Læsetid: 3 min.

Flygtningenævnet afviser asylansøgere med dansk dåbsattest

Flygtningenævnet har siden oktober afvist at genoptage mindst seks asylsager om udlændinge, der er konverteret til kristendommen. Advokat kritiserer, at sagerne ikke genåbnes, så nævnsmedlemmerne kan tage stilling til, om konvertitterne risikerer forfølgelse i deres hjemland – og så der kan gives afslag til dem, der spekulerer i at konvertere for at få asyl
Flygtningenævnet har gentagne gange afvist at genåbne asylsager, selv om ansøgeren er konverteret til kristendom. Om end det kan tænkes, at ansøgere spekulerer i at konvertere, er det alligevel lovstridigt, mener advokat. På dette arkivfoto bærer irakiske børn lys op ad gulvet i Københavns Domkirke. Arkiv

Rune Evensen

28. februar 2014

Flygtningenævnet er som noget nyt begyndt at afvise at genoptage asylsager vedrørende udlændinge, der er konverteret til kristendommen, og som stammer fra lande, hvor kristne er en særligt udsat gruppe.

Flygtningenævnet har inden for de seneste fire måneder afvist at genåbne mindst seks sager, hvor asylansøgere fra Afghanistan, Iran og Pakistan først har fået afslag på asyl og siden søgt deres sag genoptaget på grundlag af, at de er konverteret fra islam til kristendom og dermed kan risikere forfølgelse i hjemlandet. I alle seks sager har ansøgerne været i stand til at dokumentere konversionen med danske dåbsattester. Det fortæller blandt andre udlændingeretsadvokat Niels-Erik Hansen, som repræsenterer de seks afviste asylansøgere.

»Vi har indsendt anmodningerne og vedlagt dåbsbeviserne, men Flygtningenævnet har ikke desto mindre meddelt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at genoptage sagen. Det er i strid med forvaltningsloven, for reglerne siger, at hvis der er afgørende nyt i sagen, så skal den genåbnes. Og det vil jeg mene, at der er, når man fremlægger en dåbsattest,« siger han.

Også Dansk Flygtningehjælp har inden for de seneste måneder oplevet eksempler på, at Flygtningenævnet har afvist at genåbne asylsager, selv om ansøgerne har en dansk dåbsattest.

»Vi ser mange eksempler på, at afviste asylansøgere kan fremvise en dansk dåbsattest og alligevel få afslag på overhovedet at få sagen genåbnet. Flygtningenævnet går ind i nogle troværdighedsvurderinger, som er svære at gennemskue, for med en dåbsattest fra en dansk præst kan man jo ikke afvise, at vedkommende er konverteret,« siger asylchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp. Hun kan ikke oplyse, hvor mange af den slags sager, Dansk Flygtningehjælp har oplevet.

FN standser udvisninger

Det første af de tilfælde, Information har kendskab til, fandt sted i oktober 2013. Siden har der været yderligere fem tilfælde, hvor Flygtningenævnet efter samme mønster har afvist en dansk dåbsattest som grundlag for at genåbne en asylsag. To af sagerne er nu indbragt for FN’s Menneskerettighedskomité, som har bedt Flygtningenævnet om at standse udvisningerne, mens sagerne behandles i komiteen. De seneste to afslag faldt i sidste uge, og den ene af de to afviste asylansøgere er nu sendt tilbage til Afghanistan.

I alle sagerne begrunder Flygtningenævnet afslaget med, at der ikke er tilført nye væsentlige oplysninger i sagen. Information har fået indsigt i den seneste af afgørelserne, hvori Flygtningenævnet skriver:

»I den anledning skal det meddeles, at Flygtningenævnet ikke finder grundlag for at genoptage sagen eller grundlag for at udsætte ansøgerens udrejsefrist. Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er tilført sagen væsentlige nye oplysninger eller synspunkter i forhold til de oplysninger, der forelå ved den oprindelige behandling i nævnet«.

Det er Flygtningenævnets sekretariatet og ikke selve nævnet, der udarbejder afgørelser om, hvorvidt en asylsag skal genåbnes, men formanden for nævnet godkender afgørelserne. Formanden inddrager som udgangspunkt ikke nævnets øvrige medlemmer, men har i særlige tilfælde mulighed for at gøre det, uden at der er tale om en egentlig genoptagelse af sagen.

Både Niels-Erik Hansen og Eva Singer medgiver, at der kan være ansøgere, som konverterer alene for at opnå asyl.

»Der kan være personer, der spekulerer i konversion som asylmotiv, og de skal selvfølgelig have afslag. Men det skal være en reel afgørelse fra nævnet; det skal ikke være sekretariatets beslutning, at sagen end ikke skal genåbnes,« siger Niels-Erik Hansen.

»En vis vægt«

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har i januar bedt justitsminister Karen Hækkerup (S) om svar på, hvorvidt en dansk dåbsattest i sig selv skal føre til genoptagelse af sager om kristne konvertitter, der hævder at risikere forfølgelse i hjemlandet. Hun har i tirsdags som svar sendt et notat til udvalget, hvori Flygtningenævnet skriver:

»En dåbsattest vil normalt indgå med en vis vægt i vurderingen af, om en sag vedrørende konversion fraislam til kristendommen skal genoptages. Betydningen af en dåbsattest beror imidlertid på en samlet, konkret vurdering, der blandt andet afhænger af de øvrige oplysninger i sagen (…). Det er således ikke muligt generelt at oplyse, om fremlæggelse af en dåbsattest i sig selv vil føre til en genoptagelse af sagen«.

Flygtningenævnet har ikke ønsket at kommentere på konkrete sager. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Justitsminiteren, Karen Hækkerup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
Pia Qu anbefalede denne artikel

Kommentarer

Altså - hvis en asylansøger får afslag og så derefter skaffer sig en dåbsattest og kræver sin asyl-sag genoptaget, så er det vist ganske rimeligt at afvise genoptagelse .

Dermed ikke sagt, at dansk asyl-politik er rimelig.

Og dansk udlændingepolitik er bestemt ikke altid OK.

Det er i hvert fald påfaldende, at omvendelsen og den efterfølgende dåb, åbenbart først finder sted, efter at de er indrejst i Danmark (siden det er danske dåbsattester, de fremviser).

Det vil også være interessant at finde ud af, om det er frikirker eller den danske folkekirke, der har forestået dåben. Enhver kan jo danne en frikirke, udnævne sig selv til præst og foretage en dåb henover en køkkenvask for derefter at printe et billedgooglet og copy/pastetword-dokument ud, hvor den døbtes navn og "kirkens" hjemmelavede logo er påsat. Har Information gjort sig nogen anstrengelser for at finde ud af det? Og - i givet fald - hvorfor nævner man så intet om det i nærværende artikel?

En dåb, der var foretaget i hjemlandet, inden man udrejste fra dette og efterfølgende indrejste i Danmark, ville nok være mere overbevisende.

Stephan Paul Schneeberger

det er en stor bedrift at mistænkeliggjort dem der allerede er mistænkliggjrodt.

Jette M. Abildgaard, Gert Romme, Carsten Mortensen og Dana Hansen anbefalede denne kommentar

Ja Jan Hansen, for det er nemlig fuldstændig risikofrit for en Saudi-Araber eller Afghaner at melde sig ud af Islam og konvertere til Kristendom i hjemlandet, ikke sandt ?

Sara Arklint, Jette M. Abildgaard, Karsten Aaen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Hvad er problemet? Internationale konventioner er internationale? Eller er de som nogle professorer i international politik siger -vestligt unilaterale(læs ensidige) og ikke internationale. Det er svært, at få oplyst dette da 80% af journalisterne tror på dette paradigme og skriver artikler udfra af opretholde denne illusion. Måske skulle "information" ændre navn til dagbladet "Propaganda". At læse avisen er ikke oplysende da journalisterne skriver udfra hvordan verden burde være og ikke hvorfor den er so mden er. Dagbladet "Information" er en avis for folk , der vil forblive ignoranter- som de fleste aviser idag.

Har man fået afslag først uden at det har været oppe at vende, så er det i den grad påfaldende, men udelukkes, kan det jo ikke. Det afhænger i nogen grad af processen, som jeg kender meget lidt til.

Det er da gudskelov frivilligt at læse Information, og hvem har ikke været på et informationsmøde - der var fejlinformeret.

Claus E. Petersen

Fair nok.
Hvis vi kan stoppe indstrømningen generelt ville det være fantastisk.
At repatriere de "flygtninge" hvis hjemland allerede giver mulighed for hjemrejse er vel urealistisk.
Så vi hænger på 80.000+ med permanent opholdstilladelse som arbejder så sort som i Malmø, samt vi er udsat for konkurrence fra resten af EU som ikke har samme fede overenskomster som i Danmark, og som syntes at 6 måneder i en skurvogn er en fed fidus for noget der ligner 4 års løn.
Men, eurofile vil have lave lønninger, armod og fattigdom.
Uden det kan det effektive kommunistiske samfund ikke realiseres.
En myretue med 500 millioner arbejdere, hvor de få tusinde sidder i toppen og regulerer mildt men bestemt, og et par millioner er administrative forlængere af de få's befalinger, og så en 15-20 millioner ansat som over-myrer, der pisker de laverestående på plads, i det tilfælde at een, eller eet par, skulle gå imod strømmen.

Jeg er 48 år gammel.
Jeg håber inderligt på at være død når George Orwell's og Niels E. Nielsen's fantasier bliver virkelighed.

Uanset den aktuelle situation for en given asylansøger og uanset hvad man i øvrigt kan mene om det, så er det er spørgsmål, om Danmark påtager sig sin forpligtelse i denne sag.

Jeg syntes, at alle disse sager - hver og en - skal rejses ved menneskerettighedsdomstolen i Geneve. For med henvisning til konventionens artikel 1, litra A, nr. 2 er det mere end tvivlsom, om Danmark opfylder konventionspligt.

For som sikkert alle ved, er det er jo sådan, at enhver flygtning har ret til at få prøvet sin asylret ved en domstol. Og hvis der sker ændringer, - eller fremkommer oplysning om ændringer, i en flygtnings situation, er der faktisk tale om en ny situation. Og i sådanne tilfalde skal sagen gå om.

Jette M. Abildgaard, Karsten Aaen og Pia Qu anbefalede denne kommentar

Kan man så let og hurtigt konvertere én gang,
kan man vel gøre det igen,
hvis det passer bedre til lejligheden!
Og kristne er ikke forfulgt i de tre nævnte FN-lande....her gælder FN's menneskerettigheder også!

Claus E. Petersen

Kære Ellen,

Tro og seksualitet er noget et menneske kan bære indvendigt.
At konvertere er at udstille en tro og mangel på samme, som ikke nødvendigvis er ens egen.
Når troende udstiller deres opfattelse af Gud, er det også at udstille leveregler, og det er netop reglerne der adskiller de troende.
Selv i lille Danmark er der en næsten blodig strid mellem de små fri-menigheder, selvom ingen medlemmer er tvunget under dansk lov.
I de varme lande, syd og øst for alperne, opfattes tro ikke som et simpelt valg, men som en tilslutning til en særlig levevis som man opdrager sine børn til at følge.

nå, så kan jeg bedre forstå ekspeditionstiderne er kommet ned på 2 måneder i snit, man afviser dem bare og vupti, hvis man ikke ved bedre, så ser det rigtigt fint ud!

att. Geert Larsen

I givet fald har man vel anført det overfor myndighederne, at man søger om asyl i Danmark, fordi man er konverteret eller på anden måde har fundet interesse for kristendommen, mens man stadig opholdt sig i sit hjemland, og derfor er forfulgt i sit hjemland. Mig bekendt skal man være individuelt forfulgt i sit hjemland, for at kunne blive anerkendt som flygtning.

Søger man om asyl i Danmark, får afslag og først herefter konverterer til kristendommen, så finder jeg således ikke, at man alene af den grund skal have asyl i Danmark. Hvis Danmark begynder at give asyl til disse, alene fordi de er konverteret til kristendommen - og det oven i købet først efter de har fået afslag på deres ansøgning om asyl i to instanser - så er enhver muslim, der søger om asyl jo på forhånd garanteret, at han eller hun kan blive anerkendt som flygtning og få asyl i Danmark. Vedkommende kan jo blot konverteret, hvis han eller hun får afslag. Senere kan han eller hun jo så konvertere tilbage til islam igen. Nemt og bekvemt og meget belejligt.

Som udgangspunkt (der er selvfølgelig undtagelser) mener jeg ikke, at asylansøgere skal have asyl, hvis de først under deres ophold i Danmark – og navnlig først efter andet afslag hos Flygtningenævnet - aktivt har søgt at danne sig et asylgrundlag ved f.eks. at konvertere til en anden religion, deltage i demonstrationer mv.

At give ophold på baggrund af en optagelse i en anden sekt er at give blanko checks til alle der vil søge asyl i Danmark.

"jeg bliver forfulgt hvis jeg konverteret og kommer tilbage"

Så lad være med at konvertere. Hvis du får tilkendt asyl kan du konvertere lige så tosset du vil, men at prøve at afpresse os får du ikke noget ud af.

@Stephan Paul Schneeberger'

Nej. Folk må tilhøre lige præcis den sekt de har lyst til.

Men hvis du siger at alle fra muslimske lande der konverterer til kristendom automatisk kan få asyl i Danmark har du indført en ny asyllov der hedder at alle kan få asyl i Danmark. De skal bare sige at de er konverteret og risikerer at blive forfulgt..

Det hedder afpresning.