Læsetid: 3 min.

Jurister rejser tvivl om FE’s pressehåndtering

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste har kun villet udtale sig til Politiken og DR om NSA’s COP15-spionage. Information, der afdækkede sagen, har ikke kunnet få et interview, og det kan ifølge jurister være i strid med reglerne
8. februar 2014

Det kan være i strid med de forvaltningsretslige principper om ligebehandling, når Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) afviser at lade Information få et interview om NSA’s COP15-spionage, efter at FE-chef Thomas Ahrenkiel har udtalt sig til Politiken og DR om samme sag. Det vurderer to jurister over for fagbladet Journalisten, mens en tredje jurist er uenig med sine kolleger.

Information kunne i sidste uge afsløre, at NSA har spioneret mod COP15-klimaforhandlingerne i København i december 2009. Blandt andet opsnappede tjenesten tilsyneladende et fortroligt dansk aftaleudkast. Men i tirsdagens Politiken udtalte Thomas Ahrenkiel til Politiken, at FE »ikke har grundlag for at antage, at der foregår ulovlige amerikanske efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark«. Samme kommentar kom FE-chefen med i Radioavisen på P1 samme morgen, men da Information i løbet af formiddagen henvendte sig for at få et interview, afviste Thomas Ahrenkiel at udtalte sig yderligere. Og heller ikke Berlingske kunne få en kommentar.

Professor i forvaltningsret på Københavns Universitet Michael Gøtze skriver i en mail til fagbladet Journalisten, at hvis offentlige myndigheder som FE ikke behandler medier ens, så »skal der være nogle gode grunde til det, hvad der ikke synes at være her set udefra«.

Ikke sortere blandt medier

Lektor i forvaltningsret på Aalborg Universitet Sten Bønsing henviser til, at Ombudsmanden flere gange har kritiseret, når myndigheder har sorteret mellem medier: »Det, der hele tiden er Ombudsmandens pointe, er, at der også ved pressehåndtering gælder ligebehandlingsprincipper og saglighedsprincipper, der betyder, at når man håndterer medierne, så skal man gøre det ens, og man kan ikke vælge journalister eller medier fra, fordi der er nogle, man ikke bryder sig om, eller er bange for er for kritiske.«

I forbindelse med artiklerne om NSA’s COP15-spionage bad Information i første omgang om kommentarer fra PET, der er ansvarlig for kontraspionage, samt fra Statsministeriet og Forsvarsministeriet, som FE hører under. FE henvendte Information sig først til, efter at Politiken havde bragt et interview med Thomas Ahrenkiel.

Det var ifølge FE’s forklaring til Journalisten tilfældigt, at netop Politiken fik et interview. Og da DR efterfølgende bad om et interview, blev det imødekommet, fordi tjenesten fandt det rimeligt også at kommentere sagen i et elektronisk medie.

Pressemedarbejder i FE Anna Prei siger til Journalisten: »Når vi kan gå ud og sige noget, så strækker vi os så langt, vi overhovedet kan. Vi har ikke mulighed for at uddybe vores citater over for andre medier og mener ikke, at chefen skal rydde kalenderen for at gentage samme budskab over for medierne, når vi ikke har yderligere at bidrage med.«

Jurist og Forskningschef på Journalisthøjskolen Oluf Jørgensen vurderer over for Journalisten, at FE ikke har brudt reglerne: »Hvis Information ikke var de første på banen, og Forsvarets Efterretningstjeneste ikke har yderligere at tilføje, så er de ikke forpligtet til at stille op til interview. Man kan heller ikke forlange at myndigheder går ud og laver opsøgende arbejde i forhold til, hvem der har skrevet hvad.«

Den vurdering deler de to andre jurister ikke. »Jeg tror ikke, den begrundelse holder. Myndighederne bestemmer selvfølgelig i et vist omfang, hvem de vil lade kommentere, men hvis det er et tidsproblem, må man lade andre stille op til interview end chefen,« siger Sten Bønsing til Journalisten, mens Michael Gøtze vurderer, at det er »tvivlsomt, om det er tilstrækkelig god grund til nægte et interview, at man ikke har lyst til at gentage det, man allerede har sagt til et andet medie«.

Information bad igen i går FE om et interview, men har endnu ikke fået svar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hugo Barlach
  • Erik Jensen
Hugo Barlach og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det var måske på tide, at nogen efterfølger et godt eksempel fra Tyskland – hvor CCC har indgivet politianmeldelse mod kansleren, indenrigsministeren og lederen af deres forfatningsbeskyttelse – der alle har været lige så tavse om NSA-lovovertrædelserne, som de selveksponerede medløbere herhjemme -

http://www.ccc.de/en/updates/2014/complaint

Meld dem til tolipiet – PET undersøger …

Tue Romanow, Janus Agerbo, Katrine Visby, Daniel Hansen og Torben Selch anbefalede denne kommentar

Så Så .. information.. ikke alt det tudekiks ..
Måske i skulle en uge i praktik ovre ved EB - og lære lidt dirty tricks ... lidt pavarazzi metoder og lidt håndører til et par insiders.

Børge Rahbech Jensen

To forhold undrer mig i denne artikel. Det ene er, at nyhedsmedier, der ellers gerne refererer hinanden, ikke kan gøre det, når ønsker om interviews ikke imødekommes.
Det andet er, at det indirekte gøres til et problem, at et dokument, som ikke burde være fortroligt, efter sigende blev opsnappet af NSA. Faktisk troede jeg, formålet med aftaleudkast var, at de skulle formidles til de mødedeltagere, der gerne skulle indgå en aftale. Derfor er nærmest absurd, at det er fortroligt.

Det største problem med det danske aftaleudkast til Cop15, som efter sigende blev opsnappet af NSA, var, at det efter sigende blev lavet længe før Cop15, og derfor ikke kunne drage konklusioner af konferencens forhandlinger. Det interesserer åbenbart ikke pressen til trods for, det muligvis var årsag til, Lars Løkke Rasmussen måtte overlade ledelsen af de sidste møder til sin klimaminister. Hvis sagsforløbet om det omtalte fortrolige dokument er korrekt, er det fusk svarende til valgfusk, som vestlige lande normalt ikke accepterer.

Bedre er det selvfølgelig ikke, at dansk presse nærmest fungerer som en efterretningstjeneste med anonyme kilder og direkte adgang til påvirkning af lovgivning. Det er et større demokratisk problem end påstået aflysning, som i de fleste tilfælde mest er et problem, fordi alt, vi siger og gør, betragtes som forbudt. Det danske samfund er jo baseret på en bevidsthed om kendskab til fejl hos hinanden, som kan accepteres el. straffes efter behov. Hovedreglen er, at sålænge 'du' lever op til gældende normer og accepterer 'mine' fejl, accepteres dine fejl. Hvis 'du' ikke lever op til gældende normer, bliver 'dine' fejl påtalt og straffet. Netop fordi det danske samfund fungerer på den måde, er enhver overvågning et demokratisk problem, fordi den potentielt øger risikoen for, at fejl, der kan påtales, eller overtrædelser af gældende normer bliver afsløret.

“The world is a dangerous place to live, not because of the people who are evil, but because of the people who don't do anything about it.”
― Albert Einstein

Helene Nørgaard Knudsen

Vi hører hele tiden "der foregår ikke ulovlig overvågning i Danmark". Skal vi så ikke bare antage at det der foregår så er fuldt lovligt. Det forklarer offentlighedsloven en lille smule...

Nu Da forsvarskommandoen snart bliver lagt ind under forsvarsministerietEer det vel på tide at forsvarets auditørkorps ser nærmere på den undersøgelse forsvarsministeriet er i gang med at lave om FEs. indblanding i spionage mod forsvarsministeriet. Så vi alle kan være sikre på at enhver sten bliver vendt til glæde for demokratiet.

"“The world is a dangerous place to live, not because of the people who are evil, but because of the people who don't do anything about it.”
― Albert Einstein"

Var det før eller efter han udviklede atombomben, der dræbte 250.000 mennesker?

Er en minister eller embedsmand, der udtaler sig til én avis dermed forpligtet til at udtale sig til samtlige aviser i hele Danmark ???