Nyhed
Læsetid: 5 min.

Grøn dagsorden overlades til uprøvede kræfter

Med nye uprøvede ministre i både Miljø-, Klima- og Energiministerierne går regeringens grønne dagorden en uvis fremtid i møde. Flere kommentatorer og grønne organisationer vurderer, at den grønne omstilling bliver svækket
Før sad regeringens mest toneangivende grønne profiler på miljø- og klimaministerposterne. Med rokaden overtages den grønne omstilling af ministre, der er nederst i regeringens politiske hierarki og uden en klar grøn profil

Før sad regeringens mest toneangivende grønne profiler på miljø- og klimaministerposterne. Med rokaden overtages den grønne omstilling af ministre, der er nederst i regeringens politiske hierarki og uden en klar grøn profil

Thomas Lekfeldt

Indland
4. februar 2014

Det er bestemt ikke regeringens tungeste ministre, der i fremtiden skal tegne dansk miljø- og klimapolitik.

Hverken den nye klima- og Energiminister Rasmus Helveg Petersen eller den nye miljøminister Kirsten Brosbøl har tidligere beskæftiget sig med det grønne område.

Derfor frygter flere miljøorganisationer, at Danmarks grønne omstilling ryger endnu længere ned ad prioriteringslisten frem til næste folketingsvalg.

»Jeg vil nødig være pessimistisk på forhånd, men det er da klart, at med en række nye og temmelig uprøvede ministre kræver det, at vi holder godt øje med, at regeringen prioriterer den grønne dagsorden,« lyder det fra sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, Christian Ege.

Samme melding kommer fra Thomas Færgeman, direktør i den grønne tænketank, Concito. Han forudser en hård tid, især for den nyudnævnte miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

»Vi kender hende simpelthen ikke. Hun er jo ret ny. Men vi ved, hvilke områder hun skal arbejde med – det gælder vandmiljø og den længe ventede ressourcestrategi fra regeringen. Men min vurdering er, at hun kan få det svært. Når man er et helt ukendt blad, så skal man stå tidligt op om morgenen for at kunne følge med,« siger han.

Thomas Færgeman ser derimod positivt på, at Martin Lidegaard bliver ny udenrigsminister og derfor kan sætte klimaet på dagsordenen – særligt i forhold til Europa.

»Martin Lidegaard får jo det tidligere europaministerium under sig, og EU er den absolut vigtigste spiller på klimaområdet, så det kan blive en styrkelse for den europæiske klimadagsorden med ham som udenrigsminister.«

Ifølge både Christian Ege og Thomas Færgeman er problemet imidlertid, at de nye ministre ikke har samme pondus internt i deres respektive partier som de to ministre, de afløser; Martin Lidegaard og Ida Auken. Og det kan betyde, at de nye ministre får svært ved at gennemtvinge en grøn dagsorden.

»I sidste ende afhænger det jo af, om regeringstoppen – herunder de økonomisk ansvarlige ministre – er med på den grønne dagsorden. Det er her, man kan frygte, at de mere uprøvede ministre får det svært,« siger Christian Ege.

Står svagt i regeringen

Den forklaring støtter Peter Nannestad, professor ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet. Han mener, at det vigtigste er, at den enkelte minister står stærkt internt i regeringen.

»Som minister behøver man ikke at have sagskundskab, det har man sine embedsmænd til. Det handler mere om, hvilken gennemslagskraft disse nye ministre har internt i regeringen,« siger han og peger på, at en stærk minister har personlig gennemslagskraft og er en, der kan skaffe penge til sit ministerområde.

»Og her må man jo nok erkende, at de to nye ministre har en svagere position end deres forgængere. Spørgsmålet er derfor, hvor meget de kan få igennem over for Finansministeriet. Umiddelbart sender udnævnelsen ikke et signal om, at klimaet vil blive opprioriteret,« siger han.

Miljø og klima har lav prioritet

Både han og Thomas Færgeman peger på, at klimaet og miljøet generelt har haft lav prioritet, siden den nye regering tiltrådte.

»De tilbageværende partier i regeringen siger, at de ikke vil ændre på regeringsgrundlaget. Her står, at man vil give prioritet til den grønne omstilling – det er endnu ikke sket i det omfang, mange havde forventet. Og det ændrer de nye ministre nok ikke på,« siger Thomas Færgemand.

Den kritik støtter den tidligere kulturminister for Radikale, Uffe Elbæk, der nu er i gang med at opbygge et nyt og mere grønt parti, Alternativet. Uffe Elbæk mener, at den dominerende dagsorden hos den nuværende regering handler om vækst i helt traditionel forstand.

Og det ændrer end ikke gode, stærke ministre på.

»Det er ikke klima- og miljøministrene, der lægger kursen. Det er selvfølgelig dejligt og godt at have engagerede fagministre, der brænder for deres sag, men det er ikke det afgørende,« siger Uffe Elbæk og peger på, at »det jo i sidste ende er Finansministeriet, der bestemmer, hvor højt klima og miljøpolitikken skal prioriteres.«

»Regeringen har valgt en job- og vækstdagsorden og nedprioriteret klima- og miljødagsordenen. Det er legitimt nok, men det er meget kortsigtet,« mener han.

I sync med vælgerne

Rune Slothuus, der er professor ved statskundskab på Aarhus Universitet, mener heller ikke, at der er noget, der tyder på, at regeringen har tænkt sig at sætte fokus på klima og miljø.

»Udnævnelsen af de to nye ministre viser, at der ikke er store initiativer på vej på klima og miljøområdet,« vurderer han.

Rune Slothuus peger omvendt på, at regeringen helt tydeligt har valgt at give prioritet til den økonomiske genopretning, og foreløbigt lade klima og miljø rangere lavt i den politiske prioritering. Og det ønsker den danske befolkning, ifølge professoren, også.

»Det er tydeligt, når man ser på vælgermålinger, at det er økonomien, der fylder – ikke miljø eller klima. Befolkningen vil have gang i økonomien og på den måde kan man sige, at regeringens prioriteringer er helt i tråd med befolkningens,« siger han.

Den tendens bekræfter Morten Pettersson, der er konsulent hos meningsmålingsinstituttet Epinion. Ifølge instituttets månedlige holdningsmålinger er det bestemt ikke klima og miljø, der fylder i danskernes bevidsthed.

»Vores seneste måling viser, at kun en procent af vælgerne finder klimaspørgsmålet vigtigst, og kun to procent finder hensyn til miljøet vigtigst. Det er emner som arbejdsløshed og økonomisk politik, der ligger i toppen, og sådan har det været længe,« siger Morten Pettersson, der peger på, at tendensen er den samme også hos de vælgere, der stemmer på rød blok.

»Klimaet var væsentligt højere på vælgernes dagsorden før finanskrisen. Det kræver overskud at interessere sig for andet end jobsituationen,« siger han.

Lakmusprøven

Men det er også politikernes skyld. For de kan have stor indflydelse på, hvad vælgerne ender med at mene, der er vigtigst. Det kunne man blandt andet se under FN-klimatopmødet i København i 2009.

»Under COP 15 satte politikerne og medierne klimaet på dagsordnen, og det påvirkede vælgerne til at synes, at det var vigtigt. Det kan ske igen. Hvis der kommer et meget klart budskab fra politikere og medier, så lytter vælgerne,« siger professor Rune Slothuus.

Thomas Færgeman fra Concito mener, at vælgerne snart vil få syn for sagen, når den næste vækstpakke skal gennemføres i løbet af foråret.

»Regeringen har bekræftet, at det oprindelige regeringsgrundlag stadig står ved magt. Så vi må gå ud fra, at regeringen fortsat støtter op om den grønne omstilling,« siger han.

»Men den store lakmusprøve kommer, når den kommende vækstpakke skal præsenteres. Sidst regeringen præsenterede sådan en, betød det en stigning i CO2-udslippet,« siger Thomas Færgeman, der ikke tror, at den kommende vækstpakke bliver mere grøn.

»Jeg tror desværre, at vi kommer til at se en klassisk vækstpakke med fokus på vækst, vækst og vækst.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Det viser bare, at regeringen ikke interesserer sig for disse ministerier.

arne poulsen, John Hansen, Christel Gruner-Olesen, Niels-Simon Larsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

De behøver slet ikke at være i tvivl..
Det viser salget af vores energi gigant Dong til GS med al tydelighed.
Fremtiden er ikke uvis, den er klokkeklar og kortsigtet.
Det næste bliver vel at vi sælger miljøministeriet til GGGI.

arne poulsen, John Hansen, Flemming Scheel Andersen, lars abildgaard, Carsten Søndergaard, Filo Butcher og Bob Jensen anbefalede denne kommentar

Men det er også politikernes skyld. For de kan have stor indflydelse på, hvad vælgerne ender med at mene, der er vigtigst.

Den sætning står vel bedst for sig alene.

Jens Overgaard Bjerre

Når man ser på billedet ligner det nogle voksne børn fra en religiøs forening, som leger gætteleg. Man kan som vælger ikke blive ved med at tro på at den slags 'borgerbørn' vil bringe nogen form for fremskridt til landet. Systemet er måske forældet og der burde være krav om en psykologiske test af politikerne samt en vis arbejdserfaring, så man fik et valgt nogle mennesker, der repræsenterede de forskellige befolkningsgrupper. Og ikke kun Maersk og Co.

Dorte Sørensen

Hvorfor ikke se det som godt valg.
Kirsten Brosbøl slog Informations gamle chefredaktør ved folketingsvalget midt i 00ërne. Herefter har hun haft flere ordførerposter især på undervisningssiden. Jeg har længe under mig over hvorfor hun ikke fik en ministerpost tidligere.

Steffen Gliese

Man bør se på det således, at disse politikere ikke er belastede.

Niels-Simon Larsen

Næh, det er ikke så vigtigt.
Vækstpolitikken bliver først ændret, når der kommer en katastrofe, der er til at føle på. Altså her i DK. I Australien har det været slemt, men det er jo ikke her.

John Hansen, Per Torbensen og Johannes Lund anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Vækstpolitikken bliver først ændret, når der kommer en katastrofe, der er til at føle på."

Trist at nogle mennesker ønsker en katastrofe fremfor enten efter bedste evne at leve op til egne principper el. støtte principper, de lever efter.
Vi, der husker tiden lige før finanskrisen, ved nok udmærket, at den danske befolkning ikke lader fx. Goldman Sachs meget tilbage i grådighed. Derudover har den danske befolkning en adfærd, der minder om angst for ensomhed og stræben efter popularitet forstærket af stram disciplin.

Vækstpolitik er en logisk følge af modvilje mod økonomiske tab, og i nutidens danske samfund forstærkes krav om vækst af, at for mange har for god tid el. direkte får løn for overvågning af befolkning og håndhævelse af stram disciplin med påtale af svagheder og risici for tab.

jens peter hansen

Den ny minister kan vel gøre det udmærket<. Hun har for eksempel ikke den skrækkelige Margrethe Auken som ophav.

jens peter hansen

Nej, men det er da lidt usædvanligt at moren til en minister udtaler sig om hvordan hendes datter er blevet politisk mishandlet. At Kirsten Brosbøl ikke ville kunne sætte sig ind i og kæmpe for miljøet er da at gøre den nyslåede radikale Ida Aukens virke til mere end almindeligt fornuft. Nok er Ida Auken teolog, men ministeriet er såre jordisk og mon ikke den ny minister ville kunne klare sig ? Så enestående var den tidligere SF'er vel heller ikke.

Regeringen og stort set det meste af folketinget, er jo af den overbevisning, at det både kan lade sig gøre at fortsætte rovdriften på naturens ressourcer og så samtidig skabe det de kalder "Grøn Vækst". Det er en selvmodsigelse af værste skuffe. Man kan ikke både blæse og have mel i munden.
Den økonomiske vækst har haft førsteprioritet hele tiden uanset hvor meget regeringen roser sig selv og bruger fraser som grøn førertrøje og lign.

Niels-Simon Larsen

@Rannveig: Børge er ude efter mig og vender mine indlæg 180 grader om med en slet skjult ondskabsfuldhed. Derfor svarer jeg ham ikke, men tak for at du forstår, hvad jeg skriver.

Allan Christensen

John Hansen

Eller også er folk, politikere så vel som vælgere, apatiske og har for længst opgivet ethvert håb om at forhindre det totalte økologiske ragnarok.