Baggrund
Læsetid: 4 min.

Den gode regeringsførelse lader vente på sig

Regeringen har i regeringsgrundlaget forpligtet sig til at indlede en dialog med Folketinget om at fremme lovkvalitet, åbenhed og parlamentarisk kontrol med regeringen. Siden er ingen af Folketingets partier blevet kontaktet i sagen
Indland
5. februar 2014

Da SRSF-regeringen for lidt over to år siden indtog ministerierne, skete det blandt andet med et løfte om at fremme god regeringsførelse og ikke mindst Folketingets muligheder for at kontrollere regeringen. Helt konkret ville regeringen indlede en »dialog med alle Folketingets partier om, hvordan samspillet mellem Folketinget og regeringen kan fremme lovkvalitet, åbenhed og parlamentarisk kontrol med regeringen,« lød det i regeringsgrundlaget fra 2011. Men den dialog er aldrig blevet indledt.

Hverken Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance eller Enhedslisten er blevet kontaktet af regeringen med henblik på en dialog om at fremme lovkvalitet, åbenhed og parlamentarisk kontrol, oplyser partierne til Information.

»Det er mildest talt ærgerligt. Jeg tror, at vi alle havde forventet, at regeringen ville sætte den proces i gang, som man havde lovet i regeringsgrundlaget. Det havde vi i Enhedslisten håbet på. Men vi har desværre oplevet, at vi tværtimod må kæmpe mod regeringens forsøg på at lukke ned for indsigt,« siger Enhedslistens Pernille Skipper.

En pinlig sag

Også Dansk Folkepartis Peter Skaarup har bemærket, at regeringens initiativ til dialog om åbenhed og parlamentarisk kontrol er udeblevet.

»Det er en pinlig sag, at regeringen lover at indlede dialog med partierne om at forbedre lovkvalitet og åbenhed, og så sker der ikke en pind. Når man skriver sådan noget i et regeringsgrundlag, ville det være naturligt at tage den første kontakt indenfor de første uger efter regeringsdannelsen. Nu er der gået over to år,« siger Peter Skaarup, der påpeger, at regeringen har forsømt størstedelen af regeringsgrundlagets afsnit om god regeringsførelse.

For eksempel er der stadig talrige eksempler på for korte høringsfrister på lovforslag og forsinkede ministersvar til Folketinget, selv om de nuværende regeringspartier netop kritiserede dette, da de var i opposition.

Hvor er statsministeren?

Også Konservative, Liberal Alliance og Venstre bekræfter over for Information, at de ikke er blevet kontaktet i sagen. Gruppeformand Kristian Jensen (V) er overrasket over, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ikke har fulgt op på netop det punkt i regeringsgrundlaget.

»Jeg havde en forventning om, at en sådan dialog var noget, statsministeren selv ville tage initiativ til. Med så megen fokus, som det område har fået i regeringsgrundlaget, er jeg overrasket over, hvor lidt man hører fra statsministeren om lovkvalitet og åbenhed,« siger han.

Tværtimod har statsministeren i flere folketingssvar direkte undgået at forholde sig til spørgsmål om god regeringsførelse.

Sagen vidner om, at regeringen ikke tager behovet for en dialog med Folketinget om lovkvalitet og åbenhed alvorligt. Det vurderer Johannes Andersen, lektor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

»Det er jo væsentligt, at man overhovedet har haft en erkendelse af, at der er et behov for at afgive det løfte i regeringsgrundlaget. Det vidner om, at man faktisk opfatter lukkethed og ringe lovkvalitet som alvorlige problemer, enten på baggrund af egne oplevelser eller den folkelige stemning. Så meget desto mere alvorligt er det, at regeringen ikke efterfølgende prioriterer sagen,« siger Johannes Andersen.

Præsidiets initiativ

I stedet har Folketingets Præsidium i flere tilfælde på egen hånd taget initiativ til debat på området. Et aktuelt eksempel er, at Folketinget i disse dage diskuterer muligheden for at indføre såkaldte parlamentariske undersøgelser til at styrke Folketingets kontrol med regeringen. Folketinget havde i januar indkaldt en række eksperter til høring i sagen.

Men det er Folketingets Præsidium under formand Mogens Lykketoft (S) og ikke regeringen, der har søsat den dialog. Det til trods for, at Socialdemokraterne og SF i sommeren 2011 selv foreslog, at der skulle indføres parlamentariske høringer efter britisk forbillede.

»Man kan sige, at vi jo har en dialog med regeringen om parlamentarisk kontrol og åbenhed, men det er på vores initiativ mere end på regeringens. Nu har regeringen vist affundet sig med, at vi har løftet faklen. Og så må de komme med deres input, når vi diskuterer,« siger Mogens Lykketoft.

Han ser imidlertid ikke nogen grund til at være utilfreds med, at regeringen ikke har indfriet regeringsgrundlagets løfte om at indlede dialog med Folketingets partier om at fremme lovkvalitet, åbenhed og parlamentarisk kontrol med regeringen.

»Det har jeg ikke noget problem med. Jeg mener ikke, at det er særlig vigtigt, hvem der lige fører an. Det vigtige er, hvorvidt Folketingets kontrol med regeringen er velfungerende, og at der er åbenhed omkring det politiske liv. Det prøver vi i præsidiet at gøre noget ved,« siger Mogens Lykketoft.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har ikke ønsket at kommentere sagen. Hun henviser til justitsminister Karen Hækkerup (S). Karen Hækkerup oplyser i et skriftligt svar, at regeringen har en løbende dialog med Folketinget om at fremme lovkvalitet, åbenhed og demokratisk kontrol:

»Blandt andet mødes statsministeren hvert år forud for Folketingets åbning med Folketingets Udvalg for Forretningsorden, og i den forbindelse drøftes blandt andet spørgsmålet om god regeringsførelse.«

»Derudover har spørgsmålet om lovkvalitet, åbenhed og parlamentarisk kontrol med regeringen været drøftet i Folketingssalen i forbindelse med en forespørgsel i juni 2012 om god regeringsførelse,« skriver Karen Hækkerup.

Den pågældende drøftelse i folketingssalen i 2012 var imidlertid heller ikke initieret af regeringen, men af et spørgsmål om, hvad regeringen vil gøre for at leve op til egne målsætninger om god regeringsførelse. Spørgsmålet var sendt i forvejen til Helle Thorning-Schmidt fra Venstres Kristian Jensen, Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll og de konservatives Lars Barfoed, viser dagsordenen for Folketinget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Harder Vingaard Larsen

Nu maa det snart vaere nok med de partier. Hvorfor kan Lykketoft ikke bare sige: jo, jeg synes ogsaa de (regeringen) har kvajet sig her. Det er aabenbart mere vigtigt at stoette op om sit parti end at foere ordentligt politik for den danske befolkning. Med hans argument kan man jo ogsaa sige at regeringen overholder sine maal paa fx miljoe, hvis nu en privat virksomhed pludselig paa eget initiativ investerer i en h... masse vindmoeller.

Som kollegerne skriver i Den Korte Avis:

"Ord og handling hænger ikke sammen...Man kommer med store, noget frelste erklæringer om, hvad man står for. Men man henfalder til at bade sig i ordene og får aldrig styr på, hvad de egentlig skal betyde i praksis. Typisk for de snakkende klasser."

http://denkorteavis.dk/2014/nu-gider-vaelgerne-ikke-mere/

Jeg ønsker mig, at Carsten Jensen fra Ærø, orker at gribe penne igen, og skrive klart og kritisk om Folketinget og deres arbejdsmåder.

Jeg gider ikke - denkorteavis!

Eva eldrup, Lise Lotte Rahbek, Morten Balling og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Mads Kristiansen

Den såkaldte "gode regeringsførelse" var nok mest relevant da man ikke selv sad med magten. Stol derfor på at HTS nok skal bringe det på bane igen - altså efter valget.

anne Eriksen.

Det er synd for dig - Der er mange gode og relevante emner i denkorteavis.

Morten Balling

@Lis: Spørgsmålet er hvem det er mest synd for? Men den er da nemmere at pløje sig igennem end Informeren :)

Michael Kongstad Nielsen

Der står mange sjove ting i regeringsgrundlaget. Bl.a. at regeringen vil arbejde for en anerkendelse af Palæstina, og for etablering af en betalingsring omkring København.

Georg Christensen

Når god "regeringsførelse", lader sig styre af forskellige "parti diktatore", som bare lukker munden på deres egne folketingsmedlemmer, har alle gamle partier virkeligt et stort grundlæggende problem.

NB: Med de gamle partier menes: S,R,SF,V,K. Heldigvis vågnede SF op (bedre sent som aldrig), hos de konservative, flygter de til LA,DF og Enhedslisten. Fra de radikale flygter de til DF,LA og Enhedslisten, nu venter vi så bare på, hvorhen venstrefolket flygter. Venstretoppens politik er nemlig lige så elendig som socialdemokraterne´s.

En konklution må så være: Lad os sende disse nuværende "amatøragtige" intetsigende politikere på den samme glidebane, de selv har sendt "det danske folk ud i". Lad os få vendt kortene på ny. Et "HÅB", måske kun, med også håbet om, at "Dansker folket" endelig vågner op, og lærer at forstå, at "globaliserings tankegangen", overhovedet intet med "finansindustriens børsnarkomaner" har at gøre.

Mads Kristiansen

@ George Chr.

Jeg tror du tager helt fejl. SF vågnede ikke op. SF var vågen hele tiden, og var vidne til hvordan virkeligheden ser ud. Da de kom i regering fik de skiftet idealerne og drømmen ud med realiteter og den virkelige verden. Den er helt anderledes end når man går rundt uden ansvar og kan tillade sig alle mulige holdninger, og fantasifulde forslag ( billigere off. Transport, betalingsring, osv ) .
Nu hvor de er rendt af pladsen, kan de vende tilbage til samme drømmeverden, og lune sig ved tanken om hvor lækkert alting kunne være.
Skulle de vove, en gang i fremtiden, at forlade alt det lækre i deres drømmeverden, så står virkeligheden og venter på dem.

Den store uretfærdighed er, at Enhedslisten lukrerer på SF's situation. Prøv at sætte Johanne S. Nielsen i regering, og de vil lide samme skæbne, og være pisket til at løbe fra deres krav , forslag og ideer.

Som hun siger, Margrethe Vestager, " sådan er det jo....."

Ironien er her, at Den Korte Avis og Information bringer den samme pointe.