Nyhed
Læsetid: 3 min.

Intet tyder på svensk gevinst ved at sende det offentlige i udbud

Sverige har i 20 år forsøgt sig med udbud og konkurrenceudsættelse af offentlige velfærdsopgaver, sådan som den danske produktivitetskommission nu anbefaler at gøre i højere grad i Danmark. Men intet tyder på, at den svenske strategi er en succes
Debatten om de svenske skoler gik højt i sommer, da en privat skole gik konkurs.

Andre Maslennikov

Indland
22. februar 2014

Selv om skiftende svenske regeringer i tyve år har forsøgt sig med konkurrenceudsættelse og udbud af offentlige kernevelfærdsopgaver som dagtilbud, folkeskoler og ældrepleje, ser gevinsterne ud til at have været små.

Det forklarer den danske økonomiprofessor Torben M. Andersen, der er tidligere økonomisk vismand i Sverige, og den svenske økonom Jonas Vlachos, der er professor på Stockholms Universitet.

»I de evalueringer, der er lavet, var der ikke belæg for at konkludere, at det giver produktivitetsgevinster, altså bedre kvalitet eller mere for de samme penge. Men borgerne havde på nogle områder fået mere valgfrihed,« siger Torben M. Andersen.

Både han og Jonas Vlachos henviser til, at erfaringerne fra de to årtier med private aktører, der løser velfærdsopgaver som børnepasning og ældrepleje, er undersøgt i en stor rapport fra 2011 (»Konkurrensens konsekvenser. Vad händer med svensk välfärd?«), der er foretaget af SNS (’Studieförbundet Näringsliv och Samhälle’).

»De eksisterende forskningsresultater indikerer hverken nogen klare effektivitetsgevinster eller -tab, for eksempel i form af lavere offentlige udgifter til velfærdsydelser,« konkluderer forskerne bag studiet. »På de fleste områder er det heller ikke muligt at belægge nogle klare kvalitetsgevinster,« skriver forskerne videre.

Jonas Vlachos, der selv var med til at udarbejde rapporten, forklarer, at hvis man skal sige noget generelt om de svenske erfaringer med konkurrenceudsættelse, så er det, at man lige netop ikke kan sige én ting om det. For erfaringerne er meget forskellige på tværs af landet og afhængig af, om man ser på folkeskoler, dagtilbud eller ældrepleje.

Samtidig forklarer han, at der eksisterer ret få undersøgelser af, hvordan de svenske bestræbelser på at få mere velfærd for pengene rent faktisk har virket.

»Konsekvenserne af øget konkurrence er bemærkelsesværdigt uudforsket,« skriver han og de andre forskere i rapporten fra 2011.

Også et spørgsmål om ideologi

Torben M. Andersen forklarer, at han ser mange paralleller mellem de svenske forsøg med øget konkurrenceudsættelse og så den aktuelle danske debat, der blev startet, da Produktivitetskommissionen mandag udgav en rapport, hvor de anbefaler mere udbud af offentlige velfærdsopgaver. Venstre foreslog torsdag, at øget udbud af velfærdsopgaver af daginstitutioner og ældrepleje bør være en del af forårets forhandlinger om en vækstpakke.

I Sverige blev kursen om konkurrenceudsættelse sat af en borgerlig regering i 1990’erne og er siden blevet videreført af både en socialdemokratisk og endnu en borgerlig regering.

»Der er også en politisk dimension til det. For eksempel vægtningen af, hvor vigtigt det er for borgerne at have frit valg. Det har klart vejet ideologisk tungt,« forklarer Torben M. Andersen.

Han forklarer videre, at de negative erfaringer fra Sverige særlig har knyttet sig til tilfælde, hvor de private operatører ikke har været i stand til at leve op til kravene eller lige frem er gået konkurs. »Og hvem skal så tage over?« spørger Torben M. Andersen.

»Der er lidt en forskel mellem fundamental velfærdsservice og så bageren nede på hjørnet. Velfærdsservicen skal være der. Hvis bageren går ned, er det selvfølgelig ærgerligt, men så må man se, hvordan man så klarer sig. Det kan du ikke sige om ældrepleje for eksempel, at det er ærgerligt, at der ikke kommer nogen i et stykke tid, fordi virksomheden er gået ned.«

’Vækker vældig stærke følelser’

Da rapporten fra SNS, som Torben M. Andersen beskriver som »en mellemting mellem folkeuniversitetet og en tænketank«, blev udgivet i 2011 vakte det stor opsigt og debat i Sverige.

»Diskussionen om konkurrenceudsættelse vækker vældig stærke følelser,« siger Jonas Vlachos. »Da vi kom med rapporten i 2011 blev den betegnet som utrolig radikal,« siger han.

»Rapporten var ved at koste SNS livet,« konstaterer Torben M. Andersen.

»Direktøren for SNS begik den fejl, at han forsøgte at påvirke, hvordan resultaterne skulle præsenteres for offentligheden, og han måtte gå af,« siger han.

»Det viser, at dette også i Sverige er et meget følsomt emne. Og handler lige så meget om ideologi.«

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Produktivitetskommissionens formand, Peter Birch Sørensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Hold dog op! Det handler om at løse opgaverne på behagelig, venlig, ustresset vis. Det handler ikke om effektivitet, for effektivitet løser ikke opgaverne.

Jens Falkesgaard, Carsten Søndergaard, Alan Strandbygaard, Peter Nielsen, Anne Eriksen, Bent Gregersen, Rasmus Kongshøj, Marianne Rasmussen, Mette Hansen, Rune Petersen, Hugo Barlach og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nej, men nu er der da både en produktivitetskommission,
som har tjent penge og opmærksomhed på at anbefale privatisering,
Der er en masse aviser og medier,
som har tjent penge og opmærksomhed på at skrive om det,
og der er et konsulentfirma,
som tjener dejlig mange penge på at give ministeren ret i det, han gerne vil have ret i.
- Ikke at forglemme, at vi da osse er en hel del kommentatorer, som har revitaliseret (fedt ord) vores blodomløb.

Og sådan er der jo så meget.
Mange bække små.. der skal jo tænkes på BNP.

Jens Falkesgaard, Niels-Holger Nielsen, Carsten Søndergaard, Alan Strandbygaard, Anne Eriksen, peter tind sørensen, Tue Romanow, Erik Jensen , Thorbjørn Thiesen, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Mette Hansen, Rune Petersen, Torben Kjeldsen, Hans Larsen, Anders Reinholdt, Jens Illum og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Problemet er blot, at der i mange år er blevet skreget om for få pædagoger i institutionerne. Så der er (få) lønninger, udgifter på bygninger, varme/el, mad osv. + en skov af regler. Med meldinger fra den håndfuld folk i min omgangskreds, der arbejder i institutioner, så kan jeg ikke så hvor der kan effektiviseres.

Jens Falkesgaard, Carsten Søndergaard, Anne Eriksen, Erik Jensen , Steffen Gliese, Karsten Aaen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Vejer bleer på svensk privatdrevet plejehjem.

"Hvis tante Greta ikke har tisset nok i bleen, må vi ikke skifte den, siger en oprørt ansat til avisen Dagens Nyheter. Ingen af de personer avisen har talt med ønsker at opgive deres navne af frygt for repressalier"

De ansatte tør heller ikke sygemelde sig af frygt for repressalier og fyringer, og så er målet jo nået... men giver det bedre velfærd? Hvornår holdt velværd op med at handle om kvalitet, hvilket jeg formoder de fleste danskere forventer at få retur for deres mange skattekroner?

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/11/11/11090025.htm

Martin Elsøe Holst, Jens Falkesgaard, Morten Lind, Olaf Tehrani, Niels-Holger Nielsen, Carsten Søndergaard, Alan Strandbygaard, Anne Eriksen, Jan Kønig, Henrik Klausen, Rasmus Kongshøj, Anders Kristensen, Marianne Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Mette Hansen, Henrik Christensen, Rune Petersen, Peter Jensen, Anders Reinholdt, Steffen Gliese, Hugo Barlach og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Man kan ligeså godt nævne det igen: på det tidspunkt, hvor termen social-darwinismen blev lanceret var den et problem for reformivrige borgerlige. Men nu hvor finansminister Bjarne Corydon sammen med statsministeren fortsætter med at udvide afstanden imellem rig og fattig herhjemme, er der vel grund til at konstatere, at socialdarwinismen i sin tid trods alt forudsatte en form for udvikling. Men dér er vi ikke længere. For omtrent 5 år siden, ved jeg fra en kilde i socialdemokratiet, rumsterede deres græsrødder med at lancere, hvad de kaldte for: social-teknologi i udviklingen af partiets fremtidige ideologi.

Men nu hvor de moderne socialdemokrater kører grundigt over underdanmark, alt imens man giver skattelettelser til såvel erhvervsliv som topskatteydere, og i øvrigt nægter at lade de dele af befolkningen, som ikke kan benytte arbejdsindkomstfradrag (fortrinsvis pensionister, førtidspensionister, ledige, syge m.fl.), ja så kan man jo tillade sig at benævne denne trafik for, hvad den egent er. Nemlig socialkanibalime. Socialdemokraternes nye ideologiske tiltag, men denne gang ikke benævnt af socialdemokrater selv, men derimod af de segmenter, som den åbenlyse asociale praksis går ud over.

Og så kan man tillige nævne, at udtrykket socialkanibalisme efterhånden har tyve år på bagen i det socialanalytiske perspektiv. Det gør det ikke desto mindre fuldt ud tilstrækkeligt til at beskrive Corydons ideologiske bestræbelser...

Med venlig hilsen

Per Klüver, Jens Falkesgaard, Erik Granberg, Morten Lind, Torben K L Jensen, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Mette Hansen, Rune Petersen, Peter Jensen, Erik Jensen , Peter Taitto og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Indrømmet, jeg er liberal. Det giver god mening for mig, at mennesker stræber efter at bedre deres vilkår og som belønning får lov at beholde en god bid af kagen selv. Vi kan sætte i værk, fordi det kan indbringe os midler, så vi opnår større handlefrihed til at sætte mere i værk og i tilgift forsøde vores tilværelse eller blot opnå glæde ved at se værket blomstre.

Hvad jeg imidlertid ikke forstår er, hvordan servicefunktioner som skoler, børnehaver og ældrepleje skulle blive gavnet af, at en privat virksomhed skal udføre præcis de samme funktioner, som nu varetages af offentligt ansatte, bedre, når der ud over de samme funktioner oven i købet skal være plads til profit?

Omvendt, hvordan skulle fraværet af et profitmotiv virke hindrende på tilrettelæggelse af hensigtsmæssige arbejdsgange og skade effektiviteten?

Jens Falkesgaard, Carsten Søndergaard, Jens Thaarup Nyberg, Jan Kønig, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Carsten Mortensen, Kim Houmøller og Erik Jensen anbefalede denne kommentar

"»Der er også en politisk dimension til det. For eksempel vægtningen af, hvor vigtigt det er for borgerne at have frit valg. Det har klart vejet ideologisk tungt,« forklarer Torben M. Andersen."

Hvad udlicitering måtte have med et 'frit valg' at gøre, kan vel undre. At andre end det offentlige på givne områder får retten til at løse velfærdsopgaver betyder ikke i sig selv at den enkelte borger får mulighed for at vælge mellem nogle få, berettigede ydelsesleverandører, skrevet på djøf'sk. Dette giver borgerne et betinget, og langtfra et frit valg.

Men det vejer naturligvis 'ideologisk tungt' at lærer Andersen, som enhver anden god, borgerlig økonomitroldmand, blander bolsjerne fermt i frakkelommen hér.

Jens Falkesgaard, Erik Granberg, lars abildgaard, Jan Kønig, Karsten Aaen, Janus Agerbo, Rasmus Kongshøj og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Ups,

betyder ikke i sig selv andet end at ...

Og så kan man blot tilføje, at socialdemokraterne kommer til at høre mere om deres sociale kanibalisme, når Information tager deres ideologiske drejning (læs svig) op i anden anledning. Dét der med at fodre hunden sin egen hale eller Mogens Lykketofts insiteren på kun at tale om "den arbejdende del af befolkningen". Der ér andre ligeværdige danskere i befolkningen...

Med venlig hilsen

Per Klüver, Jens Falkesgaard, Carsten Søndergaard, Erik Jensen , Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
georg christensen

At sende et "vældfærds samfund" i udbud, er ikke andet, som at overlade "samfundet" til "egenkontrol" og "privatismens", selv kontrol´s bestemmelser, et samfund i sin egen opløsningsproses, i kampen for "guldkronen", som "ludomanen" , forlængst har opgivet.

Jeg har kun "hån og skam" tilovers overfor de nuværende regerende , såkaldte "sosialkammerater", i deres uendelige værdiløshed. Nå ja venstre kan og bør også få den samme sure kop "the" på snuden.

NB: Når danske politikere ikke længere gider følge "folket´s" vilje, bør de bare smides udenbords, som folkene i Ukraine tør, og araberne forlængst har præsteret.

VI kan "alle" i "fællesskab", hvis vi vil, ændre vores såkaldte demokratisk valgte "diktatore", til "nærdemokrater", men kun, hvis "viljen og energien" til ændring er tilstede.

Per Klüver, Rune Petersen, Thorbjørn Thiesen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Mon ikke det private erhvervsliv giver en ekstra lav pris for senere at skrue prisen i vejret, når det offentlige har mistet kompetencen, organisering og medarbejdere og ikke kan vende tilbage.
Karteldannelse er også set mange gange.

Så det hele ender med at direktøren i handicaphjælperfirmaeet igen kan køre i lamborghini.

Martin Elsøe Holst, Jens Falkesgaard, Erik Granberg, Rune Petersen, Carsten Søndergaard, Peter Nielsen, Jan Kønig, Erik Jensen , Karsten Aaen, Henrik Klausen, Janus Agerbo, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Carsten Mortensen, Dorte Sørensen, Mette Hansen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: er det virkeligt dette Hjort Frederiksen og Løkke Rasmussen ønsker for de danske brugere af dagtilbud, ældrepleje, skoleområdet mv?

OVK lagde bunden, da de lovgav for at private måtte tage et overskud ud og ikke som tidligere skulle indgå i institutionens drift mv. Ligeledes fik de privatdrevne organisationer lov at fravælge bruger , hvilket de offentlige organisationer ikke kan.
Ensvidere gav OVK private lov ril at udfører ekstraopgaver mod brugerbetaling i ældreplejen , hvilken mulighed de forbød i den offentlige ældrepleje. Hvorved de ældre ikke fik et reelt frit valg og det offentlige ikke fri konkurrence. .

Jens Falkesgaard, Erik Granberg, Torben R. Jensen, Thorbjørn Thiesen, Karsten Aaen, Bent Gregersen, Janus Agerbo, Anders Kristensen, Steffen Gliese og Helle Walther anbefalede denne kommentar

Måske burde man lægge ideologien på køl, og vælge den, overordnet set, bedste til opgaven? Offentlig eller privat, bør ikke være afgørende, men derimod kvaliteten af ydelsen, og løbende evalueringer/udfordringer heraf.

I det svenske Konjunkturrådets (hvor Torben M. Andersen i øvrigt er medlem) rapport 2014: "Hur får vi råd med välfärden?", kan man bl.a under anbefalinger læse:

"Leverandøren af velfærdsydelser skal udfordres. Det er ikke afgørende om leverandøren er offentlig eller privat, men leverandøren af velfærdsydelser må udfordres, som på et velfungerende marked, både hvad angår omkostninger, kvalitet og innovation. For at dette skal lykkes kræves:

1. For alle udbydere skal der være en systematisk evaluering og kriterier herfor.

2. Ved valg af privat eller offentlig udbyder, må der stilles krav til efterfølgende evaluering. Man må tage stilling til hvordan virksomheden skal evalueres, inden ydelserne lægges i udbud.

3. Staten, regionerne og kommunerne skal udvikle kvantitative og kvalitative mål, for at gøre virksomheder, resultater og omkostninger synlige for alle der udfører velfærdsydelser.

4. Resultatet af evalueringerne skal anvendes til Benchmarking. Benchmarking skal udformes på en måde, der forhindrer at virksomhederne fokuserer på enkelte, snævre områder, som ikke viser virksomhedens samlede kvalitet. Benchmarking kan anvendes til at identificere Best Practice.

5. Ledelsesstrukturen for offentlige institutioner, skal være tydelig og give veldefinerede beføjelser til ledelsen, og angive sanktioner som baseres på præstation.

(oversat af undertegnede)

http://www.sns.se/sites/default/files/2014-01-16_kapitel_8_kr_2014.pdf
(Side 113)

Hele rapporten + inkl. masse fine links:

http://www.sns.se/forlag/konjunkturradets-rapport-2014-hur-far-vi-rad-me...

Peter Olesen:
Alt sammen anbefalinger, som bureaukratiserer og øger kontroldimensionen - foruden at forcere straf- og belønningsmaksimet indenfor offentlig 'ledelse'. Ikke specielt fremsynet - og naturligvis omkostningstungt.

Per Klüver, Jens Falkesgaard, Niels-Holger Nielsen, Carsten Søndergaard, Tue Romanow, Erik Jensen , Karsten Aaen, Henrik Klausen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

At sammenligne os med Sverige altid, som de borgerlige gør, skal man ikke tage for seriøst. Som en, der i over 40 år er kommet der, og har boet der, med mellemrum i Sverige, kan jeg da oplyse, at ikke alt er, som præsten prædiker. Det gælder på skoleområdet, plejesektoren osv.osv. Lige nu går det ikke så supergodt, som bl.a LLR påstår.

Vi skal ikke udlicitere for udliciteringens skyld, vi skal lave privat/offentligt partnerskab, hvor det giver bonus, altså hvor det giver det bedste resultat for borgeren, ikke pengepungen. Jeg synes, det er lidt trist, at Ø får så megen TV tid for at løbe med halve vinde herom. Corydon har undersøgt fakta, men det er også sagt, at det IKKE indgår som et must i de forhandlinger om vækstpakke til foråret, er Ø døve eller hvad? Eller vil de kun brok. Det er også slået ned af Jesper Petersen politisk ordfører i S, samt andre, bl.a. BC selv. Det er da træls medierne så bliver ved med det modsatte.

Walther:
Muligvis har selv mainstreammedierne fundet ud af at man på ingen måde kan fæste lid til den siddende regering meldinger - og Corydon har ikke undersøgt nogen som helst 'fakta'. Det samme gælder finansordfører Petersen, som for få uger siden søgte at bilde danskerne ind at Goldman Sachs naturligvis ville svare skat af fremtidige DONG-indtægter i Danmark. Jeg er rystet over dén ignorance, dit indlæg eksponerer.

Per Klüver, Martin Elsøe Holst, Jens Falkesgaard, Rune Petersen, Carsten Søndergaard, Tue Romanow, Peter Ole Kvint, Jan Kønig, Vibeke Rasmussen, Thorbjørn Thiesen, Mette Hansen, Karsten Aaen, Jens Illum, Jacob Jensen, Bent Gregersen, Janus Agerbo, Anders Kristensen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Peter Olesen, opgavens løsning kan ikke fanges af de kriterier, for kvalitet har både en generel og en helt personlig side i omsorgsarbejdet. Det handler om tilstrækkelig tid og tilstrækkelig omhu, og dette kan ikke gøres lønsomt.

Jens Falkesgaard, Niels-Holger Nielsen, Carsten Søndergaard, Tue Romanow, Peter Jensen, Karsten Aaen, Henrik Klausen, Bent Gregersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Alle de der ledelsesværktøjer virker ikke, de har været brugt med stadig større intensitet i 30 år, og de har kun tjent til at fordyre og forringe den offentlige sektors velfærdstilbud.

Per Klüver, Jens Falkesgaard, Rune Petersen, Niels-Holger Nielsen, Peter Jensen, Erik Jensen , Mette Hansen, Karsten Aaen, Henrik Klausen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Peter Hansen:

Metoden udelukker på ingen måde den personlige dimension i omsorgsarbejdet. Læs punkterne 3 og 4.

Men ok, vi kan også bare lade det hele sejle i amatøragtig, komfortabel underbelysthed, og i blinde satse på, at vi får det bedste ud af ressourcerne. Det skal nok virkelig fremmane solidaritet og motivation til at bidrage til det fælles...

Steffen Gliese

Peter Olesen, sagen er jo meget simpel: ingen er i tvivl om opgavens omfang og dens løsning, det eneste, man kan være i tvivl om, i hvilket omfang man vil løse den. Det er så dér, man ikke skal stille spørgsmålstegn ved, om vi skal løse den så tæt på fuldt ud som muligt. Man skal ikke gradbøje renlighed og omsorg. Og hvis den skal ydes fuldt ud, så kræver det ikke, at man hænger i en klokkestreng eller gør arbejdet, fordi man er bange for at blive fyret: man skal gøre det, fordi det giver den tilfredsstillelse, det er at gøre noget så godt, man kan, til glæde for andre. Det er det, man kan og vil som offentligt ansat, for hvis det var pengene, man gik efter, havde man søgt over i det private, der betaler meget bedre.

Jens Falkesgaard, Carsten Søndergaard, Erik Jensen , Mette Hansen, Karsten Aaen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Karen von Sydow

Det handler vel i bund og grund om, at det offentliges monopol på 'kernevelfærd' som det så smukt hedder, skal udfordres og revitaliseres så vi er sikre på, at det bliver løst bedst muligt. Monopoler er yderst skadende for innovation og motivation, det kan ikke diskuteres. Posen skal rystes, og det er fløjtende ligegyldigt om den lokale skole eller plejehjem drives af kommunen, en privat virksomhed, en organisation eller et kooperativ.

Steffen Gliese

Tværtimod, Karen von Sydow er det altafgørende. Det er også yderst vigtigt at understrege, at det ikke handler om innovation, men tværtimod dag ud og dag ind at kunne give folk tryghed for, at der kommer nogen og løser deres opgave - og de, der kommer, tryghed for, at de også i morgen og næste år og om ti år vil være nødvendige i løsningen af samfundets helt grundlæggende opgaver og forpligtelser overfor borgerne.

Jens Falkesgaard, Dana Hansen, Carsten Søndergaard, Peter Jensen, Erik Jensen , Mette Hansen, Karsten Aaen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar

@Peter Olesen

Beklager, men kvalitetsmålingen er ret kompliceret. Det kan ikke gøres med et spørgeskema, der evaluerer graden af tilfredshed hos forældre og medarbejdere. Det er en udfordring også for den offentlige sektor selv. Kontrolopgaven ift. de private udbydere bliver tilsvarende kompliceret.

Så er der opgavernes karakter ift. at måle produktiviteten: Er der forskel på de ydelser, som leveres i daginstitutioner, og så de ydelser, der leveres af Falck, hjemmepleje til privat-personer m.v? Ja, for der er en helt anden faglig dimension i arbejdet OG ydelserne er ikke skemalagte og dermed målrettede inkeltindivider. Det er meget sværere at måle, om Peter og Sofie får præcis den samme service, fordi kvaliteten ikke kan opgøres som et kvantitativt tidsmål. Modsat er Falck's sygetransport ensartet og et spørgsmål om logistik. Hjemmpleje måles i tidsforbrug pr. ydelse pr. borger. Tilsvarende produktivitetsmål er ret svært at oprette for aktiviteterne i en børnehave. Det er derfor helt afgørende for kvaliteten, at der er en stor faglig kompetence i opgaveudførelsen, herunder en stærk pædagogisk ledelse.

Så er der den politiske styring: Er det gået din næse forbi, hvor utrolig fleksibelt det politiske system kan skrue op og ned for budgetterne til den borgernære service? Det er svært at forestille sig, at kontrakter med private kan justere normeringerne efter de økonomiske rammer lige så fleksibelt. Med andre ord er påstanden om manglende effektivitet i offentlige børnehaver ikke underbygget. Skæres der for meget ned, er der tilmed nogle politikere, man kan holde ansvarlige herfor. Du kan ikke stemme ISS ud af børnehaverne.

Spørgsmålet om forsyningssikkerhed: Hvis profitten halter, trækker den private operatør sig. Det offentlige skal være i permanent stand-by. Kæmpe omgang bøvl ift. meget personaletunge opgaver.

Og så er der det ideologiske: Effektiviteten kan primært ske gennem personalejusteringer. Enten gennem ændrede normeringer, ringere løn eller flere deltidsansættelser. Dermed er det også et spørgsmål om, hvorvidt man ønsker, at en stilling som uddannet pædagog i en daginstitution også i fremtiden skal være et job, man kan leve ok af. Hvis de private udbydere fastholder samme niveau af uddannede, erfarne pædagoger, som det offentlige, skal effektiviseringerne hentes andre steder, dvs. indkøb, energiforbrug, optimal anvendelse af tiden ift. børnenes behov (lavere fast løn/fleksibel normering). En del er småting, andre er fugle på taget, alle gode kommuner er i forvejen opmærksomme på de "nemme" besparelser.

Det sidste argument for udlicitering har Lars LØkke redegjort for: OVerførsel af viden fra offentlige til private med henblik på eksport. Altså at lade danske pædagogiske firmaer entrere i Kina. For mig at se kan de bare sætte i gang - de behøver ikke udlicitere danske børnehaver ad den grund. Det er bare at oprette et firma med pædagogiske og økonomiske eksperter. Jeg tror bare, det er sværere at eksportere pædagogik, der er kulturelt-fagligt betinget, og så eksempelvis medicinsk udstyr. Corporate Kindergarden, tjah, måske en guldgrube, måske ikke.

Per Klüver, Jens Falkesgaard, Carsten Søndergaard, Peter Jensen, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Karen von Sydow

Peter Hansen,
Roskilde Universitets motto udtrykker det bedst: i stilheden døden, i bølgegang livet. Kernevelfærden skal selvfølgelig også nytænkes, innoveres og følge med samfundsudviklingen generelt - det kommer ikke vigtigheden af varme hænder og tryghed ved.

Flemming Nielsen

Når nu det er så sikkert at udlicitering af opgaver ikke giver besparelser, hvorfor så frygte en ny undersøgelse?
De mulige besparelser der ligger er ved at udlicitere opgaverne så slipper man for kontrol og regeltyranniet, (bureaukratiet) men kan tilliden til medarbejderne indføres (tillidsreformen) på anden vis i offentlig regi, Ja så er der også penge at spare, kan der ikke tjenes penge på opgaverne bliver de ikke udliciteret, så hvor er problemet. For mig er kravet at kvaliteten skal være i top, og systemet skal være Skattefinaniseret. Privatisere er ikke det samme som udlicitering.

Henrik Klausen

@Benjamin

Super kommentar! Det er netop vanskelighederne ved evalueringerne, jeg er bekymret for. Hjemmeplejen er netop et eksempel på, hvordan rent kvantitative mål ikke fanger hvad der foregår og har en destruktiv indflydelse på kvaliteten. Det er vist også Peter Hansens pointe.

Per Klüver, Jens Falkesgaard, Rune Petersen, Carsten Søndergaard, Tue Romanow, Mette Hansen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Flemming Nielsen

Spørgsmålet er ikke primært, om udlicitering af daginstitutioner kan planlægges, så de giver besparelser. Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser der følger af besparelserne.
Jeg er helt uenig med dig i, at evt. besparelser ligger på mindre bureaukrati. Udlicitering medfører ingenlunde mindre bureaukrati. Evt. besparelser skal først og fremmest hentes på personalesiden. Fleksible normeringer, flere deltidsansættelser eller direkte lavere løn. Smartere arbejdsgange, der målretter og ensarter tidsfrobruget pr. barn kan ikke rigtig etableres. Derimod kan man styre benhårdt på fleksible normeringer, så der er aldrig i et minut er en pædagog for meget til stede. Hvor stor en besparelse det reelt giver, aner jeg ikke. Men det har ikke specielt meget med faglighed at gøre.
Udlicitering af børnehaver er dermed først og sidst et ideologisk spørgsmål. Skal børnehaver primært kendetegnes ved at være effektive? Skal en stilling som uddannet pædagog i en daginstitution fortsat være et job, man kan leve fornuftigt af? Dermed ikke sagt, at der ikke løbende kan forekomme nedskæringer. Men kan de, der bevarer deres arbejde, så leve af det på samme niveau som i dag? Det er en ideologisk, politisk prioritering.

tilføjelse: Min ideologiske, politiske fornemmelse siger så mig, at effektivitetskravet og fleksible normeringer ikke er til fordel for den pædagogiske indsats. Og min ideologiske fornemmelse siger også, at du kan stille hårdere krav om faglighed, professionalisme og forældreinddragelse til personer, der lever ok at deres job. Og at dette også er baggrunden for et tillidsfuldt samarbejde mellem brugere, ansatte og politikere.

Anne Eriksen, Erik Granberg, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det foreslås hermed, at der indføres fuld stop for alle privatiseringer, indtil vi har set en række eksempler på vellykkede afprivatiseringer.

Hvis det ikke kan dokumenteres, at samfundet kan tage områder tilbage - uden i praksis at skulle betale store erstatninger - vil enhver privatisering være et "point of no return" og derfor i strid med demokratiets grundlæggende princip om borgerens ret til at vælge.

Først når der er dokumenteret vellykket afprivatisering inden for et bredt spektrum af brancher, kan totalforbuddet mod enhver form for privatisering ophæves.

Alt andet ville være som at accelerere en ukendt bil - hurtigere og hurtigere - uden på noget tidspunkt at tjekke om bremsen virker.

Anne Eriksen, Rune Petersen, Dana Hansen, peter tind sørensen, Peter Jensen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi ville spare enorme summer, hvis vi ophørte med at planlægge det, der ikke meningsfuldt kan planlægges! hvis vi ikke markedsudsatte, men besluttede os for, hvad opgavernes karakter var, skulle vi ikke minutiøst beskrive, men kunne forholde os decentralt til, hvad konkrete borgere har af behov, oven i købet skiftende behov.

Steffen Gliese

Udvikling skulle jo helst komme af et følt behov, Karen von Sydow.

Indimellem bliver jeg inviteret til møde hos min banksælger i Nordea for at få undersøgt om noget i min økonomi kan forbedres - Læs sælges ;o)

Har været udsat for forslag, hvor jeg kan spare 50 kr. om året ved at omlægge en forsikring - Latterligt ikke :o(

Nå jeg så har fortalt banksælgeren, at min bil forsikring er hos GF med overskudsdeling og alle mine andre forsikringer ligeledes er tegnet hos GF, så har samtlige banksælgere jeg har haft bakket ud med ordene "de priser kan vi ikke konkurrere med".

Min økonomi er i øvrigt toptunet på ejet initiativ og jeg bliver ikke længere inviteret af banksælgerne hos Nordea. Godt det samme for de ved jo alligevel ikke noget som helst af interesse, hvis du selv har styr på tingende.

- Private firmaer af en hver art ser det i dag som deres ENESTE opgave, at trække penge ud af din næse. Ofte gennem list og skræmme tricks som vi ser hos de nye trends som produktforsikring og up-salg - Men de gør det kun fordi rigtig mange er dumme nok til at hoppe på den. Mennesket vil gerne smiges og forføres.

Korrekt PH. Vi har 3-4 højere priser på dagligvarer end Polen - på trods af "markedet".

Kapitalister er smarte. De konkurrerer ikke fordi det bedre betaler sig at lade være.

Hvis staten fik lov at drive discount-butikker med dagligvarer, kunne det tvinge kapitalisterne til at sænke deres enorme avancer.

Rune Petersen, Dana Hansen, Carsten Søndergaard, Peter Nielsen, Mette Hansen, Karsten Aaen, Peter Jensen, Henrik Darlie og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Nok er ovenstående artikel ikke ukritisk overfor privatisering - men hvad angår resultaterne af "moderniseringen" af den svenske skole, så er den ALT for venlig.
Siden de svenske reformer - som faktisk i høj grad efterlignes af de danske - er den svenske skoles resultater raslet ned på alle målbare parametre: PISA er i lodret fald, der er mindre elevtilfredshed, mere mobning, mindre social mobilitet osv.
Sandt nok er det, at 11.000 skoleelever stod uden skole grundet et firmas konkurs - men det nævnes ikke, hvor mange millioner, der kort forinden var overført til moderselvskabet (et udenlandsk investeringsfirma - i dette tilfælde dansk).
I behøver ikke tage mit ord for det - søg selv på nettet. Selv det svenske Skolverket er nu klar over, at det var en helt gal beslutning.
Det kunne være interessant, hvis den danske presse - herunder nærværende dagblad - skrev lidt mere - og lidt mere uddybende - om dette. I stedet for at skrive, at "gevinsterne har været små". Hvilke gevinster?

Per Klüver, Erik Granberg, Torben R. Jensen, Rune Petersen, Dana Hansen, Carsten Søndergaard, Jens Thaarup Nyberg, Mette Hansen, Karsten Aaen, Peter Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Helene Nørgaard Knudsen

Jeg tror det handler om noget helt andet. Når man privatiserer - som eksempelvis Dong der giver 8 mia kr. i udenlandske investeringer - har det en posivtiv indvirkning på den del af modellerne der forudsiger vækst. Så mere privatisering betyder højere (oppumpede) væksrater.

Carsten Søndergaard, Peter Nielsen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det kunne være interessant hvis politikerne for en gangs skyld ville forklare, hvad det er de helt konkret forventer af deres politik, frem for ALTID at bort forklare med tågesnak som »Undervejs har vi truffet svære valg. Det kommer vi også til i de kommende år.« eller »Men stille og roligt er resultaterne af vores fælles indsats ved at vise sig.«

Per Klüver, Carsten Søndergaard, Peter Nielsen, Tue Romanow, Karsten Aaen, Helene Nørgaard Knudsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Økonomi er meget mere ind hårde værdier som kroner og ører...

Korrekt, udlicitering er ikke ensbetydende med et bedre service produkt og det er jo ikke kun svenskerne der har fundet ud af det, i Tyskland har de også haft alt for meget bøvl med det og ved at de-centralisere de meget upopulære udliciteret borger-service opgaver, tilbage til kommunerne, der har et ansvar overfor borgerne.

Karsten Aaen, Mette Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Vi kunne flyve alle de pleje krævende ældre til Rumænien permanet og alle børn på alle hverdage for at gå i børnehave og skole i et land, hvor pris niveauet ligger ca. 50% under EU gennemsnittet. Danmark ligger ca. 50% over. Det ville virkelig skabe besparelser.

Og så slipper vi tillige af med den dårlige samvittighed over ikke at få besøgt bedstemor henne på plejehjemmet eller over at have tid til børnene - De er her jo ikke.

- Mon det bliver det næste skridt i villedelsen efter besparelser?

Carsten Søndergaard, Peter Nielsen, Jan Kønig og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

@Helene Knudsen

Hvis det bare er et finansieringsspørgsmål, må de jo komme op med en anden finansiering af 2020-planen: Hvad med 50 kr. til lægebesøg for alle mennesker, der ikke er kronisk syge eller på kontanthjælp eller det, der er lavere? Det er samtidig en reel, sikker indtægt, frem for udliciteringseffekter. Folk holder ikke helt op med at gå til lægen ad den grund.
Hvis pengene mangler, må politikerne jo forklare, hvor de skal findes. De skal fanme ikke findes gennem en omfattende udliciteringsøvelse ift. daginstitutioner. Det er jo håbløst.

Niels P Sønderskov

Peter Hansen udtrykker den bundløse naivitet prisværdigt klart: "Man skal ikke gradbøje renlighed og omsorg. Og hvis den skal ydes fuldt ud, så kræver det ikke, at man hænger i en klokkestreng eller gør arbejdet, fordi man er bange for at blive fyret: man skal gøre det, fordi det giver den tilfredsstillelse, det er at gøre noget så godt, man kan, til glæde for andre."

Desværre er hverken ældreområdet, børn og unge-området eller nogen andre af de bløde velfærdsområder hjemsøgt af personale, der yder en fantastisk indsat fordi de er motiveret af at glæde andre. Det er et arbejde, min gode mand. Det er ikke videre vellønnet, fordi det grundlæggende ikke er voldsomt kompliceret, og jeg tror nu heller ikke det ville gøre den store forskel. Det er klart at nogle af os er mere indstillet på den slags arbejde end andre, men selv den klares aftappede Mother Theresa kommer i løbet af de første måneder i virkeligheden til at se det, som det er: Et arbejde. Og den form for arbejde skal ledes intelligent, ligesom alt muligt andet arbejde. Pointen med konkurrenceudsættelse er, at den bedste løsning med højest kvalitet for borgerne i hvert fald ikke er noget, der automatisk gror i den offentlige sektor.

Der findes to ting som er uendelige. Det ene er universet, det andet er menneskets dumhed.

Den smule intelligens mennesket har vil blive menneskets undergang. Før eller siden vil det lykkes os ved et uheld, at skabe et kunstigt sort hul og svuptig, pissst vi er væk ;o)

- Gad vist hvor ofte det er sket for en art som er for klog til at være dum og for dum til at være klog i universets nuværende levetid?

Torben Knudsen

At invitere den 'private' rådgiver fra Nordea til at komme med forslag til privatøkonomien er som at invitere ræven ind i hønsegården. Forskellen er måske, at bankrådgiveren kun savler indvendigt.
Bankrådgiver? en bedre betegnelse ville være 'voksenlokker' og så sidder den rådgivende robot helt oppe i ryggen på den forsvarsløse bankrådgiver, som man får det indtryk, at det er robotten man taler med?
(Jamen jeg har sååå flink en rådgiver, han har lige forhøjet min indlånsrente på min sølle million fra 0,4% til 0,5% super.
(fået mere valgfrihed, siger indlægget, men dog ikke gradbøjning af retvinklede trekanter, men det kommer. Det sproglige og det indholdsmæssige kunne trænge til et gevaldigt løft .

Steffen Gliese

Næh, Niels P. Sønderskov, det eneste, der er tilstrækkelig stærkt til at motivere mennesker, er glæden ved at gøre noget for andre.

@Niels P. Sønderskov

1) Din påstand om manglende motivation for at yde en uegennyttig indsats som offentligt ansat modsiges af forskningen. Alle er nok ikke lige motiverede, men at faglig motivation ligefrem er en sjældenhed bedes du føre bevis for.

2) Hvordan ved du, at der ikke i dag arbejdes med kvalitetsforbedringer i børnehaver, samtidig med at der findes økonomisk bevidsthed, samtidig med, at politikerne har været særdeles grundige med hensyn til at skære i budgetterne? Finder de ting ikke sted i virkelighedens hverdag?

3) Du forholder dig ikke til, hvordan effektiviseringerne skal opnås. Min fornemmelse er, at det primært er på personalesiden gennem flere deltidsansættelser eller beskæring af tillæg eller lignende. Det er så et tros-spørgsmål, om det gavner kvaliteten.

Min grundlæggende undren handler sådan set mest om, hvordan det parti, jeg er medlem af, har kunnet udvikle en så grundlæggende mistro til de offentligt ansatte og deres decentrale forvaltning af skattekronerne på bare 2,5 år, at S nu er nødt til at skabe "vækst" gennem udlicitering. Jeg er lidt nervøs for, hvor mange offentligt ansatte kvinder, der siver til SF og Ø ved næste folketingsvalg. Det må tiden vise. Men jeg er lidt nervøs for det, og det burde BC vel et eller andet sted som ansvarlig, ledende socialdemokrat også være?!?

Per Klüver, Anne Eriksen, Erik Granberg, Carsten Søndergaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Folk vælger at arbejde i det offentlige, fordi de bare gerne vil have deres løn og i øvrigt lov til at løse de opgaver, de er ansat til, bedst muligt. De er ikke specielt optaget af karriere eller magt og indflydelse.

Carsten Søndergaard, Mette Hansen, Kjeld Hansen, Tue Romanow, Karsten Aaen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Et ganske særligt problem opstår når et privat firma ikke lever op til sine forpligtigelser. Meget tid vil gå med at konstatere og diskutere, at der er noget galt, evt finde en ny leverandør, evt lade det offentlige overtage opgaven igen. I al den tid vil servicen ligge langt under hvad selv et middelmådigt offentligt tilbud levere. Kontinuitet er også en kvalitet ...og det er noget det offentlige kan.

Anne Eriksen, Dana Hansen, Carsten Søndergaard, Mette Hansen, Tue Romanow, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Thiesen

I stedet for den megen snak om udlicitering og dens skadevirkning. Er det en bedre idé, at tale om demokratisereng af de offentlige arbejdspladser at gøre. Ved at se på de norske modelkommuner og på dette link http://www.velferdsstaten.no/ kan man få meget inspiration til et mere demokratisk samfund.
Husk de neoliberale er et sammenrend af partierne til højre for SF. De neoliberales idologi , betragter os som værende en flok individder der drives af: selviskhed, nytteværdig, egoisme. Desuden mener de at vi ikke lader os påvirke af andre, at vi ikke er åbne over for andre trends eller mode. Vores indstilling vil ikke ændre sig gennem livet. Så da Bill Gates måske som ung hacker og programudvikler brugte 5% af sin indkomst pizza, skal han ifølge den neoliberalistiske tankegang, stadig købe pizzaer for 5% af hans indkomst, det er mange pizzaer. Er det ikke tåbeligt at have en sådan ideologi. Desværre findes der mange andre eksempler på neoliberalistiske tåbeligheder. Se bare på nedskæringspolitiken i hele Europa, den har sat det hele i stå, vi kommer til at være i en efterkrisetid, uden udvikling, de næste 10-20 år. Der er al mulig grund til at få stoppet denne hensynsløse regering.

Mette Hansen, peter tind sørensen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

"Desværre er hverken ældreområdet, børn og unge-området eller nogen andre af de bløde velfærdsområder hjemsøgt af personale, der yder en fantastisk indsat fordi de er motiveret af at glæde andre. Det er et arbejde, min gode mand."

Interessant er det så at endog rigtigt mange offentligt ansatte beretter om frustration og stress, når der opstår diskrepans mellem borgeres udtrykte (eller på anden vis eksponerede) behov for hjælp og så de gældende betingelser og muligheder for fagprofessionel hjælp. Sammenholdes dette med arbejdsforskningens gennemgående fund om faglig tilfredsstillelse, faglig trivsel og faglig udvikling som meget betydende for bl.a. offentligt ansatte, der arbejder i direkte berøring med borgere, begynder tesen om at vi udelukkende har med en klassisk lønarbejderlivsform (arbejde udelukkende for at have råd til fritid) at gøre nok at blegne en smule.

Carsten Søndergaard, Jens Thaarup Nyberg, Tue Romanow og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Danstrup

Hvis nogle skulle have behov for nuancering af den noget ensidige fremstilling, så kan Børsen Weekend anbefales ! Hvis I tør blive udfordret på dogmerne :o)

Sider