det behøver ikke at tage voldsomt mange generationer at opnå et højt kulturelt niveau, men så skal bestræbelsen jo ikke undergraves, som den bliver det af folk, der heller tilbringer aftenen med en kugleramme end ude i det pulveriserende kulturliv. Vi har vist stadig til gode at se både finans- og statsminister til en teaterforestilling eller på en kunstudstilling.

Mathias Rølle, Simone Bærentzen, Bill Atkins, Peter Nielsen, morten Hansen, Leonard Mortensen, Jens Kofoed, Merete Jung-Jensen, Torben K L Jensen, Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard, Rune Petersen, Dorte Sørensen, Flemming Scheel Andersen, Janus Agerbo, Niels Engelsted, lars abildgaard, Jens Thaarup Nyberg, Uffe Illum, Carsten Søndergaard, Torben Nielsen, Karsten Aaen, Anders Reinholdt, Mihail Larsen, Børge Rahbech Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Morten Balling

"Men det handler ikke om, at alle på teologi skal læse atomfysik"…

Lige dér er jeg i hvert fald temmeligt uenig ;)

Bill Atkins, Peter Nielsen, morten Hansen, lars abildgaard, Helge Rasmussen, Torben Nielsen og Geert Larsen anbefalede denne kommentar

'Økonomer' er skabs-politikere der ikke tør modtage vælgernes dom over det ideologiske sludder de lukker ud .
Hvis vi uddannede nogle færre af dem, ville vi have råd til at uddanne nogle flere der
beskæftiger sig med virkeligheden !

morten Hansen, Mads Popowitz, Jens Kofoed, Glenn Lynge Andersen, Tue Romanow, Annali Wingård, Anders Kristensen, Torben K L Jensen, Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard, Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen, Henrik Christensen, Janus Agerbo, Niels Engelsted, Uffe Illum, Carsten Søndergaard, Søren Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Det er i hvert fald slående at økonomer i deres argumentation ofte bruger simple brøker, og sjældent roder sig ud i integralligninger. Det kan selvfølgelig skyldes at jeg ikke oplever det da jeg ikke er økonom, men jeg har nu fulgt "åben universitets kurser" i økonomi, uden at det var matematikken som ind imellem gjorde at deres argumenter var svære at forstå.

Michael Schade, Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard, Henrik Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Der er flere mangler i Produktivitetskommissionens argumentation.

"Birch Sørensen erkender, at det nok forholder sig sådan, men at indtrykket er, at mange er usikre på, hvad de skal vælge og her kunne en arbejdsløsheds- og lønstatistik måske få de studerende på andre tanker."

Med denne argumentation ser Produktivitetskommissionens formand bort fra tidsfaktoren. Det kunne være interessant at få sammenlignet arbejdsløsheds- og lønstatistikker fra 2007-2009 med fordelingen af de seneste års kandidater fra videregående uddannelser.

"Kvaliteten af en uddannelse afhænger af, hvor stor en løncheck de færdige kandidater får efter studiet."

Det tillader jeg mig at tvivle på. Kvaliteten af en uddannelse afhænger formentlig mere af kvaliteten af undervisningen. Antallet af timer fortæller intet om indholdets kvalitet.

Et tredie spørgsmål er, om økonomer virkelig har den værdi for samfundet, som de selv påstår. Udover det ofte er økonomers beregninger, der ligger til grund for vurdering af bl.a. økonomers værdi, synes jeg, påfaldende mange økonomer er beskæftiget i den offentlige sektor el. tænketanke, og de økonomer, der er ansat på ledelsesniveau i den private sektor, påfaldende ofte placerer ansvar hos den offentlige sektor herunder den til enhver tid siddende regering.

Faktisk synes jeg, der er noget absurt over Produktivitetskommissionen, som sandsynligvis har arbejdet effektivt uden egentlig at tilføre samfundet nævneværdig værdi. Det gælder sikkert også mange af de medarbejdere i den offentlige og den private sektor, som i givet fald skal føre Produktivitetskommissionens forslag ud i livet.

Anders Thøgersen, Helge Berg, morten Hansen, Merete Jung-Jensen, Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard, Janus Agerbo, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Morten Balling:

"Det er i hvert fald slående at økonomer i deres argumentation ofte bruger simple brøker, og sjældent roder sig ud i integralligninger.

Det kan skyldes, at fx. integralligningerne er lagt ind i de økonomiske modeller, mens brøker kan være nemme omskrivninger af tal fra modeller. Ironien er, at økonomer laver meget kommunikation.

Rigdom

Det er børnelærdom, i al fald siden Marx, at rigdom må anskues fra to forskellige vinkler: som bytteværdi og som brugsværdi (økonomisk rigdom og menneskelig rigdom). På jævnt dansk har vi en tilsvarende skelnen mellem velstand og velfærd.

Økonomerne forsøger at bilde os ind, at det kun drejer sig om bytteværdi, økonomisk rigdom og velstand. Deres rapporter, der bærer præg af videnskabelighed, hviler på et ikke-videnskabeligt, fundamentalistisk grundlag: Varelogik og egoisme.

De er vor tids nye præsteskab.

Helge Berg, Torben Kjeldsen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, morten Hansen, Mads Popowitz, Tue Romanow, Torben K L Jensen, Frederikke Lindahl, Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard, Rune Petersen, Dorte Sørensen, Flemming Scheel Andersen, Henrik Christensen, Curt Sørensen, Niels Engelsted, Helge Rasmussen, Jens Thaarup Nyberg, Carsten Søndergaard, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Peter Birch Sørensen nikker forstående:

»Men det her handler om, at hvis vi fik lidt færre humanister, ville vi også få råd til nogle bedre uddannelser.«"

Startede artiklen ikke med, at kvalitet var størrelsen af kandidatens løncheck? Professorens replik ligner den rene tautologi.

Frederikke Lindahl, Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard, Henrik Christensen, Janus Agerbo, Carsten Søndergaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Kvaliteten af en uddannelse afhænger af, hvor stor en løncheck de færdige kandidater får efter studiet."

En af mine naboer har en 10.klasses eksamen. I sit tidligere job fik han 750.000 kr. pr. år. (brutto). En af mine tidligere naboer har en 2½-årig uddannelse indenfor it og datalogi; han får cirka 650.000 kr. (mener jeg) pr. år. (brutto). Det ville så betyde at kvaliteten af deres uddannelse er meget større end min 6-årige universitets-uddannelse, da jeg kun tjener omkring en lille halv million kr. årligt (inkl. pension) - altså ifølge Peter BS...

Nu arbejder de fleste humanister jo altså i den offentlige sektor, hvor lønnen typisk er en del (eller meget lavere) end i det private; det er den af forklaringerne her. Men hvorfor var der dog ikke nogen, der gik til Peter BS og spurgte ham om hvem der dog skulle undervise i engelsk, tysk, dansk, historie mv. på gymnasierne, når alle de her 60-65 årige gymnasielærere de går på pension om 3-5-7 år. For så lang tid tager det jo nemlig at uddanne en kandidat i dansk og engelsk eller engelsk og musik....

Og nu hvor taler om arbejdsmarkedet: I Politiken, eller rettere på politiken.dk var der en artikel om at aldrig har ledigheden for nyuddannede økonomer været højere:

"Nyuddannede økonomer, jurister og andre djøf’ere går i høj grad fra eksamensbordet og direkte ud i arbejdsløshed. Mere end 40 procent af de nyuddannede akademikere var arbejdsløse i december, og i konkrete tal er det 974 akademikere, der har taget deres eksamen for under et år siden, som er arbejdsløse." kilde: http://politiken.dk/oekonomi/arbejdsmarked/ECE2204567/djoef-dimittenders...

Så måske burde Peter BS se lidt på sit eget område også....eller wa?

Og er 30.000 inkl. cirka 18% pension ikke en helt pæn løn for en 1.års gymnasielærer eller hyr?

Ang. lønstatistikkerne, så findes der faktisk sider på internettet, hvor man kan putte tal ind og siden så regner ud hvor meget man skal/bør have i løn. Mht. arbejdsløshedsstatistikker kan det aldrig nogensinde være andet end et øjebliksbillede. For 5 år siden sagde alle kommunerne, at nu blev der mangel på skolelærere og og sosu-assistenter....I dag er der flere af de ny-uddannede skolelærere som ikke kan få et job.....som skolelærer...

Vedr. hvad der skal ske må man se på hvor mange der bliver optaget på f.eks. film og medievidenskab eller kunsthistorie f.eks. eller på kommunikations-studierne rundt omkring i landet?

Ang. den der med uddanelse og produktivitet? Har Peter BS taget alt med indenfor uddannelses-
sektoren? altså FVU, Ordblindeundervisning, samt VUC, folkeskoler, specialskoler mv. Eller har han kun set på universitetsområdet eller ?

Jeg skal ikke, uden videre, gøre mig klog på om hvor mange timers undervisning der skal til på f.eks. danskstudiet eller eneglsk studiet på bachelordelen; kun kan jeg relatere til min egen studietid for 30 år siden cirka: Der var undervisning 12-24 timer om ugen på bifaget og på hovedfaget var der vel cirka 6-12 timers undervisning pr. uge. Derudover bestod studielivet i at have det sjovt ;) . vegetere og reflektere over det indlærte, lære at det man hørte i P1 eller P3 altså godt kunne have en relevans for f.eks den opgave man skrev i samfundsfag eller i dansk. Og så også lære dette: man er altid studerende, også når man ikke er på universitetet! Altid suger man til sig af nye indtryk og får det på en eller måde igennem kroppen/håndenså indtrykkene efterhånden kommer til udtryk i de opgaver og de projekter man skriver sammen med sine medstuderende. Og en interessant samtale om Johannes v. jensen eller litteratur mv. på en bar i aalborg kan vise sig at være lige så meget værd som 6 timers undervisning i johannes v. jensens litteratur...

Det vigtigste mener jeg er faktisk hvis jeg skal sige noget om dette at der en lærer/professeur på fransk til at hjælpe en igennem...og en man kan vise sine draft/udkast af sine opgaver til, så man kan kan få ordentligt respons...og dermed rette ind i tide....

Helge Berg, morten Hansen, Merete Jung-Jensen, Rasmus Kongshøj, Dorte Sørensen, Flemming Scheel Andersen, Janus Agerbo, Mihail Larsen, Carsten Søndergaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Vi skal ha' mere i løn til den tid, Karsten, du ved, udbud og efterspørgsel.

Ironien er, at så vil professoren opleve, at kvaliteten af de humanistiske uddannelser er steget, og det var jo netop hele målet med øvelsen.

Der skal ikke så meget til at blive professor i dag, skulle man mene. Det kan også være, Peter BS er virkeligt god til at regne, men bare trænger til efteruddannelse udi humaniora. Hans kronik i Politiken for et par uger siden var en opvisning i forvrøvlet argumentation.

morten Hansen, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen, Carsten Søndergaard, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den umådelige mængde professorer, vi lige pludselig fik i 00erne, viser deres skadevirkning. De er så mange, at de slet ikke kan være fremtrædende repræsentanter for deres fag.
Der var et par årtiers professorstop, det var en ganske god idé, der tjente udviklingen af et produktivt, egalitært universitet med den klassiske forståelse, Karsten Aaen skitserer. Nu er der jo også det smarte ved det, at studerende netop altid har været dem, der befolkede værtshusene, så chancerne for symposier til ud på de små timer om væsentlige faglige materier er overhængende i universitetsbyerne (måske minus Roskilde, fordi langt de fleste bor i København).

Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

Bytteværdien - jvf. Mihail Larsen 23.26 - er tilknyttet prisen - som er et endimensionalt tal.

Flere priser kan lægges sammen, ganges og adderes som endimensionale tal.

Brugsværdien derimod - kan udgøres af flere forskellige slags nytte - egnethed, skønhed, holdbarhed.

Den er således med sikkerhed ikke endimensional.

Selve brugen er en konkret handling i virkeligheden - knyttet til en rumlig genstand - og kan dermed aldrig opsummeres endeligt ved tal.

Prisen - og pengene - er abstrakte begreber, hvori realitetens mangfoldighed er gået tabt.

Virkeligheden derimod er uendelig kompliceret, udvikler sig til stadighed, og vil aldrig kunne reduceres til tal.

Økonomerne foretrækker at reducere alt til kun een værdidimension - " prisen afhænger af forholdet mellem udbud og efterspørgsel".

De holder også meget af ideen om den "entydige pris" eller den "rigtige pris".

I matematikken har vi visse flerdimensionale regningsarter, bl. a. proportionsregning og vektorregning - som man lige snuser til i gymnasiet - samt forskellen mellem "æbler og pærer" i mængdelæren.

Hvis økonomerne blev uddannet noget bedre i disse, kunne de måske få en bedre forståelse af kvalitative forskelle, og hvorfor de reduktionistiske modeller viser forkert.

Selv med de enkleste af disse flerdimensionale beskrivelser kan vi skyde hul i økonomernes argumentation.

Lad os f. eks. betragte en brugsværdi som ovenfor som sammensat af tre størrelser.

Hvis brugerne har forskellig anvendelse for disse, og "sætter forskellig pris" på disse, vil der kunne fremkomme uendelig mange prissættelser.

Ideen om den "entydige pris" eller den "rigtige pris" falder dermed til jorden.

Det er således klart, at det er økonomernes endimensionale model, der er skyld i informationstabet.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Karsten Aaen, morten Hansen, Jens Kofoed, Lasse Nyholm Jensen, Niels Engelsted, Mihail Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Netop, Karsten Olesen, og ikke kun det - det ødelægger hele ideen med det menneskelige samfund, der handler om eksistens og aktivitet, men ikke om, hvad det indbringer - bortset fra på det helt afgrænsede område, der vedrører opretholdelsen af livet.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Økonomer er nu ikke helt så dumme som ovenstående diskussion lader formode. Der kan tilskrives nytte ikke blot til en enkelt kvantitet som en vare eller penge. En nyttefunktion kan være defineret på vektorer svarende til varebundter af vilkårlig størrelse og kan inddrage også skønhed, ros samt værdien af lærkesang. Det rigtige spørgsmål er hvorvidt denne mangedimensionale nyttefunktion kan kondenseres til et enkelt tal for hvert varebundt, eller om nytten nødvendigvis må tage vektorværdier? Det viser sig, at der kun skal enkle og uhyre plausible forudsætninger til for at sikre, at nytten bliver et tal. Der skal helt præcis fire simple aksiomer til for at det kan lade sig gøre. Det blev bevist af Morgenstern og von Neumann i 1947.

Det er et meget smukt resultat, som også overraskede mig første gang jeg læste det. Beviset er ikke særlig vanskeligt.

Økonomisk religiøsitet

Som jeg har skrevet tidligere, så hviler den her i landet herskende økonomiske visdom på en en fundamentalistisk tro på, at økonomi grundlæggende kun handler om varelogik og egoisme.

Varelogikken siger, at alting skal værdisættes efter markedets udbud og efterspørgsel. Egoismen indeholder en antropologisk påstand om, at mennesker kun kan handle egennyttig. Begge dele er dogmatik. Påstande, der ikke er videnskabelige, men ideologiske - hvis ikke ligefrem religiøse.

Det er et kulturtab for Danmark, at vi har ministre uden almendannelse. Den ene minister efter den anden demonstrerer, at de er forgabte i den økonomiske religiøsitet. Når man spørger til deres fantasi, så får man økonomiske tabeller. Når en nyudnævnt uddannelsesminister skal svare på, hvad hun vil, svarer hun henført, at alting ville blive bedre the american way.

I 'gamle dage' var de radikale et kulturparti. Nu er de et økonomisk nytteparti. Det er lykkedes i udviklingen først at eliminere AOF (arbejdernes oplysningsforbund), der var en slagskib for arbejderbevægelsens kulturelle ambitioner, og siden også alle andre oplysningsforbund. Deres profiler er under ét: Tilpasning. Hjælp den menige dansker med at følge med udviklingen, der dirigeres af markedet.

Det er kun logisk, at denne økonomisk-religiøse bevægelse i løbet af få år får elimineret humaniora. Vi har fået en ny herskende klasse, der demonstrerer sin magt ved at udrydde alt det, den ikke selv forstår. I demokratiets og markedets navn.

Torben Kjeldsen, Karsten Aaen, morten Hansen, Jens Kofoed, Henrik Günther, Tue Romanow, Anders Kristensen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Jens Falkesgaard, Flemming Scheel Andersen, Niels Engelsted og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Læs Morgensterns og von Neumanns artikel. Den er et studium i klarhed.

Resultatet bygger på aksiomer for præferencerelationer. Hvis en agent foretrækker varebundt A for B og foretrækker varebundt B for C, så skal han også foretrække varebundt A for C. Det er den såkaldte transitive regel, som det er meget svært af være uenig i. Der er tre andre lignende krav og tilsammen medfører de, at den potentielt mangedimensionale nyttefunktion kollapser til en funktion, som tilordner et enkelt tal til hvert varebundt. Nyttefunktionen repræsenterer endvidere præferencerne i den forstand at foretrukne varebundter får højere nytteværdi tilordnet af den således konstruerede en-dimensionale nyttefunktion.

Karsten Olesen

En omtale af v. Neumanns og Morgensterns spilteorier kan findes her:

http://en.wikipedia.org/wiki/Von_Neumann%E2%80%93Morgenstern_utility_the...

http://en.wikipedia.org/wiki/Theory_of_Games_and_Economic_Behavior

Alle disse teorier er baseret på, at værdi - eller "lykke" - er eendimensionale begreber.

Forfatterne "beviser" ikke - men tager som præmis - at værdi er en endimensional målelig størrelse.

Men værdi er altid værdi for nogen - og er dermed subjektiv - forskellig fra modtager til modtager.

Denne "værdilære" er knyttet til begrebet nulsumsspil - "noget for noget" - det som den ene modtager, må den anden afgive - og til troen på, at værdi - eller "lykke" - er et endimensionalt begreb.

Men hvis alle transaktioner var "noget for noget", ville der jo heller ikke ske nogen værdiskabelse.

Teorien får derfor ikke fat i hverken naturens vækst eller arbejdets værdiskabelse.

Også ligedeling af ressourcerne i et samfund kan have en fordel - i form af reduceret kriminalitet.

Når vi "hjælper" naturen til bedre vækstbetingelser, sker der en også forøgelse af værdi - som når vi gøder planter eller fodrer husdyr.

Ligeledes fører arbejde udfra naturgivne råstoffer til en værdiforøgelse - som fra ler til mursten.

De værdier, der det ene øjeblik vurderes som "eksternaliteter", kan det næste forekomme at være centrale værdier.

Især digterne har haft travlt med at påpege for os at virkeligheden består af mange slags værdier som ikke kan reduceres til hinanden:

Inger Christensen: Alfabet:

abrikostræerne findes, abrikostræerne findes

bregnerne findes; og brombær, brombær
og brom findes; og brinten, brinten

cikaderne findes; cikorie, chrom
og citrontræer findes; cikaderne findes;
cikaderne, ceder, cypres, cerebellum

duerne findes; drømmerne...

http://svendhvidtfeltnielsen.dk/Partitur/Alfabet.pdf

Karsten Aaen, morten Hansen, Jens Falkesgaard, Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

Godt set med paradokset i professorense gne udtaleser. Man kunne mistænke ham for at være en magtsyg levebrødspolitiker der siger hvad som helst for at være i centrum af opmærksomhed. Videnskabeligt forekommer dert i hvert fald ikke....

For nogle år siden blev der lavet en undersøgelse af kandidaters indtægt fire år efter deres eksamen, inklusive arbejdsløse og dem med deltidsarbejde. Tendensen var at jo mere matematisk eller hårdt teknisk indhold der var i en uddannelse, og jo mere direkte den var rettet mod et bestemt arbejde, jo højere var lønnen.

Der er mange som ikke kan eller vil klare et studium med et hårdt indhold, så det er naturligt der er mangel. En person som kun har bløde kompetencer skal have andre til at hjælpe med de hårde, mens en person med hårde kompetencer ofte kan påtage sig de bløde og gerne vil gøre det. Det er ikke så sjovt at kode et spil, hvis der samtidig sidder en humanist og bestemmer i detaljer hvordan det skal være. Samtidig kender en person med teknisk viden grænserne for hvad der er muligt, så han eller hun kan lave et bedre resultat.

Jeg har oplevet at tekniske og humanistiske studerende har en helt forskellige tilgang til de samme opgaver. Humanisterne konstaterer at der er et problem, og det er interessant, mens dem med en teknisk baggrund ser der er et problem og prøver at løse det. De havde en helt anden tilgang til at bruge deres viden. Her er et punkt hvor de humanistiske uddannelser kan sætte ind.

De kan også give de studerende et mere realistisk indtryk af hvad deres viden kan bruges til. Jeg hørte en tidligere dekan sige, at nu teknikerne ikke havde fået IT til at fungere på hospitalerne, skulle humanisterne nok få det i orden. Dekanen - og nok også de studerende - havde ingen respekt for den viden det krævede at arbejde indenfor et andet område.

Jeg oplevede også at være med i et udviklingsprojekt i Indien, hvor modtagerne var glade for at vi var to ingeniører som kom. De fortalte at det forrige hold inkluderede en antropolog. Hun skulle hjælpe med forståelse på tværs af de kulturelle forskelle, men de fortalte, at de ikke kunne forstå hvad hun sagde.

Nu er der nogle indlæg, som mener det er et udtryk for et overgreb, når det forventes at humanister skal lave noget andre kan bruge. En anden sammenligning er med de græske filosoffer, der ikke var nødt til at lave noget andre kunne bruge, i kraft af magtstrukturerne i deres samfund.

@Karsten Olesen

Det er ikke korrekt hvad du skriver. Nytteteori er netop ikke baseret på nogen antagelse om at lykke er en en-dimensional størrelse. Som udgangspunkt kan nytte være en mange- eller endda uendelig-dimensional størrelse; men de præferencer, som mennesker bruger til at vælge mellem forskellige muligheder, kan under simple og meget plausible forudsætninger beskrives med et en-dimensionalt nyttebegreb. Jeg vil anbefale dig at læse von Neumanns egen fremstilling. Det er ikke for ingenting, at han regnes for en af det tyvende århundredes største videnskabsmænd med afgørende bidrag indenfor matematik, fysik, informationsteori, computer videnskab og økonomi. Den slags computere, som vi bruger i dag, kaldes for von Neumann computere.

Værdi eller nytte er naturligvis individuelt og hvert menneske besidder sin egen nyttefunktion, som også er tidsafhængig. I en markedsøkonomi kan samtlige agenters nyttefunktioner aggregeres til en repræsentativ agents nyttefunktion. Det benyttes især indenfor prissætning af finansielle aktiver.

Det er heller ikke korrekt, at nyttebegrebet er knyttet til et nulsumsspil, hvor den enes gevinst altid modsvares af en andens tab. Hvis dine kilder fortæller dig dette er de galt informerede. Misforståelsen skyldes måske, at Morgenstern og von Neumann i deres første værk kun betragtede nulsumsspil, men denne forudsætning blev hurtigt fjernet fra teorien og spiller i dag ingen rolle.

Nytteteori kan sagtens inkorporere hensynet til naturen og begrænsede ressourcer. Der foregår megen forskning på disse præmisser. Der findes også i dag teorier for diskontering, som bedre tager hensyn til fremtidige generationers interesser. Stor ulighed i et samfund er naturligvis også en negativ faktor, som indgår i moderne nytteteori.

Lad mig generelt anbefale at gå til kilderne og læse, hvad der rent faktisk er skrevet, fremfor at søge rundt på internettet og læse andres misforståelser. Det er også et godt udgangspunkt ikke at anse alle andre end en selv for at være idioter.

Karsten Aaen, Mogens Fosgerau og Steffen Jørgensen anbefalede denne kommentar

Wow, Georg Strøm du har på baggrund af et par generaliseringer TOTALT overbevist mig om, at de humanistiske uddannelser skal nedlægges og deres "produkter" i form af såkaldte "humanister" bør skrottes. Nej, okay...det var med sarkasme på.

Du kunne evt. læse denne: http://www.information.dk/464173

Problemet i dit argument er, at du tilsyneladende giver samme opgave til folk med teknisk uddannelse og "humanister"? Det giver da ingen mening - de skal selvfølgelig kombinere deres kompetencer i forskellige led af et projekt eller arbejdsprocess. Det er sådan de fleste virksomheder med "humanister" optimerer arbejdsprocessen (så kan jeg ikke svare for dine oplevelser).

Du skriver at "humanisterne" blot erkender at der er et problem og så ikke mere. De fleste folk jeg kender i lederstillinger i det private har dog et andet budskab. Værdien af denne type uddannelse er udviklingen af en kritisk sans. "Humanisten" spørger således ikke blot, hvordan et problem løses, men HVORFOR det er opstået. Og det er her de bringer værdi til arbejdspladsen i kraft af input i selve processen - det er selvfølgelig i samarbejde med en hel række folk med andre uddannelse og perspektiver, men jeg har heller ikke hørt nogen argumentere for at "humanister" skulle varetage ALLE jobs eller at ALLE skal uddannes i kunsthistorie.

De såkaldte "bløde" uddannelser er altså ikke så verdensfjerne som mange gerne vil gøre dem til - ligesom økonomer ikke nødvendigvis er de pseudovidenskablige kolde fisk, som mange andre gerne vil gøre dem til. Og ligesom folk i IT ikke er nødvendigvis er en 16-årig, der lige er kommet ud af 9., men er herre god til WoW.

Fortsat god mandag :-)

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den transitive regel hierarkiserer, men det vil vel i høj grad komme an på, hvordan varebundterne A, B og C afviger fra hinanden.

@Peter Hansen

Det har ikke noget med varebundterne at gøre. Det er kun agentens subjektive opfattelse, som spiller en rolle. Den transitive regel er et konsekvenskrav til den måde agenten opfatter verdenen på. Der er foretaget omfattende empiriske studier af hvordan mennesker tænker, og der er mig bekendt aldrig nogen som har fundet systematiske overtrædelser af den transitive regel.

Der findes andre teorier, som er mere kontroversielle. Savage viste i 1952 at den simple nytteteori beskrevet ovenfor kan udvides til en probabilistisk teori om forventet nytte i hvilken agenterne danner subjektive sandsynligheder for fremtidige hændelser, som giver anledning til et rigtigt sandsynlighedsmål, der så benyttes til at beregne den forventede nytte. Der er imidlertid nogle af Savage' aksiomer, som ikke holder generelt. Det blev vist af Daniel Ellsberg i 1961, og ja det er den samme Ellsberg, som offentliggjorde Pentagon dokumenterne.
Dette problem er siden søgt løst ved hjælp af ikke-lineære funktionaler, såkaldte kapaciteter, som erstatter sandsynlighedsmålet. Det forklares ved at nogle agenter er så pessimistiske, at den samlede sandsynlighed ikke summerer til en. Der er også helt nye teorier, som bevarer lineariteten, men benytter begreber hentet fra kvantelogik. Dette er et vigtigt forskningsområde, fordi det er velkendt at store grupper af agenter handler på en måde, som efter de klassiske teoriers beskrivelse kun kan opfattes som irrationel. Dette ser vi fx indenfor konvertering af lån i ejerboliger.

Steffen Gliese

Eller også, Frank Hansen, ligger der i folks konvertering af lån i ejerboliger den observation, at prisstigninger og øvrig inflation over tid nedbringer den faktiske gældsbyrde, ligesom det måske også afspejler en ændret holdning til den værdi, ejerskab tillægges - at et hus altså i stedet for at være en kilde til opsparing i stedet bliver en kilde til løbende finansiering af forbrug.

Og om teorierne kan man jo kun bemærke, at deres lødighed afhænger af deres evne til at beskrive virkeligheden, det er altså teorierne, der er grundlæggende forkerte, når de ikke formår at beskrive det, der foregår i virkeligheden. Og virkeligheden er ikke matematisk.

@Peter Hansen

Det har du naturligvis ret i. Økonomisk teori skal vurderes på hvor godt den beskriver virkeligheden. Det har imidlertid også en værdi at udvikle gode begreber, som kan benyttes til at analyse og bedre forstå omverdenen - også selvom det ikke fører til helt præcise forudsigelser.

Generelt skal man huske på at økonomi hører under samfundsvidenskaberne. Der er ingen som forventet at en økonomisk teori kan beskrive virkeligheden på samme eksakte måde som kender fra naturvidenskaberne. Endelig skal man gøre sig klart at moderne økonomisk teori er probabilistisk. En model giver kun en forventet værdi af et eller andet, som er under overvejelse. Men vi ved jo godt at fx et lotteri kan have et udfald, som er langt fra det forventede negative afkast. Det gør jo ikke teorien forkert, at den faktiske værdi af en stokastisk variabel afviger fra den forventede værdi.

Karsten Aaen, Mogens Fosgerau og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Peter Hansen

Jeg glemte at fortælle at de observerede afvigelser fra rationel opførsel, som man kan iagttage for konvertering af lån i ejerboliger kun gælder for private boliger. Det professionelle ejerboligmarked følger stort set de gængse teorier og viser ikke tegn på irrationel adfærd
Det skal måske bemærkes, at når økonomer taler om irrationel adfærd så sigtes der alene til den situation, at en agent ikke søger at maksimere sin nytte.

Steffen Gliese

Nytte er ikke et objektivt begreb, Frank Hansen. Selvklart vil det professionelle boligmarked følge de gængse teorier - det er en tautologi, for professionalismen består, som vi forstår den, i at følge de gængse teorier, der helt irrationelt går for at være rationelle. Men konsekvenserne tænkes aldrig til ende, derfor går det galt, som det ses historien igennem, og det er ikke en forklaring, at folk afviger fra den slagne vej, for den slagne vej består i en hel masse forbehold og undtagelser, der først og fremmest tjener til at få den slagne vej til at fremstå som netop det. Man postulerer et lukket system, men systemet er netop ikke lukket, og fejlen er, at man forsøger at opretholde dette system af al magt, frem for at arbejde på en frigørelse, der fjerner magten fra konformismens tilhængere.

Anders Poulsen

’Med færre børsspekulanter, skatte undragende multinationale og naive idioter, ville vi have råd til bedre uddannelser’ + Mad og husly til alle og vi behøvede ikke at ødelægge planeten.

Men lyt endelig til gribbenes klør mod tavlen.

Karsten Aaen, Henrik Darlie, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Janus Agerbo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg er bestemt ikke uenig i, at ingen forventer naturvidenskabelig nøjagtighed af samfundsvidenskaberne, jeg er kun kritisk over, at de samfundsvidenskabelige spekulationer, som jeg er enig i har en selvstændig værdi i forståelsen af de samfund, hvori vi lever og muligt vil komme til at leve i i fremtiden, får så omfattende og tilsyneladende uigennemtænkt indflydelse på den politik, der lægges ned over samfundet - hvor den probabilitet, der kommer til veje, snarere burde tjene vore politikere som et skræmmebillede, der får dem væk fra at resignere.

Dan Johannesson

Vi kan se denne sag fra flere vinkler. Ðen ene er artiklens klassiske enkeltsags perspektiv, hvor sagen inddirekte handler om at visse uddannelser, uddanner til lavere løn og potentiel arbejdsløshed. Den anden er kontekstperspektivet, og det ser ud som følger:

EU og USA forhandler hemmeligt om TTIP aftalen. USA forhandler samtidig med Australien og en lang række lande i stillehavsområdet om TPP. Begge aftaler har det tilfælles at der opbygges et overstatsligt, privatkontrolleret juridisk system, hvor konglomerater og en lille gruppe af lobbyister kommer til at skrive og omskrive nationalstaternes lovgivninger. Det bliver en defakto privatejet neoliberal verdensregering, hvor profit maksimering, går forud for alle tidligere love, så som f.eks. arbejdsmiljø love, miljølove, regulering af giftstoffer i madvarer, naturbeskyttelse, overenskomster osv osv osv. Listen er endeløs. Og nej der er intet konspiratorisk ved dette, læs blot Informations og the Guardians dækning af TTIP, så kan du lade den mistanke finde hvile.

For at kunne indfase denne nye form for global fascisme er visse funktioner i de berørte tidl. suveræne stater væsentlige at få installeret, og andre væsentlige at få fjernet.

Under VKO overgav Lars Barfod ved lov, retten til at overvåge danske DNA profiler til USA, på samme måde gjorde han det lovligt for USA at overvåge alle vores betalingskort undt. Dankortet, dvs. vores forbrugs og adfærdsmønstre. Dermed blev afgørende dele af samfundets elektroniske nerve og overvågningssystem installeret / koblet til USA.

Med den nye offentlighedslov, fik samfundet fjernet muligheden for at følge større ulovligheder i administrationen. Det gør det muligt at indkoble de kommende grundlovsstridige love og tiltag, som vil komme i kølvandet af TTIP, uden at presse eller borgere fuldt ud forstår hvad der foregår.

Med den totale centralisering vi har set under VKO, gennem sygehusreformen, kommunalreformen, regionalreformen, politireformen, skolereformen, lægereformen mv. er samfundet gjort klar til centraliseret kontrol udefra.

En anden ting som det er afgørende at få nedbrudt i forbindelsen med en fascistisk verdensunion, er naturligvis humaniora. Jeg er selv kandidat i medievidenskab, og ved at man, i en vis udstrækning lærer både at tænke kritisk, og i begrænset grad, muligvis upåagtet, også får styrket evnen til at tænke i større, mere kontekstuelle og sociologiske sammenhænge. Humaniora udgør dermed en potentiel trussel for det system som er under etablering, da kandidater herfra, vil være i stand til at oplyse borgerne om sammenhænge der ligger uden for den snævre enkeltsagslogik, og propaganda strøm, der har fulgt neoliberalismen, siden dens globale fødsel d. 11.september 2001.

Det er meget naivt ikke i det mindste at reflektere over det spørgsmål jeg implicit inviterer dig til herover: Hvad kræves der af omlægninger i et tidligere demokratisk samfund, for at gøre det parat til en neoliberal, kooporatistisk, real fascistisk verdensunion? Og så sammenholde svarene med den udvikling du har set siden 2001 og frem til i dag.

Så forstår du pludselig hvorfor humaniora skal kvæles.

@Peter Hansen

Nytte er et subjektivt begreb per definition. Læs mine tidligere indlæg. Jeg er ganske enig i din sidste kommentar.

Henrik Brøndum

Det virker som om politikerne netop har bedt produktivitetskommisionen om at se på uddannelsespolitiken og beskrive den i overdrevent økonomiske termer for at være sikre på at rapporten ikke kunne bruges til noget.

Jeg tror ikke et sekund på at produktivitetskommisionen er så fagcentrede som den giver indtryk af. Selvfølgelig har disse topkavlificerede folk OGSÅ et bredere udsyn.
Det kræver kun en førsteårs hundehandlereksamen at se der bliver uddannet for mange akademikere med relativt lave kvalifikationer. Ligeledes er det nemt at se at vejen til stjernerne bl.a. kan gå via TV-journalist.

De unge udviser entrepernørskab og accepterer på samme måde som opfindere en beskeden indkomst i håbet om at bryde igennem med det helt rigtige TV-format – så i økonomisk forstand er det den adfærd samfundet opfordrer til.

Langt sværere er det at anvise hvordan ændret uddannelsesadfærd kan medføre flere ansættelser med gode indkomster. Tilsyneladende er det eneste der på gruppeniveau rigtig er penge i, den matematiske begavelse, der så pudses op med en ingeniør, læge, økonomi eller lignende. Men hvis man i øvrigt er generelt kvik, men ikke kan finde ud af differentialligninger – giver det nok ingen mening at forsøge at kæmpe sig den vej.

Paul Peter Porges, Alan Strandbygaard, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

De bliver da også mere og mere lifgefremme.

Hvorfor siger Peter Birch Sørensen ikke bare at fagforeninger skal forbydes ved lov, og at de dygtige og smarte skal have lov til at udnytte din arbejdskraft, uden at dele fortjenesten med dem?

Rend mig et vist sted!

Karsten Aaen, Jens Kofoed, Dan Johannesson og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Thomas Rasmussen

Måske er netop de fag PBS nævner bare ikke særligt svære? Hvis jeg nemmest skulle tage en kandidatgrad, ville jeg også glemme alt om jobmuligheder og vælge noget med medie og kommunikation. De fag kan vist gennemføres, bare man har en laptop. De burde høre til i et andet fakultet, samfund. Så ville de heller ikke give humaniora så dårligt ry.

Der er et par interessante ting, som ikke bliver diskuteret i artiklen:

1) Menneskers udgangs kompetencer er forskellige, og hvis man er god til sprog eller medier, så er det ikke det samme som at man ville blive en god ingeniør eller atomfysiker. Vi er jo ikke udstyret med samme lette tilgang til alle fag - der er faktisk fag, som vælges fordi det "ligger let for personen". Således vil man kunne møde sproggenier, som bliver fuldstændig blanke i øjnene, hvis man snakker differentialeregning eller kemiske forbindelser. Det omvendte gør sig også gældende.... Ligeledes er der både studerende, der ikke er i stand til at slå et søm i en væg uden at ødelægge søm, væg og tommeltotter, ligesom der er håndværkere, der aldrig ser lyset i forhold til de nye kommateringregler eller digital websideredigering. Alt i alt, så er der som regel en god grund til at studerende vælger "lige netop det studie"...!

2) Der tales stadig i erhvervslivet meget om den kommende nye fremtid, som karakterises som "The Dream Society" - "Oplevelses-samfundet". Dette set i lyset af at robotter i fremtiden vil tage sig af væsentlig flere opgaver, og dette vil medføre øget fritid for mennesker, som herefter vil have brug for oplevelser. Ligeledes bliver verden mindre og mindre med øget samhandel og større behov for sprogmennesker og kommunikationseksperter. Dette ses allerede i øget turisme, flere eksportmarkeder, flere tv kanaler, flere computerspil, etc. etc. Der vil derfor blive behov for væsentlig flere mennesker i fremtiden, som kan håndtere kommunikation - både nationalt og internationalt, samt væsentlig flere mennesker, som kan "noget med" medier og film..........

Alt i alt, så er det indlysende, at vi er på vej mod en fremtid, hvor humaniora i langt højere grad vil spille en væsentlig rolle.

Det er naturligvis ikke det samme som at øvrige fag ikke vil være nødvendige, for det vil de naturligvis også, men humanisterne vil også her være naturlige sparringspartnere, formidlere og eksportsælgere.

Det er ikke længe siden, at internettet og digitalisering blev hverdag i Danmark, og med dette fulgte et hav af nye jobs, som ikke var kendt bare for 10 år siden. Det samme vil gøre sig gældende de næste, næste, næste, og næste år. Vi kender slet ikke de jobs, som vil dukke frem om bare 5-10 år.

Det vi med sikkerhed ved, det er, at det er lysten og de rette evner, der driver værket.

Jeg husker stadig Bertel Haarders adgangsbegrænsninger i slutningen af 1970'erne - de medførte at vi for nogle år siden måtte til at importere læger og sygeplejerskker udefra.

Jeg husker også hvordan det for bare få år siden blev sagt til alle, at der var "næsten ansættelsesgaranti for sosuer og skolelærere....." - Ak, ja, ak, ja.....

Så kære politikere - tænk jer nu lidt ekstra om......

Torben Kjeldsen

Genbrug fra kommentar fra information; Ministerium eller mysterium (ret tankevækkende), synes det passer i forhold til det 'religiøse'
I sin nye bog griber Rodney Stark, professor i samfundsvidenskab ved Baylor University, USA, fat i det omdiskuterede spørgsmål om, hvad der var baggrunden for Vestens succes. Og svaret mener han at finde i kristendommen. Den er unik i sin teologi, idet den inddrager logik og fornuft…..
Kirkefædrene Augustin (354-430) og Thomas Aquinas (1225-74) hyldede teologiske og materielle fremskridt. Og denne tro på fremskridtet skabte udviklingen i Europa. Samtidig fremhævede Augustin, at mennesket har en fri vilje. Kristendommen satte mennesket fri og opfordrede det til at arbejde frit for at opnå fremskridt. Denne frie arbejdskraft var en essentiel forudsætning for kapitalismens opståen. Stark mener derfor at kunne slutte, at kristendommens tro på fremskridtet og fornuften var baggrunden for kapitalismens opståen. ( Frit klippet efter religion.dk)
Og så mig selv, ’hver gang jeg tænker på neoliberalisten, og jeg ved ikke hvorfor, så dukker der altid en sammenligning af andre såkaldt religiøse op fx den katolske kirke og dens stat Vatikanet, der som en parasit suger fra ’kapitalen’ ….og så er der åbenbart lige også den protestantiske kirke.
Hypotesen må så være: økonomer får så højere løn, fordi de prædiker det herren vil.. og han betaler gerne. Det får jo de fattige troende til at knokle.

"Økonomisk religiøsitet

Som jeg har skrevet tidligere, så hviler den her i landet herskende økonomiske visdom på en en fundamentalistisk tro på, at økonomi grundlæggende kun handler om varelogik og egoisme."

.. det er meget muligt at selve økonomien er drevet af egoisme, men hvis det skal være helt korrekt, at så er; alle gode gaver jorden skænker mennesket til ALLE mennesker i sin helhed, dette er ikke noget vrøvl men noget der egentlig ikke har sin basis i økonomi som så, men bygger på de ressourcer vi mennesker får stillet til rådighed, kvit og frit foræret fra naturen(udvinding afhænger af investeringer men bringer også et overskud og et evt. virtuelt monopol inden for vedkommende sektor i vedkommende land).

Grundlæggende er vores økonomi baseret på ressourcer naturen forærer os, det giver ingen mening i at påstå at "humanister" er problemet, hvad nu hvis vi alle var økonomer,. ville Danmark eller verden ikke være mere lykkelig, problem løst?

Er verden ikke bare den vi gør den til ?

Jesper Frimann Ljungberg

Jeg er sådan set enig i at der bliver spyttet for mange traditionelle humanister og samfundsvidenskabelige kandidater ud.
Måske er det de sundhedsfaglige og Naturvidenskabelige uddannelser der bare har et dårligt ry, mange af de hårde naturvidenskabelige studier er sku' også nogle hårde studier der altså kræver, at man virkelig hænger i, bare for at følge med. Og hvis man først bliver hægtet af, og skal ha' arbejde ved siden af så er der stor sandsynlighed for at løbet er kørt.

Personlig mener, jeg at der også ligger stor værdi i grænseværdien mellem fag, så måske skulle vi se på om man måske kunne skabe nogle flere versatilister, ( http://en.wikipedia.org/wiki/Versatilist ).

// Jesper

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Jeg tror ikke, at der er nogen studier, der som branche er nemme, medmindre niveauet decideret er sat lavt - hvilket er en grundlæggende anden diskussion. Hvis mine bekendte, der er medicinere, økonomer, socialrådgivere og andet godtfolk, skulle have taget min uddannelse, så var de også hoppet af inden Bachelorstadiet...

Svar til Esben Nielsen. Jeg har læst den undersøgelse du omtaler, og jeg har læst analysen af hvorfor den er misvisende: http://karriere.jobfinder.dk/artikel/ups-civilingenioerer-er-alligevel-i...

Angående resten af dit indlæg, så er jeg langt hen enig med dig. Det er misvisende at give samme opgave til teknisk uddannede og humanister. Opgaven handlede om at afdække et kommunikationsbehov og derefter skitsere en løsning. De medie- og kommunikationsstuderende som deltog burde altså være på hjemmebane, mens de deltagende dataloger var på udebane. Alligevel oplevede jeg at de humanistiske studerende havde problemer.

Du argumenterer faktisk for de problemer jeg har oplevet med humanistiske uddannelser. De kan lave en del af opgaven, og skal have andre til at lave resten. Til gengæld kan du finde teknikere som kan løse hele opgaven, og de har alt iberegnet en fordel, da de er mere fleksible.

Du beskriver hvordan humanister er gode til at finde årsagerne til problemer. Det passer igen med hvad jeg skriver, at humanister har en tilbøjelighed til at analysere problemer, og ikke er uddannet til at tænke på løsninger. Samtidig er det sådan, at de fleste virksomheder er interesseret i løsninger, og i bedste fald kun ser et studie af årsagerne som et skridt på vejen.

Der er et enkelt punkt hvor jeg er uenig med dig. Det kan du også se når du læser mit oprindelige indlæg. Jeg vil ikke nedlægge humaniora, og skriver direkte hvordan de humanistiske uddannelser kan forbedres.

Måske er det grundlæggende problem i humaniora, at der er en stor modvilje mod at tilpasse sig det omgivende samfund, samtidig med at man forventer at det bliver ved at betale.

Steffen Gliese

Mere magt til humaniora, så vi f.eks. kan komme sprogsjusket til livs! Det hedder "vismand", det hedder "hvismand", for der er jo tale om hypotetisk tankespind og ikke dybere indsigt.

Sider