Læsetid 4 min.

Er Folketinget klædt på til vanskelige sager?

I komplicerede sager som DONG-salget, kampflyindkøb til Forsvaret, offentlighedsloven og bankregulering skal Folketinget lægge stemmer til beslutninger, som medlemmerne ikke kan gennemskue konsekvenserne af
Mange store og komplicerede sager udfordrer Folketingets medlemmer, som har svært ved at få et overblik, der gør, at de kan træffe en beslutning på et kvalificeret grundlag

Mange store og komplicerede sager udfordrer Folketingets medlemmer, som har svært ved at få et overblik, der gør, at de kan træffe en beslutning på et kvalificeret grundlag

Mads Nissen

5. februar 2014

Folketingets medlemmer er ikke tilstrækkeligt klædt på til at håndtere nogle af de mest komplicerede sager, Folketinget står over for. Det vurderer flere eksperter, Information har talt med, i lyset af sagen om DONGs kapitaludvidelse, hvorved den omstridte investeringsgigant Goldman Sachs for omkring otte milliarder kroner overtager 19 procent af DONG Energy.

Finansudvalgets medlemmer har siden december måtte læse om en række omstændigheder omkring aftalen i medierne, herunder alternative købstilbud og de ugennemsigtige ejerstrukturer, der betyder, at Goldman Sachs ved hjælp af underselskaber i Luxembourg, Cayman Islands og den amerikanske stat Delaware kan undgå at betale dansk udbytteskat.

Også en af regeringens egne finansordførere havde misforstået en central del af aftalen. Socialdemokraternes Jesper Petersen måtte i forrige uge korrigere sig selv, da det viste sig, at der ingen aftale var mellem Finansministeriet og Goldman Sachs om, at Goldman Sachs skal betale udbytteskat i Danmark. Jesper Petersen havde dagen forinden forsikret flere medier om det modsatte.

Akilleshæl i dansk politik

Sagen er, ligesom kampflyindkøb til Forsvaret, forhandlingerne om en frihandelsaftale med USA, offentlighedsloven, bankeregulering, terrorpakkerne og spørgsmålet om en EU-patentdomstol, et eksempel på, at Folketinget tager stilling til komplicerede sager på et begrænset grundlag. Derfor må Folketinget ofte forlade sig på de relevante ministeriers eksperter. Det er en akilleshæl i det politiske system, siger Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening.

Problemet er ifølge ham, at ekspertisen i dansk politik er samlet i ministerierne. Og hver gang et folketingsmedlem for eksempel studser over, hvorvidt et forslag er i strid med grundloven, med internationale forpligtelser eller med EU-lovgivning, er det op til det relevante ministerium at vurdere sagen.

»Oftest vil den slags blive stillet som spørgsmål til en minister, og så vil ministeren overlade sagen til eksperterne; og eksperterne er synonymt med lovkontoret i ministeriet. Men lovkontoret udtaler sig under ministerens politiske ansvar, så der kommer ikke noget derfra, som ministeren ikke er enig i. Dermed kan man aldrig være sikker på, at svaret ikke er farvet,« siger Bjørn Elmquist.

Konsekvensen er, at Folketinget kommer til at fungere som et gummistempel for ministerierne, vurderer han.

»Vi er på vej derhen, hvor det er – ikke bare politiske – men partipolitiske overvejelser, der bliver afgørende for ekspertvurderingerne,« siger han.

Også Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), nikker genkendende til, at Folketingets medlemmer kan have svært ved at gennemskue de mest komplicerede sager.

»Jeg tror, det er rigtigt, at medlemmerne i store og vanskelige sager kan have vanskeligt ved at skaffe sig et tilstrækkeligt grundigt beslutningsgrundlag på egen hånd og derfor er meget afhængige af, at ministrene svarer fyldestgørende og korrekt på alle spørgsmål. Men det er også vigtige, at folk ude i samfundet med indsigt og interesse melder sig, og at folketingsmedlemmerne tager sig tid til at lytte. Derfor er det også vigtigt, at der er rimeligt lange høringsfrister på kompliceret lovgivning, så medlemmerne kan få et ekstra rygstød i deres arbejde med regeringens lovforslag,« siger han.

Ifølge Niels Åkerstrøm Andersen, professor i politisk ledelse ved Copenhagen Business School, indebærer al ledelse imidlertid, at man skal tage stilling til sager, som pr definition er uoverskuelige.

»Kompleksiteten ligger ikke kun i, at folketingsmedlemmer ikke har den fulde information i diverse sager. Kompleksiteten ligger også i sagerne selv. Det gør sig gældende i DONG-salget som i mange andre sager, at der ikke bare er ét mål. Der er et utal af hensyn, der skal vejes mod hinanden. Sagen ser forskellig ud, alt efter om man anskuer den ud fra driftsøkonomi, samfundsøkonomi, energistrategi, politik eller moral. Det er derfor, vi har politik. Det handler grundlæggende om at tage stilling på vegne af samfundet, selv om man ved, at uanset hvilken beslutning man træffer, så bliver det ikke en super beslutning ud fra alle variabler,« siger Niels Åkerstrøm Andersen.

Folketingets udvalg er blandt andre understøttet af Udvalgssekretariatet og Det internationale Sekretariat, som bistår alle Folketingets udvalg. Derudover kan folketingsmedlemmer trække på deres respektive folketingsgruppe og partisekretariat. Og ifølge Niels Åkerstrøm Andersen ligger løsningen ikke i at tilføre Folketinget flere ressourcer.

»Det ville ikke ændre det grundlæggende problem at have dobbelt så mange ansatte bag Folketingets medlemmer. Mængden af information og den faglige kompleksitet, Folketinget skal tage stilling til, er så stor, at det ikke ville fjerne problemet. Det ville bare flytte rundt på problemet. Så ville opgaven for det enkelte folketingsmedlem bare være at gennemskue, hvilken politik der ligger i den måde, medarbejderne vælger at forenkle sagen på over for Folketinget,« siger han.

Ifølge Frank Aaen, finansordfører for Enhedslisten, er problemet i sager som DONGs kapitaludvidelse ikke Folketingets indsigt i sagen, men den måde sagerne bliver presset gennem den politiske proces.

»Det største problem er nok ikke folketingsmedlemmernes viden eller mangel på samme, men politik og politiske bindinger. DONG-salget bygger på et 10 år gammelt forlig, og når der så alligevel kommer en offentlig debat, så køres sagen bare igennem, selv om der er mange ubesvarede spørgsmål. Den proces var mere politik end mangel på viden og indsigt,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Carsten Søndergaard
    Carsten Søndergaard
  • Brugerbillede for Kell Nydén
    Kell Nydén
  • Brugerbillede for lars abildgaard
    lars abildgaard
  • Brugerbillede for Roselille Pedersen
    Roselille Pedersen
  • Brugerbillede for Tom Paamand
    Tom Paamand
  • Brugerbillede for Laurids Hedaa
    Laurids Hedaa
  • Brugerbillede for Viktor Knudsen
    Viktor Knudsen
  • Brugerbillede for Christina Mørch
    Christina Mørch
  • Brugerbillede for Rasmus Hougaard Nielsen
    Rasmus Hougaard Nielsen
  • Brugerbillede for Katrine Visby
    Katrine Visby
  • Brugerbillede for Steen Sohn
    Steen Sohn
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
Carsten Søndergaard, Kell Nydén, lars abildgaard, Roselille Pedersen, Tom Paamand, Laurids Hedaa, Viktor Knudsen, Christina Mørch, Rasmus Hougaard Nielsen, Katrine Visby, Steen Sohn og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Viggo Helth

Prøv med demokratisk politik. Brug ide og mod til forandring.

Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Eva eldrup, Ole Hansen og Katrine Visby anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Chris Green

Er vælgerne klædt på til vanskelige sager..?

Carsten Søndergaard, Martin Karlsson Pedersen, ellen nielsen, Anders Reinholdt, Rasmus Kongshøj, Tom Paamand, Lasse Damgaard, Jakob Nørgaard, Ole Hansen, Tue Romanow, Henrik Danstrup, Lise Lotte Rahbek og Børge Rahbech Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Er noget som helst menneske i stand til at fortage valg
uden brug af både en samling informationer og de meget miskendte men nødvendige og helt menneskelige mavefornemmelser?

Anders Reinholdt, Mette Hansen, Marianne Nielsen og Katrine Visby anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

Folketingsmedlemmerne er højt betalte gidsel-repræsentanter. De løber ingen risiko, og tager derfor deres forpligtelser ganske let.
Man ser tydeligt, hvordan Folketinget fortaber sig i drøftelser om kontanthjælpssatser, dyneløfteri, børneværn osv. De deltager i tv-underholdningsprogrammer osv. Imens buldrer verden forbi -
Og til Chris Green: Nej, mand. Vælgerne skal heller ikke være klædt på til vanskelige sager. Men vi skal være orienteret. Og det burde sa....me være en klar forpligtelse, der lå hen over medierne, i lige så tykt et lag, som de omkring 6 årlige milliarder vi smører dem med.
Folketinget skal holde embedsværket til ilden, og ikke sådan som det er nu, hvor embedsværket på ægte Fogh-Kjærsgård-vis sørger for at emsige ministre bliver skubbet i det sydende fedtefad og udsat for det danske kulturspeciale hån, spot og latterliggørelse.

Carsten Søndergaard, Poul Eriksen, Marianne Rasmussen, Martin Karlsson Pedersen, Kell Nydén, Anders Reinholdt, peter fonnesbech, Rasmus Kongshøj, Mette Hansen, lars abildgaard, Toke Andersen, Flemming Scheel Andersen, Eva eldrup, Torben K L Jensen, Peter Hansen, Claus Jensen, Ole Hansen, Niels Mosbak, Chris Green og Børge Rahbech Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Bro

man kunne jo også forudsætte sund fornuft, f.eks. lad være med at lade dubiøse virksomheder opkøbe danske statsvirksomheder på meget lukrative betingelser, har vi i det hele taget brug for flere kampfly, når vi nu ikke er truede af østblokken længere osv osv.

Carsten Søndergaard, Anders Reinholdt, peter fonnesbech, Viggo Helth, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Lis Jeppesen, Tue Romanow, Marianne Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Hvor mange af de beslutninger, vi almindelige mennesker træffer næsten hver eneste dag, har vi fuldt overblik over?

Det største demokratiske problem er såmænd nok, at pressen, der ikke er folkevalgt, har for stor indflydelse på Folketingets beslutninger. I forvejen er Folketinget sammensat på en måde, hvor alle egne af landet og i princippet alle befolkningsgrupper er repræsenteret. Formålet er, at mennesker med forskellig baggrund træffer politiske beslutninger. Det var næppe meningen, at de folkevalgte politikere skulle træffe sine beslutninger på pressens foranledning. Pressens rolle var vist oprindeligt formidling af Folketingets beslutninger.

Brugerbillede for Niels Engelsted
Niels Engelsted

Ja, måske er vores heftige kritik af politikerne at sammenligne med vores skælden-ud på buschaufførerne, når trafikselskaberne sætter prisen og servicen ned.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Hvis man ikke kan finde ud af en sag har man efter min mening to muligheder:

Lade vaere med at goere noget - stemme imod eller blank.

Lytte til en klog og meddele at man stoler paa denne.

Soren Andersen, Anders Reinholdt og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Sørensen
Morten Sørensen

Eller måske er vi ved at bevæge os over i en ny form form demokrati, da alle folkevalgte alligevel er tro mod deres egne sager, burde der være direkte demokrati i form af digitale afstemninger af alle sager, hvor de folkevalgte er administratorer. Menige vælger har jo en helt anden viden idag..

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Børge Rahbech Jensen

"Pressens rolle var vist oprindeligt formidling af Folketingets beslutninger."

Naesten - journalistfaget blev opfundet fordi det oprindeligt var forbudt at tage notater i det britiske parlament - folk med gode hjerner kunne saa tjene penge paa at gengive forhandlingerne efter hukommelsen.

Brugerbillede for Niels  Mosbak

Nu kan man jo også komplicere simple ting på en måde så forståelsen af hvad der egentlig foregår, bevidst går fløjten - hvilket DONG beslutningen er et tydeligt eksempel på.
Når man som Bjarne Corydon tromler en afgørelse igennem, uden at medlemmerne af finansudvalget har fået alle oplysninger i sagen, under henvisning til tavshedshensyn i forhold til øvrige budgivere etc., forplumrer man jo bevidst nogle ret enkle spørgsmål.
Vil man som stat acceptere at handle med GS, er det rimeligt at ejerskabet bag et statsligt selskab er uklart, er det i statens interesse at GS ikke betaler skat i Danmark, og er det rimeligt at en ansat ledelse på 250 medarbejdere, der får deres solide hyre, yderligere skal begunstiges ved at blive tildelt mellem 1 og 3 mio. kr., når det statslige selskab børsnoteres?
Så ganske simpelt kan spørgsmålet om DONG gøres op - når alle viderværdighederne fjernes.

Carsten Søndergaard, Poul Eriksen, Anders Kristensen, Anders Reinholdt, lars abildgaard, Uffe Illum, Toke Andersen, Lis Jeppesen, Jens Høeg, Laurids Hedaa, Holger Madsen, Lilli Wendt, Filo Butcher, Rasmus Knus, Torben K L Jensen, Peter Hansen, Claus Jensen, Ole Hansen, Tue Romanow, Janus Agerbo og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Hansen

Det eneste folketinget er klædt på til, er at hæve kassen til sig selv.
Ud over det anvender de konsulenter af forskellig art, de har ingen viden selv.

Lis Jeppesen, Filo Butcher, Peter Hansen og Katrine Visby anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Dong sagen er et godt og grimt eksempel.
- Mange års tilrettelægning.
- Tilbageholdelse af oplysninger - tvinges frem af medieopmærksomheden.
- Øget viden hos folketinget - ændret syn hos nogen.
- Men så er sagen fremskreden og der er ikke tid - Ifølge regeringstoppen.

Lange høringsfrister, sige Lykketoft. Hvad skulle det nytte. Ingen kan høre, det der ikke bliver sagt.
Hvad havde folketinget vidst, hvis fagministeriet ikke skulle oplyses gennem politisk filter : Elmquist : "Vi er på vej derhen, hvor det er – ikke bare politiske – men partipolitiske overvejelser, der bliver afgørende for ekspertvurderingerne."

Hvad er det andet end udemokratisk manipulation.

Anders Reinholdt, Viggo Helth, Uffe Illum, Tue Romanow, Toke Andersen, Lis Jeppesen, Niels Nielsen, Filo Butcher og Katrine Visby anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Knudsen
Torben Knudsen

Folketinget tager stilling til komplicerede sager på et begrænset grundlag. Derfor må Folketinget ofte forlade sig på de relevante ministeriers eksperter. Det er en akilleshæl i det politiske system, siger Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening.

Steffen bliver så fanget på samme ben som han forsøger at beskrive som et problem.
Han udtaler sig om et emne, han har begrænset indsigt i.
Måske bliver han imorgen sat til at skrive om alle de henvendelser regerings- og embedsapparatet retter henvendelse til af faglige eksperter uden for Folketinget, som der betales for i dyre domme.
Danske Bank i GS sagen Statsadvokaturen og mulighederne er utallige.
Selv Frank Aaen er tilfreds, så artiklen falder noget til jorden

Brugerbillede for Claus Jensen

Folketingets medlemmer tager, som Lars Dahl antyder, deres forpligtelser alt for let.

Det er ikke svæt at følge med, som pointeret mange gange tidligere, Informations læsere, også mange af dem, der ikke er pensionerede professorer, klarer det ulønnet og uassisteret i deres fritid.

Det er et problem, som Frank Aaen påpeger, at tingene bliver tromlet eller listet igennem, men dette er også politikernes opgave at holde styr på. De kan ikke, som vitsen er om DSB, lade enhver tilbagevendende årstid komme bag på sig. Det gælder også Frank Aaen.

At være politiker er ikke som ethvert andet deltidsjob. man har erklæret, a t man kan lede og repræsentere befolkningen, tage vare på befolkningens interesser - interesser der ofte ikke drejer sig mindre om liv og død end militære beslutninger i felten - og man har, eller burde have, forpligtet sig til først og fremmest værne om demokratiet og Grundloven.

Der burde være langt større krav om evner og opofrelse og langt større personlig risko, langt mere vidtrækkende konsekvenser forbundet med at stille sig op og erklære sig parat til et sådant ansvar, end tilfældet er nu.

Anders Reinholdt, Toke Andersen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Visby

Sagen om Dong-salget var i allerhøjeste grad ikke til at gennemskue. Og ingen fik en chance for at undersøge det nærmere.
Det blev helt bevidst hastet igennem af Corydon.

Hør denne interessante radio-udsendelse om Dong-salget og hvordan det bl.a har været tilrettelagt længe før på Bilderberg-møderne.
http://www.radiofrihed.dk/ Hvad er Danmark oppe imod ved at sælge DONG aktierne til Goldman Sachs

Brugerbillede for Claus Madsen

Kan man forestille sig en forretningsorden hvor det faktisk er regeringens opgave/ansvar at klæde folketinget på til at træffe de rigtige beslutninger?

Lis Jeppesen, Pia Madsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

DONG sagen var IKKE en kompliceret sag! Det drejede sig først og fremmest om spørgsmålet om en demokratisk regering der har offentligt tilkendegivet at ville bekæmpe skatteunddragelse og -snyd skal gøre forretning med en virksomhed som har det, regeringen påstår ville bekæmpe som sit speciale.

Marianne Rasmussen, lars abildgaard, Tue Romanow, Toke Andersen, Lis Jeppesen, Flemming Scheel Andersen, Benjamin Bach, Lise Lotte Rahbek, Lilli Wendt og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klara Liske

Argumentet om at noget er for kompliceret, falder hårdt tilbage, idet så har man virkelig brug for at tænke sig om, og give sig tid - så det holder ikke som andet end en dårlig undskyldning for at gennemføre sin vilje, uden utidig indblanding.

Og ude i befolkningen findes al den viden man kunne ønske sig, men det ønsker man jo ikke, så står man der med bukserne nede.

Anders Kristensen, Tue Romanow, Toke Andersen, Filo Butcher og Lilli Wendt anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lilli Wendt

Ak, den nye offentlighedslov vil gøre det endnu værre - for her får samfundet slet ikke mulighed for at få nogen som helst fornemmelse af ulykkerne, før de sker.

Dong sagen er et grusomt eksempel på mangel på "rettidig omhu" i forhold til at give offentligheden og folketinget den nødvendige information inden der skal stemmes.

Gad vide hvordan det vil gå med NETS, som sikkert snart også skal tromles igennem et salg til udenlandske investorer - det vil i høj grad påvirke Dankortet.

Det er ikke kun i store sager, at der mangler viden. Selv gammelt lovgrundlag kendes ikke. Politikerne tror de har den nødvendige viden, og derfor undersøger de ikke sagen. Bl.a. inden for beskæftigelsesområdet har det været tåkrummende at høre hvor lidt basalt kendskab de har til arbejdsmarkedsforhold, inden de træffer langtrækkende beslutninger.

Det værste er den manglende ydmyghed og den manglende respekt i forhold til de demokratiske processer. Det kan vist kun kaldes magt arrogance.

Brugerbillede for Frank Hemmingsen
Frank Hemmingsen

At Frank Aaen ikke er vidende om at han er uvidende kan vel ikke overraske nogen! Jeg tror de færreste vidste hvad der var op eller ned i DONG sagen, inklusive vores folkevalgte og når så super populister som Thulesen Dahl stiller sig op i svinget for at fiske stemmer på den konto, så bliver det først svært at gennemskue. Det er skrevet udmærket ovenfor af Niels Mosbak hvad det egentlig var der skulle tages stilling til. Hvad de færreste ved er at der tilbage i oktober blev skrevet (og afleveret til finansudvalget) et såkaldt "letter of intent" som normalt og efter sigende også her, skulle indeholde alle de væsentlige kriterier og vilkår som aftalen skulle reguleres efter. I nævnte udvalg sidder også Thulesen Dahl og enten har han ikke set dokumentet, ikke forstået det eller også taler han mod bedre vidende? Meget kan man sige om ham men dum og uopmærksom er han ikke!! Der blev her, i politisk spilfægteri, manipuleret med befolkningens følelser og det var ikke noget kønt syn. Den overordnede politiske diskussion vedrørende Goldman Sachs skulle i givet fald have været ført tidligere og ikke klokken lidt i tolv.

Flemming Scheel Andersen, Benjamin Bach og Filo Butcher anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Man kunne også sige det på den måde, at når folketingets udvalg bliver konfronteret med kontrakter hvis konstruktion er så indviklet at de ikke er til at forstå, at man tager det som et vink med en vognstang om at lade være med at engagere sig i sådanne kontrakter og de firmaer der står bag.

Det burde ikke være nødvendig, ej heller i finansverden, at man skal formulere sig på en måde at kun "specielt indviede eksperter" har en chance for at kunne finde frem til kontraktens kerne.

Økonomi er ikke raketvidenskab, ja faktisk er det slet ingen videnskab.

Tue Romanow, Pia Madsen og Dennis G. M. Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sabine Behrmann
Sabine Behrmann

Det helt store problem er for mig at se, at der findes så mange politikere, der sætter en ære i ikke at kunne blive klogere. De gør det nemt for populisterne.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Efter forlydende skulle Nancy og Ronald Reagan have benyttet en ganske pragmatisk løsning på meget indviklede politiske problemstillinger. De konsulterede en astrolog.

Brugerbillede for Benjamin Bach

Er medierne klædt på til vanskelige sager? Eller skal de altid have et persondrama og en politisk kommentator (gerne med fortid i spin-branchen) til at reducere debatten og formindske fagligheden?

Chris Green, Steffen Gliese, Tue Romanow, Janus Agerbo og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Filo Butcher

Indviklede finansielle instrumenter man man ikke undgaa. De er naturgivne ... og dermed naesten guddommelige. Hvis du har en skov, kan du vaelge mellem at faelde den og lade den gro lidt endnu. Dermed har du en option.

Brugerbillede for Lis  Jeppesen

Folketinget burde være klædt på til de forskellige sager. Det må da være en ministers fornemmeste opgave at klæde hele folketinget på, ved at diskutere alle tænkelige indfaldsvinkler til sagen, og ikke tilbageholde noget som helst, således at sagen belyses til yderste detalje, uden hensyntagen til partipolitiske meninger.
Vedr. Dong, der blev hastet igennem virker det sikkert, at Corydon forinden havde kendskab til Dongs regnskab der lige er udkommet.
Det gik jo godt for Dong i 2013 og det forventes at det kommer til at gå endnu bedre i året 2014. Dongs underskud er jo ret lille, Dong er blevet mere værd, og var salget sat på pause var der måske ikke flertal for et salg til G.S.
En mand der ikke er værdig til en ministerpost, en mand der enevældigt tromler hen over folketing og skatteydere.

Filo Butcher, Pia Madsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Henrik Brøndum,
helt enig i det med skoven. Og det er også økonomi i en nøddeskal.
I modsætning til dig er jeg den mening at når et finansielt produkt er konstrueret så uigennemskueligt at intet levende menneske kan påstå at kunne forstå dets konsekvenser til fulde, så må man trygt antage at produktet er i bund og grund et svindelnummer.

Et Ponzi skema fungerer jo også ganske udmærket, og nogle få kan blive styrtende rige, mens de mange andre står tilbage med regningen. Minder det om noget?

Hele vores finansielle system ligner efterhåned Et stort Ponzi skema.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Filo Butcher

Ogsaa enig i at der er Ponzi skemaer i forklaedning rundt omkring - de kan have deres berettigelse - hvis de minder om Keynesiansk oekonomisk politik - man der er meget skrammel. Husk at summen af forventningerne betyder saa meget i oekonomi - hvis vi alle er blevet for pessimistiske sparer vi os selv ihjel - hvis vi er blevet for optimistiske skaber vi en boble.

Ogsaa enig i at der findes nogle fidusmagere i den finansielle sektor - ligesom der er groenthandlere der saelger overmodne avocadoer. Men proev at leve i land hvor den finansielle sektor ikke fungerer - og kig paa den generelle bygningsstandard - det er et trist syn.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Folketinget synes ikke engang at være klædt på til enkle spørgsmål: befolkningen påføres udgifter for flere hundrede millioner i rejseforsikring for at spare 80 millioner på statsbudgettet. Hvorfor er det, at politikerne ser deres opgave som at gøre vilkårene for danskere sværere og sværere, når vores succes som samfund baserer sig på præcis det modsatte?

Brugerbillede for Claus Jensen

Man er ikke klædt på til noget, sålænge man ikke tager sine forpligtelser som folkets repræsentant og demokratiets vogter alvorligt.

Brugerbillede for Filo Butcher

Henrik Brøndum,
jeg har sidste sommer været på gennemrejse i Luxembourg. Der er den generelle bygningsstandard så høj at det virker uvirkelig. Det har sikkert noget at gøre at de har en meget velsmurt finansiel sektor, og ikke mindst, nøglen til EU kassen. At leje ud til skattely virksomheder må også skæppe godt i kassen.

Mon ikke det bare er den anden side af det samme nulsum spil der gør at bygningsstandarden i Portugal er elendig?

Jeg vil give dig fuldstændig ret. Men er det der foregår derfor rigtig?

Jeg tror ikke at vi i længden kan overleve ved at det er hele verdens arbejdende befolkningen der skal servicere den finansielle sektor, i stedet for omvendt.
Samfundsøkonomisk er det ligegyldig om den finansielle sektor fungerer godt når fordelingen er forkert.
Jeg har selv i en periode levet af kassekredit ved at sende penge frem og tilbage mellem flere af mine bankkonti, og derved skabt det indtryk hos mine banker at der var gang i økonomien hos mig, hvor jeg i virkeligheden har været uden indtægt. Men pengene blev naturligvis færre og færre og fidusen ville ikke have fungeret meget længere, hvis ikke jeg havde tjent penge igen inden legen blev sur.

Det er mit indtryk at hele den finansielle sektor nu opererer på en lignende måde. Med bluff og dobbelt bluff, men i sidste ende kan vi ikke leve af ubegrænset tillid og luftkreditter men kun af det vi producerer - eller stjæler hvad andre producerer som vi har gjort i kolonialtiden og som vi stadig gør i en omfang der er langt større end de fleste tror. Skattesvig, især i u-landene, er en måde at stjæle på, uigennemskuelige finansprodukter en anden, som rammer først og fremmest os i I-landene, hvor vores politikere enten er for dumme, eller bare mangler kompetencerne til at gennemskue svindlen, eller simpelt hen korrupt.
Der er mange der mener at vores egen finansminister hører til den ene eller anden kategori.

Efter min mening har vi ikke længere råd til at en global, finansiel sektor i selvsving bliver ved med at producere fantasiprodukter på samlebånd, hvis eneste formål er at skabe penge ud af varm luft, men som senere veksler disse luftpenge for hårde varer som om pengene var ægte. Det er hvad nogle økonomiske eksperter tror GS er i fuld gang med, med DONG handlen som eksempel.

Vi lever i en tid hvor en voksende verdensbefolkning kæmper om kontrol over svindende ressourcer og medmindre der bliver rettet op på den ekstrem skæve fordeling, ender det i ragnarok. Uanset hvilken indgangsvinkel man tager, vil vi altid ende med denne kendsgerning.

Henrik Brøndum, Carsten Søndergaard, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Filo Butcher

Helt enig i at den financielle sektor kan blive for stor. Jeg mener der blev cuttet ca. 100.000 jobs in the city of London ud af ca. 400.000 - nu er nogen af dem kommet tilbage. Men bortset fra en indskudskonto og et betalingskort - er der jo ikke nogen der er tvunget til at bruge dem. Man kan principielt koebe et hus paa afbetaling af saelgeren. Jeg koebte selv mine foerste to biler kontant - de blev godt nok dyre i reperationer.

I den anekdotiske afdeling - hvis du skal vurdere om der er ny boble paa vej: Naar din taxichauffoer begynder at tale om koebe aktier, guld eller ejendomme .... saa er det tid at saelge!

Brugerbillede for Martin Madsen

Man kunne jo så vælge at bruge tid på høringer og høringssvar, men det dur jo ikke,for så fremstår politikerne jo ikke som handledygtige, samt at det jo undergraver deres jeg-alene-vide selvforståelse.