Læsetid: 5 min.

Huller i forklaring fra FE-chef

Forsvarets Efterretningstjenestes undersøgelse af NSA’s COP15-spionage består tilsyneladende af en dialog med NSA selv, og FE konstaterer på den baggrund blot, at tjenesten ikke positivt kender til amerikansk spionage mod Danmark
Thomas Ahrenkiel, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), gik i går ind i debatten om Informations afsløring af NSA’s spionage af klimatopmødet i 2009 i flere andre medier. Men ikke i Information, som han ikke vil tale med. Endnu

Thomas Ahrenkiel, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), gik i går ind i debatten om Informations afsløring af NSA’s spionage af klimatopmødet i 2009 i flere andre medier. Men ikke i Information, som han ikke vil tale med. Endnu

Niels Ahlmann Olesen

5. februar 2014

Thomas Ahrenkiel, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), meldte sig i tirsdagens Politiken ind i debatten om NSA’s COP15-spionage.

»FE afviser NSA-spionage direkte mod Danmark« lød overskriften på artiklen, hvor Politiken kunne fortælle, at FE nu har »undersøgt, hvad der foregik op til og under klimatopmødet i Danmark for fire år siden.«

Baggrunden for Thomas Ahrenkiels udtalelser er Informations afsløring af, at NSA op til klimatopmødet i København i december 2009 tilsyneladende skaffede sig adgang til et dansk aftaleudkast, og at tjenesten på topmødets første dag i et internt dokument omtalte det som en selvfølge, at den ville spionere mod andre lande under selve COP15.

Det er altså denne sag, som FE angiveligt har undersøgt, og undersøgelsen har ifølge Politiken fået tjenesten »til at konkludere, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA ikke spionerede mod danske politikere og diplomater i forbindelse med topmødet«.

Men hvis man går selve Thomas Ahrenkiels udtalelser efter, bliver det pludselig mere uklart, hvad efterretningschefen egentlig konkluderer og på hvilken baggrund:

1. Undersøgelsen

Intet tyder på, at FE har foretaget en egentlig undersøgelse af NSA’s aktiviteter i forhold til Danmark i forbindelse med COP15. Tilsyneladende har FE blot spurgt NSA til sagen. Thomas Ahrenkiel siger til Politiken:

»Vi følger meget tæt med i de historier, der bringes i medierne. Vi vurderer løbende, hvad der er op og ned i de påstande, der bringes frem, og det sker på baggrund af en god og tæt dialog med efterretningstjenester i andre lande.«

Det er uklart, hvad NSA måtte have svaret FE. Om tjenesten direkte har afvist, at den skulle have spioneret imod Danmark, eller om der snarere er tale om, at den ikke har bekræftet mistanken, fremgår ikke af Ahrenkiels udtalelser.

Og under alle omstændigheder kan NSA næppe betragtes som det mest troværdige vidne i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt den har spioneret mod et allieret land.

Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at FE ifølge sin egen forklaring håndterer sagen om COP15-spionagen, fordi NSA er FE’s amerikanske samarbejdspartner. Normalt er det PET, der tager sig at kontraspionage, men i denne sag er NSA’s nære danske samarbejdspartner FE altså blevet sat til at undersøge NSA. Spørgsmålet er dog, om FE er den rigtige institution til at varetage den opgave.

2. En afvisning?

I sine udtalelser til Politiken afviser Thomas Ahrenkiel ikke, at NSA har spioneret imod Danmark. Han konstaterer alene, at FE på baggrund af den føromtalte dialog »ikke har grundlag for at antage, at der foregår ulovlige amerikanske efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark«.

Efterretningschefen vil med andre ord ikke gå længere end til at sige, at han ikke positivt ved, at NSA spionerer mod Danmark. Og det er vel at mærke noget ganske andet end at konkludere, at det ikke er sket.

Thomas Ahrenkiel har ikke ønsket at lade sig interviewe af Information, men FE vendte tirsdag tilbage på et skriftligt spørgsmål fra Information. Adspurgt direkte, om FE kan afvise, at NSA har rettet efterretningsaktiviteter imod Danmark, gentager FE blot, at den »ikke har grundlag for at antage, at der foregår ulovlige amerikanske efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark«.

En sådan afvisning ville efter alt at dømme også være hasarderet. Ifølge dokumenter lækket af Edward Snowden er de eneste, der kan vide sig nogenlunde sikre på ikke at være mål for NSA, nemlig de øvrige lande i den såkaldte Five Eyes-alliance: (USA), Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand. Resten af de tætte allierede falder i gruppen af såkaldte tredjeparts lande i forholdet til USA og har derfor ikke nogen forsikring mod NSA’s overvågning:

»Vi har muligheden for at indfange elektroniske signaler fra de fleste tredjepartspartnere. Og gør det ofte,« som tjenesten selv formulerer det i et lækket dokument offentliggjort af Der Spiegel.

Det har således heller ikke været muligt for Tyskland at få amerikanerne med til at indgå en aftale om forbud mod gensidig spionage, efter at lækkede dokumenter har afsløret NSA’s aflytning af kansler Angela Merkels mobiltelefon.

3. Lovligt eller ulovligt

Thomas Ahrenkiel udtaler sig alene om »ulovlige« efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark.

Men som juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen har sagt til Information i forbindelse med, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og forsvarsminister Nicolai Wammen (S) er kommet med lignende udtalelser: »Man kan spørge sig selv, om det er, fordi de er naive, at de ikke mener, der sker noget ulovligt. Men faktum er, at regeringen i hvert fald ikke benægter at have viden om spionage mod Danmark. Når ministrene siger, som de gør, må man forstå dem sådan, at de i et vist omfang accepterer, at NSA tapper oplysninger fra Danmark. Men spørgsmålet er, om regeringens accept gør det lovligt, og dernæst: Hvor går grænsen ifølge regeringen mellem lovlig og ulovlig spionage? Det kan vi ikke få at vide.«

4. Danske interesser

Den danske efterretningschef opererer med en snæver definition på, hvad spionage rettet mod »danske interesser« vil sige.

Som Politiken skrev tirsdag, vil Thomas Ahrenkiel ikke afvise, at NSA kan have opsnappet det danske aftaleudkast fra andre lande, der måtte være kommet i besiddelse af udkastet på den ene eller anden måde.

Som tidligere beskrevet i Information var det i sin tid vigtigt for den danske regering, at amerikanerne ikke fik fat i udkastet. Hvis NSA har opsnappet det danske udkast fra et andet land, skulle man derfor umiddelbart tro, at det ville være i strid med danske interesser. Men dertil svarer Thomas Ahrenkiel:

»Det er klart, at definitionen af danske interesser er åben for fortolkning. Jeg anskuer det fra min vinkel, og vi har rettet vores opmærksomhed mod, om der foregår ulovlige amerikanske efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark og danske interesser, defineret, som vi definerer dem, og det er der, vi kan holde fast i de udtalelser, vi er kommet med.«

5. Amerikansk spionage?

Thomas Ahrenkiel forholder sig i sine udtalelser alene til »amerikanske efterretningsaktiviteter«. Spørgsmålet er imidlertid, om spionagen mod COP15-forhandlingerne er foregået i samarbejde med NSA’s såkaldte andenparts-partnere i form af søsterorganisationerne i Five Eyes-alliancen.

I det interne NSA-dokument om COP15, som Information har offentliggjort, står der således, at det er NSA »såvel som vores andenparts-partnere«, der har leveret oplysninger om COP15-forhandlingerne til de amerikanske beslutningstagere. Og dernæst nævnes som eksempel på de oplysninger, NSA og dens udenlandske partnere har leveret, blandt andet »forhåndsdetaljer« om, hvad der efter alt at dømme er det danske aftaleudkast.

Det er således ikke umuligt at forestille sig, at en af de øvrige efterretningstjenester fra Five Eyes-alliancen kan have udført en del af COP15-spionagen. I så fald er det formentlig sket i samarbejde med NSA. Spørgsmålet er imidlertid, om man formelt ville kunne sige, at der ikke er tale om »amerikanske efterretningsaktiviteter«, såfremt en af NSA’s andenparts-partnere måtte have stået for den konkrete operation, der førte til erhvervelsen af det danske aftaleudkast.

Thomas Ahrenkiels interview til Politiken blev citeret bredt i andre medier, og FE-chefen fulgte selv op med et interview med Radioavisen klokken 8.00 på DR.

Men da Information kontaktede FE kort efter med spørgsmål til de uklarheder, der fremgår af ovenstående analyse, var det ikke længere muligt at fået et interview med Thomas Ahrenkiel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars abildgaard
  • Niels Mosbak
  • Sup Aya Laya
  • Søren Jessen
  • Laust Persson
  • Jesper Wendt
  • Dorte Sørensen
  • Carsten Søndergaard
  • Henrik Larsen
  • Hugo Barlach
  • Lars Dahl
  • Rune Petersen
  • Claus Jensen
  • Karsten Kølliker
  • uffe hellum
  • Per Jongberg
  • Ib Christensen
  • morten andersen
lars abildgaard, Niels Mosbak, Sup Aya Laya, Søren Jessen, Laust Persson, Jesper Wendt, Dorte Sørensen, Carsten Søndergaard, Henrik Larsen, Hugo Barlach, Lars Dahl, Rune Petersen, Claus Jensen, Karsten Kølliker, uffe hellum, Per Jongberg, Ib Christensen og morten andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Spørgsmålet er dog, om FE er den rigtige institution til at varetage den opgave."

Nae, normalt er det vist PET, der skal forsvare os mod onde magter ..., men PET aehme, har vel idag ikke det rette omdoemme, saa en ny hest bliver maaske trukket frem.

Usmageligt.

@morten: Han er vel egentlig ikke et kvaj, bare en lakaj for et løgnagtigt system. Det fremgår bare med al ønskelig pinlighed, at han arbejder for militæret, og dermed for NSA, i modstrid med danskernes interesse.

Sagen er jo, at militæret ser sig selv som en fjende af, eller marginalt allieret med, civilbefolkningen. Både i USA og i Danmark.

Nogle af de allerdummeste danskere tror i dybt alvor, at militæret er bundet af en slags troskabs-ed imod de civile, men de er i realiteten styret af deres daglige rapporter til generalerne.

Og JA, indsatte i fængslerne betaler også skat til dommere og vagter. Ligesom du betaler skat til et militær, som betragter dig som en modstander, de skal lyve for.

Hvis du bliver træt af al løgnen, er du nødt til at stemme på det eneste parti, der ønsker mere demokrati og mindre magt til militæret.

lars abildgaard, Laust Persson, Janus Agerbo og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Bare det at PET ikke går ind i sagen, gør bare det hele endnu mere mistænkeligt.
Og spørgsmålet i artiklen om regeringens accept gør det lovligt, er netop det, der skal undersøges til bunds.
Det skylder man landets befolkning. Ellers er der tale om decideret landsforæderi fra de ansvarlige ministre. (som efterhånden tror de kan gå på vandet)
En undersøgelsen lavet af en fra FE, som samarbejder med NSA, er ikke nok.
Der burde laves en uvildig undersøgelse af advokater uden politiske interesser.

For hvem er der efterhånden tilbage end domstolene til at varetage landets intereser, når ministrene ikke gør det?

Søren Jessen, Janus Agerbo, Ib Christensen og Per Jongberg anbefalede denne kommentar

og langt det meste af folketinget er åbenbart så meget fedtet ind, at de heller ikke har tænkt sig at røre en finger, for så godt det hurtigt over igen. Det Snowdon-pjank.
Flot, flot artikel!
Keep up the good work.
Ægte liberale må sgu være imod overgreb på personlige rettigheder
Konservative må da være fortørnede over, at vi ikke har kunnet beskytte vores gæster mod spionage

Ingen demokrater kan vel skrive under på, at der ikke må dannes stater i staten. Og uden at der nødvendigvis ligger noget ondt i det, så står efterretningstjenesterne for det nærmeste, vi kommer en stat-i-staten. Ingen offentlig indsigt, ingen politisk kontrol, egeninteresse i at vurdere trusselsniveau som højt (store og stigende budgetter) etc.

Thomas Ahrenkiel, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er ved at bevæge sig ind på et spor, der tidligere har givet anledning til mistillid til PET bredt i debatten. Af gode grunde. Måske også denne chef undervurderer sin egen offentlighed? Men chefer kommer og går, og man kan da håbe, at det ikke fortsat fra FE's side bliver en nedvurdering af offentlighedens analytiske kompetencer, der kommer til at tegne tjenesten indadtil herhjemme. Men under alle omstændigheder lukker han ikke munden på offentligheden og dens repræsentanter i medierne på denne måde. Det virker snarere lidt kikset, kan man roligt sige...

Med venlig hilsen

Roald Andersen

Desværre minder denne sag meget om Danmarks forhold til amerikanske flådebesøg tilbage i 1970'erne og 1980'erne. Alle vidste at der var atombevæbning på flådefartøjerne der besøgte Danmark, især i forbindelse med Nato-flådeøvelserne. Og USA vidste at officielt var Danmark atomvåbenfri zone.
Den efterhånden officielle danske holdning var, at fordi USA godt vidste vi ikke ville have atomvåben på dansk grund (OK, de bomber som gik tabt ved flystyrtet ved Thulebasen på Grønland ikke medregnet), så derfor havde de amerikanske flådefartøjer naturligvis ikke atomvåben med.
Og ved bevidst ikke at spørge amerikanerne om de muligvis alligevel havde atomvåben med, var det ikke nødvendigt for USA at lyve for regeringen og den danske befolkning.

Ergo, når man ikke spørger, får man ikke svar, og så er der ingen grund til at tro at USA ikke overholder reglerne. Så, nej, USA er ikke blevet spurgt, eller de har ikke villet svare, og altså er der med denne logik ikke nogen som helt grund til at tro at USA har foretaget spionagehandlinger mod Danmark (suk).

Man kan jo ikke diskret spørge naboen om han er holdt op med at slå konen. Officielt foretager USA f.eks. aktuelt derfor heller ikke spionagehandlinger rettet mod den tyske forbundskansler, Angela Merkel, på tysk grund. Og kansleren vil ikke spørge om, hvornår man hold op, for så ville USAs efterretningsvæsener og regering være nødt til at lyve – igen.

Niels Mosbak, Heinrich R. Jørgensen, Dorthe Møller, Janus Agerbo og Per Jongberg anbefalede denne kommentar

Kan forsvarsminister Nicolai Wammen´s troværdighed overhovedet anses som troværdig?

Denne artikel er interessant, - især fordi vi her har et klokkeklart eksempel på forsvarsminister Nicolai Wammen´s troværdige troværdighed. - Og for den sags skyld også statsministerens.

Dorthe Møller

Nu hørte jeg Folketingets spørgetime i torsdags angående NSA's overvågning af Danmark. Og hæftede mig der ved hvor mange gange udsagnet; "ikke har grundlag for at antage, at der foregår ulovlige amerikanske efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark", blev sagt fra forskelligt hold. Om betoningen af "ulovlig" blev understreget eller det blot blev i mit øre, kan jeg være i tvivl om, men hælder nok til den teori, som også blev fremført at der foreligger en form for aftale mellem regeringen og NSA/USA der netop gør at overvågningen ikke er Ulovlig.

I artiklen i Politken står der at "FE har for første gang undersøgt, hvad der foregik op til og under klimatopmødet". Hvornår har de lavet den undersøgelse, engang i efteråret da man blev gjort opmærksom på hvor meget NSA havde spioneret, eller er det noget de har lavet efter artiklerne i torsdags blev afsløret i Informationen, og diskussionen i folketinget. Umiddelbart ville jeg formode, hvis der altså har været lavet en undersøgelse at den er foregået på et tidligere tidspunkt, og trods tavshedspligt i Folketinget Kontroludvalg, kan det undre mig at Zenia Stampe ikke blot i torsdagens høring, siger, uden at afsløre for meget, at FE har lavet en undersøgelse. Så havde diskussionen sådan set være sluttet der, hvis vi ser bort fra at den så havde afstedkommet netop diskussionen om hvorfor FE sidder og undersøger sig selv. Og et par andre spørgsmål.

I forhold til denne artikel, hæfter jeg mig ved ordene, (og indrømmet, denne sætning skulle lige læses 5 gange) "»Det er klart, at definitionen af danske interesser er åben for fortolkning. Jeg anskuer det fra min vinkel, og vi har rettet vores opmærksomhed mod, om der foregår ulovlige amerikanske efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark og danske interesser, defineret, som vi definerer dem, og det er der, vi kan holde fast i de udtalelser, vi er kommet med.« Pudsig blanding af "min" og "vi", udover at det kunne være rigtig interessant at vide hvad "den definererede definitation af danske interesser" egentlig dækker over. For det er vel ikke sådan at "danske interesser" blot er defineret ud fra hvad Thomas Ahrenkiel definerer dem som ???

Ture Nilsson, Roald Andersen, Steffen Gliese og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Mistænkeligt at PET ikke går ind i sagen. Det tætte samarbejde taget i betragtning. Scharf var, som troende jøde og zionist, ligeglad med Danmark.
Men den nye chef ? - By all means.. Hvad foregår der?

"We cannot defend freedom abroad by deserting it at home" - Edward Murrow (bare en sidebemærkning)

Hvis man skal stole blindt på PET og FE, må omfanget fremgå, så folk som minimum har en demokratisk platform, at agerer forbruger/borger på, det kan ingen liberal anfægte.

Situationen er jo nok, at der er ingen "sag". Den sikkert reelle "informationsindsamling" er nok godtkendt af regeringen og dermed vel lovlig, saa der er ingenting at efterforske. Hverken for FE eller PET eller andre lyssky foretagender.

Tilbage staar blot, at faa saa mange saa muligt til at gentage det adskillige ministre allerede har sagt: Der er ikke sket noget ulovligt ... kort version.

Hvorfor regeringen,osv ikke bare kan melde klart og fortaelle sandheden ... jeg er én, der ikke begriber det.Men det er jo nok noget med "af hensyn til nations sikkerhed" eller noget med "af hensyn til andre magters" ... ikke at det hjaelper paa min forstaaelse.

De p..... paa os ... befolkningen.

Hvis der er slået et søm i en væg, så kan man se sømmet og konstaterer, at nogen har slået et søm i væggen.

Men en handling , der ikke efterlader tekniske spor - f eks at se gennem et nøglehul, lytte ved døren, tappe en teleforbindelse o s v - er noget vanskelig at konstatere - medmindre gerningsmanden selv oplyser, at han/hun har gjort det.

Hvis NSA siger, at de ikke har spioneret i "papir-sagen", og der ikke er tekniske spor i hverken den ene eller den anden retning , så kan FE chefen vel ikke sige meget andet , end det han gør ???

Det kan faktisk i reglen være svært at bevise, at men ikke har gjort et eller andet - f eks kan man sjældent bevise , at man ikke har kørt over for rødt i den forgangne måned uanset at man ikke har gjort det.

Sagen ender objektivt set i et spørgsmål om hvorvidt der er berettiget tillid til NSA eller om der ikke er anledning til tillid .

Spionage - være sig statslig elle privat - er vist i øvrigt noget, som man til alle tider altid har måttet "leve med", og det bliver næppe nogen sinde anderledes - man må bare gardere sig bedst muligt og passe på sine hemmeligheder og privatliv.

( USA synes p t ikke særlig skrap til at holde på sine hemmeligheder , j f Manning og Snowden - de fleste andre lande synes langt bedre til at holde på deres hemmeligheder.)

Heinrich R. Jørgensen

Dorthe Møller:
"For det er vel ikke sådan at "danske interesser" blot er defineret ud fra hvad Thomas Ahrenkiel definerer dem som ???"

Det er de betydninger parnasset har valgt at tillægge ord og udtryk, som de anvender. Det er for så vidt OK, hvis det er parnassets definition og ikke en personlig og hjemmestrikket ordbrug.

Problemet er, at parnasset ikke er villig til at forklare hvordan de forstår og anvender ord og udtryk. Ingen kan vide hvad der menes, hvis de ikke forklarer sig.

Det er jo indlysende, at lusk har fundet sted, og foregår. Var det modsatte tilfældet, ville det være muligt at få andre svar end det indstudere mantra, som magtens nyttige lakajer gentager ad nauseum.

Det er ingen gennemskuelighed i forvaltningen, hvis man ikke kan forvente at embedsmænd giver saglige og sandfærdige besvarelser på relevante spørgsmål.

Hvad menes med 'lovlig' og 'ulovlig', i forskellige sammenhænge? Når det angår efterretningsvirksomhed (læs: spionage) mod andre stater? Når der spioneres mod danske borgere, mod danske virksomheder og organisationer, mod den danske forvaltning eller statslige institutioner? Når der sker spionage på dansk grund, rettet mod fremmede stater eller mellemstatslige organisationer? Hvilket lovgrundlag definerer de konkrete forhold? Er det internationale traktater, hemmelige aftaler, dansk lovgivning eller noget fjerde, der er det lovgrundlaget som lovligheden skal vurderes ud fra? Skal 'lovlig' forstås som 'legal', eller er det blot en handling der ikke vil blive retsforfulgt? Er handlingen 'lovlig' fordi dansk straffelov ikke har kriminaliseret gerningen - evt. fordi handlingerne ikke begås af dansk borgere, i territoriet kaldet Danmark?

Hvilket 'grundlag' baserer de deres uvidenhed på? Hvad har de gjort, for at opnå viden? Hvad kunne de gøre, som de ikke har gjort? Har de bevidst undladt at undersøge eller spørge om noget, for at kunne påberåbe sig uvidenhed?

Hvorfor skulle målet for embedsværket være at 'antage' noget? Hvorfor ikke søge at komme til kendskab om hvad der er op eller ned?

At dømme efter hvad Snowdens materiale hidtil har afdækket, og den troværdighed der har været bag det kildemateriale der er blevet publiceret, er det debilt at embedsmænd ikke forsøger at afvise beskyldninger med andet end et udsagn, der på mundret dansk kunne udtrykkes "det vil vi ikke undersøge, eller svare på".

Når der anvendes formuleringer om at nogen ikke 'positivt' ved noget, eller at NSA ikke 'direkte' har spioneret mod Danmark, så er det al mulig grund til at hæfte sig ved den præcise ordbrug. Hvis FE ikke 'positivt' ved noget, er tjenesten tydeligvis uduelig, for hvad burde tjenestens mission være, hvis det ikke var at forsøge at opnå viden eller i det mindste kunne udtale sig om hvad der er sandsynligt? Hvis FE kan afvise, at NSA har spioneret direkte mod Danmark, så ved de jo nok en del om hvilke indirekte veje spionagen er foregået, om hvem aktørerne er, om hvilke metoder der er blevet anvendt, og om hvem modtagerne er (hvis ikke NSA).

Køre journalister og andre der ønsker at blive anset for borgere: Spørg, spørg, spørg, og spørg igen. De, der finder sig i at blive lyvet til og lader som ingenting, er ryggesløse skvat og uduelige borgere.